Tilbage til oversigten!
 
 

1  prosecete [de] thn dikaiosunhn (n1) umwn mh poiein emprosqen twn anqrwpwn proV to qeaqhnai autoiV: ei de mh ge, misqon ouk ecete para tw patri umwn tw en toiV ouranoiV.	adtendite ne iustitiam vestram faciatis coram hominibus ut  videamini ab eis alioquin mercedem non habebitis apud Patrem  vestrum qui in caelis est	Habt acht auf eure Almosen, daß ihr die nicht gebet vor den Leuten, daß ihr von ihnen gesehen werdet; ihr habt anders keinen Lohn bei eurem Vater im Himmel.	Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene.
2  otan oun poihV elehmosunhn, mh salpishV emprosqen sou, wsper oi upokritai poiousin en taiV sunagwgaiV kai en taiV rumaiV, opwV doxasqwsin upo twn anqrwpwn: amhn legw umin, apecousin ton misqon autwn.	cum ergo facies elemosynam noli tuba canere ante te sicut   hypocritae faciunt in synagogis et in vicis ut honorificentur ab hominibus amen dico vobis receperunt mercedem suam	Wenn du nun Almosen gibst, sollst du nicht lassen vor dir posaunen, wie die Heuchler tun in den Schulen und auf den Gassen, auf daß sie von den Leuten gepreiset werden. Wahrlich, ich sage euch, sie haben ihren Lohn dahin.	Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn.
3  sou de poiountoV elehmosunhn mh gnwtw h aristera sou ti poiei h dexia sou,	te autem faciente elemosynam nesciat sinistra tua quid  faciat dextera tua	Wenn du aber Almosen gibst, so laß deine linke Hand nicht wissen, was die rechte tut,	Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør,
4  opwV h sou h elehmosunh en tw kruptw: kai o pathr sou o blepwn en tw kruptw apodwsei soi. [en tw fanerw] (n4)	ut sit elemosyna tua in abscondito et Pater tuus qui videt in abscondito reddet tibi	auf daß dein Almosen verborgen, sei; und dein Vater, der in das Verborgene siehet, wird dir's vergelten öffentlich.	for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
5  kai otan proseuchsqe, ouk esesqe wV oi upokritai: oti filousin en taiV sunagwgaiV kai en taiV gwniaiV twn plateiwn estwteV proseucesqai, opwV fanwsin toiV anqrwpoiV: amhn legw umin, apecousin ton misqon autwn.	et cum oratis non eritis sicut hypocritae qui amant in synagogis et in angulis platearum stantes orare ut videantur ab hominibus amen dico vobis receperunt mercedem suam	Und wenn du betest, sollst du nicht sein wie die Heuchler, die da gerne stehen und beten in den Schulen und an den Ecken auf den Gassen, auf daß sie von den Leuten gesehen werden. Wahrlich, ich sage euch, sie haben ihren Lohn dahin.	Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn.
6  su de otan proseuch, eiselqe eiV to tameion sou kai kleisaV thn quran sou proseuxai tw patri sou tw en tw kruptw: kai o pathr sou o blepwn en tw kruptw apodwsei soi.  [en tw fanerw] (n4)	tu autem cum orabis intra in cubiculum tuum et cluso ostio tuo ora Patrem tuum in abscondito et Pater tuus qui videt in abscondito reddet tibi	Wenn du aber betest, so gehe in dein Kämmerlein und schließe die Tür zu und bete zu deinem Vater im Verborgenen; und dein Vater, der in das Verborgene siehet, wird dir's vergelten öffentlich.	Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
7  proseucomenoi de mh battaloghshte wsper oi eqnikoi, dokousin gar oti en th polulogia autwn eisakousqhsontai.	orantes autem nolite multum loqui sicut ethnici putant enim quia in multiloquio suo exaudiantur	Und wenn ihr betet, sollt ihr nicht viel plappern wie die Heiden; denn sie meinen, sie werden erhöret, wenn sie viel Worte machen.	Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.
