Fra Ollerup Højskoles elevforenings Aarsskrift 1945.
Side 72. |
1 |
Aarets Gang
Før vi gaar
i Gang med det sidste Aars Historie, vil vi lige kaste et Blik tilbage
paa de fem Besættelsesaar og om muligt fæstne Indtrykkene derfra,
inden de forskyder sig eller fortones i Erindringen, hvad jo tiest er Tilfældet
hos os. |
2 |
| Nogen Ændring i Skolens
Undervisning har ikke fundet Sted i disse Aar. Vi har tværtimod oplevet,
at Højskolens gamle Maal: "at vække de unge til dansk Bevidsthed
og til Kampstilling imod de livsnedbrydende Kræfter" aldrig har været
saa nødvendig og aldrig saa paakrævet som i disse Aar. Krigen
har altsaa ikke lært os noget nyt om Højskolens Maal, men
kun forøget vor Trang til at sætte Kræfterne endnu stærkere
ind i Forsøget paa at naa frem imod dette Maal. Men da vi oplevede
de underfulde Majdage, der baade bragte os Friheden og Freden, følte
vi os naturligvis smaa og ydmygede i Bevidstheden om, hvor alt for lidt
vi havde ydet, og hvor lidt vi havde fortjent denne Lykke. |
3 |
Selvom Sigtet i Skolens Arbejde
altsaa ikke blev ændret, kunde det naturligvis ikke undgaas, at de
vældige Tidsbegivenheder paa forskellig Maade kom til at sætte
sig Spor i Undervisningen. Dog maa det betones, at der af Hensyn til Tidsbegivenhederne
ikke blev lagt nogen Dæmper paa det frie Ord, der har lydt uhindret
og uhæmmet.
Men Tidsbegivenhederne førte vel nok med sig, at det f. Eks.
i (73) Gennemgangen af baade Danmarks- og Verdenshistorien blev stærkere
betonet, at Frihed ikke er noget selvfølgeligt, som man har gratis,
men at Frihed kun vindes ved Indsats og Offervilje. |
4 |
| Tidsbegivenhederne blev ogsaa
behandlet direkte i Foredragsform, hvor Lars Bækhøj førte
Verdenshistorien op til Dato og saaledes behandlede ogsaa de nyeste Tiders
Begivenheder (Lenins, Mussolinis og Hitlers Historie) og N. M. Jensen tog
i sine Samfundslæretimer de totalitære Systemer op til nøjere
Prøvelse, idet han sammenlignede dem med især nordiske Retsbegreber. |
5 |
| Jeg fulgte samme Linie paa flere
Omraader: I Foredragsform talte jeg saaledes ud fra Ødøn
von Horvaths Bog "Gudløs Ungdom" om tysk Ungdoms Stilling under
det tredie Rige, ud fra Erik Knights "Men dette fremfor alt" om engelsk
Ungdoms Stilling under Krigen, ud fra René de Chambruns "Jeg saa
Frankrig falde" om Frankrigs Tragedie, og hvad vi kunde lære deraf.
Med Udgangspunkt i Myrdalernes Bog "Kontakt med Amerika" fortalte jeg om
den specielle amerikanske Opfattelse af, hvad Demokrati er. Og endelig
gennemgik jeg den tyske Kirkekamp med Kardinal Faulhabeer og Pastor Niemüller
som centrale Skikkelser. |
6 |
| I Særfagstimerne gennemgik
jeg i disse Aar baade Fascismen, Nazismen og Kommunismen, med Høgsbros
"De nye Religioner" som Grundbog. |
7 |
| Tidsbegivenhederne satte sig vel
navnlig spor i Spørgetimerne. I Begyndelsen var det navnlig
Begivenhederne omkring den 9. April og Ansvaret derfor, der var Genstand
for Drøftelse. Senere var det ofte Tyskernes Benyttelse af Pengene
som Middel til Underkastelse, der fra fremme i Diskussionen, idet der langt
fra var Enighed paa Forhaand om det forkastelige heri. Og i den sidste
Tid var det naturligvis Sabotage, der drøftedes, dens Gavn og Berettigelse.
