Indiculus luminosus 1

Fra Corpus Scriptorum Muzarabicorum, Bind 2, side 270-289.

Tilbage til oversigten!

Kap 1: #10. Kap 2: #14. Kap 3: #20. Kap 4: #28. Kap 5: #30. Kap 6: #34. Kap 7: #40. Kap 8: #43. Kap 9: #51. Kap 10: #54. Kap 11: #62. Kap 12: #70. Kap 13: #72. Kap 14: #76. Kap 15: #78. Kap 16: #85. Kap 17: #87. Kap 18: ind2#1. Kap 19: ind2#7. Kap 20: ind2#10. Anden del. Kap 21: ind2#17. Kap 22: ind2#25. Kap 23: ind2#32. Kap 24: ind2#37. Kap 25: ind2#39.
 

1 INDICULUS LUMINOSUS        In defensione seruorum tuorum, Domine, non humano tenui confidens arbitrio subtilique proprio nisus refugio set neque iniquo el[eu]atus svperbie tipho aut inflatus inuidie zelo, set tue gratuite miseratjonis fretvs auxilio tuoque clementissimo fidus inuictissimo bracio tiui in principio, Deo meo et Ihesu Xpo rerum omnium Domino, adsigno miser omne bonum quod sapio, te in initjo inuocans, te per totum textum inplorans, te usque in finem libri flexo cordis poplite rogans, quem lumen homnium credo firmiter seculorum, a quo fontem noui cunctarum emanari uirtutum, in quo dulcedinem ineffabilem reconditam firmiter scio manere sanctorum, qui es uia sine errore credentjum, uita sine morte uibentjum, requies sine fine fruentjum.
2    Te inuoco, lumen inenarrabile, fontem uere scientje salubrisque uita doctrine, ut tenebras cordis mei tua superueniente luce serenes et pectoris glebam <or>rore sordium scalentem amne legis tue, quadrifluo[ns] paradisi abunde satjes ubertimque fecundes, quatenus sol uerus oriens precordia nostra tenebrosa inluminet et fluuius ciuitatem Dei letificans dummosam mei pectoris inriget terram, ut lingua canis miserrimi, que tiui per hec placere (271) desiderat,  non uitjum loquacitatis, dum herrores impetit,  contraat, set te inspirante ea secuturo seculo proferat, que in animarum prestitum, in profectu legentum, in extirpatjone omnium insolentum ante conspectu glorie admirabilis solii tui per tota seculorum uolumina currat.
3 Acceptetvr, Domine Deus, ante tue magestatis clementjam serui tui tantilla offertjo et lutei uasculi uotiua non reprobetur oblatjo, et licet qualiuet humana infimetur sorde non intente curanti, tua illa gratuita emundetur respectjone felici. Esto, Domine, lucerna pedibus meis et lumen semitis meis, et doce me iustificatjones tuas sensumque tuum meo ore defende. Tu, Domine, per hos meum tua uerba sonare, tu canem tuum pro te latrantem contra rabidum lupum ex mense tue micis cibare. Non enim ad hec ex me ipso fidens surrexi, set ex te, qui linguas infantum facis dissertas et mutorum.
4  A te legens laxatas abenas deuotjonis huius non ut scita, set ut indigens duo porrexi minuta. Nam quid homo est, Domine, auxilio tuo priuatus nisi tantum siui pericvli casus, dum herroris imo iacet dimersus? Et ideo, clementissime opifex, piissime artifex, rnisericordissime iudex, quod inspirasti perfice, quod iussisti adimple, quod dedisti sacrare, et quem dignum huic reddidisti talento, ut per hoc non temeritatis ausum incurrat, set humilitatis tiui acceptissimum fructum obtineat, illa qua inmensurauili afluis bonitate procura.
5  Dedisti enim mici, pie conditor, intellegendi uigorem, inseruisti precordiis meis fidem et ex utero matris non gentilem actenus, set conserbasti fidelem nullo merito precedente, nulla iustitja prosequente, nullo opere hoc merente. Neque enim non extans aliqua poterat promereri, nec informis ex deuito retineri. Etjam et ea que sordens actjo et sors mea que nulla est tenuis denegauit, benignitas tua larga concessit.
6  Set ne ex hoc quod mici, exellentissirne Domine, concessisti, ut temerarius arguar, ut iniquus excutjar, ut usurpator condemner, tremens et pallidus ergo, tauidus gemensque suspiro, ne qui per deuia et abrupta, per inania et caduca, per tumida et stulta, per dedecora et elata, per leuia et inflata operibus inseruiendo sinixtris cotidie ambulo, loquendo etjam in ea que tiui acceptabilia reputo, neuum iniquitatis itidem contraam, et unde leuigare utquumque nequitjarum mearum debui pondera, inde, quod te ordinante sit procul, centupliciter cumulem scelera. Adesto, Domine, adesto seruo tuo miserrimo et egeno et fidei tue repletum tu dirige zelo.
7  Precide, Domine, lingue seculari ceno confecte preputjum (272) et illo igne mentis mee emunda secretum quo sanctorum corda nosti conflare, quo martirum affectjones principaliter crederis inflammare ut te inspirante ea tantum huic operi sufficienda ingeram que mici in die ilia tremendi examinis tui iusti iudicii non cumulum peccatorum contra me erectum perficiant, set e regione aduersantja mici millena agmina delictorum sua inductjone conterat et prosternat.
8  Precede me inuictissime Domine Xpe, et esto preuius seruo tuo euangelii sancti tui gratja iam redemto, qui prefuisti Srahelitico populo in columna nubis et luminis per desertum, ut te ducante Amalacitarum cuneos deuastentur et crux tua humero superposita nostro, cunctorum tetras horredines luce sua deuastans, uno hictu certaminis et fideles corusco sidere conpluat et impios illo quo demones uigore conprimat uel dimergat, te prestante Domino Ihesu Xpo, qui cum Patre et Spiritu Sancto unus Deus regnat per numquam finienda secula seculorum. Amen. Finit.
9 Hic liber ideo luminosus indiculus dicitur quia luminose que sequenda sunt docet et apertis indiciis hostem eclesie, que homnis uitare Xpianitas debet, hostendit. Finit.
10 1. Peritissimorum mentibus catholice ecclesie ab ipso primordio iniunctum est fidei contra hostes Domini spiritali uigore exurgere et ancipiti gladio omnes ex aduerso pollulantes herrores euangelica falce precidere, ut securis ad radicem infructuosarum arborum posita et ascia bracio forti librata, procerritate infecunda alta ramuscula, foliis non fructu uernantja, decenter seueritate legali et euangelica bipinne excisa deputetur igni eterno et incendio perpetuo conburenda.
11 Ex quorum numero licet olidi gestu, fragiles actu, bruti instinctu, nos secuturo seculo nitentes probare et ut canes pro domino cupientes latrare zelo Dei et religionis commoti amore huius nostri serbitji famulatum exsoluimus, et auctori nostro que in nobis ex sua largitate concessit offerimus, in qua nicil ex nostro presummimus, <s>et sua illi benignitate gratuita concessa quo instituit nos uigore ualere inmeriti designamus. Nec contra comunes fidei uincendi liuore insurgimus, set e regione Caldeorum cornua uentilantes terrestria stillatjone ueraciu<m> conculcamus.
12Quod prefatjonis uice preponimus et in prima disputatjonis nostre fronte preteximus, ne maliuolorum dicacitas et genuine solita (273) fratrum detraendi procacitas nos contra eclesia bella clamitet intentasse, per qua nos decolorare putantes suas extiment operosas nenias confirmasse. Absit enim ut catholica et uniuersalis eclesia contra sua uiscera pugnet, absit iterum ut contra matrem filii arma summant.
13  Martires namque eclesia non repellit set recipit, non infamat set conlaudat,  non detrayt set extollit, et nos ipsius uenerauilis matris sensum sequentes hac Redemtoris nostri sponse pulcritudinis gloriam conlaudantes ueneramus et colimus quos pro Xpo et ueritate animas posuisse gaudemus, nec univs operis gestum uarietate temporum mutilamus. Et quam hec uniuersalis sit nostra credulitas in secundo huius operis libro maiorum firmabit auctoritas.
14 2. Set quia siti sunt nonnulli ferbore spiritali indigni, amore fidei frigidi, pauore terreno et hictu gladii territi qui non pressa uoce, set rauca fauce, dissoluta lauia, obtorta lingua martirium nostro tempore gestum inuectjone minus idonea detraunt uel sugillant et diabolo, quantum in eis est, palmam uictorie tradere non recusant, nos ipsi sensibus suis respondentes admittant. Fabor noster, karissimi, et si quod absit herrat, ueritati et Xpo concordat, ueritas uero aliut asserentum demonum ministro ultjonis cultrum ministrat.
15 Et miror quo ingenii genere poterit ueritas nuncupary, ubi herror<i> adscriuitur pro Xpo et ueritate subcumbi. Uerum conandum est in principle operis non supexue set constanter, utpote cum fratribus, manum conserere et que   utreque concordant discusse<re>. Fugiant deuiles et infirmi, certent fortes et animi onestate precincti. Et certe non eos ueritatem subprimere,  set tergum persequentibus ob seminarium euangelii iussit preuere. 'Fugiant de una ciuitate in alia', predicando que uera sunt et honesta, non, quod absit, tegendo que sancta. sunt et modesta.
16 Isti namque sunt precipui preconandi uniuersis seculis laude non media fugitiui, qui licet meticulosi et fugientes appareant, tamen per toto orbe uagantes et uelut fulgura discurrentes, misericordias Domini in sinagogis et populorum conuentu cantantes, disserta et egregia lingua proferunt quod proficere sanctis auditoribus sciunt. Effugantur ut magnalia Domini taceant, set amplectunt exilium ut liuentjus que proibentur non uni genti, set diuersis natjonibus dicant.
