Aarsberetning fra Ollerup Højskole

Fra Elevforeningens Aarsskrift 1945

 
 
 

Fra Ollerup Højskoles elevforenings Aarsskrift 1945.
Side 72.
Aarets Gang
         Før vi gaar i Gang med det sidste Aars Historie, vil vi lige kaste et Blik tilbage paa de fem Besættelsesaar og om muligt fæstne Indtrykkene derfra, inden de forskyder sig eller fortones i Erindringen, hvad jo tiest er Tilfældet hos os.
       Nogen Ændring i Skolens Undervisning har ikke fundet Sted i disse Aar. Vi har tværtimod oplevet, at Højskolens gamle Maal: "at vække de unge til dansk Bevidsthed og til Kampstilling imod de livsnedbrydende Kræfter" aldrig har været saa nødvendig og aldrig saa paakrævet som i disse Aar. Krigen har altsaa ikke lært os noget nyt om Højskolens Maal, men kun forøget vor Trang til at sætte Kræfterne endnu stærkere ind i Forsøget paa at naa frem imod dette Maal. Men da vi oplevede de underfulde Majdage, der baade bragte os Friheden og Freden, følte vi os naturligvis smaa og ydmygede i Bevidstheden om, hvor alt for lidt vi havde ydet, og hvor lidt vi havde fortjent denne Lykke.
       Selvom Sigtet i Skolens Arbejde altsaa ikke blev ændret, kunde det naturligvis ikke undgaas, at de vældige Tidsbegivenheder paa forskellig Maade kom til at sætte sig Spor i Undervisningen. Dog maa det betones, at der af Hensyn til Tidsbegivenhederne ikke blev lagt nogen Dæmper paa det frie Ord, der har lydt uhindret og uhæmmet.
Men Tidsbegivenhederne førte vel nok med sig, at det f. Eks. i (73) Gennemgangen af baade Danmarks- og Verdenshistorien blev stærkere betonet, at Frihed ikke er noget selvfølgeligt, som man har gratis, men at Frihed kun vindes ved Indsats og Offervilje.
       Tidsbegivenhederne blev ogsaa behandlet direkte i Foredragsform, hvor Lars Bækhøj førte Verdenshistorien op til Dato og saaledes behandlede ogsaa de nyeste Tiders Begivenheder (Lenins, Mussolinis og Hitlers Historie) og N. M. Jensen tog i sine Samfundslæretimer de totalitære Systemer op til nøjere Prøvelse, idet han sammenlignede dem med især nordiske Retsbegreber.
       Jeg fulgte samme Linie paa flere Omraader: I Foredragsform talte jeg saaledes ud fra Ødøn von Horvaths Bog "Gudløs Ungdom" om tysk Ungdoms Stilling under det tredie Rige, ud fra Erik Knights "Men dette fremfor alt" om engelsk Ungdoms Stilling under Krigen, ud fra René de Chambruns "Jeg saa Frankrig falde" om Frankrigs Tragedie, og hvad vi kunde lære deraf. Med Udgangspunkt i Myrdalernes Bog "Kontakt med Amerika" fortalte jeg om den specielle amerikanske Opfattelse af, hvad Demokrati er. Og endelig gennemgik jeg den tyske Kirkekamp med Kardinal Faulhabeer og Pastor Niemüller som centrale Skikkelser.
       I Særfagstimerne gennemgik jeg i disse Aar baade Fascismen, Nazismen og Kommunismen, med Høgsbros "De nye Religioner" som Grundbog.
       Tidsbegivenhederne satte sig vel navnlig spor i Spørgetimerne. I Begyndelsen var det navnlig Begivenhederne omkring den 9. April og Ansvaret derfor, der var Genstand for Drøftelse. Senere var det ofte Tyskernes Benyttelse af Pengene som Middel til Underkastelse, der fra fremme i Diskussionen, idet der langt fra var Enighed paa Forhaand om det forkastelige heri. Og i den sidste Tid var det naturligvis Sabotage, der drøftedes, dens Gavn og Berettigelse. Ogsaa der var Meningerne delte, hvad Udsendelser fra B. B. C. ikke var uden Skyld i; vi var maaske nok noget langsomme til at fatte Sabotagens Betydning, men efterhaanden blev vi klar over den organiserede Sabotages Berettigelse, og enkelte af Eleverne og de unge Lærere var da ogsaa aktivt med. 
I denne Forbindelse maa ogsaa nævnes, at vi den sidste Vinter husede to gamle Lærerkræfter, der havde været nødt til at gaa "under Jorden", nemlig Peder Hansen, der var Hjælpelærer i 1936-37 og Olaf Hansen, der var Lærer i Vinteren 1941-42. En Højskole var jo et godt Gemmested for "underjordiske", der i givet Tilfælde let kunde regnes med til Elevflokken.
       Ogsaa i Oplæsningstimerne var Stoffet i disse Aar præget af Tidsbegivenhederne, dels blev der læst op af forbudte Bøger som Bertil Malmbergs "Excellensen", og dels var de nordiske Forfatteres Vær- (74) ker hyppigere fremme, end de havde været i flere Aar. I denne Forbindelse maa ogsaa nævnes, at vi opførte Kaj Munks Skuespil "Niels Ebbesen" i Februar 1942. 10 
