Paulus' første brev til korintherne, kap 5

Kap. 1; kap. 2: kap. 3; kap. 4; kap. 5; kap. 6;

Kapitel 1.
 

1 pauloV apostoloV ouk ap anqrwpwn oude di anqrwpou alla dia ihsou cristou kai qeou patroV tou egeirantoV auton ek nekrwn	1:1 Paulus apostolus non ab hominibus neque per hominem sed per Iesum Christum et Deum Patrem qui suscitavit eum a mortuis	Paulus, ein Apostel (nicht von Menschen, auch nicht durch Menschen, sondern durch JEsum Christum und GOtt den Vater, der ihn auferwecket hat von den Toten),	Fra Paulus, apostel, ikke fra mennesker, ikke udsendt af et menneske, men af Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
2 kai oi sun emoi panteV adelfoi taiV ekklhsiaiV thV galatiaV	et qui mecum sunt omnes fratres ecclesiis Galatiae	und alle Brüder, die bei mir sind: Den Gemeinden in Galatien.	og alle brødrene, der er hos mig. Til menighederne i Galatien.
3 cariV umin kai eirhnh apo qeou patroV hmwn kai kuriou ihsou cristou	gratia vobis et pax a Deo Patre et Domino nostro Iesu Christo	Gnade sei mit euch und Friede von GOtt dem Vater und unserm HErrn JEsu Christo,	Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus,
4 tou dontoV eauton uper twn amartiwn hmwn opwV exelhtai hmaV ek tou aiwnoV tou enestwtoV ponhrou kata to qelhma tou qeou kai patroV hmwn	qui dedit semet ipsum pro peccatis nostris ut eriperet nos de praesenti saeculo nequam secundum voluntatem Dei et Patris nostri	der sich selbst für unsere Sünden gegeben hat, daß er uns errettete von dieser gegenwärtigen argen Welt nach dem Willen GOttes und unsers Vaters,	som gav sig selv hen for vore synder for at rive os ud af den nuværende onde verden, efter Guds, vor Faders, vilje!
5 w h doxa eiV touV aiwnaV twn aiwnwn amhn	cui est gloria in saecula saeculorum amen	welchem sei Ehre von Ewigkeit zu Ewigkeit! Amen.	Ham være ære i evighedernes evigheder! Amen.
6 qaumazw oti outwV tacewV metatiqesqe apo tou kalesantoV umaV en cariti cristou eiV eteron euaggelion	miror quod sic tam cito transferimini ab eo qui vos vocavit in gratiam Christi in aliud evangelium	Mich wundert, daß ihr euch so bald abwenden lasset von dem, der euch berufen hat in die Gnade Christi, auf ein ander Evangelium,	Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium,
7 o ouk estin allo ei mh tineV eisin oi tarassonteV umaV kai qelonteV metastreyai to euaggelion tou cristou	quod non est aliud nisi sunt aliqui qui vos conturbant et volunt convertere evangelium Christi	so doch kein anderes ist; ohne daß etliche sind, die euch verwirren und wollen das Evangelium Christi verkehren.	som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium.
8 alla kai ean hmeiV h aggeloV ex ouranou euaggelishtai umin par o euhggelisameqa umin anaqema estw	sed licet nos aut angelus de caelo evangelizet vobis praeterquam quod evangelizavimus vobis anathema sit	Aber so auch wir oder ein Engel vom Himmel euch würde Evangelium predigen anders, denn das wir euch geprediget haben, der sei verflucht!	Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han.
9 wV proeirhkamen kai arti palin legw ei tiV umaV euaggelizetai par o parelabete anaqema estw	sicut praediximus et nunc iterum dico si quis vobis evangelizaverit praeter id quod accepistis anathema sit	Wie wir jetzt gesagt haben, so sagen wir auch abermal: So jemand euch Evangelium prediget anders, denn das ihr empfangen habt, der sei verflucht!	Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.
10 arti gar anqrwpouV peiqw h ton qeon h zhtw anqrwpoiV areskein ei eti anqrwpoiV hreskon cristou douloV ouk an hmhn	modo enim hominibus suadeo aut Deo aut quaero hominibus placere si adhuc hominibus placerem Christi servus non essem	Predige ich denn jetzt Menschen oder GOtt zu Dienst? Oder gedenke ich, Menschen gefällig zu sein? Wenn ich den Menschen noch gefällig wäre, so wäre ich Christi Knecht nicht.	Er det nu mennesker, jeg vil have på min side, eller Gud? Eller søger jeg at være mennesker til behag? Var det stadig mennesker, jeg ville være til behag, var jeg ikke Kristi tjener.
11 gnwrizw gar umin adelfoi to euaggelion to euaggelisqen up emou oti ouk estin kata anqrwpon	notum enim vobis facio fratres evangelium quod evangelizatum est a me quia non est secundum hominem	Ich tue euch aber kund, liebe Brüder, daß das Evangelium, das von mir geprediget ist, nicht menschlich ist.	For jeg gør jer bekendt med, brødre, at det evangelium, som er blevet forkyndt af mig, ikke er menneskeværk.
12 oude gar egw para anqrwpou parelabon auto oute edidacqhn alla di apokaluyewV ihsou cristou	neque enim ego ab homine accepi illud neque didici sed per revelationem Iesu Christi	Denn ich hab' es von keinem Menschen empfangen noch gelernet, sondern durch die Offenbarung JEsu Christi.	Jeg har heller ikke modtaget eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus.
13 hkousate gar thn emhn anastrofhn pote en tw ioudaismw oti kaq uperbolhn ediwkon thn ekklhsian tou qeou kai eporqoun authn	audistis enim conversationem meam aliquando in iudaismo quoniam supra modum persequebar ecclesiam Dei et expugnabam illam	Denn ihr habt je wohl gehöret meinen Wandel weiland im Judentum, wie ich über die Maßen die Gemeinde GOttes verfolgte und verstörete sie	I har jo hørt om, hvordan jeg tidligere levede i jødedommen, at jeg til overmål forfulgte Guds kirke og ville udrydde den.
14 kai proekopton en tw ioudaismw uper pollouV sunhlikiwtaV en tw genei mou perissoterwV zhlwthV uparcwn twn patrikwn mou paradosewn	et proficiebam in iudaismo supra multos coetaneos in genere meo abundantius aemulator existens paternarum mearum traditionum	und nahm zu im Judentum über viele meinesgleichen in meinem Geschlecht und eiferte über die Maßen um das väterliche Gesetz.	Jeg gik videre i jødedommen end mange jævnaldrende i mit folk og brændte mere af iver for mine fædrene overleveringer.
15 ote de eudokhsen o qeoV o aforisaV me ek koiliaV mhtroV mou kai kalesaV dia thV caritoV autou	cum autem placuit ei qui me segregavit de utero matris meae et vocavit per gratiam suam	Da es aber GOtt wohlgefiel, der mich von meiner Mutter Leibe hat ausgesondert und berufen durch seine Gnade,	Men da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede
16 apokaluyai ton uion autou en emoi ina euaggelizwmai auton en toiV eqnesin euqewV ou prosaneqemhn sarki kai aimati	ut revelaret Filium suum in me ut evangelizarem illum in gentibus continuo non adquievi carni et sanguini	daß er seinen Sohn offenbarete in mir, daß ich ihn durchs Evangelium verkündigen sollte unter den Heiden, alsobald fuhr ich zu und besprach mich nicht darüber mit Fleisch und Blut,	at åbenbare sin søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod,
17 oude anhlqon eiV ierosoluma proV touV pro emou apostolouV alla aphlqon eiV arabian kai palin upestreya eiV damaskon	neque veni Hierosolyma ad antecessores meos apostolos sed abii in Arabiam et iterum reversus sum Damascum	kam auch nicht gen Jerusalem zu denen, die vor mir Apostel waren, sondern zog hin nach Arabien und kam wiederum gen Damaskus.	og jeg drog heller ikke op til Jerusalem til dem, der var apostle før mig, men drog til Arabien og vendte siden tilbage til Damaskus.