Ogsaa der var Meningerne delte, hvad Udsendelser fra B. B. C. ikke var
uden Skyld i; vi var maaske nok noget langsomme til at fatte Sabotagens
Betydning, men efterhaanden blev vi klar over den organiserede Sabotages
Berettigelse, og enkelte af Eleverne og de unge Lærere var da ogsaa
aktivt med. |
8 |
| I denne Forbindelse maa ogsaa nævnes, at vi den sidste Vinter
husede to gamle Lærerkræfter, der havde været nødt
til at gaa "under Jorden", nemlig Peder Hansen, der var Hjælpelærer
i 1936-37 og Olaf Hansen, der var Lærer i Vinteren 1941-42. En Højskole
var jo et godt Gemmested for "underjordiske", der i givet Tilfælde
let kunde regnes med til Elevflokken. |
9 |
| Ogsaa i Oplæsningstimerne
var Stoffet i disse Aar præget af Tidsbegivenhederne, dels blev der
læst op af forbudte Bøger som Bertil Malmbergs "Excellensen",
og dels var de nordiske Forfatteres Vær- (74) ker hyppigere fremme,
end de havde været i flere Aar. I denne Forbindelse maa ogsaa nævnes,
at vi opførte Kaj Munks Skuespil "Niels Ebbesen" i
Februar 1942. |
10 |
| Det har jo været saadan her paa Skolen, at Lærerne i mange
Aar har fremført et Skuespil til Fastelavnen. I Januar 1942 var
Drøftelserne da ogsaa i Gang om, hvilket Skuespil vi skulde tage
fat paa denne Gang. Vi kunde imidlertid ikke blive enige, og da vi heller
ikke kunde samles om at opføre Skuespillet "Kronborgs Fald", som
Lærer Galster havde skrevet, var vi lige ved at gaa i Staa. |
11 |
| I denne Forlegenhed fandt jeg paa at henvende mig til Kaj Munk, der
netop havde læst op af sit nye Skuespil "Niels Ebbesen". For ikke
at risikere ikke at faa noget Svar, skrev jeg ikke noget Brev til ham,
men ringede ham op i Telefonen. |
12 |
| Den tit uberegnelige Vedersøpræst var aabenbart i godt
Humør, for han vilde godt lade os se paa Skuespillet, der dog ikke
var færdigt endnu. Et Par Dage efter modtog jeg saa Originalmanuskriptet
til de første Akter af "Niels Ebbesen", skrevet i et gammelt Stilehæfte.
Vi var straks begejstrede for Stykket, og jeg ringede igen Ulfborg op,
men forlangte denne Gang at få en personlig Samtale med Fru Munk,
hvem jeg bad om at skynde paa K. M., for at vi kunde faa Stykket færdigt.
Det lovede hun. |
13 |
| Alligevel trak det noget ud; men Kaj Munk havde fattet saa stor Interesse
for Sagen, at han lod os faa 1. Korrekturarkene, efterhaanden som de fremkom
hos Bogtrykker Rasmussen i Ringkøbing. |
14 |
| Til Fastelavnen (i Marginen: 11. Feb.) blev vi dog ikke færdige
med Indstuderingen, saa "Niels Ebbesen" kom ikke til at gaa over Scenen
for den 27. Februar 1942, men det blev alligevel det første Sted
i Landet, hvor dette Skuespil blev fremført. |
15 |
| Efter Opførelserne, der blev set af henved 1000 Mennesker, sendte
jeg en Beretning op til Kaj Munk om den Begejstring, hans Stykke havde
vakt, og nogle Billeder fra de enkelte Scener. |
16 |
| Som Svar paa dette Brev modtog jeg et Brevkort, hvor der bl. a. stod:
"--Det har glædet og styrket mig, at De har gjort Dem til Raaber
for min Stemme. Gud velsigne Deres Gerning". Det var baade første
og sidste Gang, jeg personlig har haft noget at gøre med Kaj Munk,
og selvom det kun var lidt, er det dog blevet et værdifuldt Minde
for mig. |
17 |
| Af Kaj Munk blev endvidere
"Smeltediglen", "Sejren" og "Fugl Phønix" læst som Fælleslæsning;
paa samme Maade blev Ejner Christiansens sønderjydske Skuespil "Mors
Venner" fremført flere Gange. |
18 |
| En væsentlig Side af Billedet
fra Besættelsesaarene udgør Elevernes Indstilling. Det har
været en Kilde til stadig Glæde og Opmuntring, at Eleverne
i disse Aar allerede ved Ankomsten var mere (75) vaagne og modtagelige
for Højskolens Budskab end før. Danmarkshistorien, der tidligere
ofte blev mødt med et: "Det kender vi jo i Forvejen!" greb og tog
helt anderledes Eleverne fangen nu. Elevernes Indstilling kan, foruden
paa den større Lydhørhed, maaske bedst maales paa deres Valg
af Sange; der var det saadan, at de dybeste og stærkeste af vore
Fædrelandssange var de mest yndede og foretrukne. |
19 |
| Skolens Mødevirksomhed
led naturligvis noget Afbræk; da Bilerne standsede, og Togenes Antal
indskrænkedes, var det vanskeligt baade for Talere og Tilhørere
at komme frem, og endelig var der jo Perioder, hvor al Mødevirksomhed
var forbudt. En Hjælp til at gennemføre Møderne var
det, at der den 5,. Juni 1940 blev stiftet et "Danske Samfund for det sydlige
Fyn". Paa det Grundlag lykkedes det at gennemføre flere Møder,
saa der ikke blev Anledning til nogen Indskriden fra Politiets Side. Disse
Efteraars- og Maanedsmøder var i allerhøjeste Grad præget
af Tidsbegivenhederne, og de fleste Foredrag var af en saadan Art, at de
absolut ikke egnede sig til offentlig Omtale i Dagbladene. Ordet havde
trods Besættelsen frit Løb og dannede derved en kraftig Modvægt
mod den tyske Propagandas Snigløb mod det danske Sind. Derfor mindes
vi med Taknemlighed og Ærbødighed de Mænd, der maatte
bøde med Livet for deres Frimodighed. |
20 |
| Et særligt Afsnit
i Besættelsesaarenes Historie er Forholdet til Tyskerne. |
21 |
|
22 |
|
23 |
|
24 |
|
25 |
|
26 |
|
27 |
|
28 |
|
29 |
|
30 |