Det har jo været saadan her paa Skolen, at Lærerne i mange Aar har fremført et Skuespil til Fastelavnen. I Januar 1942 var Drøftelserne da ogsaa i Gang om, hvilket Skuespil vi skulde tage fat paa denne Gang. Vi kunde imidlertid ikke blive enige, og da vi heller ikke kunde samles om at opføre Skuespillet "Kronborgs Fald", som Lærer Galster havde skrevet, var vi lige ved at gaa i Staa.  11 
I denne Forlegenhed fandt jeg paa at henvende mig til Kaj Munk, der netop havde læst op af sit nye Skuespil "Niels Ebbesen". For ikke at risikere ikke at faa noget Svar, skrev jeg ikke noget Brev til ham, men ringede ham op i Telefonen. 12 
Den tit uberegnelige Vedersøpræst var aabenbart i godt Humør, for han vilde godt lade os se paa Skuespillet, der dog ikke var færdigt endnu. Et Par Dage efter modtog jeg saa Originalmanuskriptet til de første Akter af "Niels Ebbesen", skrevet i et gammelt Stilehæfte. Vi var straks begejstrede for Stykket, og jeg ringede igen Ulfborg op, men forlangte denne Gang at få en personlig Samtale med Fru Munk, hvem jeg bad om at skynde paa K. M., for at vi kunde faa Stykket færdigt. Det lovede hun. 13 
Alligevel trak det noget ud; men Kaj Munk havde fattet saa stor Interesse for Sagen, at han lod os faa 1. Korrekturarkene, efterhaanden som de fremkom hos Bogtrykker Rasmussen i Ringkøbing. 14 
Til Fastelavnen (i Marginen: 11. Feb.) blev vi dog ikke færdige med Indstuderingen, saa "Niels Ebbesen" kom ikke til at gaa over Scenen for den 27. Februar 1942, men det blev alligevel det første Sted i Landet, hvor dette Skuespil blev fremført.  15 
Efter Opførelserne, der blev set af henved 1000 Mennesker, sendte jeg en Beretning op til Kaj Munk om den Begejstring, hans Stykke havde vakt, og nogle Billeder fra de enkelte Scener. 16 
Som Svar paa dette Brev modtog jeg et Brevkort, hvor der bl. a. stod: "--Det har glædet og styrket mig, at De har gjort Dem til Raaber for min Stemme. Gud velsigne Deres Gerning". Det var baade første og sidste Gang, jeg personlig har haft noget at gøre med Kaj Munk, og selvom det kun var lidt, er det dog blevet et værdifuldt Minde for mig. 17 
        Af Kaj Munk blev endvidere "Smeltediglen", "Sejren" og "Fugl Phønix" læst som Fælleslæsning; paa samme Maade blev Ejner Christiansens sønderjydske Skuespil "Mors Venner" fremført flere Gange. 18 
       En væsentlig Side af Billedet fra Besættelsesaarene udgør Elevernes Indstilling. Det har været en Kilde til stadig Glæde og Opmuntring, at Eleverne i disse Aar allerede ved Ankomsten var mere (75) vaagne og modtagelige for Højskolens Budskab end før. Danmarkshistorien, der tidligere ofte blev mødt med et: "Det kender vi jo i Forvejen!" greb og tog helt anderledes Eleverne fangen nu. Elevernes Indstilling kan, foruden paa den større Lydhørhed, maaske bedst maales paa deres Valg af Sange; der var det saadan, at de dybeste og stærkeste af vore Fædrelandssange var de mest yndede og foretrukne. 19 
        Skolens Mødevirksomhed led naturligvis noget Afbræk; da Bilerne standsede, og Togenes Antal indskrænkedes, var det vanskeligt baade for Talere og Tilhørere at komme frem, og endelig var der jo Perioder, hvor al Mødevirksomhed var forbudt. En Hjælp til at gennemføre Møderne var det, at der den 5,. Juni 1940 blev stiftet et "Danske Samfund for det sydlige Fyn". Paa det Grundlag lykkedes det at gennemføre flere Møder, saa der ikke blev Anledning til nogen Indskriden fra Politiets Side. Disse Efteraars- og Maanedsmøder var i allerhøjeste Grad præget af Tidsbegivenhederne, og de fleste Foredrag var af en saadan Art, at de absolut ikke egnede sig til offentlig Omtale i Dagbladene. Ordet havde trods Besættelsen frit Løb og dannede derved en kraftig Modvægt mod den tyske Propagandas Snigløb mod det danske Sind. Derfor mindes vi med Taknemlighed og Ærbødighed de Mænd, der maatte bøde med Livet for deres Frimodighed. 20 
        Et særligt Afsnit i Besættelsesaarenes Historie er Forholdet til Tyskerne. 21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30