18 epeita meta tria eth anhlqon eiV ierosoluma istorhsai khfan kai epemeina proV auton hmeraV dekapente	deinde post annos tres veni Hierosolyma videre Petrum et mansi apud eum diebus quindecim	Danach über drei Jahre kam ich gen Jerusalem, Petrus zu schauen, und blieb fünfzehn Tage bei ihm.	Dernæst, efter tre års forløb, drog jeg op til Jerusalem for at træffe Kefas, og jeg blev hos ham i fjorten dage;
19 eteron de twn apostolwn ouk eidon ei mh iakwbon ton adelfon tou kuriou	alium autem apostolorum vidi neminem nisi Iacobum fratrem Domini	Der andern Apostel aber sah ich keinen ohne Jakobus, des HErrn Bruder.	men andre af apostlene så jeg ikke, kun Jakob, Herrens bror.
20 a de grafw umin idou enwpion tou qeou oti ou yeudomai	quae autem scribo vobis ecce coram Deo quia non mentior	Was ich euch aber schreibe, siehe, GOtt weiß, ich lüge nicht.	Jeg tager Gud til vidne på, at hvad jeg skriver her, ikke er løgn!
21 epeita hlqon eiV ta klimata thV suriaV kai thV kilikiaV	deinde veni in partes Syriae et Ciliciae	Danach kam ich in die Länder Syrien und Zilizien.	Dernæst tog jeg til Syrien og Kilikien.
22 hmhn de agnooumenoV tw proswpw taiV ekklhsiaiV thV ioudaiaV taiV en cristw	eram autem ignotus facie ecclesiis Iudaeae quae erant in Christo	Ich war aber unbekannt von Angesicht den christlichen Gemeinden in Judäa.	Jeg var personlig ukendt for Kristi menigheder i Judæa;
23 monon de akouonteV hsan oti o diwkwn hmaV pote nun euaggelizetai thn pistin hn pote eporqei	tantum autem auditum habebant quoniam qui persequebatur nos aliquando nunc evangelizat fidem quam aliquando expugnabat	Sie hatten aber allein gehöret, daß, der uns weiland verfolgte, der prediget jetzt den Glauben, welchen er weiland verstörete;	de havde bare hørt om, at han, der før forfulgte os, nu forkynder den tro, han tidligere ville udrydde,
24 kai edoxazon en emoi ton qeon	et in me clarificabant Deum	und preiseten GOtt über mir.	og de priste Gud for mig.

Kapitel 2.
 

1 epeita dia dekatessarwn etwn palin anebhn eiV ierosoluma meta barnaba sumparalabwn kai titon	deinde post annos quattuordecim iterum ascendi Hierosolyma cum Barnaba adsumpto et Tito	Danach über vierzehn Jahre zog ich abermal hinauf gen Jerusalem mit Barnabas und nahm Titus auch mit mir.	Dernæst, efter fjorten års forløb, drog jeg igen op til Jerusalem sammen med Barnabas og tog også Titus med.
2 anebhn de kata apokaluyin kai aneqemhn autoiV to euaggelion o khrussw en toiV eqnesin kat idian de toiV dokousin mh pwV eiV kenon trecw h edramon	ascendi autem secundum revelationem et contuli cum illis evangelium quod praedico in gentibus seorsum autem his qui videbantur ne forte in vacuum currerem aut cucurrissem	Ich zog aber hinauf aus einer Offenbarung und besprach mich mit ihnen über dem Evangelium, das ich predige unter den Heiden, besonders aber mit denen, die das Ansehen hatten, auf daß ich nicht vergeblich liefe oder gelaufen hätte.	Jeg rejste derop på grund af en åbenbaring, og jeg forelagde for dem, men særskilt for de ansete, det evangelium, jeg prædiker blandt hedningerne, så jeg ikke skulle løbe eller have løbet forgæves.
3 all oude titoV o sun emoi ellhn wn hnagkasqh peritmhqhnai	sed neque Titus qui mecum erat cum esset gentilis conpulsus est circumcidi	Aber es ward auch Titus nicht gezwungen, sich zu beschneiden, der mit mir war, ob er wohl ein Grieche war.	Men ikke engang Titus, der var med mig, og som er græker, blev tvunget til at lade sig omskære;
4 dia de touV pareisaktouV yeudadelfouV oitineV pareishlqon kataskophsai thn eleuqerian hmwn hn ecomen en cristw ihsou ina hmaV katadoulwsousin	sed propter subintroductos falsos fratres qui subintroierunt explorare libertatem nostram quam habemus in Christo Iesu ut nos in servitutem redigerent	Denn da etliche falsche Brüder sich mit eingedrungen und neben eingeschlichen waren, zu verkundschaften unsere Freiheit, die wir haben in Christo JEsu, daß sie uns gefangennähmen,	det krævede ellers nogle indsnegne falske brødre, som havde listet sig ind for at udspejde den frihed, vi har i Kristus Jesus, og for at trælbinde os.
5 oiV oude proV wran eixamen th upotagh ina h alhqeia tou euaggeliou diameinh proV umaV	quibus neque ad horam cessimus subiectioni ut veritas evangelii permaneat apud vos	wichen wir denselbigen nicht eine Stunde, untertan zu sein, auf daß die Wahrheit des Evangeliums bei euch bestünde.	Men dem gav vi ikke et øjeblik efter for og bøjede os ikke; for vi ville, at evangeliets sandhed skulle blive hos jer.
6 apo de twn dokountwn einai ti opoioi pote hsan ouden moi diaferei proswpon o qeoV anqrwpou ou lambanei emoi gar oi dokounteV ouden prosaneqento	ab his autem qui videbantur esse aliquid quales aliquando fuerint nihil mea interest Deus personam hominis non accipit mihi enim qui videbantur nihil contulerunt	Von denen aber, die das Ansehen hatten, welcherlei sie weiland gewesen sind, da liegt mir nichts an; denn GOtt achtet das Ansehen der Menschen nicht. Mich aber haben die, so das Ansehen hatten, nichts anderes gelehret,	Og de, som anses for at være noget – hvad de engang var, er mig ligegyldigt, Gud gør ikke forskel på mennesker – mig pålagde de ansete intet nyt.
7 alla tounantion idonteV oti pepisteumai to euaggelion thV akrobustiaV kaqwV petroV thV peritomhV	sed e contra cum vidissent quod creditum est mihi evangelium praeputii sicut Petro circumcisionis	sondern wiederum, da sie sahen, daß mir vertrauet war das Evangelium an die Vorhaut, gleichwie Petrus das Evangelium an die Beschneidung	Tværtimod, da de så, at Gud har betroet mig evangeliet for de uomskårne, ligesom Peter for de omskårne
8 o gar energhsaV petrw eiV apostolhn thV peritomhV enhrghsen kai emoi eiV ta eqnh	qui enim operatus est Petro in apostolatum circumcisionis operatus est et mihi inter gentes	(denn der mit Petrus kräftig ist gewesen zum Apostelamt unter die Beschneidung, der ist mit mir auch kräftig gewesen unter die Heiden),	– for han, der har givet Peter kraft til at være apostel blandt de omskårne, har også givet mig kraft til at være det blandt hedningerne
9 kai gnonteV thn carin thn doqeisan moi iakwboV kai khfaV kai iwannhV oi dokounteV stuloi einai dexiaV edwkan emoi kai barnaba koinwniaV ina hmeiV eiV ta eqnh autoi de eiV thn peritomhn	et cum cognovissent gratiam quae data est mihi Iacobus et Cephas et Iohannes qui videbantur columnae esse dextras dederunt mihi et Barnabae societatis ut nos in gentes ipsi autem in circumcisionem	und erkannten die Gnade, die mir gegeben war, Jakobus und Kephas und Johannes, die für Säulen angesehen waren, gaben sie mir und Barnabas die rechte Hand und wurden mit uns eins, daß wir unter die Heiden, sie aber unter der Beschneidung predigten;	– og da de forstod, hvilken nåde der var givet mig, gav Jakob og Kefas og Johannes, som anses for at være søjler, mig og Barnabas håndslag på den aftale, at vi skulle gå til hedningerne, og de til jøderne.
10 monon twn ptwcwn ina mnhmoneuwmen o kai espoudasa auto touto poihsai	tantum ut pauperum memores essemus quod etiam sollicitus fui hoc ipsum facere	allein daß wir der Armen gedächten, welches ich auch fleißig bin gewesen zu tun.	Kun skulle vi huske på deres fattige, hvad jeg netop har bestræbt mig for at gøre.