17 Quod ne nostrum, uideatur totum esse quod dicimus, quid nobiscum inde sanctus ille et abissus scientje Iheronimus sentjat (274) proferamus. 'Hoc', ayt, 'ad illut tempos [p]referendum est qum ad predicatjonem apostoli mitterentur, quibus et proprie dictum est: «In uias gentjum ne abieritis et in ciuitates Samaritanorum non intraueritis» quod persecutjonem timere non debeant et debeant declinare.  Quod quidem uidemus in principle fecisse credentes, quando orta Iherosolimis persecutjone dispersi sunt in uniuersa Iudea, ut tribulatjonis occasio fieret euangelii seminarium'.
18 Animaduertite et diligent jus corde tractate quia nulla ob alia causa iussum est apostolis declinare nisi ut occasio secedendi seminarium in uniuersis urbibus fieret regni. Poterat enim uerus magister, si uestrum, frigidum algore diuino sequeret intellectum, dicere:  'Ueritatem supprimite, iustitjam occultate et que uera sunt, ubi timor uestrum concusserit sensum, corde solummodo retinete, ut uibatis nullo terrente securi'. Tulta enim predicatjone persecutjo uniuersa cessauit, amota persecutjone fuga non erit hac per hoc securus manet quisquis gentilibus  non   contradicit, quisquis herrorem non inpetit, quisquis fraudem non  aperit, quisquis peccantibus  non  contrauenit, quisquis hereseorum uincula non disrupit.
19 Quod beatus Gregorius in libro uicesimo primo  Morali lucide reserat satis;   Plerumque  enim', ayt, 'quieti adque indiscussi relinquimur, si obuiare prauis pro iustitja non curamus. Set si ad eterne uite desiderium animus iam exarsit, si iam uerum lumen intrinsecus respicit, si in se flammam sancti ferboris accendit, in quantum locus admittit, in quantum causa exigit, deuemus pro defensione iustitje nosmet ipsos obicere et peruersis ad iniusta erumpentibus etjam cum hab eis non querimur obuiare. Nam quum iustitjam <quam> nos amamus in aliis feriunt, nos nicilhominus sua percussione confodiunt, etjam si exhonerari uideantur. Quia ergo uir sanctus prauis ac male agentibus se etjam quum non queritur opponit, recte de equo Dei dicitur: «In occursus pergil armatis»'.
20 3. Iussum est apostolis et apostolicis uiris, doctoribus et predicatoribus uniuersis Iudeorum, gentilium uel omnium heresuum herrores uera ratjone et forti, < ut > probaui, inpetire sermone. Certauerunt usque ad mortem adlete fortissimi; persequutjonern propter iustitjam quam aperte defendebant iugiter passi coronati sunt et ornati.
21 Numquid non apertum est et omnibus lumen cernentibus clarum non persequutjonem a gentilibus natam, set predicatjonem a nostris primitus ortam? Legite (275) sanctorum martirum diuersos passionum agones, agmina Domini preliantes, uerbi gladio hostes Domini detruncantes, et liquide uideuitis multos ultronee prosilisse, non expectantes persecutorum iussa nec delatorum decipula furentjum intemtata, set ad exemplum Domini spontanee propria grata offerentes liuamina seque super altare Xpi Dei eterni cruore sacratum adportantes ostia pura, et quod magis soliti estis reprendere, multis contumeliis presides et, principes fatigasse, illi quam maxime qui erant in certamine primi et fiducie bono muniti, quibus animi uirtus ineserat libera nec meticulosa fantasia inuaserat corda, quos spiritalis ferbor zelo Domini ext<u>ans et amor Xpi ultro citroque discurrens, fixius retinens et uiriliter conpluens foris cogebat producere olocaustomati tectam intrinsecus flammam.
22 Et licet plerosque persecutjo seua incursaret, tamen, quod non potestis negare, innumerauiles uolumtarie legitis decertasse, illut summo opere adimplentes quod dicitur: 'Uolumtarie sacrificauo tiui, Domine'. Adicitis: 'Tempos persecutjonis non est'. (Sl 53,8) Immo ego plus dico: 'Tempus apostolorum non est, quia uigor est apostolicus inminutus, qui debuerat semper in pastoribus Xpi ferbore constantje et zelo iustitje usque ad consummatjonem seculi flammas spiritales in aduersos cyere et fomite inluminatjonis accenso tenebras eui corusco sidere eoy climatis inlustrare'. Uereor ne moleste ferant non temeritatis, ut ille extimant, set ueritatis ut catholici probant responsum, qui in nobissima tempora constituti Antixpi persecutjonem conspiciunt muti.
23 Quisque his partibus terre persecutjonem odie negat,  aut dormiens iugum serbitutis   somno socordie  portat, aut elatus cum ethnicis  pede  superuie  subiectos Xpi tirunculos calcat. Numquid non sumus iugo seruitutis addicti, inportauili censu grauati, rebus nudati, contumeliorum fascibus pressi, in prouerbium et cantico uersi, tea<t>rum uniuersis gentilibus facti? Illi dicunt non esse persecutjonis tempus, ego reclamantibus e regione profero mortifera nos tempora inuenisse. Illi asserunt hos sine ostili procedisse inpvlsu, ego ipsorum asserentum professione firmauo gentilicio eos oppresses zelo.
24         Et primum sacerdotem intueamus Perfectum, gentilicio zelo peremtum, fidei constantja decoratum, martiriali gloria infolatum et uere electorum in numero adgregatum, et quo pacto ad occisionem uenerit (276) sinceriter proferamus. Nempe ad aliut pergentem aliisque secularibus operibus intendentem nicilque de quod gestum est pertractantem, demonicolarum assertjonibus inpulsatur. A quibus ille caute et circumspecte, ut istis uidetur, ut uero rnici timide, fidem petit et ne ex responsionibrs propriis inpediretur orauit dicens: 'Multa exant mici ex qua habundantissime uestras poteram confringere nenias uel dextruexe aniles storie fabulas, si uesire ultjonis non uerere<m> ultrici gladio currentes ultro citroque incurri sententjas'.
25 Cui quum fidem dedissent et ei ut que siui uidebantur exponere[n]t   iuramento anteposito inprecarent, ille accepta dicendi fiducia et eorum pro uera iuramenta summens mendacia,  post multa et uaria contemtjonum  certamina profete eorum uolumtuosam lasciuiam et lenocinatjonis passiuam luxuriam sermone quo potuit exprobauit et oratjone splendida conprouauit. At illi, post aliqva super eius meretricatjonis subsannium uel coniugatorum adulterii factjonis conludium habita conflictatjone uerborum, frendentes dentibus et caninis seuientes rictibus, ore uipereo siuilantes et leonum ferocitate frementes abhire eum propter datum nouiter iuxamentem dimiserunt inlesum.
26 Set post aliquod temporis cursum dolosum semper pectoribus retinentes uenenum et quasi uetustate temporis reputantes abolitum priorem illi iniectum infidum pactum, dolo eum circumuenientes adpreensum eum iudici seuissime mendacio iniantes, quasi dextruentem fidei illorum ritum; impie protulerunt eumque maledicentem eorum uatem suo testimonio uilissimi homunculi firmauerunt. Ille inopinatu casu perterritus et inusitata circumuectjone perplexus, illorurn fraudulenta ignorans consilia que contra eum instruxerat conmentatjo fraudulenta, se hoc penitus non dixisse infirma satis prosecutjone retexvit. At ubi in carcerem missus in se extat conuersus, audaci propositu et uirili congressu cepit ipsorum totam legem infringexe et non solum quod pridie dixerat, que super eum imperitje factjo assereuat, uerum etjam alia potjora ingerere mortisque magis gloriam quam interitum expectare.
27 Tunc eductum in ipsut d[i]ei sui horrendum Pasca, quo soliti sunt pascua fruere carnalia et uentri liuidineque alimenta ministrare satura, gladio uindice perimerunt et quasi uictoriam hostium potiti ad horatjonis conuenticulum obsequium Deo se prestasse credentes, aelati et innocentis cruoxe perfusi, ritum suum perficiendum ut soliti sunt annue peruenerunt.
28 4.    Esto<te> nunc arbitres iusti et non faborabilem, uentosam et (277) flauilem, set ueram proferte ratjonis sententjam iustitje uinculis innodatam. A quibus nunc ortam, rogo, persecutjonem esse uidetis? Nonne prespicuum est ipsos esse incentores malorum, assertores herrorum, inrogatores dolorum, qui pactum primitus innocenti offertum, fraude ueneni confectum, furore preuenti, ira accensi, iniquitate repleti non timuerunt ob zelo fidei sue audaciter dissipare, procaciter mutilare, gentiliter dext<ru>ere?
29 Ecce audaciam, immo constant jam quam in condemnatjoneni traytis, quam ad crimen adducitis, hic sacerdos non habuit. Timidus timide ad bellum processit, zelo diaboli ad occisionem uenit nec a cultores Dei, set ab Antixpi discipulos passionem suscepit. Numquid uelatum est, occultum est uel contectum quod ab ipsis persecutjo orta, inuenta,, incoata, defensa est uel conpleta?
