Noter til Diatriben:
Noter til ”De servo arbitrio”:
L1n0: (L1#n0)Jeg er blevet godt hjulpet af Bruno Jordahn i "Martin Luther, Ausgewählte Werke, Ergänzungsreihe, Erster Band, 'Dass der freie Wille nichts sei', Chr. Kaiser Verlag, 1962".
L3n85: (L3#85) Hans Jochen Iwand fortæller i en note, at det sker i Huss' bog De ecclesia, som Luther havde fået foræret af bøhmerne efter disputationen med Eck. Min bemærkning: Han har vist først læst den i januar-februar 1920; i hvert fald skriver han da til Spalatin: Vi er alle hussitter. (br140220#9)
Noter til ”Hyperaspistes”:
H5n98: (H05#98) Hans Jochen Iwand har i den i L1#n0 omtalte udgave en note, hvori det hedder: Luther citerer gerne disse ord af Bernhard. Men han har åbenbart taget fejl, for Bernhard udtalte ikke sådan i sin dødsstund med henblik på sit liv som munk, men modsat udtalte dem med henblik på sit liv, før han gik i kloster. Denifle har i høj grad nedgjort Luther på grund af denne "forfalskning".
H8n2: (H08#2) Erasmus gik i Diatriben med til Luthers 'betingelse': at han kun ville diskutere på baggrund af skriften, se e1#42. Men han havde troet, at det kunne foregå på den sædvanlige måde, nemlig derved, at man kunne undersøge, hvad alle de fromme kirkefædre havde ment, og derefter udvælge sig den tolkning, man syntes bedst om. Det blev betragtet som den fromme tekstudlægning; derved gav man sig ind under kirkens skriftfortolkning, mente man. Men Luther ville stille Erasmus overfor det 'nøgne' skriftord, have ham til at afgøre sig lige overfor det, og det var en helt anden tekstfortolkning, end Erasmus var vant til.
H8n5. (H08#5) Der er tale om Luthers tyske skrift: ”Auf des Königs in England Lästerschrift Titel Martin Luthers Antwort” fra 1527, Erl 30,1-14. Her hedder det: ”Es ist wider mich armen Sünder ein Büchlin itzt ausgangen zu diesem neuen Jahre, unter dem Namen des Königs zu Engeland, sampt meinem Briefe, welchen ich so gar demüthiglich an denselben König hatte geschrieben; dazu ich nicht ohn Ursach, auch nicht durch geringe Leute ward bewegt. Nu ist das gewiss und hat keinen Zweifel, dass solch Büchlein der König selbs nicht hat gemacht, doch also, dass man den Meister greifen solle in seinen Worten, wer er sei. Er tastet auch an mit Schmachworten mein Büchlin wider den freien Willen geschrieben, welchs doch Erasmus Roterdamus, desselben Königs bester Freund einer, hat müssen ungebissen, und auch wohl soll ungebissen lassen; wiewohl er mehr Kunst und Vernunft in einem Finger hat, denn der König zu Engeland mit allen seinen Klüglingen. Und Trotz nicht allein dem Könige und Erasmo, sondern auch ihrem Gott und allen Teufeln, dass sie mir dasselbige Büchlin recht und redlich verlegen. Doch ich verdanke den König wahrlich nicht, weil er so viel Egelloten solchen Gesellen jährlich gibt, dass er auch wiederumb ihrer Kunst, Büberei und Heuchelei wohl brauche, und wünsche ihm, dass er sich mücht erkennen, was sie an ihm suchen. Engelloten mügen wohl kluge und sprachreiche Leute machen, wie Persius spricht, dass auch die Elster sollten zuletzt wohl reden lernen, wenn nur Geld furhanden wäre.” Det er sikkert ordene om, at ”Om den trælbundne vilje” er forblevet ”ungebissen”, der har fået Erasmus op af stolen.
H8n26: (H08#26). Erasmus' definition (e1#63) gennemgås af Luther (L3#102 til L4#25) og forsvares af Erasmus (H6#64 til H7#16).
H8n30: (H08#30). I e1#100ff gennemgår Erasmus tre opfattelser af den frie vilje. Han forklarer sig lidt mere udførligt i H7#44. Her kommer det frem, at den tredje opfattelse er Karlstadts opfattelse: (H7#58): Det hedder, at nåden ikke virker igennem vores vilje, men i vores vilje.
H8n34: (H08#34). I og for sig har Erasmus været efter Luther på dette punkt. I Diatriben (e1#65) nævner Erasmus, at ingen nok vil så tvivl om Sir. Hertil svarer Luther (L4#27), at han nok med retten i hånd kunne gøre det, men her ikke vil gøre det, men at Erasmus gør grin med kanon. Det har så fået Erasmus til i første omgang at svare igen: det er dig, der gør grin (H7#120). I næste omgang kommer så svaret her.
H8n36: (H08#36). Kristus og Messias betyder det samme på henholdsvis græsk og hebraisk, ligesom diabolus og calumniator betyder det samme, nemlig bagvasker.
H8n47: (H08#47). Hvor forestiller Luther sig det? Det må undersøges.
H9n16. (H09#16). De to kombattanter synes at være uenige om oversættelsen af Sir 15,16. I Vulgata står der: ”Deus ab initio constituit hominem et reliquit illum in manu consilii sui 15:15 adiecit mandata et praecepta sua 15:16 si volueris mandata conservabunt te et in perpetuum fidem placitam facere”. Det svarer ret nøje til, hvad Erasmus skriver i Diatriben e1#64. Dèr har jeg med hjælp fra den tyske gengivelse oversat det til: ”'Gud skabte mennesket i begyndelsen og lod ham være i sin hånds råd. Han føjede sine forskrifter og sine bud til. Hvis du vil holde budene, vil de opholde dig, og bevare dig i en evig velbehagelig troskab”. Det svarer nøje til Luther gengivelse i L4#26, og jeg har derfor oversat ganske på samme måde. Problemerne kommer med vers 16. Der er nu for det første underforstået et 'servare'; 'hvis du vil budene' står der jo blot, men meningen må være: 'hvis du vil holde budene'. Dette 'servare' indføjer Luther i L4#88, sikkert med rette. Desuden har begge kombattanter erstattet 'facere' med 'servare'. Men dette 'servare' har jeg jo oversat forkert (dog med hjælp fra de andre oversættere). For det knytter sig ganske åbenbart ikke til 'conservabunt', som min oversættelse lader formode. Det knytter sig snarere til 'volueris'. Sådan har Luther i hvert fald forstået det i L4#91, hvor jeg tilsvarende har oversat vers 16 som følger: "Hvis du vil overholde den tro, der er velbehagelig". Erasmus har ikke noget direkte at indvende mod denne oversættelse, men giver en helt anderledes fortolkning, dog efter, temmelig frimodigt, at have indledt den med 'for således taler Gud'. Det er dog kun en fortolkning, der er tale om. Dog undgår han ikke den anklage, der ligger i Luthers indvending. Hvis stedet her beviser, at budene kan holdes, så må det vel også bevise, at troen står i vor magt.
H9n28: (H9#28). Luther gennemgår i den store galaterbrevskommentar gal#3.10: "For der står skrevet: "Forbandet er enhver, som ikke forbliver i alt, hvad der er skrevet i lovbogen, så han gør det." Her fremsætter han følgende paradokse udsagn: ”Hvis du opfylder loven, opfylder du den ikke, hvis du ikke opfylder den, opfylder du den”. (gal3c#50). Og netop rigtigheden af dette udsagn prøver han at vise dèr. Er det inspireret af Erasmus' anklage her?