11 ote de hlqen khfaV eiV antioceian kata proswpon autw antesthn oti kategnwsmenoV hn	cum autem venisset Cephas Antiochiam in faciem ei restiti quia reprehensibilis erat	Da aber Petrus gen Antiochien kam, widerstund ich ihm unter Augen; denn es war Klage über ihn kommen.	Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv.
12 pro tou gar elqein tinaV apo iakwbou meta twn eqnwn sunhsqien ote de hlqon upestellen kai afwrizen eauton foboumenoV touV ek peritomhV	prius enim quam venirent quidam ab Iacobo cum gentibus edebat cum autem venissent subtrahebat et segregabat se timens eos qui ex circumcisione erant	Denn zuvor, ehe etliche von Jakobus kamen, aß er mit den Heiden; da sie aber kamen, entzog er sich und sonderte sich, darum daß er die von der Beschneidung fürchtete.	Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne.
13 kai sunupekriqhsan autw kai oi loipoi ioudaioi wste kai barnabaV sunaphcqh autwn th upokrisei	et simulationi eius consenserunt ceteri Iudaei ita ut et Barnabas duceretur ab eis in illa simulatione	Und heuchelten mit ihm die andern Juden, also daß auch Barnabas verführet ward, mit ihnen zu heucheln.	Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri.
14 all ote eidon oti ouk orqopodousin proV thn alhqeian tou euaggeliou eipon tw khfa emprosqen pantwn ei su ioudaioV uparcwn eqnikwV kai ouk ioudaikwV zhV pwV ta eqnh anagkazeiV ioudaizein	sed cum vidissem quod non recte ambularent ad veritatem evangelii dixi Cephae coram omnibus si tu cum Iudaeus sis gentiliter et non iudaice vivis quomodo gentes cogis iudaizare	Aber da ich sah, daß sie nicht richtig wandelten nach der Wahrheit des Evangeliums, sprach ich zu Petrus vor allen öffentlich: So du, der du ein Jude bist, heidnisch lebest und nicht jüdisch, warum zwingest du denn die Heiden, jüdisch zu leben?	Men da jeg så, at de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan du så tvinge hedningerne til at leve som jøder?
15 hmeiV fusei ioudaioi kai ouk ex eqnwn amartwloi	nos natura Iudaei et non ex gentibus peccatores	Wiewohl wir von Natur Juden und nicht Sünder aus den Heiden sind,	Vi er jøder af fødsel, ikke syndere af hedensk herkomst.
16 eidoteV de oti ou dikaioutai anqrwpoV ex ergwn nomou ean mh dia pistewV cristou ihsou kai hmeiV eiV criston ihsoun episteusamen ina dikaiwqwmen ek pistewV cristou kai ouk ex ergwn nomou oti ex ergwn nomou ou dikaiwqhsetai pasa sarx	scientes autem quod non iustificatur homo ex operibus legis nisi per fidem Iesu Christi et nos in Christo Iesu credidimus ut iustificemur ex fide Christi et non ex operibus legis propter quod ex operibus legis non iustificabitur omnis caro	doch, weil wir wissen, daß der Mensch durch des Gesetzes Werke nicht gerecht wird, sondern durch den Glauben an JEsum Christum, so glauben wir auch an Christum JEsum, auf daß wir gerecht werden durch den Glauben an Christum und nicht durch des Gesetzes Werke; denn durch des Gesetzes Werke wird kein Fleisch gerecht.	Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt.
17 ei de zhtounteV dikaiwqhnai en cristw eureqhmen kai autoi amartwloi ara cristoV amartiaV diakonoV mh genoito	quod si quaerentes iustificari in Christo inventi sumus et ipsi peccatores numquid Christus peccati minister est absit	Sollten wir aber, die da suchen durch Christum gerecht zu werden, auch noch selbst als Sünder erfunden werden, so wäre Christus ein Sündendiener. Das sei ferne!	Men når vi, ved at søge at blive retfærdige i Kristus, selv er kommet til at stå som syndere, går Kristus så ikke syndens ærinde? Aldeles ikke!
18 ei gar a katelusa tauta palin oikodomw parabathn emauton sunistanw	si enim quae destruxi haec iterum aedifico praevaricatorem me constituo	Wenn ich aber das, so ich zerbrochen habe, wiederum baue, so mache ich mich selbst zu einem Übertreter.	For hvis jeg igen bygger det op, som jeg har brudt ned, så viser jeg mig som en overtræder.
19 egw gar dia nomou nomw apeqanon ina qew zhsw cristw sunestaurwmai	ego enim per legem legi mortuus sum ut Deo vivam Christo confixus sum cruci	Ich bin aber durchs Gesetz dem Gesetz gestorben auf daß ich GOtt lebe; ich bin mit Christo gekreuziget.	For jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus.
20 zw de ouketi egw zh de en emoi cristoV o de nun zw en sarki en pistei zw th tou uiou tou qeou tou agaphsantoV me kai paradontoV eauton uper emou	vivo autem iam non ego vivit vero in me Christus quod autem nunc vivo in carne in fide vivo Filii Dei qui dilexit me et tradidit se ipsum pro me	Ich lebe aber, doch nun nicht ich, sondern Christus lebet in mir. Denn was ich jetzt lebe im Fleisch, das lebe ich in dem Glauben des Sohnes GOttes, der mich geliebet hat und sich selbst für mich dargegeben.	Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.
21 ouk aqetw thn carin tou qeou ei gar dia nomou dikaiosunh ara cristoV dwrean apeqanen	non abicio gratiam Dei si enim per legem iustitia ergo Christus gratis mortuus est	Ich werfe nicht weg die Gnade GOttes; denn so durch das Gesetz die Gerechtigkeit kommt, so ist Christus vergeblich gestorben.	Jeg ophæver ikke Guds nåde, for hvis der kan opnås retfærdighed ved loven, er Kristus jo død til ingen nytte.

Kapitel 3.

1 w anohtoi galatai tiV umaV ebaskanen oiV kat ofqalmouV ihsouV cristoV proegrafh estaurwmenoV	o insensati Galatae quis vos fascinavit ante quorum oculos Iesus Christus proscriptus est crucifixus	O ihr unverständigen Galater, wer hat euch bezaubert, daß ihr der Wahrheit nicht gehorchet? welchen Christus JEsus vor die Augen gemalet war, und jetzt unter euch gekreuziget ist!	Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer? Jesus Kristus er dog blevet aftegnet for øjnene af jer som den korsfæstede.
2 touto monon qelw maqein af umwn ex ergwn nomou to pneuma elabete h ex akohV pistewV	hoc solum volo a vobis discere ex operibus legis Spiritum accepistis an ex auditu fidei	Das will ich allein von euch lernen: Habt ihr den Geist empfangen durch des Gesetzes Werke oder durch die Predigt vom Glauben?	Dette ene vil jeg have at vide af jer: Fik I Ånden ved at gøre lovgerninger eller ved at høre i tro?
3 outwV anohtoi este enarxamenoi pneumati nun sarki epiteleisqe	sic stulti estis cum Spiritu coeperitis nunc carne consummamini	Seid ihr so unverständig? Im Geist habt ihr angefangen, wollt ihr's denn nun im Fleisch vollenden?	Er I så uforstandige? I begyndte dog i Ånden, vil I nu ende i kødelighed?
4 tosauta epaqete eikh ei ge kai eikh	tanta passi estis sine causa si tamen sine causa	Habt ihr denn so viel umsonst erlitten? Ist's anders umsonst.	Er alt det sket med jer til ingen nytte – hvis det da virkelig var til ingen nytte?
5 o oun epicorhgwn umin to pneuma kai energwn dunameiV en umin ex ergwn nomou h ex akohV pistewV	qui ergo tribuit vobis Spiritum et operatur virtutes in vobis ex operibus legis an ex auditu fidei	Der euch nun den Geist reichet und tut solche Taten unter euch, tut er's durch des Gesetzes Werke oder durch die Predigt vom Glauben?	Han, der giver jer Ånden og gør undergerninger iblandt jer – gør han det, fordi I gjorde lovgerninger, eller fordi I hørte i tro?
6 kaqwV abraam episteusen tw qew kai elogisqh autw eiV dikaiosunhn	sicut Abraham credidit Deo et reputatum est ei ad iustitiam	Gleichwie Abraham hat GOtt geglaubet, und ist ihm gerechnet zur Gerechtigkeit.	Det er som med Abraham: »Han troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.«
7 ginwskete ara oti oi ek pistewV outoi uioi eisin abraam	cognoscitis ergo quia qui ex fide sunt hii sunt filii Abrahae	So erkennet ihr ja nun, daß, die des Glaubens sind, das sind Abrahams Kinder.	Så skal I vide, at det er dem, som har troen, der er Abrahams sønner.
8 proidousa de h grafh oti ek pistewV dikaioi ta eqnh o qeoV proeuhggelisato tw abraam oti eneuloghqhsontai en soi panta ta eqnh	providens autem scriptura quia ex fide iustificat gentes Deus praenuntiavit Abrahae quia benedicentur in te omnes gentes	Die Schrift aber hat es zuvor ersehen, daß GOtt die Heiden durch den Glauben gerecht macht. Darum verkündigte sie dem Abraham: In dir sollen alle Heiden gesegnet werden.	Og da Skriften forudså, at det er af tro, Gud erklærer folkeslagene retfærdige, fik Abraham på forhånd det evangelium forkyndt: »I dig skal alle folkeslagene velsignes.«
9 wste oi ek pistewV eulogountai sun tw pistw abraam	igitur qui ex fide sunt benedicentur cum fideli Abraham	Also werden nun, die des Glaubens sind, gesegnet mit dem gläubigen Abraham.	Derfor velsignes de, som har troen, sammen med den troende Abraham.
10 osoi gar ex ergwn nomou eisin upo kataran eisin gegraptai gar oti epikataratoV paV oV ouk emmenei pasin toiV gegrammenoiV en tw bibliw tou nomou tou poihsai auta	quicumque enim ex operibus legis sunt sub maledicto sunt scriptum est enim maledictus omnis qui non permanserit in omnibus quae scripta sunt in libro legis ut faciat ea	Denn die mit des Gesetzes Werken umgehen, die sind unter dem Fluch; denn es stehet geschrieben: Verflucht sei jedermann, der nicht bleibet in alledem, das geschrieben stehet in dem Buch des Gesetzes, daß er's tue!	For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet: »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lovbogen, og følger det.«
11 oti de en nomw oudeiV dikaioutai para tw qew dhlon oti o dikaioV ek pistewV zhsetai	quoniam autem in lege nemo iustificatur apud Deum manifestum est quia iustus ex fide vivit	Daß aber durchs Gesetz niemand gerecht wird vor GOtt, ist offenbar; denn der Gerechte wird seines Glaubens leben.	Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven, er klart; for »den retfærdige skal leve af tro«.
12 o de nomoV ouk estin ek pistewV all o poihsaV auta zhsetai en autoiV	lex autem non est ex fide sed qui fecerit ea vivet in illis	Das Gesetz aber ist nicht des Glaubens, sondern der Mensch, der es tut, wird dadurch leben.	Loven derimod siger ikke, at det er af tro, men den siger: »Den, der holder budene, skal leve ved dem.«
13 cristoV hmaV exhgorasen ek thV kataraV tou nomou genomenoV uper hmwn katara oti gegraptai epikataratoV paV o kremamenoV epi xulou	Christus nos redemit de maledicto legis factus pro nobis maledictum quia scriptum est maledictus omnis qui pendet in ligno	Christus aber hat uns erlöset von dem Fluch des Gesetzes, da er ward ein Fluch für uns (denn es stehet geschrieben: Verflucht sei jedermann, der am Holz hänget!),	Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld – der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der hænger på et træ« –
14 ina eiV ta eqnh h eulogia tou abraam genhtai en ihsou cristw ina thn epaggelian tou pneumatoV labwmen dia thV pistewV	ut in gentibus benedictio Abrahae fieret in Christo Iesu ut pollicitationem Spiritus accipiamus per fidem	auf daß der Segen Abrahams unter die Heiden käme in Christo JEsu, und wir also den verheißenen Geist empfingen durch den Glauben.	for at velsignelsen til Abraham kunne nå ud til hedningerne i Kristus Jesus, og vi ved troen kunne få Ånden, der var lovet os.
15 adelfoi kata anqrwpon legw omwV anqrwpou kekurwmenhn diaqhkhn oudeiV aqetei h epidiatassetai	fratres secundum hominem dico tamen hominis confirmatum testamentum nemo spernit aut superordinat	Liebe Brüder, ich will nach menschlicher Weise reden: Verachtet man doch eines Menschen Testament nicht, wenn es bestätiget ist, und tut auch nichts dazu.	Brødre, jeg bruger et eksempel fra menneskelivet: Ingen kan ophæve eller føje noget til et testamente, når det først er retsgyldigt, selv om det kun er et menneskes.
16 tw de abraam erreqhsan ai epaggeliai kai tw spermati autou ou legei kai toiV spermasin wV epi pollwn all wV ef enoV kai tw spermati sou oV estin cristoV	Abrahae dictae sunt promissiones et semini eius non dicit et seminibus quasi in multis sed quasi in uno et semini tuo qui est Christus	Nun ist je die Verheißung Abraham und seinem Samen zugesagt. Er spricht nicht: durch die Samen, als durch viele, sondern als durch einen, durch deinen Samen, welcher ist Christus.	Men hvad Abraham angår, blev løfterne givet til ham og til hans afkom. Det hedder ikke: »og til dine afkom« i flertal, men i ental: »og til dit afkom«, og det er Kristus.
17 touto de legw diaqhkhn prokekurwmenhn upo tou qeou o meta tetrakosia kai triakonta eth gegonwV nomoV ouk akuroi eiV to katarghsai thn epaggelian	hoc autem dico testamentum confirmatum a Deo quae post quadringentos et triginta annos facta est lex non irritam facit ad evacuandam promissionem	Ich sage aber davon: Das Testament, das von GOtt zuvor bestätiget ist auf Christum, wird nicht aufgehoben, daß die Verheißung sollte durchs Gesetz aufhören, welches gegeben ist über vierhundertunddreißig Jahre hernach.	Hvad jeg mener, er dette: Et testamente, som Gud allerede har gjort retsgyldigt, kan loven, som kom 430 år senere, ikke gøre ugyldigt, så at den dermed skulle sætte løftet ud af kraft.
18 ei gar ek nomou h klhronomia ouketi ex epaggeliaV tw de abraam di epaggeliaV kecaristai o qeoV	nam si ex lege hereditas iam non ex repromissione Abrahae autem per promissionem donavit Deus	Denn so das Erbe durch das Gesetz erworben würde, so würde es nicht durch Verheißung gegeben. GOtt aber hat es Abraham durch Verheißung frei geschenkt.	Hvis arven fås på grund af loven, fås den ikke mere på grund af løftet. Men det var ved et løfte, Gud gav Abraham arven.
19 ti oun o nomoV twn parabasewn carin proseteqh acriV an elqh to sperma w ephggeltai diatageiV di aggelwn en ceiri mesitou	quid igitur lex propter transgressiones posita est donec veniret semen cui promiserat ordinata per angelos in manu mediatoris	Was soll denn das Gesetz? Es ist dazukommen um der Sünde willen, bis der Same käme, dem die Verheißung geschehen ist, und ist gestellet von den Engeln durch die Hand des Mittlers.	Hvad skulle så loven? Den blev føjet til for overtrædelsernes skyld, men den skulle kun være gyldig, indtil det afkom, som havde fået løftet, var kommet. Den blev givet ved engle, gennem en formidler.
20 o de mesithV enoV ouk estin o de qeoV eiV estin	mediator autem unius non est Deus autem unus est	Ein Mittler aber ist nicht eines einigen Mittler; GOtt aber ist einig.	En formidler står ikke kun for den ene part. Men Gud er én.
21 o oun nomoV kata twn epaggeliwn tou qeou mh genoito ei gar edoqh nomoV o dunamenoV zwopoihsai ontwV en nomw an hn h dikaiosunh	lex ergo adversus promissa Dei absit si enim data esset lex quae posset vivificare vere ex lege esset iustitia	Wie? Ist denn das Gesetz wider GOttes Verheißungen? Das sei ferne! Wenn aber ein Gesetz gegeben wäre, das da könnte lebendig machen, so käme die Gerechtigkeit wahrhaftig aus dem Gesetze.	Er loven da imod Guds løfter? Aldeles ikke! For var der blevet givet en lov, som kunne gøre levende, så ville retfærdigheden også komme af loven.
22 alla sunekleisen h grafh ta panta upo amartian ina h epaggelia ek pistewV ihsou cristou doqh toiV pisteuousin	sed conclusit scriptura omnia sub peccato ut promissio ex fide Iesu Christi daretur credentibus	Aber die Schrift hat es alles beschlossen unter die Sünde, auf daß die Verheißung käme durch den Glauben an JEsum Christum, gegeben denen, die da glauben.	Men Skriften har indesluttet alt under synd, for at løftet ved tro på Jesus Kristus kunne gives dem, som tror.
23 pro tou de elqein thn pistin upo nomon efrouroumeqa sugkleiomenoi eiV thn mellousan pistin apokalufqhnai	prius autem quam veniret fides sub lege custodiebamur conclusi in eam fidem quae revelanda erat	Ehe denn aber der Glaube kam, wurden wir unter dem Gesetz verwahret und verschlossen auf den Glauben, der da sollte offenbart werden.	Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares,
24 wste o nomoV paidagwgoV hmwn gegonen eiV criston ina ek pistewV dikaiwqwmen	itaque lex pedagogus noster fuit in Christo ut ex fide iustificemur	Also ist das Gesetz unser Zuchtmeister gewesen auf Christum, daß wir durch den Glauben gerecht würden.	så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro.
25 elqoushV de thV pistewV ouketi upo paidagwgon esmen	at ubi venit fides iam non sumus sub pedagogo	Nun aber der Glaube kommen ist, sind wir nicht mehr unter dem Zuchtmeister.	Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager.
26 panteV gar uioi qeou este dia thV pistewV en cristw ihsou	omnes enim filii Dei estis per fidem in Christo Iesu	Denn ihr seid alle GOttes Kinder durch den Glauben an Christum JEsum.	For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus.
27 osoi gar eiV criston ebaptisqhte criston enedusasqe	quicumque enim in Christo baptizati estis Christum induistis	Denn wieviel euer getauft sind, die haben Christum angezogen.	Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.
28 ouk eni ioudaioV oude ellhn ouk eni douloV oude eleuqeroV ouk eni arsen kai qhlu panteV gar umeiV eiV este en cristw ihsou	non est Iudaeus neque Graecus non est servus neque liber non est masculus neque femina omnes enim vos unum estis in Christo Iesu	Hier ist kein Jude noch Grieche, hier ist kein Knecht noch Freier, hier ist kein Mann noch Weib; denn ihr seid allzumal einer in Christo JEsu.	Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus,
29 ei de umeiV cristou ara tou abraam sperma este kat epaggelian klhronomoi	si autem vos Christi ergo Abrahae semen estis secundum promissionem heredes	Seid ihr aber Christi, so seid ihr ja Abrahams Samen und nach der Verheißung Erben.	og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.

Kapitel 4.
 

1 legw de ef oson cronon o klhronomoV nhpioV estin ouden diaferei doulou kurioV pantwn wn	dico autem quanto tempore heres parvulus est nihil differt servo cum sit dominus omnium	Ich sage aber, solange der Erbe ein Kind ist, so ist unter ihm und einem Knechte kein Unterschied, ob er wohl ein Herr ist aller Güter,	Hvad jeg mener, er: Så længe en arving er umyndig, adskiller han sig ikke fra en træl, skønt han er herre over alt;
2 alla upo epitropouV estin kai oikonomouV acri thV proqesmiaV tou patroV	sed sub tutoribus est et actoribus usque ad praefinitum tempus a patre	sondern er ist unter den Vormündern und Pflegern bis auf die bestimmte Zeit vom Vater.	han står under formyndere og forvaltere indtil den tid, hans far forud har fastsat.
3 outwV kai hmeiV ote hmen nhpioi upo ta stoiceia tou kosmou hmeqa dedoulwmenoi	ita et nos cum essemus parvuli sub elementis mundi eramus servientes	Also auch wir, da wir Kinder waren, waren wir gefangen unter den äußerlichen Satzungen.	På samme måde med os: Da vi var umyndige, trællede vi under verdens magter.
4 ote de hlqen to plhrwma tou cronou exapesteilen o qeoV ton uion autou genomenon ek gunaikoV genomenon upo nomon	at ubi venit plenitudo temporis misit Deus Filium suum factum ex muliere factum sub lege	Da aber die Zeit erfüllet ward, sandte GOtt seinen Sohn, geboren von einem Weibe und unter das Gesetz getan,	Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven,
5 ina touV upo nomon exagorash ina thn uioqesian apolabwmen	ut eos qui sub lege erant redimeret ut adoptionem filiorum reciperemus	auf daß er die, so unter dem Gesetz waren, erlösete, daß wir die Kindschaft empfingen.	for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår.
6 oti de este uioi exapesteilen o qeoV to pneuma tou uiou autou eiV taV kardiaV hmwn krazon abba o pathr	quoniam autem estis filii misit Deus Spiritum Filii sui in corda nostra clamantem Abba Pater	Weil ihr denn Kinder seid, hat GOtt gesandt den Geist seines Sohnes in eure Herzen, der schreiet: Abba, lieber Vater!	Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader!
7 wste ouketi ei douloV alla uioV ei de uioV kai klhronomoV dia qeou	itaque iam non es servus sed filius quod si filius et heres per Deum	Also ist nun hier kein Knecht mehr, sondern eitel Kinder. Sind's aber Kinder, so sind's auch Erben GOttes durch Christum.	Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving.
8 alla tote men ouk eidoteV qeon edouleusate toiV fusei mh ousin qeoiV	sed tunc quidem ignorantes Deum his qui natura non sunt dii serviebatis	Aber zu der Zeit, da ihr GOtt nicht erkanntet, dientet ihr denen, die von Natur nicht Götter sind.	Dengang, da I ikke kendte Gud, trællede I for guder, som i virkeligheden ikke er guder.
9 nun de gnonteV qeon mallon de gnwsqenteV upo qeou pwV epistrefete palin epi ta asqenh kai ptwca stoiceia oiV palin anwqen douleusai qelete	nunc autem cum cognoveritis Deum immo cogniti sitis a Deo quomodo convertimini iterum ad infirma et egena elementa quibus denuo servire vultis	Nun ihr aber GOtt erkannt habt, ja vielmehr von GOtt erkannt seid, wie wendet ihr euch denn um wieder zu den schwachen und dürftigen Satzungen, welchen ihr von neuem an dienen wollt?	Men nu, da I har lært Gud at kende, eller rettere: er blevet kendt af Gud – hvordan kan I så atter vende tilbage til de svage og ynkelige magter? Vil I nu igen trælle for dem?
10 hmeraV parathreisqe kai mhnaV kai kairouV kai eniautouV	dies observatis et menses et tempora et annos	Ihr haltet Tage und Monden und Feste und Jahrzeiten.	I overholder dage og måneder og tider og år.
11 foboumai umaV mh pwV eikh kekopiaka eiV umaV	timeo vos ne forte sine causa laboraverim in vobis	Ich fürchte für euch, daß ich nicht vielleicht umsonst habe an euch gearbeitet.	Jeg er bange for, at jeg har slidt forgæves for jer.
12 ginesqe wV egw oti kagw wV umeiV adelfoi deomai umwn ouden me hdikhsate	estote sicut et ego quia et ego sicut vos fratres obsecro vos nihil me laesistis	Seid doch wie ich, denn ich bin wie ihr. Liebe Brüder, ich bitte euch, ihr habt mir kein Leid getan.	Vær som jeg, brødre, for jeg er, som I er – det beder jeg jer om! I har ikke gjort mig nogen fortræd.
13 oidate de oti di asqeneian thV sarkoV euhggelisamhn umin to proteron	scitis autem quia per infirmitatem carnis evangelizavi vobis iam pridem	Denn ihr wisset, daß ich euch in Schwachheit nach dem Fleisch das Evangelium geprediget habe zum erstenmal.	I ved, at det var under menneskelig skrøbelighed, jeg første gang forkyndte evangeliet for jer,
14 kai ton peirasmon umwn en th sarki mou ouk exouqenhsate oude exeptusate alla wV aggelon qeou edexasqe me wV criston ihsoun	et temptationem vestram in carne mea non sprevistis neque respuistis sed sicut angelum Dei excepistis me sicut Christum Iesum	Und meine Anfechtungen, die ich leide nach dem Fleisch, habt ihr nicht verachtet noch verschmähet, sondern als einen Engel GOttes nahmet ihr mich auf, ja als Christum JEsum.	og min ynkelighed fristede jer ikke til foragt og afsky. Tværtimod, I tog imod mig som en engel fra Gud, ja, som Kristus Jesus selv.
15 pou oun o makarismoV umwn marturw gar umin oti ei dunaton touV ofqalmouV umwn exoruxanteV edwkate moi	ubi est ergo beatitudo vestra testimonium enim perhibeo vobis quia si fieri posset oculos vestros eruissetis et dedissetis mihi	Wie waret ihr dazumal so selig! Ich bin euer Zeuge, daß, wenn es möglich gewesen wäre, ihr hättet eure Augen ausgerissen und mir gegeben.	Hvor er nu jeres begejstring? For jeg kan bevidne, at I gerne havde revet jeres øjne ud og givet mig dem, hvis I kunne.
16 wste ecqroV umwn gegona alhqeuwn umin	ergo inimicus vobis factus sum verum dicens vobis	Bin ich denn also euer Feind worden, daß ich euch die Wahrheit vorhalte?	Er jeg blevet jeres fjende ved at sige jer sandheden?
17 zhlousin umaV ou kalwV alla ekkleisai umaV qelousin ina autouV zhloute	aemulantur vos non bene sed excludere vos volunt ut illos aemulemini	Sie eifern um euch nicht fein, sondern sie wollen euch von mir abfällig machen, daß ihr um sie sollt eifern.	Det er ikke for det gode, at de er ivrige for jer; de vil have jer for sig selv, for at I kan være ivrige for dem.
18 kalon de zhlousqai en kalw pantote kai mh monon en tw pareinai me proV umaV	bonum autem aemulamini in bono semper et non tantum cum praesens sum apud vos	Eifern ist gut, wenn's immerdar geschiehet um das Gute und nicht allein, wenn ich gegenwärtig bei euch bin.	Det er godt at være ivrig for det gode, og det til hver en tid, ikke kun, når jeg er hos jer.
19 teknia mou ouV palin wdinw mecriV ou morfwqh cristoV en umin	filioli mei quos iterum parturio donec formetur Christus in vobis	Meine lieben Kinder, welche ich abermal mit Ängsten gebäre, bis daß Christus in euch eine Gestalt gewinne.	Mine børn, som jeg igen må føde med smerte, indtil Kristus har fået skikkelse i jer!
20 hqelon de pareinai proV umaV arti kai allaxai thn fwnhn mou oti aporoumai en umin	vellem autem esse apud vos modo et mutare vocem meam quoniam confundor in vobis	Ich wollte aber, daß ich jetzt bei euch wäre, und meine Stimme wandeln könnte, denn ich bin irre an euch.	Jeg ville ønske, at jeg var hos jer nu og kunne tale med en anden røst. For jeg er i vildrede med jer.
21 legete moi oi upo nomon qelonteV einai ton nomon ouk akouete	dicite mihi qui sub lege vultis esse legem non legistis	Saget mir, die ihr unter dem Gesetz sein wollt: Habt ihr das Gesetz nicht gehöret?	Sig mig, I, der vil være under loven: Hører I ikke, hvad loven siger?
22 gegraptai gar oti abraam duo uiouV escen ena ek thV paidiskhV kai ena ek thV eleuqeraV	scriptum est enim quoniam Abraham duos filios habuit unum de ancilla et unum de libera	Denn es stehet geschrieben, daß Abraham zween Söhne hatte, einen von der Magd, den andern von der Freien.	Der står jo skrevet, at Abraham fik to sønner, én med trælkvinden og én med den frie kvinde.
23 all o men ek thV paidiskhV kata sarka gegennhtai o de ek thV eleuqeraV di epaggeliaV	sed qui de ancilla secundum carnem natus est qui autem de libera per repromissionem	Aber der von der Magd war, ist nach dem Fleisch geboren; der aber von der Freien, ist durch die Verheißung geboren.	Sønnen med trælkvinden blev født efter naturens orden, men sønnen med den frie kvinde ved et løfte.
24 atina estin allhgoroumena autai gar eisin duo diaqhkai mia men apo orouV sina eiV douleian gennwsa htiV estin agar	quae sunt per allegoriam dicta haec enim sunt duo testamenta unum quidem a monte Sina in servitutem generans quae est Agar	Die Worte bedeuten etwas. Denn das sind die zwei Testamente, eines von dem Berge Sinai, das zur Knechtschaft gebieret, welches ist die Hagar.	Det skal forstås billedligt. Disse kvinder er nemlig to pagter. Den ene kommer fra bjerget Sinaj, hun føder børn til trældom, og det er Hagar –
25 to de agar sina oroV estin en th arabia sustoicei de th nun ierousalhm douleuei gar meta twn teknwn authV	Sina enim mons est in Arabia qui coniunctus est ei quae nunc est Hierusalem et servit cum filiis eius	Denn Hagar heißet in Arabien der Berg Sinai und langet bis gen Jerusalem, das zu dieser Zeit ist, und ist dienstbar mit seinen Kindern.	»Hagar« betegner bjerget Sinaj i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, for det lever i trældom med sine børn.
26 h de anw ierousalhm eleuqera estin htiV estin mhthr hmwn	illa autem quae sursum est Hierusalem libera est quae est mater nostra	Aber das Jerusalem, das droben ist, das ist die Freie, die ist unser aller Mutter.	Men det himmelske Jerusalem er frit, og det er vor moder;
27 gegraptai gar eufranqhti steira h ou tiktousa rhxon kai bohson h ouk wdinousa oti polla ta tekna thV erhmou mallon h thV ecoushV ton andra	scriptum est enim laetare sterilis quae non paris erumpe et exclama quae non parturis quia multi filii desertae magis quam eius quae habet virum	Denn es stehet geschrieben: Sei fröhlich, du Unfruchtbare, die du nicht gebierest, und brich hervor und rufe, die du nicht schwanger bist! Denn die Einsame hat viel mehr Kinder, denn die den Mann hat.	der står jo skrevet: Råb af fryd, du ufrugtbare, du som ikke fødte! Bryd ud i jubel, råb af glæde, du som ikke fik veer! For den enlige kvinde har flere børn end den, der er gift.
28 hmeiV de adelfoi kata isaak epaggeliaV tekna esmen	nos autem fratres secundum Isaac promissionis filii sumus	Wir aber, liebe Brüder, sind Isaak nach der Verheißung Kinder.	Men I, brødre, er børn i kraft af et løfte, ligesom Isak.
29 all wsper tote o kata sarka gennhqeiV ediwken ton kata pneuma outwV kai nun	sed quomodo tunc qui secundum carnem natus fuerat persequebatur eum qui secundum spiritum ita et nunc	Aber gleichwie zu der Zeit, der nach dem Fleisch geboren war, verfolgete den, der nach dem Geist geboren war, also gehet es jetzt auch.	Men ligesom han, der var født efter naturens orden, dengang forfulgte ham, der var født efter Åndens orden, sådan også nu.
30 alla ti legei h grafh ekbale thn paidiskhn kai ton uion authV ou gar mh klhronomhsei o uioV thV paidiskhV meta tou uiou thV eleuqeraV	sed quid dicit scriptura eice ancillam et filium eius non enim heres erit filius ancillae cum filio liberae	Aber was spricht die Schrift? Stoß die Magd hinaus mit ihrem Sohn! Denn der Magd Sohn soll nicht erben mit dem Sohn der Freien.	Men hvad siger Skriften? »Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for trælkvindens søn skal ikke arve sammen med den frie kvindes søn.«
31 dio adelfoi ouk esmen paidiskhV tekna alla thV eleuqeraV	itaque fratres non sumus ancillae filii sed liberae qua libertate nos Christus liberavit	So sind wir nun, liebe Brüder, nicht der Magd Kinder, sondern der Freien.	Så er vi ikke børn af trælkvinden, brødre, men af den frie kvinde.

Kapitel 5.
 

1 th eleuqeria hmaV cristoV hleuqerwsen sthkete oun kai mh palin zugw douleiaV enecesqe	state et nolite iterum iugo servitutis contineri	So bestehet nun in der Freiheit, damit uns Christus befreiet hat, und lasset euch nicht wiederum in das knechtische Joch fangen!	Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!
2 ide egw pauloV legw umin oti ean peritemnhsqe cristoV umaV ouden wfelhsei	ecce ego Paulus dico vobis quoniam si circumcidamini Christus vobis nihil proderit	Siehe, ich, Paulus, sage euch: Wo ihr euch beschneiden lasset, so ist euch Christus kein nütze.	Se, jeg, Paulus, siger jer, at hvis I lader jer omskære, vil Kristus intet gavne jer.
3 marturomai de palin panti anqrwpw peritemnomenw oti ofeilethV estin olon ton nomon poihsai	testificor autem rursum omni homini circumcidenti se quoniam debitor est universae legis faciendae	Ich zeuge abermal einem jeden, der sich beschneiden läßt, daß er noch das ganze Gesetz schuldig ist zu tun.	Jeg vidner igen, at enhver, som lader sig omskære, er forpligtet til at holde hele loven.
4 kathrghqhte apo cristou oitineV en nomw dikaiousqe thV caritoV exepesate	evacuati estis a Christo qui in lege iustificamini a gratia excidistis	Ihr habt Christum verloren, die ihr durch das Gesetz gerecht werden wollt, und seid von der Gnade gefallen.	I er afskåret fra Kristus, I der søger at blive retfærdige ved loven. I er faldet ud af nåden.
5 hmeiV gar pneumati ek pistewV elpida dikaiosunhV apekdecomeqa	nos enim spiritu ex fide spem iustitiae expectamus	Wir aber warten im Geist durch den Glauben der Gerechtigkeit, der man hoffen muß.	For af tro forventer vi ved Ånden det håb, som retfærdigheden giver.
6 en gar cristw ihsou oute peritomh ti iscuei oute akrobustia alla pistiV di agaphV energoumenh	nam in Christo Iesu neque circumcisio aliquid valet neque praeputium sed fides quae per caritatem operatur	Denn in Christo JEsu gilt weder Beschneidung noch Vorhaut etwas, sondern der Glaube, der durch die Liebe tätig ist.	For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed.
7 etrecete kalwV tiV umaV enekoyen alhqeia mh peiqesqai	currebatis bene quis vos inpedivit veritati non oboedire	Ihr liefet fein. Wer hat euch aufgehalten, der Wahrheit nicht zu gehorchen?	I var kommet godt i gang. Hvem har hindret jer i at adlyde sandheden?
8 h peismonh ouk ek tou kalountoV umaV	persuasio non est ex eo qui vocat vos	Solch Überreden ist nicht von dem, der euch berufen hat.	Det er ikke ham, der kaldte jer, der har overtalt jer til det.
9 mikra zumh olon to furama zumoi	modicum fermentum totam massam corrumpit	Ein wenig Sauerteig versäuert den ganzen Teig.	Den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen.
10 egw pepoiqa eiV umaV en kuriw oti ouden allo fronhsete o de tarasswn umaV bastasei to krima ostiV ean h	ego confido in vobis in Domino quod nihil aliud sapietis qui autem conturbat vos portabit iudicium quicumque est ille	Ich versehe mich zu euch in dem HErrn, ihr werdet nicht anders gesinnet sein. Wer euch aber irremacht, der wird sein Urteil tragen, er sei, wer er wolle.	Jeg har den tillid til jer i Herren, at I ikke vil mene andet. Men den, der forvirrer jer, skal få sin dom, hvem han end er.
11 egw de adelfoi ei peritomhn eti khrussw ti eti diwkomai ara kathrghtai to skandalon tou staurou	ego autem fratres si circumcisionem adhuc praedico quid adhuc persecutionem patior ergo evacuatum est scandalum crucis	Ich aber, liebe Brüder, so ich die Beschneidung noch predige, warum leide ich denn Verfolgung? So hätte das Ärgernis des Kreuzes aufgehöret.	Brødre, hvis jeg stadig prædiker omskærelse, hvorfor bliver jeg så forfulgt? Så var forargelsen ved korset jo borte.
12 ofelon kai apokoyontai oi anastatounteV umaV	utinam et abscidantur qui vos conturbant	Wollte GOtt, daß sie auch ausgerottet würden, die euch verstören!	Gid de ville lemlæste sig helt, de, der gør jer forstyrrede!
13 umeiV gar ep eleuqeria eklhqhte adelfoi monon mh thn eleuqerian eiV aformhn th sarki alla dia thV agaphV douleuete allhloiV	vos enim in libertatem vocati estis fratres tantum ne libertatem in occasionem detis carnis sed per caritatem servite invicem	Ihr aber, liebe Brüder, seid zur Freiheit berufen Allein sehet zu, daß ihr durch die Freiheit dem Fleisch nicht Raum gebet, sondern durch die Liebe diene einer dem andern.	Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed.
14 o gar paV nomoV en eni logw peplhrwtai en tw agaphseiV ton plhsion sou wV seauton	omnis enim lex in uno sermone impletur diliges proximum tuum sicut te ipsum	Denn alle Gesetze werden in einem Wort erfüllet, in dem: Liebe deinen Nächsten wie dich selbst.	For hele loven er opfyldt i det ene ord: »Du skal elske din næste som dig selv.«
15 ei de allhlouV daknete kai katesqiete blepete mh up allhlwn analwqhte	quod si invicem mordetis et comeditis videte ne ab invicem consumamini	So ihr euch aber untereinander beißet und fresset, so sehet zu, daß ihr nicht untereinander verzehret werdet.	Men hvis I bider og slider i hinanden, så pas på, at I ikke æder hinanden helt!
16 legw de pneumati peripateite kai epiqumian sarkoV ou mh teleshte	dico autem spiritu ambulate et desiderium carnis non perficietis	Ich sage aber: Wandelt im Geist, so werdet ihr die Lüste des Fleisches nicht vollbringen.	Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst.
17 h gar sarx epiqumei kata tou pneumatoV to de pneuma kata thV sarkoV tauta gar allhloiV antikeitai ina mh a ean qelhte tauta poihte	caro enim concupiscit adversus spiritum spiritus autem adversus carnem haec enim invicem adversantur ut non quaecumque vultis illa faciatis	Denn das Fleisch gelüstet wider den Geist und den Geist wider das Fleisch. Dieselbigen sind wider einander, daß ihr nicht tut, was ihr wollt.	For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil.
18 ei de pneumati agesqe ouk este upo nomon	quod si spiritu ducimini non estis sub lege	Regieret euch aber der Geist, so seid ihr nicht unter dem Gesetze.	Men drives I af Ånden, er I ikke under loven.
19 fanera de estin ta erga thV sarkoV atina estin porneia akaqarsia aselgeia	manifesta autem sunt opera carnis quae sunt fornicatio inmunditia luxuria	Offenbar sind aber die Werke des Fleisches, als da sind: Ehebruch, Hurerei, Unreinigkeit, Unzucht,	Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse,
20 (n) eidwlolatria farmakeia ecqrai eriV zhloV qumoi eriqeiai dicostasiai aireseiV	idolorum servitus veneficia inimicitiae contentiones aemulationes irae rixae dissensiones sectae	Abgötterei, Zauberei, Feindschaft, Hader, Neid, Zorn, Zank, Zwietracht, Rotten, Haß, Mord,	afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker,
21 fqonoi meqai kwmoi kai ta omoia toutoiV a prolegw umin kaqwV proeipon oti oi ta toiauta prassonteV basileian qeou ou klhronomhsousin	invidiae homicidia ebrietates comesationes et his similia quae praedico vobis sicut praedixi quoniam qui talia agunt regnum Dei non consequentur	Saufen, Fressen und dergleichen; von welchen ich euch habe zuvor gesagt und sage noch zuvor, daß, die solches tun, werden das Reich GOttes nicht erben.	nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.
22 o de karpoV tou pneumatoV estin agaph cara eirhnh makroqumia crhstothV agaqwsunh pistiV	fructus autem Spiritus est caritas gaudium pax longanimitas bonitas benignitas	Die Frucht aber des Geistes ist: Liebe, Freude, Friede, Geduld, Freundlichkeit, Gütigkeit, Glaube, Sanftmut, Keuschheit.	Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed,
23 prauthV egkrateia kata twn toioutwn ouk estin nomoV	fides modestia continentia adversus huiusmodi non est lex	Wider solche ist das Gesetz nicht.	mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!
24 oi de tou cristou ihsou thn sarka estaurwsan sun toiV paqhmasin kai taiV epiqumiaiV	qui autem sunt Christi carnem crucifixerunt cum vitiis et concupiscentiis	Welche aber Christo angehören, die kreuzigen ihr Fleisch samt den Lüsten und Begierden.	De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne.
25 ei zwmen pneumati pneumati kai stoicwmen	si vivimus spiritu spiritu et ambulemus	So wir im Geist leben, so lasset uns auch im Geist wandeln.	Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.
26 mh ginwmeqa kenodoxoi allhlouV prokaloumenoi allhloiV fqonounteV	non efficiamur inanis gloriae cupidi invicem provocantes invicem invidentes	Lasset uns nicht eitler Ehre geizig sein, untereinander zu entrüsten und zu hassen!	Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.

Kapitel 6.
 

1 adelfoi ean kai prolhmfqh anqrwpoV en tini paraptwmati umeiV oi pneumatikoi katartizete ton toiouton en pneumati prauthtoV skopwn seauton mh kai su peirasqhV	fratres et si praeoccupatus fuerit homo in aliquo delicto vos qui spiritales estis huiusmodi instruite in spiritu lenitatis considerans te ipsum ne et tu tempteris	Liebe Brüder, so ein Mensch etwa von einem Fehl übereilet würde, so helfet ihm wieder zurecht mit sanftmütigem Geist, die ihr geistlich seid. Und siehe auf dich selbst, daß du nicht auch versucht werdest!	Brødre, hvis et menneske gribes i en overtrædelse, skal I, som har Ånden, hjælpe ham til rette med mildhed; og se til, at du ikke selv bliver fristet!
2 allhlwn ta barh bastazete kai outwV anaplhrwsate ton nomon tou cristou	alter alterius onera portate et sic adimplebitis legem Christi	Einer trage des andern Last, so werdet ihr das Gesetz Christi erfüllen.	Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov.
3 ei gar dokei tiV einai ti mhden wn frenapata eauton	nam si quis existimat se aliquid esse cum sit nihil ipse se seducit	So aber sich jemand lässet dünken, er sei etwas, so er doch nichts ist, der betrüget sich selbst.	For mener nogen, at han er noget, skønt han ikke er noget, er det selvbedrag.
4 to de ergon eautou dokimazetw ekastoV kai tote eiV eauton monon to kauchma exei kai ouk eiV ton eteron	opus autem suum probet unusquisque et sic in semet ipso tantum gloriam habebit et non in altero	Ein jeglicher aber prüfe sein selbst Werk, und alsdann wird er an sich selber Ruhm haben und nicht an einem andern.	Enhver skal vurdere sin handling og vil så kun have grund til stolthed i forhold til sig selv og ikke i forhold til andre;
5 ekastoV gar to idion fortion bastasei	unusquisque enim onus suum portabit	Denn ein jeglicher wird seine Last tragen.	for enhver skal bære sin egen byrde.
6 koinwneitw de o kathcoumenoV ton logon tw kathcounti en pasin agaqoiV	communicet autem is qui catecizatur verbum ei qui se catecizat in omnibus bonis	Der aber unterrichtet wird mit dem Wort, der teile mit allerlei Gutes dem, der ihn unterrichtet.	Den, der undervises i ordet, skal dele alt godt med den, der underviser.
7 mh planasqe qeoV ou mukthrizetai o gar ean speirh anqrwpoV touto kai qerisei	nolite errare Deus non inridetur	Irret euch nicht; GOtt läßt sich nicht spotten! Denn was der Mensch säet, das wird er ernten.	Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste:
8 oti o speirwn eiV thn sarka eautou ek thV sarkoV qerisei fqoran o de speirwn eiV to pneuma ek tou pneumatoV qerisei zwhn aiwnion	quae enim seminaverit homo haec et metet quoniam qui seminat in carne sua de carne et metet corruptionem qui autem seminat in spiritu de spiritu metet vitam aeternam	Wer auf sein Fleisch säet, der wird von dem Fleisch das Verderben ernten; wer aber auf den Geist säet, der wird von dem Geist das ewige Leben ernten.	Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.
9 to de kalon poiounteV mh egkakwmen kairw gar idiw qerisomen mh ekluomenoi	bonum autem facientes non deficiamus tempore enim suo metemus non deficientes	Lasset uns aber Gutes tun und nicht müde werden; denn zu seiner Zeit werden wir auch ernten ohne Aufhören.	Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op.
10 ara oun wV kairon ecwmen ergazwmeqa to agaqon proV pantaV malista de proV touV oikeiouV thV pistewV	ergo dum tempus habemus operemur bonum ad omnes maxime autem ad domesticos fidei	Als wir denn nun Zeit haben, so lasset uns Gutes tun an jedermann, allermeist aber an des Glaubens Genossen.	Så lad os da gøre godt mod alle, så længe det er tid, især mod vore trosfæller.
11 idete phlikoiV umin grammasin egraya th emh ceiri	videte qualibus litteris scripsi vobis mea manu	Sehet, mit wie vielen Worten hab‘ ich euch geschrieben mit eigener Hand!	Se, med hvor store bogstaver jeg skriver til jer med min egen hånd:
12 osoi qelousin euproswphsai en sarki outoi anagkazousin umaV peritemnesqai monon ina tw staurw tou cristou ihsou mh diwkwntai	quicumque volunt placere in carne hii cogunt vos circumcidi tantum ut crucis Christi persecutionem non patiantur	Die sich wollen angenehm machen nach dem Fleisch, die zwingen euch zu beschneiden, allein daß sie nicht mit dem Kreuz Christi verfolget werden.	De, der tvinger jer til omskærelse, er dem, der vil skaffe sig anseelse i det ydre, blot for at undgå forfølgelse på grund af Kristi kors.
13 oude gar oi peritemnomenoi autoi nomon fulassousin alla qelousin umaV peritemnesqai ina en th umetera sarki kauchswntai	neque enim qui circumciduntur legem custodiunt sed volunt vos circumcidi ut in carne vestra glorientur	Denn auch sie selbst, die sich beschneiden lassen, halten das Gesetz nicht, sondern sie wollen, daß ihr euch beschneiden lasset, auf daß sie sich von eurem Fleisch rühmen mögen.	For de, der lader sig omskære, holder ikke engang selv loven, men de vil have jer omskåret for at kunne være stolte af det, der sker på jeres krop.
14 emoi de mh genoito kaucasqai ei mh en tw staurw tou kuriou hmwn ihsou cristou di ou emoi kosmoV estaurwtai kagw kosmw	mihi autem absit gloriari nisi in cruce Domini nostri Iesu Christi per quem mihi mundus crucifixus est et ego mundo	Es sei aber ferne von mir rühmen denn allein von dem Kreuz unsers HErrn JEsu Christi, durch welchen mir die Welt gekreuziget ist und ich der Welt.	Men gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors; ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden.
15 oute gar peritomh ti estin oute akrobustia alla kainh ktisiV	in Christo enim Iesu neque circumcisio aliquid valet neque praeputium sed nova creatura	Denn in Christo JEsu gilt weder Beschneidung noch Vorhaut etwas, sondern eine neue Kreatur.	For om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør en ny skabelse.
16 kai osoi tw kanoni toutw stoichsousin eirhnh ep autouV kai eleoV kai epi ton israhl tou qeou	et quicumque hanc regulam secuti fuerint pax super illos et misericordia et super Israhel Dei	Und wieviel nach dieser Regel einhergehen, über die sei Friede und Barmherzigkeit und über den Israel GOttes!	Og alle, som vil leve efter denne regel: Fred og barmhjertighed være med dem, og med Guds Israel!
17 tou loipou kopouV moi mhdeiV parecetw egw gar ta stigmata tou ihsou en tw swmati mou bastazw	de cetero nemo mihi molestus sit ego enim stigmata Iesu in corpore meo porto	Hinfort mache mir niemand weiter Mühe; denn ich trage die Malzeichen des HErrn JEsu an meinem Leibe.	Herefter må ingen volde mig besvær; for jeg bærer Jesu sårmærker på min krop.
18 h cariV tou kuriou hmwn ihsou cristou meta tou pneumatoV umwn adelfoi amhn		Die Gnade unsers HErrn JEsu Christi sei mit eurem Geist, liebe Brüder! Amen.	Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jeres ånd, brødre! Amen.

Noter:
n5.20: Nogle håndskrifter har som Vulgata eriV og zhloV i flertal.