30 5. Pergamus secundi iterum exponere casum. Post anni reuolutjonem aut aliquid amplius ille liboris gentilium oculus non quieuit, set ut solitum est illis Xpianisnum inridere et nobis omnibus Xpicolis insultare, hunc Ioannem, quem multo tempore carceris retinuit claustra, negotjatjone mercimonia nundinandi exaggerare conati sunt et uexari et ob gratja mercimonii liuore usti multa exprobando ingerere dicentes: 'Pamipendens nostrum profetam semper eius nomen in derisione frequentas, et mendacium tuum per iuramenta, ut tiui uidetur, nostre religionis falsa auribus te ignorantibus Xpianum esse sepe confirmas'.	5. Lad os nu gå over til at behandle den anden persons sag. Efter omvæltningsåret eller noget længere holdt hedningernes misundelige øje sig ikke mere i ro, men som de plejede at gøre de kristne til grin og fornærme alle os kristne, søgte nogle handelsfolk at overdrive deres købslåen og at plage denne Johannes, som i lang tid havde været indspærret i fængslet; og fordi de ville beskytte deres handel bebrejdede de ham mange ting og sagde: "Du tænker ringe om vores profet og bruger altid hans navn til at gøre grin med, og du bekræfter ofte din løgn overfor ører, som ikke véd, du er kristen, med eder fra vor religion, som du jo må synes, er falske".

31 Ad quos ille quum fidenter et nicil erga se doli suspicans se inmunem ab ipsa que contra eum opponebantur uellet ostendere, furor crepitans et preceps ira eadem repetens, inculcans et replicans crebrius que sepe dixerat intentauit. Tum ille non ferens exacge[ne]ratjonum talium nubem stomacabundus et faceta satis urbanitate accinctus eleganti mente respondit elatus: 'Maledictus sit a Deo qui profetam uestrum nominare desiderat'.	Og da han overfor dem ville vise, at han var uskyldig i det, de anklagede ham for, idet han troskyldigt ikke havde nogen mistanke om nogen fælde, blev han grebet af raseri og i vrede gentog han det samme, og holdt det hen imod dem, som han ofte havde sagt, idet han slog det fast og gentog det. Så, da han ikke kunne bære en sådan sky af anklager, blev han ærgerlig og svarede patetisk og med ret stor høflighed og dannelse: "Lad enhver være forbandet af Gud, som ønsker at anklage jeres profet".
32 Ilico clamor ingens factus et perditorum cuneus constipatus, iniquitatis exose conuentus, uelut apes in hunum perfidie aggerem congregati, unius masse cumulo malitje conspartjone respersi, semiuibum ad iudicem perduxerunt, et testibus minus idoneis ab ipsa perfidorum massa surgentibus presentatis potjora et maiora contra ipsum testatjone propria intentarunt. Que illa tota negauit et emulatjonem inuidie ipsorum apto in re sermo retexuit.	Så opstod der straks en stor tumult, og den store hob af fortabte, som var fuld af hadefuld uretfærdighed, som lignede en bedragerisk bisværm, og som var som en stor masse oversprøjtet med ondskab, førte ham halvdød frem for dommeren, fremførte mindre egnede vidner fra den upålidelige hob og anklagede ham ganske alvorligt og tungtvejende ud fra hans egne vidnesbyrd. Alt dette benægtede han, og han afslørede deres misundelse i en udmærket forsvarstale.
33 Set iudex iniquitatis quadrin- (278) gentis eum hictibus uerberat flagellorum et per omnium edes sanctorum, sub uoce preconia fecit discurrere 'talia pati deuere qui profete derogat Dei'. Ac deinde carcerali mancipat arta custodia, minitando illi inferre maiora.	Men den uretfærdige dommer lod ham piske med 400 piskeslag, dømte ham til at gå igennem alle de helliges bygninger, mens en herold råbte: "Således bør det menneske lide, som fornærmer Guds profet". Og derefter lod han ham sætte under streng bevogtning i fængslet, idet han truede ham med at idømme han strengere straffe.
34 6. Estne aduc aliquis nube herroris forte possessus, fece iniquitatis conspersus, qui neget persecutjonis hoc existere tempos? Et que maior poterit esse persequutjo cuiusquemodi sit iam seuerior expectanda deiectjo, quando quod corde ratjonauiliter creditor ore in publico non profertur?  Ecce enym lex publica pendet et legalis iussa per omni regno eorum discurrit, ut qui blasfemauerit flagelletur, et qui percusserit occidatvr.	6. Nuvel, vil ikke én, der nægter at der er forfølgelse i denne tid, være som indhyllet i en sky af fejltagelser og oversprøjtet med uretfærdighedens møg? Og hvilken større forfølgelse kan der være, og hvilken slags forkastelse kan være mere alvorlig, end at den, der med rette tror i sit hjerte, ikke med sin mund kan fremføre det offentligt? For se, en offentlig lov hænger over vore hoveder og en lovmæssig bestemmelse hersker over hele deres rige, at den, der bedriver blasfemi, skal piskes, og den, der krænker, skal slås ihjel.
35 Ecce et cotidie horis diurnis et nocturnis in turribis suis et montibus caligosis  Dominum maledicunt, dum uatem inpudicum, periurum, rabidum et iniquum una cum Dominum testimonii uoce extollunt. Et heu et ue huic tempori nostro sapientje Xpi egeno, zelo zabolico pleno, in quo nullus inuenitur qui iuxta iussum Domini tonantis etherei super montes Babilonie caligosasque turres superbie crucis fidei adtollat uexillum, sacrificium Deo offerens uespertinum.	Og se, hver dag, både nat og dag forbander de Herren fra deres tårne og tågede bjerge, idet de ophøjer deres ukyske, troløse, rasende og uretfærdige spåmand sammen med Herren med deres stemmes vidnesbyrd. Og vé over denne vor tid, der mangler kundskab om Kristus, fuld af djævelsk iver, i hvilken der ikke findes nogen, som ifølge Herren, den himmelske tordners befaling bærer korsbanneret op over Babylons bjerges top og op over de tågede overmodstårne, og ofrer Gud et aftenoffer.
36 Et non solum mente iucunda, acceptione serena, respectjone modesta  uenena  recipimus, potjones liuamus, germina letifera pregustamus, set, quod perniciosius est,  aduersantibus et zelo Dei ut Elias zelantibus aduersamus, hac surda aure cum inimicis summi Dei amicitjas conligamus et placentes eis nostre fidei derogamus. Et certe plus est iuxta nos ut Elias gladio decertare quam lingua ut nostri heroes aduersare. Cotidie oprobriis et mille contumeliorum fascibus obruti persequutjonem nos dicimus non habere?	Og ikke alene modtager vi giften, drikker bægeret og lugter til de dødbringende spirer med et muntert sind, ikke alene affinder vi os med det, tager det på os i mådehold, men hvad der er mere skadeligt, vi vender os mod dem, der gør modstand, dem, der som Elias er fyldt med iver for Guds sag, vi binder os med et døvt øre til den højeste Guds fjender i venskab og vi nedgør vor tro for at behage dem. Og givetvis er det mere, efter vor mening, at kæmpe på liv og død med sværdet, som Elias gjorde det, end som vore heroer at vende sig imod det med tungen. Dagligt er vi overdænget med vanære og med tusind fornærmende slag og alligevel siger vi, at vi ikke har nogen forfølgelse?
37 Nam ut alia taceam, certe dum defunctorum corpora a sacerdotibus uident, ut mos est eclesiasticus, humo danda portare, nonne apertis uocibus et inpurissimis genis dicunt: 'Deus, non miserearis illis', et lapidibus sacerdotes Domini inpetentes, ignominiosis uerbis populum Domini denotantes, spurcitjarum fimo Xpicolas transeuntes pedore infando adspargunt, maiora minitando ringentes?	For, for ikke at tale om alt det andet, når de ser de afdødes legemer blive båret af præsterne, som det er vor kirkelige skik ved begravelser, mon de så ikke ligeud og uden skam siger: "Gud, forbarm dig ikke over dem", og kaster med sten mod Herrens præster, nedgør Herrens folk med forhånende udtalelser, mon ikke de udspyr deres fornærmelsers slim over de kristne, der går forbi, med uudsigelig smudsighed, og viser tænder på en truende måde?
38 Et heu iterum hac tertjo innumere ue nobis, qui hanc eorum subsannatjonis derisionem portamus et de persecutjonis Antixpi tempora duuitamus.	Og igen vé og en tredie gang vé over os, som bærer denne bespottende nedgørelse og alligevel tvivler på, at det er de forfølgelser, der hører til Antikrists tider.
39 Sic itidem et cum sacerdotes Dei casu quo<quum>quem ouiant peruiantes, lapides testaque <p>aruissima ante uestigia eorum reuolbentes hac inproperioso et infami nomine derogantes uulgali prouerbio et cantico inhonesto sugillant et fidei signum oprobrioso elogio decolorant quum uaselice signum, hoc est, tinnientis eris sonitum, qui (279) pro conuentum eclesie adunandum horis homnibus canonicis percutitvr, audiunt, derisione et contemtui iniantes, mobentes capita infanda iterando congeminant, et omnem sexum uniuersamque etatem totjusque Xpi Domini gregem non uniformi subsannio, set milleno contumiarum infamio maledice inpetunt et deridunt.	På samme måde, når de tilfældigt møder Guds præster i gaderne, så ruller de sten og tegl ud foran dem, hvor de skal gå og forhåner dem med upassende og infame navne, gør nar af dem med vulgære ord og uærbødige sange og nedgør troens tegn med skamfulde udsagn. Når de hører lyden fra kirken, det vil sige, lyden af klingende malm, som anslås for at annoncere alle de kanoniske tider så menigheden kan komme sammen, så giver de udtryk for deres forhånelse og foragt, bevæger deres hoveder og fordobler deres vedholdende uhumske ord; og de angriber og gør med forbandelser grin med begge køn og alle aldre og hele vor Herres Kristi hjord, ikke med ensartede forhånelser, men med tusind fornærmende forbandelser.
40 7. Numquid non isti sunt qui Iherusalem maledicunt et muros fidei sancte Syon dextruunt et succendunt? De quibus dicitur: 'Maledicti omnes qui spernunt te et omnes qui blasfemant te; maledicti omnes qui oderunt te et omnes qui dixerint in te uerbum durum; maledicti homnes qui deponunt te et omnes qui dextruunt muros tuos et omnes qui subuertunt turres tuas et omnes qui succendunt habitatjones tuas'.	7.
41 Et licet hec homnia ab illis per contemtu et derisione uel odio ut diximus impleatur, tamen etjam carnaliter in hauitatjones Domini et in sanctuarii edes cotidie perpetrator, dum eclesie Dei dextruuntur et antiqua soliditate templa firmata terra tenus quoequantur. Et estne aduc aliquis qui hos dignos maledictjoni non proferat, quos maledictos tanto tempore cum eclesia docente percantat?
42 Hanc enim maledictjonem annue eclesia super odientes se non occulte, set patenter hac luminositer clamat, et uoce sublimi suabique dulcedine per fidorum suorum ora sufficienter exaltat. Angelus namque Domini maledicere iussit habitatores terre illius qui tantum in auxilium fortjum Domini non uenere. Et nos qui fortes Domini concalcant et sacra Dei adque uere sancta sanctorum inrident maledictjonibus inpvlsari proferimus esse non dignum, set indiscretum uel iniquum adstruimus credi debere?	Men denne forbandelse nedkalder kirken hvert år over dem, der hader den, ikke skjult, men åbent og fremme i lyset,  For Herrens engel befaler at forbande denne verdens indbyggere, blot i fald de ikke kommer Herrens soldater til hjælp. Og vi, som håner Herrens soldater og gør grin med Guds helligdomme og de sandt hellige af de hellige, vi hævder, at det ikke er værdigt at tilskynde til at forbande [muslimerne], men vi føjer til, at vi også bør tro, vi ikke behøver gøre det eller at det er uretfærdigt.
43 8.    Profetalis, immo Dei sententjam intonat: 'Maledicite terre Meroz, dixit angelus Domini; maledicite habitatoribus eius qui non uenerunt ad auxilium fortissimorum eius. Benedicite Iahel uxor Barcennei: aquam petenti lac dedit et in fiala principis obtulit butirum. Sinixtra manu misit ad clabum et dextera ad fabrorum malleum percussitque Sisaram, querens in capite uulneris locum et tempus ualide periorans'. (Dom 5,23-26)	8. Den profetiske dom, ja Guds dom lyder: "Forband Meroz' land, siger Herrens engel, forband dets indbyggere, for de komme hans soldater til hjælp. Velsign Jael, Barcennis hustru: Til den, der bad om vand, gav hun mælk, hun bragte tykmælk i en kostbar skål. Med sin venstre hånd rakte hun efter en teltpløk og med den højre greb hun efter en tømmerhammer og hun gennemborede Siseram, slog hul i hans hoved, knuste hans tinding".
44 Et plus est, ut reor, capulo tempora perforari quam uerbis ueridicis inimicos Domini uulnerare, ampliorque merces est pro uere sancta sanctorum, ut iam prefatus sum, et pro eternum uite statum sine fine futurum pugna spiritalia preliare quam pro tipica et carnali Iherusalem uel regnum terrenum quandoque breui termino precidendum clauis et malleis decer- (280) tare. Set hanc et prophetalis spiritus eo tempore benedixit et omnis eclesie corus eodem hodie predicat modo quo tunc sancta uniuersalis congregatjo conlaudauit.	Og det er mere værd, vil jeg tro, at gennembore en tinding end med sande ord at såre Herrens fjender, og man får en større løn, når man kæmper for det allerhelligste, som før sagt, og fører en åndelig kamp for livets evige stade, end når man går i kamp for det billedlige og kødelige Jerusalem eller det jordiske rige, som kun består et kort tidsrum, med nøgler og hamre. Men denne blev også velsignet af den profetiske ånd og hele kirkens kor prædiker på samme måde i dag, og hele den hellige menighed priser det sammen med den.
45 Certe qui hostes eclesie maledicentes maledictos esse adfirmat, a ueritate resiliens religionem sacram detestat. Superest ei ut post presentjum infamatjonem anteriorum sanctorum celeberrimum infringat agonem. Maledicat Iahelem, quam profetalis in conuentu plebium inspiratjo benedixit. Maledicat Iudit, que dolose iuxta sensum derisorum [g]regem occisit.	Givetvis er den, der forsikrer, at de, der forbander kirkens fjender, selv skal være forbandede, veget bort fra sandheden og foragter den hellige religion. Så kan vi vel forvente, at han efter at have nedgjort de nuværende helgener, også svækker de tidligere berømte helgeners kamp. Lad ham forbande Jael, hun, som den profetiske inspiration velsigner i folkets forsamling. Lad ham forbande Judit, hun, som dræbte kongen, efter forargernes mening på svigefuld måde.
46 Maledicat et alios innumerauiles patres, qui usque ad mortem bellantes zelo Domini inimicos Dei non solum uerbis, set gladiis truncauere. Et si a uiris strenuis seueritatis non recipiunt pro fide prelium intentandum, saltim a feminis discant uirilem de hostibus adorearum sublimari tropheum, et sexus fortjor pudeat sexu superari femineo. Postremo quod omnibus sacrilegum esse uideuitur: si certe tantum aduersor est, eclesie sancte maledicat, qui maledicentes se cotidie maledicit.	Lad ham også forbande andre utallige fædre, som kæmpede indtil døden med Herrens ihærdighed, og nedhuggede Guds fjender ikke blot med ord, men med sværdet. Hvis de ikke kan lære det af mænd, der er er stræbsomme i deres alvor efter at gå ind i kampen for troen, så lad dem i det mindste lære af kvinder, mandigt at erobre det beundrede bytte fra fjenden, og lad det stærke køn beskæmmes ved at blive overgået af det kvindelige køn. Lad mig til sidst nævne det, der må synes blasfemisk for alle: hvis det er sikkert, at modstanden er så stor, lad ham så forbande den hellige kirke, han, som idag forbander dem, der forbander. (??)
47 Et utique maledictor eclesie est qui uiscera eclesie maledicit, immo qui ipsius eclesie, que non magis in aliis quam in ipsis martiribus conputatur, infamator profanus est. Numquid non doctor noster, eclesiarum Xpi magister, Paulus gentjum apostolus, uas Xpi electus, hunc angelum digito quasi denotans presago spiritu maledixit dicens: 'Si quis uobis aliut euangelizauerit preter id quod accepistis, anathema sit amen. Etjam si angelus de celo euangelizauerit nobis aliut, anathema sit amen'? (Gal 1,8f)	Og overalt er den en kirkens forbander, han, som forbander kirkens indre, ja han, som forbander kirken selv, som ikke findes i højere grad end i sine egne martyrer, han erklæres at være en forbander. Mon ikke vor læremester, Kristi kirkes lærer, Paulus, hedningernes apostel, Kristi udvalgte kar, forbandede denne engel, som mærkede han det forud i ånden, idet han sagde: "Hvis nogen prædiker et andet evangelium end det, I har modtaget, forbandet være han. Ja selv hvis en engel fra himlen prædikede et andet evangelium, forbandet være ham"?
48  Ecce angelus ille maledictus ostenditur qui Pauli monita auctoritate alia uia dextruere conatur, nisi forte aut angelum bonum a tanto apostolo maledictum esse dicatis aut hunc inpurissimum, qui se prebuit ad hauitandum inpurissimo angelo, ipsut predicasse quod Paulus procaci dicacitate reclamanti mundo profertis.	Se, den engel, som bliver forbandet, viser sig at være én, som på anden måde søger at ødelægge ved hjælp af Paulus' omtalte autoritet, hvis da ikke måske I vil sige, at det er en god engel, der bliver forbandet af en så stor apostel, eller I vil fremføre, at han er uren, han, som hengiver sig til at omgås en uren engel, og at han har prædiket det, som Paulus med fræk satire har bebrejdet verden.
49 Et uerum est quod a tempore iam dicti summi magistri nullus alius sub nomine angeli deuia eius predicatjoni et euangelice aduersa adducere ausus est secte, nisi iste qui sub nomine Gabrielis alteram Dei se hominibus detulisse mentitus est legem.	Og sandt er det, at fra den tid, da den højste lærer levede, har ingen anden påstået sig vejledt af en engel i sin prædiken og vovet at fremføre noget, i den grad er afskåret fra og imod evangeliet, end  han, som under Gabriels navn løgnagtigt har forkyndt en anden Guds lov for mennesker.
50 Et licet multi ereseorum auctores angelorum tenebrarum inuasione fuisse<n>t delusi, tamen nullus eorum testamentum uice Dei presumtus est usurpare. Uerum si angelus de celo deuia nostre fidei proferens ore anathematur apostoli, quid putandum est uaso illi nequisimo conuenire, si abitator eius tam acerbo maledictjonis uulnere condemnatur? Sed hec et alias. (281)	Og selv om mange kætterske forfattere har bedraget under dække af, at de var besat af en mørkets engel, så har dog ingen af dem taget sig for at gøre oprør mod testamentet på Guds vegne. Men hvis ved apostelens mund englen fra himlen, der vil ændre vores tro, forbandes, hvad skal vi da mene vil overgå denne forfærdelige spåmand, hvis hans forfader fordømmes med et så skarpt forbandelses sår? Men herom også andetsteds.
51 9. Nunc ad teporem nostrorum reflectamus narratjonis articulum et totjus nostre tepiditatis statum paruis sermonibus propter iustum diuinum conprobandum exponamus iudicium. Numquid ipsi nostri, qui palatino officio illorum iussis inserbiunt, eorum non sunt inplicati palam herroribus? Eorumque inquinati fulgentes se dicunt esse fetoribus, quum enim palam coram etnicis oratjonem non faciunt, signum crucis oscitantes frontem non muniunt, Deum Xpm non aperte coram eos, set fugatis sermonibus proferunt, uerbum Dei et spiritum ut illi asserunt profitentes suasque confessiones corde qvasi Deo omnia inspiciente seruantes.	9. Men lad os nu se på vores lunkenhed til at fortælle om vor tro og lad os fremlægge en statusrapport om hele vores frygtsomhedstilstand på baggrund af den retfærdige guddommelige bedømmelse, som vi skal billige. Mon ikke de af vore, der tjener i et statsembede efter deres befalinger, åbenlyst bliver delagtige i deres fejltagelser? Og når de lyser af deres smudsigheder, siger de, at de er mere svangre (?), når de ikke beder deres bønner åbenlyst overfor hedningerne, når de ikke styrker sig med korsets tegn for panden, når de kommer til at gabe, når de ikke åbent bekender overfor dem, at Kristus er Gud, men fremkommer med bortforklaringer, når de bekender Guds ord og Guds ånd, som de bekender det, og beholder deres bekendelser i hjertet, som tjener de Gud, der ser alt.
52 Quid his omnibus nisi uarietatem pardi zelo Dei zelantibus siui inesse hostendunt, dum non integre, set medie Xpianismum defendunt? Hec tamen omnia bona defendimus et non damnauilia, sed obtima predicamus et Xpianos contra fidei sue socios pro regis gratja et pro uendibilia munera et defensione gentilium preliantes non maledicimus nec detestamus, set religiosos pro Deo uero certantes anathemate percutimus et infamamus. Et hec tota metu terreni regis urguente peragimus, quem ueloci fine carere fide induuitauili retinemus, et terrorem eterni regis, ad quem citjus tray nos uere credimus et tenemus, pos tergum reicimus et conculcamus adque qui eorum herroribus contradicit hereticos et inscios iudicamus.	Hvad er alt dette andet end at de med en iver, som de har fra den panterens foranderlighed, de har i sig, bekæmper dem, der ivrer for Guds sag, idet de forsvarer kristendommen, ikke helhjertet, men halvhjertet? Dog alle disse gode ting forsvarer vi, og vi prædiker ikke fordømmelige ting, men de bedste ting, og vi hverken forbander eller foragter kristne, som kæmper imod deres trosfæller for at opnå kongens gunst, rigdom og hedningernes forsvar,. men vi bruger bandet mod de fromme, der kæmper for den sande Gud, og fordømmer dem. Alt dette gør vi af frygt for en jordisk konge, som vi uden at tvivle regner med mangler troen og får en hurtig ende, og frygten for den evige konge, til hvem vi tror og regner med, at vi snart ??, ham vender vi ryggen, han nedtramper vi, og den, der modsiger deres fejltagelser, bedømmer vi til at være kætter og ulærd.
53 Nostra contra nos dimicant arma et in uertice nostro descendit iniquitas nostra. Egregii predicatores et admirauiles gregum electi, boni et nonni pastores, sicine nos docuit Xps, sic homnes apostoli et doctores, sic cuncti qui animas pro ueritate ponentes per diuersos sudauerunt agones?	De vender vore våben mod os selv og på vor isse neddaler vor uretfærdighed. Udmærkede prædikanter og beundringsværdige udvalgte af hjorden, gode og ivrige præster, har Kristus lært os det, har alle apostle og doktorer lært os det, har alle de, der satte deres liv ind for sandheden og anstrengte sig i forskellige kampe, lært os det?
54 10. Rogo unde noua hec in eclesiis est orta clementja que infernali<a> hec uomvit dogmata, aut si temeritatis hanc uocem putatis, proferte quis hec pius iussit apostolus. Si herror non est patule expugnandus, ut quid descendit Dominus Ihesus Xps, ut quid non interrogantibus nec de sua conuersione querentibus ultroneum lumen cecis adibuit? Ut quid profete, ut quid apostoli missi? Ut quid doctores, ut quid pastores preuisi, nisi ut debelletur imperitja et ultjonem recipiat omnis perfidia? Quomodo impleuitur quod Dominus futurum esse predixit nulla in gentibus predicatjone tonante? 'Quum predicatum fuerit hoc euangelium in huniuersa creatura, tunc erit finis'. (Matt 26,13)	10. Jeg spørger, hvorfra denne nye slags mildhed er opstået i kirken, som opkaster sådanne djævelske læresætninger, eller om I mener, det er den slags frygtstemme den fromme apostel her befaler. Hvis fejlen ikke åbent skal bekæmpes, hvorfor steg da Herren Jesus Kristus ned til os, hvorfor fremskaffede han oven i købet et lys til de blinde, der ikke spurgte efter det, og til dem, der ikke brød sig om at blive omvendt? Hvorfor sendte han profeterne og apostlene? Hvorfor forsynede han kirken med lærde og med præster, hvis ikke for at bekæmpe vankundigheden og for at enhver uredelighed skulle få sin hævn? Hvordan skal det opfyldes, som Herren har forudsagt skal ske, at prædikenen ikke skal forstumme blandt hedningerne? "Når dette evangelium er prædiket i hele verden, da kommer enden".
55 Adtendite et tanti opificis sermonem discutite: 'Dum predicatum fuerit hoc euangelium in uniuersa creatura'. Et utique predicatjo ignorantibus et non credentibus inducitur, non iam ea que credenda sunt uenerantibus et colenti- (282) bus [nota] sepius intentatur. Fidelibus enim nota ingerere conlatjo uel confestjo nominatur.	Læg mærke til og gendriv den store skabers ord: "Når dette evangelium er prædiket i hele verden". Og overalt skal prædikenen fremføres for dem, der ikke kender evangeliet og ikke for dem, der tror, for det, man skal tro, skal ikke foreholdes de, der ærer og dyrker det. For de troende er det nemlig et kaldemærke med deres sammenkomst og deres bekendelse.
56 Predicatjo tamen ea, nisi fallor, ueridice dicitur que uelut ex opere, ut apostoli omnes fecere, cum periculo etjam capitis oportune inportune ingeritur, et ut lumen fidei recipiant non credentes frequenter cum casu etjam si occurrerit periculi indagatur.	Men den prædiken kaldes sand, om ikke jeg tager fejl, som sker så at sige ud af gerningen, som apostlene alle gjorde det, når den fremførtes både med fare for hovedet og belejligt eller ubelejligt, og når de ikke-troende ofte modtog den som troens lys, selv om den også tilfældigt opsporede faren, hvis den var der.
57 Et certe non aperte ut omnis creatura euangelii predicatjonem, dixit recipiat, set ut predicatjo eclesie omni mundo generaliter clareat, per quo mi[ni]sterio et predicatoribus inferatur deuitum premium et contemtoribus iustissimum eternum sine fine supplicium. Nec tantum illa apostolica tempora predicatjoni fidei est contradenda, immo qvousque omnis gens et lingua Xpi euangelio credant predicatjo eclesie est per omni seculo seminanda.	Og givetvis har han ikke åbenlyst sagt, at hele skabningen skulle modtage evangeliets prædiken, men han har sagt, at kirkens prædiken i almindelighed skulle forklares for hele verden, hvorved embedet og prædikanterne fik den skyldige løn og foragterne den evige retfærdige straf uden ende. Ej heller skal prædikenen af troen kun foregå på apostlenes tid, tværtimod overalt, hvad noget folk eller tungemål kan tro Kristi evangelium, skal kirkens prædiken udsås gennem alle sekler.
58 Puto quod in hac Ismahelitica gente nullus actenus extitit predicator per quod deuitores fidei tenerentur. Isti enim, ut ita dicam, apostolatus uicem in eosdem et  euangelicam predicatjonem inpleuerunt eosque deuitores fidei reddiderunt, set nos  crassa ignorantje nube contecti misterium currere euangelii non uidemus eterni et euangelizantibus genti iustitjam, in qua nullius predicatjo actenus prebuit uiam, insani[e] uociferamus esse uecordiam, non conplementum, euangelizantjum prescientjam presagatam.	Jeg mener, at der hidtil ikke er fremstået nogen prædikant i det ismaelitiske folk hvorved de kunne fastholdes som troens skyldnere. For de [martyrerne] har, om jeg så må sige, udfyldt apostolatets plads hos dem og evangeliets prædiken, og gjort dem til troens skyldnere, men vi ser ikke i vor store uvidenhed det evige evangeliums mystiske vej, dækket af tåge, og retfærdigheden for folket når de skal høre budskabet (??), hvori ingens prædiken hidtil har vist vejen; vi kalder det vanvittig sindsygdom, ikke en fuldendelse af den evangelisation, der i forvejen var talt om.
59 Quanto namque filosofos super omnes aliarum gentjum se esse glorificant, tanto ab humilibus et a nicil preter Xpm scientibus et hunc crucifixum merito  contemnuntvr, contra quibus congrue et solite indoctos et mundiali disciplina incultos ipsa Ueritas parbulos mittit discipulos, ut rustici et qui contemtibiles  uidentur mundo filosofos et regali infola decoratos uerbis impetant, pedibus conterant omnemque potestatis tumorem calcaneo fidei pro nicilo ducant.	For lige så meget som de praler af, at de er filosoffer fremfor alle andre folk, lige så meget foragtes de med rette af dem, der er ydmyge og ikke ved af andet end Kristus, og det korsfæstet, og imod dem er det ret og rimeligt, at sandheden selv sender disciple som børn, ulærde og udannede i verdslig lære, at de må synes rå og foragtelsesværdige for verden, og med deres ord trænge ind på filosoffer og dem, der er udsmykket med kongelige regalier (?), mens de med deres fødder håner dem og regner al deres magts opbrusen for en troens spore, ja for intet.
60 Hoc est quod egregius doctor Arnobius in hoctauo decimo Psalmo exposuit: 'Nec est', inquid, 'qui se abscondat a calore eius'. 'Nulla enim', inquid, 'gens erit in seculo ad cuius notitjam non adtingat calor fidei Xpiane, in quo est lex Domini inreprensiuilis conuertens animas, inuitans ab herrore ad iter rectum, a mendacio ad ueritatem, ubi sunt letitje letificantes corda'.	Det er, hvad den udmærkede dokter Arnobius forklarer i den 88. salme: "Der er heller ingen, der kan skjule sig for hans varme". "Der vil nemlig ikke være noget  folk i tiden, som ikke den kristne tros varme er blevet klar for, den, hvori Herrens lov uimodståeligt omvender sjæle, idet den indbyder dem fra fejltagelsen til den rette vej, fra løgnen til sandheden, hvor der er glade hjerter for de glade".

61 Uere calorem fidei Xpiane hec Ismahelitica gens ignorat et ministros Domini igne urente conspersos actenus nesciebat. Facti sumus, o fidei nostre si tamen dignatis esse consortes, canes muti (283) non ualentes latrare. Imp<l>etum in nos est celestis bibliotece cultoris Iheronimi sanctissimi dictum, in quo hillut exponit profeticum: 'Speculatores ceci omnes, uniuersi canes muti non ualentes latrare'. (Es 56.10) 'Muti ad loquendum contra aduersarios, in nostros rabidi canes sumus. Set Dei potjus sequamur uias'. Nobis uero lupi qui circa caulas seuiunt uocem increpatjonis tulerunt. Inaudito genere et inuiso lupi et canes in pace reuersi sunt.	Men den varme fra troen på Kristus kender det ismaelitiske folk ikke og det har hidtil ikke kendt Herrens tjenere, som er udsendt brændende af ild. Vi er, o vore troende, om vi ellers er værdige fæller, gjort til stumme hunde, der ikke duer til at gø. På os er det ord af den hellige Hieronymus, den himmelske bibliotekslæser, gået i opfyldelse, hvori han udlægger dette profetord: "Vogterne er blinde, de er allesammen stumme hunde, der ikke kan gø". "Stumme til at tale imod modstanderne, er vi gale hunde imod vore egne. Men vi skulle hellere følge Guds veje". Men vi har med ulve at gøre, der raser omkring fårestallden og fører larmende tale.
62 11. Hanc uero superbiam, quam nostri humiles in causas Dei tenendam conlaudant, per maiorum scilicet storias requiramus et quam uerum proferant conprouemus. Nonne Helias ab omnibus profeta magnus habetur? Et certe ipse est qui zelo Dei non solum uerbis, set ense accinctus ultra quadringentos Bahal non timuit profetizantes truncare cultores et duos quinquaginarios igne consummens tertjum non molledine mentis et humilitate se deprecantes, set inlesum dimisit merito ipsius operis conprobato, clementem Dominum ad uindictam prouocans et ante diem iudicii impios igne consummens.	11. Men dette overmod, som vore ydmyge roser meget stærkt, når det opretholdes i Guds sager, kan vi finde i de gamles historier og bevise, at de fremfører som noget sandt. Mon ikke Elias af alle regnes for den største af alle profeter? Og det er givet, at netop han ikke blot omgjorde sig med ord, men med sværd og ikke var bange for de over fire hundrede Baals-præster, der profeterede og skar sig selv og   ... og provokerede den milde Herren til hævn, så han før dagen var omme dømte, at de ufromme skulle opsluges af ild.
63 cNonne ipse est qui zelo Dei 10 et omisse fidei celum clausit, nubes proibuit et terrain idolatrie inre-mediauili penuria panis afflixit tribus annis et sex mewsibMs imbres proi-bens et misericordissimum Deum a pietate solita oratjone suspendens, nulli pius existens, set perseuerans inmitis et rigide pro ratj one crudelis nee etati uettile parcens?
64 cEt qvod magis crudelitatis et inreligiosi animi 15 esse poterat signum, infantum a perfidia innocentem parentali etatew multo seuero iuxta uos zelo contra sententja Dei, qua iubetur ut pro patris nequitja non ulciscatur parbuli anima, non uereret tantus et talis profeta truncare. Hanc crudelitatew Moyses legifer Dei et scole alti-tonantis per quadraginta dies discipulus non solum in Egyptjum zelo 20 Dei husus est, set in tabuHs digito Dei scriptis quas infringere non re-tractauit temere. Sawtissime et liuerali foxtitudine egit et pro hoc non iram Dei, set gratjaw meruit.
65 cForte hanc seueritatem homo mansue-tissimus per quadraginta dies quib^s cum Doww'no moratus est imbutus fuit, qui mox ad plebeni preuaricantem descendit, tabulas ut dixi Dei 25 confregit et ad populum ueniens ayt: 'Ponat uir gladium circa femur suum. Ite et recedite de porta usque ad porta per medium castrorum et occidat unusquisque fratrew et amicum et proximuw suuw. Ceci- (284) deruntque in die illo quasi uiginti milia uirorum'.
66 cSet et Datan et Auiron contra se indeuite consurgentes a terra conspiciews deuorari nulla pietate solita inflexus, qua sepe pro prebaricatori popwlo Dominum deprecabat,  q& cojnmotus est, set futuram intendens emundatjonem multorum necew equanimiter tolerauit paucorum. Horujn crudelium exempla superha-bundant et diuine pagine ab hos auctores crudeles scripte, nobis mansue-tudinem  ingerentes,  hostes  Dei insectare  perfecto  odio  suggerentes, super  sacrificium  acceptabilem  hanc   crudelitatem  quam  putatis  et 35 uerbis et operibws clamant.
67 cInde Samuel crudelis, immo Creatoris serbws fidelis regem pinguissimujn truncat quejn pius Saul rex wester conserbat. Set Deus omnium crudelem probans et mitem reprobans reicit pium Saulem et elegit | Samuelem trucem. Nouerat namque Samuhel probans indisciplinatam molledinem et Eli magistrum expulsuw et pop«lwm 40 doww'nicum area legis in ali<geni>genar«w potestate redactum. Dicit et Dauid: 'Nonne qui te oderant, Domine, oderajn et super inimicos tuos tauescebajn? Perfecto odio oderam illos. Inirnici facti sunt mici'.
68 cAn ignoratur zeluw Finees et exoratjonem eiws iram Domini mitigantis, ita ut ore profetico de eo spiritus dicat diuinus: 'Stetit Finees et exhorauit 45 et cessabit quassatjo'. Et cexte exoratjo ilia uoce psalmografi precan-tata gladii inmitis in contejntoribws fuit sententja. Uideant nosM nw'se-ncordes hanc crudelitatejn exoratjonena existere et desinant in rebws diuino serjnone sacratis pietatem et humilitatew pretendere, pro qua Saulem a regno reiectew et Eli sacerdotjo uel uita legunt exemtmw.
69 cRecolant seueritatem Petri et Pauli in Simonew uel Elimam magos seu in Ananiam adque Saffiram. Et qui in suis conttyneliis erecti, elati, su-perbi sunt et inflexi et contra ostes Dei humiles, mansueti, simplices apparent et quieti, discant tajn a Xpo xerum omnium Deo quam hab ojtrmibws propehtis, apostolis seu patribus uniuersis ad inlata obprobria 55 propria existere humiles et deiecti et pro   diuinitatis ulciscendum con-temtum fortes et rigidos esse debere et non pietatew horum incongruam, set crudelitatem hanc sanct&m utere. 'Non est enim crudelitas', ut beatus Iheronimus ait,  'pro Deo pietas', quod in secundo libro ap^rtjoribws (285) indiciis et euidentjoribws probsmentis ex doctorujn oraculis conprouauo. Set hec et alias. Nunc ad prepositum reuertamus.
70 12. Persecutjo unde orta sit aperte digestum est et ideo ad nostros spontaneos martires properemus. Zelo Dei Ysaac religiosus non humana instigatjone, set diuina comotus nec usitatum callem nostris temporibus, set obliteratum incedens antiquitus, persecutjonis fumum equo non suff[ic]erens animo iudicem adiit et ea que ille flagello diro uexatus negauat, que inter uerbera se non dixisse iactator deuilis personauat, adleta fortis, belliger miles abundantjori prosecutjone firmabit, potjori prelio intentauit et ingenua mente incoabit, peregit, consummauit, impleuit, ut ostenderet homnibus fidei se zelo commotum, non timore necessitatis preuentum, ut constanti fiducia eclesia prelians bella aperte proferret et patule quod quibusdam indiciis super conprensum satagebant firmare, ut produceret Dominus athletarum suorum mundo uictoriam et militum suorum rude mundo propalaret constantjam et hostenderet quod in nobissimis temporibus uictores haberet qui bella Domini et instinctu quo prisci intentauerant preliarent.	12. Hvor forfølgelsen har sit udspring fra, er åbenlyst udregnet, og vi iler med at sige, at den kommer med vore frivillige martyrer. Munken Isaak gik -- og han var bevæget af iver for Guds sag, ikke af menneskelig, men af guddommelig tilskyndelse, han gik ikke ad vor gængse sti, men ad den gamle, glemte sti, han udholdt forfølgelsens damp med roligt sind -- han gik hen til dommeren og strakte sig hellere hen imod de ting, som en anden én nægtede, da han blev truet med hård pryglestraf, de ting, som den djævelske pralhals mellem stødene råbte, at han ikke havde sagt, som en stærk soldat, en krigsdeltager, der til overflod styrkede forfølgelsen, og helhjertet lod sig påtvinge, gik til grunde i, afsluttede, fuldførte, så hans trosiver for sagen kunne vise sig for alle, uden at gå udenom den nødvendige frygt, så at kirken med vedvarende tillid kan føre en åben kamp i væddestrid og åbent styrke det, som de ud fra visse tegn var flove over, (?) så at Herren kunne fremkalde sine atleters sejr over verden og sætte åbent frem for den rå verden sine soldaters udholdenhed, og påvise, at i de sidste tider kan den have sejre, som kæmper Herrens krig og er tilskyndet af det samme, som opildnede de første kristne.
71 Quid in hoc culpandum ducitis? Ecce persecutjonem ab etnicis natam prouauimus, ecce et nostros zelo Dei, non hominum insurrexisse firmauimus. Quid in oc culpandum putatis? Queso, edicere non moretis. Conspexerunt certaminis prelium, adorsi sunt fidei lorica induti pulcerrimum bellum. Propero cursu, inpigro gressu, postquam occisum hunum et alterum uulneratum uiderunt, ad certaminis campum ob glorie palmam occurrerunt.	Hvad mener I er brøden i dette? Se vi beviser, at forfølgelsen er opstået fra hedningernes side, se også, at vi finder styrke ved at have hævet os ved iver for Gud, ikke for mennesker. Hvad mener I er brøden i dette? Jeg beder jer, sig det, så skal I ikke dø. De ser stridens kamp, de har løftet troens skjold og er gået ind i den smukkeste krig. Med et rask løb, med en kraftig fremmarch, efter at de har set den ene og den anden blive såret, skynder de sig hen til stridspladsen for at opnå ærens palmer.
72 13. Uiri erant strenui et bellatores pugneque spiritali< s> desiderantes agonem. Ubi se talis prebuit hactjo qualis obtauatur occasio, coibere non ualuerunt cursum, quia conati sunt implere eterni sui Domini iussum. Quid inbecillium deuilitatem oponis et ne terreantur infirmi fortes infringis? Si infirmus, deuilis, inanis, timidus es et inflatus, quiesce et noli contra ciues certantibus preliare, set residens et euentum rei expectans disce linguam tacendo frenare.	13. Mændene var ivrige og kæmpende og ønskede at gå åndeligt i krig. Den, der hengiver sig dertil, opnår også lejlighed dertil, og de regner ikke det at gå hen til løbet for noget, fordi de søger at opfylde deres Herres evige befaling. Hvilken tåbelighed, hvis du modsætter dig det, man bør gøre, og hvis du svækker dem, så de stærke ikke frygter at blive svage! Hvis du er svag, uduelig, uegnet, bange og opblæst, så ti stille og lad være med at kæmpe imod de borgere, der går i strid, men sæt dig ned, afvent tingenes udvikling og lær tæmme din tunge, så du tier.
73 Si habilis, si fortis, si audax, si constans et aelectus es bello Dei, contra hostes ut strenuus et non ut ignauus contra tuos iacula torque. Quare intentjonem mirauilem, igneam et resurrectjonis admirande fiduciam et spei gloriose constantjam et zelum fidei hac religionis catholice gloriam non auertis? Quur uite prepositum et ordinem sacrum et confessionis prolixum dispositum (286) et internum longum animi prelium et contra diabolum uel Amalacitarum cuneos erectjonis uexillum tua prosecutjone infringis?	Hvis du er egnet, hvis du er stærk, hvis du er modig, hvis du er udholdende og hvis du er udvalgt til Guds krig, så vend dit kastespyd  imod fjenderne som ivrig og ikke som uvidende imod dine egne. Hvorfor vil du ikke vende dig hen imod den forunderlige hensigt, den brændende hede og beundringsværdige tillid til opstandelsen og det ærværdige håbs udholdenhed og troens iver ved den katolske religions ære? Hvorfor vil du svække livets foreskrevne og den hellige orden og bekendelsens fordeling og sjælens indre længsel efter kampen og med din afskæring svække den, der løfter fanen imod djævelens eller amalekitternes kileformede slagorden.
74 Ut quid catholicis et sancte eclesie filiis et pio docmate eraditis et Xpi sequipedis et a mundi actjone seclusis et Deo solo herentibus mendacii neuum inducis? Quur non uereris bonam ut Mariam elegentibus partem aduersari et emulis Xpi in sententja ultjonis contra sanctos perfide latam quantum in te est consentire? Illi occiderunt gladiis quos aduersos sue fidei prouauerunt tu occides sententjis quos fidei tue concordes non nescis. Illi eos a mundiali uita tollere conauere, tu eos a uita eterna niteris segregare.	Hvorfor vil du udrydde de katolske og den hellige kirkens sønner og den fromme lære og udelukke Kristi efterfølgere fra verdens handlen og indføre ... løgnen for kættere? Hvorfor ærer du ikke dem, der som Maria har valgt den gode del, så du samtykker, så vidt du kan, i den sidste dom imod de hellige, bespottelig afsagt, mellem modstanderens og Kristi tilhængers? De dræber med sværd dem, som de beviser er modstandere af deres tro, du dræber med dine domme dem, som du ikke véd, om de stemmer overens med din tro. De søger at borttage dem fra det verdslige liv, du stræber at skille dem fra det evige liv.
75 Set absit ut segregentur a uita qui anirnas perdiderunt pro uita. Absit et procul sit a sensibus nostris ut cultores ueritatis et Xpi tanto tempore confessores inludente diabulo extremum mendacio concluderent cursum. Dicat hec imperitje factjo et predurata occulto Xpi iusto iudicio insensiuilis multitude, et summum Xpianismi ordinis gradura petulans quisquis ille diabulo in fine prosternat [et] euigilans ipse nobis quid de ceteris ordinibns sentjat si forte ualet exponat. Nostra uero egena dolis simplicitas et eclesie pura nobiscum casta sinceritas et confessionis ordinem diuino spiritu celebrat duci et ueritatem regibus nuntjantes inlustratos asserit Xpi respectjone felici.	Men det være langtfra, at de skal skilles fra livet, som mister deres sjæl til fordel for livet. Det være langt fra vore fornemmelser, at de, der dyrker sandheden og igennem så lang tid bekender Kristus, skal være genstand for djævelens spot og til sidst afslutte deres liv med en løgn.
76 14. Set obicitis: 'Eorum occasione baselice Dei uiduate a sacerdotibus manent et persecutjone grassante interdictum est sacrificium iuge'. Ad hec uerax sic respondit professio: 'Nostra, nostra hec fecerunt delicta, que contra martires Dei, immo contra ipsum Dominum est insurgere ausa'. Recolat fraternalis uestra collegia quanta et qualia uesanie commoti procella contra Deum rebellionis arripuit arma, et tunc sanctis martiribus neuum hunc si ualet inducat. Nonne ipsi qui uidebantur columne, qui putabantur eclesie petre, qui credebantur electi, nullo cogente, nemini prouocante iudicem a[u]dierunt et in presentja cinicorum, immo epicureorum, Dei martires infamauerunt?	14. Men I vil indvende: "I kraft af deres handlinger er Guds kirke blevet forladt af præsterne og mens forfølgelsen raser, er offeret forbudet under åget". Men hertil må man svare med denne sande bekendelse: "Det er vore, altså vore overtrædelser, der har bevirket dette, fordi vi har vovet at vende os imod Guds martyrer, ja, imod Herren selv". Jeres brodersamfund skulle tænke på, hvor store våben og hvor mange slags våben stormen fra den vanvittige oprørsbevægelse imod Gud har revet til sig, og her indført noget nyt for de hellige martyrer, hist indført, hvad der kunne have værdi (??). Mon ikke selve de, der ansås for søjler, som mentes at være kirkens fædre, som man troede var udvalgte, uden at være under tvang, uden at være provokeret til det lod sig høre for dommeren og i overværelse af embedsmændene (?) ja af epikuræerne, nedgjorde Guds martyrer?
77 Nonne pastores Xpi, doctores aeclesie, episcopi, abbates, preuiteres, proceres et magnati hereticos eos esse publice clamauerunt et publica professione, sine desquisitjone, absque interrogatjone, que nec inminente mortis sententja erant dicenda spontanea uolumtate et liuero mentis arbitrio protulerunt? Calcata scilicet conscientja et fide despecta mendacio cuncti,  heu pro dolor, serbierunt et quos in catholica fide natos et matris eclesie (287) uberibus nutritos nouerant, meretriceo concuuitu et adulterorum ciuo pastes esse firmarunt.	Mon ikke Kristi hyrder, kirkens lærde, biskopperne, abbederne, præsterne, formændene og stormændene offentligt erklærede, at de [martyrerne] var kættere, og ved en offentlig bekendelse, uden det var blevet krævet, uden de var blevet udspurgt, fremførte en sådan spontan og frivillig erklæring, givet ud af et frit sind, skønt de ikke stod overfor en umiddelbar dødsdom? For under dække af samvittigheden og uden hensyn til troen søgte de sammen med løgnen, og tjente desværre den, og dem, der var født i den katolske tro og opfostret ved kirkens moderbryst, bestyrkede de i, at græsgangen bestod i at gå til skøgen og sidde til bords med ludere.
78 15. Et estne aliquis de flagello qui aduc conquerat digne, quum causam ipsius patentem uidet flagelli? Nonne prespicuum est quod isti omnes mendacium fuerunt professi et secundum ueritatis dictum, huius extremi temporis designantem periculum, 'scandalizati electi'? (Matt 24,24) Electi enim quia speculatores gregis Dei et sacris ordinibus decorati, set scandalizati dum ueritatem que Xps est timentes publice contestare falsum conati sunt rouorare.	15. Og er der ikke nogen, hvad angår piskningen, som hidtil har besejret den på værdig måde, når han ser grunden til, at han skal udholde piskningen? Er det mon ikke soleklart, at de allesammen har bekendt løgn, at det ifølge sandheden er sagt, den skrift, som udpeger den fare, at i de sidste tider skal "endog de udvalgte ledes vild"? De er nemlig udvalgte, fordi de ser Guds hjord og er smykket med de hellige ordinationer, men de er ført vild, når de stræber at styrke den sandhed, soom Kristus er, ved, af frygt for det offentlige, at påkalde sig noget falsk som vidne.
79 'Perdes eos', ayt scriptura, 'qui locuntur mendacium', (Sl. 5,7) et: 'Os qui mentitvr occidit animam' (Visd 1,11) multo magis propriam quam externam. Nam ut ueritas Xps est Dominus, ita mendacium Antixps diabolus. Respuentes qvoque, ut ayt apostolus, ueritatem recipient mendacium, (jvfr Rom 1,25) hoc est, ipsum hostem extremum ultimo iudicio condemnatum, diaboli organum et omnium falsitatum abtissimum titulum. Nicil quippe ueritati nisi falsitas contrauenit, et aut duuium quod qui mendacium dicit, a Deo qui ueritas est mox recedit.	"De, der taler løgn, skal gå til grunde", siger skriften. Og: "En løgnagtig mund bringer død over sjælen", meget mere ens egen sjæl end andres. For ligesom Kristus, der er sandhed, er Herren, således er Antikrist, der er løgn, djævelen. De spyttede sandheden ud, siger også apostelen, og modtog løgnen, det vil sige, selve den sidste fjende, der er fordømt ved den yderste dom, djævelens redskab og al falskheds mest velegnede navn. Der er jo intet andet end falskhed, der står sandhed imod, og der kan ikke være tvivl om, at den, der taler løgn, trækker sig tilbage fra Gud, som er sandhed.
80 Et non solum mendacium in leuibus et mediis incurrimus causis, uerum etjam in rebus summis  et principali nomine consecratis. In ipsa specialiter fidei ueritatem persecutjonis articulo coartati nos multo amaritudinis infecimus  felle  et cultores Xpi hereseon scandalo, quando in nobis extitit, induimus olida pelle.	Og ikke blot løber vi ind i en løgn i de lette og middelsvære sager, vi gør det også i de højeste sager og i de ting, der er helliget i det første navn.
81 cHec que foris in publico et potestatibws nos deuaccantibws feris 20  actum est, forsitan alicui poterit uideri inultum. Quid obtendenduw est de illis quos eclesiastice interdixirmis et a quibus ne aliquando ad rnarti-rii surgerent palmam iuramentum extorsim^s, quibws errores genti-lium infringere uetuimus et maledictww ne maledictjonibws inpetirent euangelio et cruce educta ui iurare inprobiter fecim^s, imnio feraliter 25 et beluino terrore coegiprus, minantes inaudita supplicia et monstruosa promittentes truncatjonuw membroruw uaria et horrenda dictu haudi-tuue flagelk?
82 cEt u<? nobis, contra euangelium euangelio usi sunms. Quisquis namqwe maledicere prohibet utique benedicere iubet. Pensemus hoc in loco, si uobis iustum uidetur, nostras in publico mendaces et v 30 illorww professiones ueraces. Illi dixerunt qvod opmis eclesia predicat, nos dixirnus quod cuncta Xpianitas infamat. Illi seudoprophetam male-dixerunt, nos cultores Xpi detraximws.
83 cIlli persequutores ethnicorum, | 139r (288) nos persecutores Xpicolarum, illi audaces et erecti contra diabolum nos superbi cowtra Dow'nwm. Illi contra regern superbierunt terrenurn nos contra regern inmortalem e.ternum. Illi que corde retinebant ore sunt professi, nos aliut corde aliut hore professi. Illi confessores et testes ut dixi ueraces, nos, ue. mici, finctores fallaces.
84 cCarnalibws uero et minus peritis scandalurn nasci tempore martini beatus et lumen nosfer Ysido-rus in Rerum Nature libro euidenti eloquio et abta figura stelle cuiwsdarn Orionis nuntjat: 'Horiones aufem', inquid, 'significant jnartires, nam 40 sicut iste nascuntur in celo ternpore yemis, ita in eclesia martires proce-dunt ternpore persecutjonis. Procedentibws Horionibws rnare turbatur et terra, obortis uero rnartirib^s terrenorum et infidelium corda tem-pestate iactantur'.
85 16. Set forsitan aliquis simulatjonem in causis talibus dispensatorile asserit dignam et apostolorum auctoritate uel legis hanc fribole intenditur adfirmare. Percurrant breuiter ipsas dispensatorias ratjones et aperte inbenie<n>t nullum in causis principalibus officiosum mendacium frequentasse nec hanc usos fuisse in periculum anime, set ubi multorum salutem suumque in futurum principalem noberant dispositum saluberrime parturire. Quod regis Srahel simulatjo facie tenus proferet, qui se idolum uelle colere professus est, ideo ut sacerdotum latiuola per diuersa uagantes facili euentu prosterneret, dicens: 'Congregate mici omnes sacerdotes Baal. Si enim Acab seruiuit Bahalim in paucis, ego seruiam in mvltis'. (2 Kong 10,18)	16. Men måske vil nogen forsikre, at en nødløgn i den slags sager kan godkendes som undtagelse og frækt prøve at understøtte den med autoritet fra apostlene eller fra loven. De løber hurtigt igennem disse undtagelsesbegrundelser, og finder åbenbart, at ingen løgn forekommer ofte i fyrsternes officielle sager, eller at man brugte dem i sjælsfare, men at man brugte den, når man vidste, at manges frelse og deres i fremtiden vigtige disposition skulle fødes med held. (?) F. eks. da Israels konge, Jehu, bekendtgjorde med underfundigt ansigt, at han ville frembære et afgudsoffer, af den grund, at han ved en let handling kunne dræbe præsteskaren, når den blev samlet fra forskellige steder, og sagde: "Saml mig alle Baals-præsterne. Hvis Akab tjente Baal lidt småt, vil jeg tjene ham meget".
86 cSic et Dauid mortem corporis, non anirne inrni-nere respiciens insaniam finxit et letalem casum non fidei, set membri quern incurrerat deuitabit. Hoc jnodo Paulus nel ceteri seniores apos-toli sirnulasse credendi sunt legis cerimonias irnplebere, ut saluti gentjum per hanc dispensatjonew fieret consultum, paruipendentes priuatww 15 dispendium in conparatjone totjus mundi cui ex hoc inrninebat rerne-diurn, nee ad idola colenda inflexi, set ad cerimonias ~Dei uiui suwt licet iain illo tetnpore auolitas conuersi.
87 c17. Hec auctoritates alio in ternpore sunt freqwentande nee in prin-cipali, ut diximws, fidei sawcfe cultu utende, set subsequenter in salute corporis et homytiujn absqwe detrimenta fidei conprobande. Mendaciuna uero et simulatjonem penitus fugiendam in re diuina auctoritate sacrata (289) Eleazarus in libro secwndo Maccabeorww luminositer docet.  Qui ab arnicis ajnonitus ut secreto carnes alias preter irnrnolaticias uel suulas §deret sirnularetque se proibitas comedere, qvas rex impius uesci instan-ter urguebat, ut et j mortem euaderet legisqwe non preuaricaret decre- 140" turn, simulaturn contemsit deludium ut propalatum sustineret trofeum, 10 secuturis seculis uirtutis sue per hoc msinuans exejnplauile documew-tum.
88 c'Non enim §tatern nosfram dignum est, inquid, fingere, ut multi adulescentjurn arbitrantes Eleazarum nonaginta annorww transisse ad uitam aligenigenarMW et ipsi propter meaw siraulatjonem et propter modicum corruptiuilis uite tempws decipiantut, et per hoc maculam adqwe 15 execratjonem mee. senectuti[s] conquiram. Nam etsi in presenti temporis suppliciis ommwm eripiar, set manws ojnnipotentis neque uibws neque defuwctvs effugiam.
89 cQuam hob rem fortiter uita excedendo senectute quidem dignus appareuo, adulescentibus exemplum fortem relinqaam si prornto anirno ac fortiter pro grauissimis et sa«c£issimis legibws honesta 20 morte pgffungar'. Iste enim et sirnulare potuit sine transgressione inli-cita et licita non simulanter, set uere fruere. Set rennuit et pretjosam mortem pro Domino et legitirna eiws uolens incurrit, dicews in sui transi-tus hora: 'Domine, qui abes sanctaw scientjarn, manifeste scis tu quia quuw a morte possim liberari duros corporis sustineo dolores, secun&uta. 25 anirnam uero proptex timorem tuum libenter hec patjor', Huius irnitare decuit factum prouabilem et non pro suillas carnes, ut ipse | uenerauilis 14( senex, set pro ueritate que Dews est usque ad effusionem sanguinis opor-tuit decertare. Hec pro horuw simulatum fidei documentum. Set satis hoc loco digestwn.
90 cVidere til indiculus2!

Noter: