Kaj Munk og Martin Luther (ekskurs 1)

Tilbage til oversigten!
 
 

1          Allerede Niels Nøjgaard gør i sin Munk-biografi, "Ordets Dyst og Daad", opmærksom på, at der så tidligt som i juni 1940 foreligger et manuskript til "Niels Ebbesen", omend det på det tidspunkt har titlen "Se det lysner". Som jeg andetsteds bemærker, forekommer hans bedømmelse af de forskellige manuskripter mig ret overfladisk, eller i hvert fald i alt for høj grad præget af den forståelse af besættelsestiden, som prægede årene efter 45. (01#3).	Niels Nøjgaard i "Ordets Dyst og Daad: "Imidlertid havde Munk givet sig i Lag med et helt nyt, direkte nationalt Skuespil, det, der skulde blive Besættelsestidens betydeligste folkelige Drama og faa en vigtig Mission i de mørkelagte Aar i vort Land. Det blev skrevet om Sommeren, var færdigt i Begyndelsen af Juni i Urform." (side 350).
2           I denne lille ekskurs skal jeg imidlertid lade de indre kriterier for en bedømmelse af tidsfølgen af de forskellige manuskripter ligge og holde mig til de ydre. Blandt dem er nok Brix' breve til Munk (som findes på Kaj Munk Centret i Aalborg) og en årsberetning fra Ollerup Højskoles elevforening fra 1945 de væsentligste kilder.
3        Af manuskripter og udkast til "Niels Ebbesen" findes der seks.  1) Et manuskript, dateret første torsdag i Juni 1940, som jeg vil benævne "jun40".  2) Et udkast, dateret 6-7 40, her benævnt jul40. 3) Et udkast i 15 ark, benævnt udkast15. 4) Et fuldt manuskript, formentlig fra januar 41, i begyndelsen af mig fejlagtigt benævnt jan42, fremover dog benævnt jan41. 5) Et maskinskrevet manuskript, i alt væsentligt en afskrift af jan41, af mig benævnt "man". 6) Bogversionen, udgivet 9. april 1940.
4        Forudsat det brev, der citeres her ved siden af, er skrevet i 1940, passer det særdeles smukt sammen med den dato, Munk har anbragt på jun40 (ebb01#1). Da Brix senere skriver "De har vel faaet to Kopier" (28. 6. 40), har han sikkert sendt til Munk to af de gennemslag, afskriveren har fremstillet. Måske har han selv beholdt originalen. I hvert fald kommer han senere med en del forslag til rettelser.	Af brev fra Hans Brix til Kaj Munk, den 19-6, formentlig 1940: "Jeg har rigtigt modtaget Deres Manuskript og sendt det til Afskrivning, men læste det først. Det er, synes jeg, et meget smukt Afbillede af gammel Tid og ny Tid i Forening. Da det er en første Affattelse, vilde jeg gerne straks bemærke, at De sikkert kan faa det gjort stærkere i Billederne og Figurerne. Som de er, staar Personerne ofte i konventionelle Grupper og hvad de siger, har ikke altid Æg af Øjeblikket. Lidt Lugt af daglig Meddelelse kunde De vel ogsaa spæde til uden derfor at forfalde til Pastiche. Men herom nærmere, hvis De ønsker det."
5          Senere skriver Brix et længere brev om navne og skikke på folkevisetiden. Derimod synes han ikke at kende eller at have fået forelagt udkastene, jul40 eller udkast15.
6          Munk begyndte meget tidligt med at læse op af "Niels Ebbesen". Nøjgaard nævner, at én af de første gange, det skete, var på Vrå højskole så tidligt som 13. september 1940. Blandt andet derfor er der en vis trøst i at have fået at vide af Brix' brev, at der var blevet foretaget afskrifter, og at Munk havde fået tilsendt kopier. For læser man originalmanuskriptet jun40 igennem, finder man ud af, at det vist ikke er særlig let at læse op efter, selv ikke for en Kaj Munk, der vel om nogen skulle vide, hvad han har skrevet.	Niels Nøjgaard, "Ordets Dyst og Daad", side 359: "Som oftest læste Kaj Munk dernæst sit Skuespil om Niels Ebbesen eller udvalgte Scener deraf. En af de første Gange dette skete, var paa Vraa Højskole 13. September 1940. Dagen efter gentog det sig ved Rusmodtagelsen i Aarhus Studenterforening".