8  mh oun omoiwqhte autoiV, oiden gar o pathr umwn wn creian ecete pro tou umaV aithsai auton.	nolite ergo adsimilari eis scit enim Pater vester quibus opus sit vobis antequam petatis eum	Darum sollt ihr euch ihnen nicht gleichen. Euer Vater weiß, was ihr bedürfet, ehe denn ihr ihn bittet.	Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.
9  outwV oun proseucesqe umeiV: pater hmwn o en toiV ouranoiV, agiasqhtw to onoma sou,	sic ergo vos orabitis Pater noster qui in caelis es sanctificetur nomen tuum	Darum sollt ihr also beten: Unser Vater in dem Himmel! Dein Name werde geheiliget.	Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn,
10  elqetw h basileia sou, genhqhtw to qelhma sou, wV en ouranw kai epi ghV.	veniat regnum tuum fiat voluntas tua sicut in caelo et in terra	Dein Reich komme. Dein Wille geschehe auf Erden wie im Himmel.	komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;
11  ton arton hmwn ton epiousion doV hmin shmeron:	panem nostrum supersubstantialem da nobis hodie	Unser täglich Brot gib uns heute.	giv os i dag vort daglige brød,
12  kai afeV hmin ta ofeilhmata hmwn, wV kai hmeiV afhkamen toiV ofeiletaiV hmwn:	et dimitte nobis debita nostra sicut et nos dimisimus debitoribus nostris	Und vergib uns unsere Schulden, wie wir unsern Schuldigern vergeben.	og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
13  kai mh eisenegkhV hmaV eiV peirasmon, alla rusai hmaV apo tou ponhrou.	et ne inducas nos in temptationem sed libera nos a malo	Und führe uns nicht in Versuchung, sondern erlöse uns von dem Übel. Denn dein ist das Reich und die Kraft und die Herrlichkeit in Ewigkeit. Amen.	og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
14  ean gar afhte toiV anqrwpoiV ta paraptwmata autwn, afhsei kai umin o pathr umwn o ouranioV:	si enim dimiseritis hominibus peccata eorum dimittet et vobis Pater vester caelestis delicta vestra	Denn so ihr den Menschen ihre Fehle vergebet, so wird euch euer himmlischer Vater auch vergeben.	For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer.
15  ean de mh afhte toiV anqrwpoiV, oude o pathr umwn afhsei ta paraptwmata umwn.	si autem non dimiseritis hominibus nec Pater vester dimittet peccata vestra	Wo ihr aber den Menschen ihre Fehle nicht vergebet, so wird euch euer Vater eure Fehle auch nicht vergeben.	Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.
16  otan de nhsteuhte, mh ginesqe wV oi upokritai skuqrwpoi, afanizousin gar ta proswpa autwn opwV fanwsin toiV anqrwpoiV nhsteuonteV: amhn legw umin, apecousin ton misqon autwn.	cum autem ieiunatis nolite fieri sicut hypocritae tristes  demoliuntur enim facies suas ut pareant hominibus ieiunantes  amen dico vobis quia receperunt mercedem suam	Wenn ihr fastet, sollt' ihr nicht sauer sehen wie die Heuchler; denn sie verstellen ihre Angesichte, auf daß sie vor den Leuten scheinen mit ihrem Fasten. Wahrlich, ich sage euch, sie haben ihren Lohn dahin.	Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn.
17  su de nhsteuwn aleiyai sou thn kefalhn kai to proswpon sou niyai,	tu autem cum ieiunas ungue caput tuum et faciem tuam lava	Wenn du aber fastest, so salbe dein Haupt und wasche dein Angesicht,	Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt,
18  opwV mh fanhV toiV anqrwpoiV nhsteuwn alla tw patri sou tw en tw krufaiw: kai o pathr sou o blepwn en tw krufaiw apodwsei soi.  [en tw fanerw] (n4)	ne videaris hominibus ieiunans sed Patri tuo qui est in abscondito et Pater tuus qui videt in abscondito reddet tibi	auf daß du nicht scheinest vor den Leuten mit deinem Fasten, sondern vor deinem Vater, welcher verborgen ist; und dein Vater, der in das Verborgene siehet, wird dir's Vergelten öffentlich.	så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
19  mh qhsaurizete umin qhsaurouV epi thV ghV, opou shV kai brwsiV afanizei, kai opou kleptai diorussousin kai kleptousin:	nolite thesaurizare vobis thesauros in terra ubi erugo et tinea demolitur ubi fures effodiunt et furantur	Ihr sollt euch nicht Schätze sammeln auf Erden, da sie die Motten und der Rost fressen, und da die Diebe nach graben und stehlen.	Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.
20  qhsaurizete de umin qhsaurouV en ouranw, opou oute shV oute brwsiV afanizei, kai opou kleptai ou diorussousin oude kleptousin:	thesaurizate autem vobis thesauros in caelo ubi neque erugo neque tinea demolitur et ubi fures non effodiunt nec furantur	Sammelt euch aber Schätze im Himmel, da sie weder Motten noch Rost fressen, und da die Diebe nicht nach graben noch stehlen.	Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.
21  opou gar estin o qhsauroV sou, ekei estai kai h kardia sou.	ubi enim est thesaurus tuus ibi est et cor tuum	Denn wo euer Schatz ist, da ist auch euer Herz.	For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.
22  o lucnoV tou swmatoV estin o ofqalmoV. ean oun h o ofqalmoV sou aplouV, olon to swma sou fwteinon estai:	lucerna corporis est oculus si fuerit oculus tuus simplex totum corpus tuum lucidum erit	Das Auge ist des Leibes Licht. Wenn dein Auge einfältig ist, so wird dein ganzer Leib licht sein.	Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst.
23  ean de o ofqalmoV sou ponhroV h, olon to swma sou skoteinon estai. ei oun to fwV to en soi skotoV estin, to skotoV poson.	si autem oculus tuus nequam fuerit totum corpus tuum tenebrosum erit si ergo lumen quod in te est tenebrae sunt tenebrae quantae erunt	Wenn aber dein Auge ein Schalk ist, so wird dein ganzer Leib finster sein. Wenn aber das Licht, das in dir ist, Finsternis ist, wie groß wird dann die Finsternis selber sein!	men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke - hvilket mørke!
24  oudeiV dunatai dusi kurioiV douleuein: h gar ton ena mishsei kai ton eteron agaphsei, h enoV anqexetai kai tou eterou katafronhsei: ou dunasqe qew douleuein kai mamwna.	nemo potest duobus dominis servire aut enim unum odio   habebit et alterum diliget aut unum sustinebit et alterum   contemnet non potestis Deo servire et mamonae	Niemand kann zweien Herren dienen. Entweder er wird einen hassen und den andern lieben, oder wird einem anhangen und den andern verachten. Ihr könnt nicht GOtt dienen und dem Mammon.	Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.
25  dia touto legw umin, mh merimnate th yuch umwn ti faghte [h ti pihte,] mhde tw swmati umwn ti endushsqe: ouci h yuch pleion estin thV trofhV kai to swma tou endumatoV;	ideo dico vobis ne solliciti sitis animae vestrae quid  manducetis neque corpori vestro quid induamini nonne anima plus est quam esca et corpus plus est quam vestimentum	Darum sage ich euch: Sorget nicht für euer Leben, was ihr essen und trinken werdet, auch nicht für euren Leib, was ihr anziehen werdet. Ist nicht das Leben mehr denn die Speise und der Leib mehr denn die Kleidung?	Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne?
26  embleyate eiV ta peteina tou ouranou oti ou speirousin oude qerizousin oude sunagousin eiV apoqhkaV, kai o pathr umwn o ouranioV trefei auta: ouc umeiV mallon diaferete autwn;	respicite volatilia caeli quoniam non serunt neque metunt neque congregant in horrea et Pater vester caelestis pascit illa nonne vos magis pluris estis illis	Sehet die Vögel unter dem Himmel an: sie säen nicht, sie ernten nicht, sie sammeln nicht in die Scheunen; und euer himmlischer Vater nähret sie doch. Seid ihr denn nicht viel mehr denn sie?	Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?
27  tiV de ex umwn merimnwn dunatai prosqeinai epi thn hlikian autou phcun ena;	quis autem vestrum cogitans potest adicere ad staturam suam  cubitum unum	Wer ist unter euch, der seiner Länge eine Eile zusetzen möge, ob er gleich darum sorget?	Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?
28  kai peri endumatoV ti merimnate; katamaqete ta krina tou agrou pwV auxanousin: ou kopiwsin oude nhqousin:	et de vestimento quid solliciti estis considerate lilia agri quomodo crescunt non laborant nec nent	Und warum sorget ihr für die Kleidung? Schauet die Lilien auf dem Felde, wie sie wachsen! Sie arbeiten nicht, auch spinnen sie nicht.	Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke.
29  legw de umin oti oude solomwn en pash th doxh autou periebaleto wV en toutwn.	dico autem vobis quoniam nec Salomon in omni gloria sua  coopertus est sicut unum ex istis	Ich sage euch, daß auch Salomo in aller seiner Herrlichkeit nicht bekleidet gewesen ist als derselbigen eins	Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.
30  ei de ton corton tou agrou shmeron onta kai aurion eiV klibanon ballomenon o qeoV outwV amfiennusin, ou pollw mallon umaV, oligopistoi;	si autem faenum agri quod hodie est et cras in clibanum mittitur Deus sic vestit quanto magis vos minimae fidei	So denn GOtt das Gras auf dem Felde also kleidet, das doch heute stehet und morgen in den Ofen geworfen wird, sollt' er das nicht viel mehr euch tun, o ihr Kleingläubigen?	Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?
31  mh oun merimnhshte legonteV, ti fagwmen; h, ti piwmen; h, ti peribalwmeqa;	nolite ergo solliciti esse dicentes quid manducabimus aut  quid bibemus aut quo operiemur	Darum sollt ihr nicht sorgen und sagen: Was werden wir essen, was werden wir trinken, womit werden wir uns kleiden?	I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen?
32  panta gar tauta ta eqnh epizhtousin: oiden gar o pathr umwn o ouranioV oti crhzete toutwn apantwn.	haec enim omnia gentes inquirunt scit enim Pater vester quia his omnibus indigetis	Nach solchem allem trachten die Heiden. Denn euer himmlischer Vater weiß, daß ihr des alles bedürfet.	Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette.
33  zhteite de prwton thn basileian [tou qeou] kai thn dikaiosunhn autou, kai tauta panta prosteqhsetai umin.	quaerite autem primum regnum et iustitiam eius et omnia haec adicientur vobis	Trachtet am ersten nach dem Reich GOttes und nach seiner Gerechtigkeit, so wird euch solches alles zufallen.	Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.
34  mh oun merimnhshte eiV thn aurion, h gar aurion merimnhsei eauthV: arketon th hmera h kakia authV.	nolite ergo esse solliciti in crastinum crastinus enim dies sollicitus erit sibi ipse sufficit diei malitia sua	Darum sorget nicht für den andern Morgen; denn der morgende Tag wird für das Seine sorgen. Es ist genug, daß ein jeglicher Tag seine eigene Plage habe.	Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.

 
 

Noter:

n1:  Koine-teksterne skriver elehmosunhn i stedet for dikaiosunhn.
n4:  Den store, men ret sene, gruppe tekster, der kaldes Koine-teksterne, har denne tilføjelse til vers 4, 6 og 18. Erasmus brugte koine-teksterne i sin udgave af det græske ny testamente, og da Luther byggede på Erasmus, har også han fået denne tilføjelse med.