7        Der foreligger så nogle breve fra Hans Brix, som viser, dels, at han er optaget af at hjælpe Kaj Munk med skuespillet, og dels, at han gør det på en yderst forstående måde. Blandt andet foreslår han, at dødsscenen i 4. akt laves om, så selve henrettelsen flyttes bort fra scenen selv. Folk tror ikke på død på scenen, er hans argument. Det er noget af det, Munk ikke har lyttet til,.
8          Munk må have skrevet til Brix, at han er i færd med at omarbejde skuespillet. Bemærkningen den 21-12 forudsætter i hvert fald et sådant brev, omend et sådant ikke findes i Brix' arkiv i Rigsarkivet.	Af brev fra Hans Brix til Kaj Munk den 21-12 40: "Haaber, at De snart vil sende mig den gennemarbejdede Niels Ebbesen, hvis De er saaledes sindet."
9         Det ser ud til, at Brix nu har fået tilsendt et nyt manuskript til "Niels Ebbesen". Og skal vi vælge imellem de manuskripter, der findes i Kaj Munks arkiv (Aalborg universitet), så kan der kun være tale om jan41.	Af brev fra Hans Brix til Kaj Munk den 12.1. 41: "Kære Ven. Stykket er blevet meget bedre. Men tillad mig at sige at sidste Akt ikke er god nok."
10       Og så er det ikke svært at gætte sig til, at det manuskript, som jeg har kaldt "man", det maskinskrevne manuskript, der er uden rettelser, og som ser ud til at være en afskrift af jan41, er blevet til engang i januar eller februar 1941. Det har Munk skullet bruge ved sine oplæsningsaftener. De begyndte at "tage fart" i denne tid, såvidt man kan skønne af de avisreferater, som Siegumfeldt har samlet.
11        Forresten kan man vist slutte sig til, at det maskinskrevne manuskript ikke har foreligget i færdig form den 13. januar 1941. I hvert fald beretter referenten fra et oplæsningsmøde, Kaj Munk holdt på Grundtvigs Højskole i Hillerød den 13. januar 1941, at Kaj Munk fremtog et gråt kollegiehæfte. Et sådan kan ikke indeholde det maskinskrevne manuskript. Det må være jan41, der er tale om. Men det er da også skrevet med en betydelige mere rolig hånd end jun40, så det ikke er en helt umuligt opgave for forfatteren selv at læse op fra det.	Referat fra Frederiksborg Amtstidende den 15. januar 1941: "Skuespillet om Niels Ebbesen Kaj Munk havde med sig et graat Kollegiehæfte indeholdende Manuskriptet til sit nye Skuespil." (avis-41#30)
12        At det er "man", alias "jan41", Munk læser op fra i de følgende måneder, kan bekræftes af i hvert fald et enkelt af de referater, som aviserne bringer, nemlig det meget udførlige referat fra Vendsyssel Dagblad, den 15. april 1941. Man kan såmænd sige, at dette referat bærer indirekte vidnesbyrd om den intensitet, hvormed der blev lyttet til Munks oplæsninger. Naturligvis fordi Munks ord er veldrejede, det var en ordets mester, der talte, men også fordi ordene ramte meget præcist ind i folkets hjerte. Nå, ja, der er naturligvis også forskel på referenter, denne har været én af de bedre.	Vendsyssel Dagblad: "Han [Niels Ebbesen] har ladet sin Svoger vide, at han hellere vil have det usselt paa Dansk end leve højt som Slave for Fremmede (ebb01#114), han vil ikke være med til at logre for den nye Magthaver, men paa den anden Side tror han ikke paa, at det er ved Vaabnenes Hjælp, at Frelsen skal komme. Jeg tror, at Lærkerne skal synge, og Bønderne skal pløje Holstenerne ud af Danmark, (ebb03#36) siger han til sin Hustru, der bebrejder ham hans Uvirksomhed. (avis-41#84)
13        Godt nok begår han den fejl, at han lader ordene om hellere at ville leve usselt på dansk end leve højt som slave for fremmede være talt af Niels Ebbesen; i alle versionerne er de talt af Gertrud. Men ordene citerer han jo næsten ordret. Det samme gælder ordene om, at lærkerne skal synge og bønderne pløje holstenerne ud af Danmark. Og da denne tanke ikke er nævnt i jun40, må det være jan41, Munk læser op af.
14       Omvendt kan man se af samme referat, at Munk endnu ikke har påbegyndt de ændringer, der blev foretaget i bogversionen. Den sidste tanke, der nævnes her, om hjernen, der skal knuses, fordi den tænker en tanke imod grev Gert, forekommer ikke i bogversionen, kun i de tre første versioner.	Vendsyssel Dagblad, i referat af grev Gerts ord: "Jeg vil grundlægge et Rige, der skal bygge paa Barmhjertighed, Retfærdighed og Fred. (ebb04#9) Retfærdighed, fordi jeg lader den stærkeste sejre. (ebb04#11) Fred, fordi Verden skal skrige i Krampe og vælte sig i Blod, før den faar Fred. (ebb04#16) Hver Hjerne, der tænker en Tanke imod mig, skal knuses. (ebb04#35)" (avis-41#86)
15       Derimod kan man godt ud fra dette referat få mistanke om, at Munk ikke har læst op af den del af femte akt, der omhandler scenen mellem Ruth og Vitinghofen. Det er ikke refereret her, kun er Niels Ebbesens ruelse over at have øvet stimandsdåd taget med.           Og man kan naturligvis også spørge sig selv, om Munk af og til har "forbedret" sine replikker. Jeg tænker på, at referenten, der jo synes at være utrolig ordret i sin gengivelse, har taget et par ord med, som ikke findes i noget af manuskripterne, de to folk kan bygge deres lande op i fredeligt samvirke og kappestrid. Man kan naturligvis gætte på, at det er referenten, der for egen regning har medtaget disse ord. Men jeg vil nu hellere tro på, at det er Munk, der har føjet dem ind.	referatet fortsat: "Da Niels Ebbesøn rider hjem fra Randers, er han syg og elendig og bundløst fortvivlet over den Stimandsdaad, han har forøvet, men en fattig Kone, han møder, som kun ejer to Brød, men giver ham det ene, for "Niels Ebbesøn vog den kullede Greve", giver ham den første Fortrøstning om, at hans Gerning dog var andet end en Niddingsdaad, (ebb05#76) og Skuespillet slutter hjemme paa Nørreris, hvor Niels Ebbesøn trøster sig med, at der skal komme en stor Fredens Dag, da de to Folk, Danskere og Holstenere, i fredeligt Samvirke og Kappestrid kan bygge deres Lande op.  Men "frie maa vi være for at leve". (ebb05#79) (avis-41#87)
16         Spørgsmålet er så, hvornår Kaj Munk begynder at arbejde med den sidste version af skuespillet. Det vil sige, hvornår han bliver klar over, at han må fjerne kærlighedsforholdet mellem Ruth og Vitinghofen. Jeg tænker mig, at han gør en række erfaringer med hensyn til folks reaktioner, når han er ude og læse op. Min forestilling om Kaj Munk er, at han har været særdeles lydhør overfor den umiddelbare reaktion hos en forsamling, der viser sig i en total stilhed på de spændende steder og en mere adspredt lytten på de mere almindelige steder. Men selv med denne forestilling in mente er det mig næsten umuligt at tænke mig frem til, hvornår Munk har droppet dette forhold.
17        Brix skriver 12. januar 1941, at sidste akt ikke er god nok (#9). Men han begrunder ikke den anskuelse nærmere. Han har også nogle andre indvendinger imod jan41. Men det synes mest at være 5. akt, han har kritikpunkter imod. Og det kunne jo selvfølgelig nok få Munk til at fjerne noget af den i sine oplæsningsaftener; han var bestemt lydhør overfor kritik fra Hans Brix.	Hans Brix i brev af 12-1 1941: "Familien lever fortræffeligt, Niels og hans Kone er rigtige. Men -- naa ligemeget. Men sidste Akt kunde da foregaa hjemme paa Nørreris. Og de store Replikker er noget abstrakte og symbolske. Niels Bugge kan ikke komme og holde Grundlovstale (Flaget brugte man kun i Krigen.) (ebb05#78) Frem med den store Munk. Bare De vilde gøre den Akt med Deres mageløse Kræfter i Indlevelsen. Bare De vilde!"
18        Men når Brix ligefrem her i brevet fra marts opfordrer Munk til at skrive "Niels Ebbesen" om! Det skuespil, om hvilket han den 12. januar sagde, at det var blevet meget bedre, det skal nu skrives om.	Hans Brix i brev af 30-3 1941: "Altsaa: jeg venter. De maa være med til at vente. Jeg venter noget lyst og godt. Det skal De ogsaa. Og skriv saa Niels Ebbesen om engang. Han havde det rigtige Sind. Han kunde vente og han kunde slaa, ligesom den Mand, som De ikke kan lide."
19       Så både Munks tilhørere og Hans Brix har, så vidt jeg kan se, støbt nogle kugler at affyre for Munk. Blot får han vist ikke bøssen ladt og skuddene løsnet før hen på efteråret 41. Næste brev fra Brix i række af bevarede breve i Munk-arkivet, er fra 6. februar 42. Så vi er henvist til at gætte.
20        Aksel Sørensen havde i januar 1969 en samtale med Munks bogtrykker, Louis Rasmussen, Ringkøbing i radioen. Bjarne Nielsen Brovst har gengivet uddrag deraf i sin bog.	Louis Rasmussen: "Han henvendte sig til mig og spurgte, om jeg turde trykke den og jeg sagde, at det ville jeg meget gerne gøre. Egentlig vidste jeg slet ikke, hvad den indeholdt; men han lovede at komme ind og holde et foredrag i Ringkøbing, på "Hotel Ringkøbing"." (fra "Livet i Vedersø Præstegaard, om Lise og Kaj Munk" af Bjarne Nielsen Brovst, Poul Kristensens Forlag, Herning, 1980, side 88).
21          Hvad Louis Rasmussen fortæller, er sikkert rigtigt nok, bortset lige fra årstallet. Han må nødvendigvis mene efteråret 1941. For "Niels Ebbesen" udkom den 9. april 1942. Og altså, hvis Munk har henvendt sig til Louis Rasmussen i efteråret 41, kan det næsten ikke betyde andet, end at han på det tidspunkt har den endelige version klar.	fortsat: "Det var i efteråret 1942, og så læser Kaj Munk, spiller i stedet for at læse op på talerstolen, han spiller alle rollerne i "Niels Ebbesen". Der var vel en fire-femhundrede mennesker i hotellets sal, og der var så musestille, at man kunne høre en knappenål falde på gulvet af spænding over den måde han opførte rollerne på. Og jeg glemmer aldrig den scene, hvor munken skal have tommelskruerne på for at få ham til at bekende. Den scene var altså sådan, at den fik tårerne til at trille ned at kinderne på os alle sammen."
22         Sidste akt i tilblivelseshistorien fortæller T. Haastrup Pedersen, forstander på Ollerup højskole, dels i sin brevveksling med Kaj Munk, dels i sin årsberetning fra 1945. Åbenbart har Kaj Munk været gæst på højskolen og ved den lejlighed læst op af "Niels Ebbesen".	Forstander Haastrup Pedersen i Årsberetningen 1945: "Det har jo været saadan her paa Skolen, at Lærerne i mange Aar har fremført et Skuespil til Fastelavnen. I Januar 1942 var Drøftelserne da ogsaa i Gang om, hvilket Skuespil vi skulde tage fat paa denne Gang. Vi kunde imidlertid ikke blive enige, og da vi heller ikke kunde samles om at opføre Skuespillet "Kronborgs Fald", som Lærer Galster havde skrevet, var vi lige ved at gaa i Staa. I denne Forlegenhed fandt jeg paa at henvende mig til Kaj Munk, der netop havde læst op af sit nye Skuespil "Niels Ebbesen". For ikke at risikere ikke at faa noget Svar, skrev jeg ikke noget Brev til ham, men ringede ham op i Telefonen." (ollerup1#11)
23 Og forstanderen er heldig. Han får fat på Kaj Munk, denne indvilger i at lade dem opføre skuespillet, og sender dem originalmanuskriptet til de første akter i et gammelt stilehæfte. Det er den version, der foreligger i arkivet i Aalborg som jan41. På forsiden er nemlig skrevet et brev til Haastrup Pedersen, gengivet som note 0. (se ebbe01#n0).	fortsat: "Den tit uberegnelige Vedersøpræst var aabenbart i godt Humør, for han vilde godt lade os se paa Skuespillet, der dog ikke var færdigt endnu. Et Par Dage efter modtog jeg saa Originalmanuskriptet til de første Akter af "Niels Ebbesen", skrevet i et gammelt Stilehæfte. Vi var straks begejstrede for Stykket, og jeg ringede igen Ulfborg op, men forlangte denne Gang at få en personlig Samtale med Fru Munk, hvem jeg bad om at skynde paa K. M., for at vi kunde faa Stykket færdigt. Det lovede hun." (ollerup1#13)
24  Brevet er dateret den 23. januar 1942.	fortsat: "Alligevel trak det noget ud; men Kaj Munk havde fattet saa stor Interesse for Sagen, at han lod os faa 1. Korrekturarkene, efterhaanden som de fremkom hos Bogtrykker Rasmussen i Ringkøbing. Til Fastelavnen (i Marginen: 11. Feb.) blev vi dog ikke færdige med Indstuderingen, saa "Niels Ebbesen" kom ikke til at gaa over Scenen før den 27. Februar 1942, men det blev alligevel det første Sted i Landet, hvor dette Skuespil blev fremført." (ollerup1#14)
25        Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor Munk tilsender forstanderen sit originalmanuskript og ikke f. eks. oplæsningsmanuskriptet. En forklaring kunne være, at det maskinskrevne oplæsningsmanuskript er tilsendt Støvring Højskole, der opførte "Niels Ebbesen" den 22-3 42.            I begge tilfælde har Munk den vanskelighed at kæmpe med, at der er lavet temmelig meget om på handlingsgangen i den endelige version. Det manuskript, han tilsender dem, vil han derfor formentlig ikke have opført. Det er jo en forældet udgave, som han på nuværende tidspunkt er gået bort fra. Det er sikkert baggrunden for det strenge forbud mod at tage afskrift af bogen.          Når Munk uden videre hævder, at "selve stykket begynder med en lille kærlighedsscene mellem [Niels Bugge] og Ruth" og derefter fortsætter som bogen her viser, skyldes det sikkert, at han kun har tilsendt Haastrup Pedersen ét kladdehæfte, det vil sige, det indeholdt kun de første akter af skuespillet. Som jo Haastrup Pedersen også beretter. (#23)	Brev fra Kaj Munk til Haastrup Pedersen af 23.1. 42: "Kære Forstander, Pas godt paa det! Det er (Origin) paa engang Originalmanuskript og Kladde, d. v. s. at Ændringerne er mangfoldige. Men De kan dog forstaa, hvad det drejer sig om og gaar ud paa og hvad Skabelon det har. Jeg viser Dem den Tillid, at stole paa, De ingen Afskrift tager eller lader tage af det -- nægter det paa enhver Maade. I den endelige Udgave er Niels Bugge en ung Mand. Selve Stykket begynder med en lille Kærlighedsscene mellem ham og Ruth og fortsætter saa som Bogen her viser. Venlig Hilsen Deres hengivne Kaj Munk." (se ebbe01#n0).
26       Som Haastrup Pedersen beretter, fik han tilsendt 1. korrekturarkene fra bogtrykker Rasmussen i Ringkøbing. (#24) Efter dem kunne de så opføre stykket. Så herved bliver vi klar over, at først i slutningen af januar er trykningen så vidt fremskredet, at der foreligger korrekturark.         Én ting mere bliver vi klar over i kraft af Haastrup Pedersens brev. Nemlig at Munk stadigvæk i høj grad er påvirkelig. Den slutningsreplik, der omtales, er Gertruds ord "Hvem kan holde sig frisk i graven". (ebb01#120) Som bogversionen foreligger nu, er denne replik taget med. Men efter Haastrup Pedersens brev var den fjernet i den korrektur, der blev fremsendt. Den er givetvis blevet indsat igen, fordi Haastrup Pedersen mente, det var en mangel, at den ikke var med.	Brev fra Haastrup Pedersen til Kaj Munk af 1.2. 1942: "Kære Pastor Kaj Munk! Efter Modtagelsen af Korrekturen til I Akt sender jeg Originalmanuskriptet tilbage med Tak for Laan. Jeg synes, at Ændringerne i enhver Henseende er en Gevinst. Kun savner jeg Gertruds stærke Slutningsreplik. Det bliver i hvert Fald sværere for den, der skal fremstille hende, at faa hendes Mening frem, naar hun ingenting siger.      Vi er nu mere end spændte paa Fortsættelsen og paa, hvornaar den følger. Med venlig Hilsen T. Haastrup Petersen". (se ebbe01#n0).
27          Dog må man også sige, at Munk har følt sig ret sikker på den sidste version. Nu skulle der ikke laves mere om. Det er sikkert det, der er årsag til, at Munk først tilsender Brix "Niels Ebbesen", da den foreligger som færdigt korrekturtryk. Der kan naturligvis også foreligge nogle ydre årsager til det, som ikke mere lader sig efterspore. Men som man kan se: Brix føler sig på ingen måde fornærmet over at være holdt udenfor. Han nøjes med at glæde sig over skuespillet.	Hans Brix i brev til Kaj Munk af 6. 2. 42: "Jeg læste i Aftes Deres Niels Ebbesen, det er ganske vidunderligt, som De har faaet det Skuespil arbejdet op i Højden nu. Jeg skriver om nogle Dage nærmere. Niels og Gerhard staar i fortrinlig Opposition til hinanden. De har faaet Begyndelsen sat bedre op og kortet Slutningen af og dannet den til, saa at Naiveteten er blevet dæmpet af og gjort ægte. Det er fortrinligt, og Niels er en Nationaltype, som man kendes ved."
28       Der foreligger et brev fra Hans Brix, dateret den 16. februar 42. Det er delvis ulæseligt, men indeholder dog en række forslag til rettelser i "Niels Ebbesen", forslag, som vist ikke blev taget til følge. Blandt andet gør han opmærksom på, at ordet "kategorier" er udenfor Lorents vokabularium. Men det blev ikke rettet, selv om det da vist er rigtig nok. (ebbe03#44)	Hans Brix i brev til Kaj Munk: "Pilestræde 10-4 42. Kære Kaj Munk. Det er mig ufatteligt, at man har beslaglagt Deres "Niels Ebbesen". Det havde man dog ikke behøvet at gøre. Det er utroligt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal takke Dem for det skønne Tilegnelsesdigt hvormed De har æret mig.
29       Tilegnelsesdigtet har jeg anbragt her ved siden af. Det viser, at Munk havde læst Brix gennemgang af folkevisen igennem med omhu, og at han var blevet grebet af den, skjalden blev "vakt af din bedrift".           Lad dette være nok angående "Niels Ebbesens" tilblivelseshistorie! Der rejses en række spørgsmål herved, men der gives kun få svar. Det mest væsentlige uløste spørgsmål er spørgsmålet om, hvornår og hvorfor Ruths og Vitingshofens elskovsforhold blev fjernet. Man kan også overveje, om dette, at Munk fjerne scenen med bonderepræsentanterne, den scene, hvormed han vil gøre nar af demokratiet (ebbe02#37), betyder, at Munk 42 (omsider) ser demokratiet som en god ting for Danmark. Men ellers må man vist konstatere, at det ikke lader sig gøre at komme længere ad de mere ydre vidnesbyrds vej.	Tilegnelsesdigt fra bogversionen af "Niels Ebbesen":  "Til Hans Brix: Med nænsom Haand, med myndig Haand du sansed Sprogets Klædebon om Folkevisens fjerne Aand, og se, i Danmarks Vænge vi saa den ung og frigjort staa, og vore Hjerter maatte slaa saa varmt som ikke længe. Men Skjalden, vakt af din Bedrift, sprang op og skrev paa Væg den Skrift, der er som Slag paa Strenge."
30 c

 

Noter: