Formaning til fred på grundlag af bøndernes 12 artikler (2)

Ermahnung zum Frieden auf die zwölf Artikel der Bauerschaft in Schwaben. 1525



fra Erl. 24,271-2.

Indhold:

Tilbage til oversigten!
 
 
1         Ich will euch auch etliche Exempel erzählen des christlichen Rechts, dass ihr sehet, wahin euch die tollen Propheten geführt haben. Sehet an St. Peter im Garten, der seinen Herrn Christum wollte mit dem Schwert vertheidigen, und schlug dem Malcho ein Ohr abe.          Jeg vil også give jer nogle eksempler på den kristelige ret, så I kan se, hvorhen de tåbelige profeter har ført jer. Se på Skt. Peter i haven! Han ville forsvare sin herre Kristus med sværdet og slog Malkus' øre af. 
Sagt an, wer da kann, hätte Petrus hie nicht gross Recht? War es nicht ein unleidlich Unrecht, dass sie Christo nicht allein das Gut, sonder auch das Leben wollten nehmen? Ja, sie nahmen ihm nicht allein Leib und Gut, sonder unterdruckten damit das Evangelion ganz und gar, dardurch sie sollten selig werden, und beraubten sie also des Himmelreichs. Solchs Unrecht habt ihr noch nit alles erlitten, lieben Freunde.   Sig mig, hvem der kan? Havde Peter ikke åbenlys ret? Var det ikke en utålelig uret, at de ville taget ikke alene al ejendom, men også livet selv fra Kristus? Ja, de tog ikke alene liv og gods fra ham, men undertrykte dermed helt og holdent evangeliet, hvorved de skulle blive salige og berøvede dem altså himmeriget. En sådan uret har I endnu ikke lidt, kære venner. 
3        Sehet aber, was Christus hie thut und lehret. Wie gross solch Unrecht war, dennocht wehret er St. Petro, heisst ihn das Schwert einstecken, und will nicht (E272) leiden, dass er solch Unrecht rächne oder wehre. Dazu fället ein tödlich Urtheil über ihn, als über einen Mörder, und spricht: Wer das Schwert nimpt, soll durchs Schwert umbkommen.           Men se så, hvad Kristus her gør og lærer. Hvor stor end denne uret var, han holder alligevel Skt. Peter tilbage, befaler ham at stikke sværdet i skeden og vil ikke finde sig i, at han hævner eller afværger denne uret. Dertil fælder han en dødelig dom over ham, som over en morder, og siger: Den, der griber til sværd, skal falde for sværd. 
4  Da müssen wir greifen, dass nicht gnug ist, ob jemand uns Unrecht thue, und wir gute Sache und Recht haben; sonder auch Recht und Macht haben müssen des Schwerts, von Gott befohlen, solchs zu strafen. Darzu ein Christen auch das leiden soll, ob man das Evangelion ihm wehren will, ists anders müglich, das Evangelion jemand zu wehren; wie wir hören werden.  Herudfra må vi begribe, at det ikke er nok, hvis nogen gør os uret, at vi har en god sag og har ret; vi må også have den ret og magt over sværdet, som er befalet af Gud til at straffe den slags. Men derudover skal en kristne også finde sig i det, hvis man vil fratage ham evangeliet, om ellers det er muligt at holde evangeliet borte fra nogen, som vi vil få at høre. 
5        Ein ander Exempel: Christus selbs, was thut er, da man ihm das Leben am Kreuz nimpt, und damit sein Predigampt niederlegt, darzu er gesandt war von Gott selber, den Seelen zu gut? (Es. 61,1) Das thut er, wie Petrus (1 Pet 2,23) sagt, er stellet es dem heim, der recht richtet und leidt [litte] solchs unleidlich Unrecht.          Et andet eksempel: Kristus selv, hvad gjorde han, da man tog livet af ham på korset og dermed borttog det prædikenembede, som han var sendt med fra Gud selv til sjælenes bedste? (Es 61,1). Det gjorde han, som Peter siger, (1 Pet 2,23), at han overlod sin sag til ham, som dømmer retfærdigt, og led den ulidelige uret. 
6  Uber das bat er für seine Verfolger, und sprach (Luc 23,34): Vater, vergib ihnen, denn sie wissen nicht, was sie thun. Wa ihr nu rechte Christen seid, müsst ihr wahrlich auch so thun, und diesem Exempel folgen.  Derudover bad han for sine forfølgere og sagde (Luk 23,34): Fader tilgiv dem, for de véd ikke, hvad de gør. Hvis nu I er rette kristne, så skulle I sandelig også handle sådan og følge dette eksempel. 
7  Thut ihrs nicht, so lasst nur bald den christlichen Namen und Ruhm des christlichen Rechts fahren. Denn so seid ihr gewisslich nicht Christen, sonder wider Christum und sein Recht, und Lehre und Exempel.   Gør I det ikke, så må I altså give slip på det kristne navn og holde op med at rose jer af den kristelige ret. For så er I med sikkerhed ikke kristne, men står imod Kristus og hans ret, lære og eksempel. 
8       Wenn ihrs aber thätet, so solltet ihr bald Gottes Wunder sehen, dass er euch wurde helfen, wie er Christo thon hat, den er nach Vollendung seins Leidens so hat gerochen, dass sein Evangelion und Reich mit Kraft, zu Trutz allen seinen Feinden, durchdrang und überhand nahm.          Men hvis I gjorde det, så skulle I snart se Guds undergerning, at han ville hjælpe jer, som han gjorde det mod Kristus, han, som han efter fuldendelsen af hans lidelser i den grad hævnede, at hans evangelium og rige gennemtrængte og tog magt over alle med kraft, til trods for alle hans fjender. 
9 Also wurde er euch auch helfen, dass sein Evangelion mit Macht wurde bei euch aufgehen, wa ihr zuvor auslittet, und ihm die Sache heimgäbet, und seiner Rache beharret. Nu ihr aber selbs drein fallet, und wöllets nicht mit Leiden, sonder mit der Faust erobern und erhalten, so hindert ihr seine Rache, und werdets machen, dass ihr wider Evangelion noch Faust behalten werdet. (E273)  Sådan ville han også hjælpe jer, så at hans evangelium ville opgå med magt hos jer, hvis I lider til enden og overlader sagen til ham og pukker på hans hævn. Men nu, hvor I selv griber ind i den og vil erobre og opretholde det, ikke med lidelse, men med næven, nu hindrer I hans hævn, og bevirker, at I hverken vil beholde evangeliet eller magten. 
10       Ich muss mich auch als ein gegenwärtig Exempel zu dieser Zeit mit zählen. Es hat Papst und Kaiser wider mich gesetzt und getobet. Nu, wamit hab ichs dahin bracht, dass je mehr Papst und Kaiser tobet haben, je mehr mein Evangelion fort ist gegangen?          Jeg må også tælle mig selv med som et nærværende eksempel fra denne tid. Pave og kejser har sat sig imod mig og raset imod mig. Men hvordan har jeg bragt det derhen, at jo mere pave og kejser rasede, des mere gik mit evangelium frem? 
11 Ich habe nie kein Schwert gezuckt, noch Rache begehrt, ich habe kein Rotterei noch Aufruhr angefangen, sonder der weltlichen Oberkeit, auch die, so das Evangelion und mich verfolget, ihr Gewalt und Ehre helfen vertheidigen, so viel ich vermocht.  Jeg har ikke trukket noget sværd frem, jeg har ikke begæret hævn, jeg har ikke påbegyndt noget sammenrend eller oprør, men jeg har hjulpet til med at forsvare den verdslige øvrigheds magt og ære, også den, som forfulgte evangeliet og mig, så meget jeg formåede. 
12 Aber damit bin ich blieben, dass ichs Gott gar heimgestellet, und allezeit auf sein Hand trutzlich mich verlassen habe. Darumb hat er mich, zu Trutz beide Papst und allen Tyrannen, nicht allein bei dem Leben erhalten (welchs Viel, und billig, für ein gross Wunder ansehen, und ich selbs auch bekennen muss), sonder mein Evangelion immer lassen mehr und weiter zunehmen.  Men jeg blev ved med at overlade sagen til Gud og har altid fortrøstningsfuldt forladt mig på hans hånd. Derfor har han til trods for både pave og alle tyranner, ikke alene holdt mig i livet (hvilket mange med rette anser for et stort under, hvad jeg også må bekende, at det er), men også ladet mit evangelium tiltage mere og mere. 
13 Nu fallet ihr mir drein, wöllet dem Evangelio helfen, und sehet nicht, dass ihrs damit aufs allerhöhest hindert und verdruckt.  Nu blander I jer i det, vil hjælpe evangeliet og ser ikke, at I derved i allerhøjeste grad hindrer og undertrykker det. 
14        Das sage ich alles, meine lieben Freunde, euch treulich zu warnen, dass ihr euch in dieser Sachen äussert des christlichen Namens und Ruhmes des christlichen Rechtes. Denn, habt Recht wie hoch ihr wöllet, so gebührt keinem Christen zu rechten noch zu fechten, sonder Unrecht zu leiden und das Ubel zu dulden; da wird nicht anders aus 1 Cor 6,7. Wie ihr selbs in der Vorrede bekennet, dass alle, die in Christum glauben, lieblich, friedlich, geduldig und einig werden.         Kære venner, alt dette siger jeg for troligt at advare jer imod, at I i disse sager siger noget om det kristelige navn og praler af en kristelig ret. For I kan have ret så meget I vil, det tilkommer ingen kristen at føre retssager eller at kæmpe, men at lide uret og finde sig i det onde; man kan ikke tolke 1 Kor 6,7 på anden måde. Og det bekender I jo også selv i jeres fortale, at alle, som tror på Kristus, bliver venlige, fredelige, tålmodige og enige. 
15 Aber mit der That beweiset ihr eitel Ungeduld, Unfried, Streit und Frevel wider euer eigen Wort. Ihr wölltet denn die geduldig heissen, die kein Unrecht noch Ubel, sonder eitel Recht und Guts leiden wöllen. Das wäre aber ein feine Geduld, die auch ein Bube leiden kann, schweige ein christgläubiger Mensch.  Men med det, I gør, beviser I, at I er utålmodige, ufredelige, stridsomme og frække, og I er det imod jeres egne ord. I vil således kalde de mennesker tålmodige, som ikke vil finde sig i nogen uret eller noget ondt, men kun i lutter ret og lutter gode ting. Men det var da en smuk tålmodighed; den kan også en slyngel fremvise, endsige da et menneske, der tror på Kristus. 
16         Darumb sage ich abermal, ich lasse euer Sachen sein, wie gut und recht sie sein kann; weil ihr sie aber selbs wöllt vertheidigen, und nicht Gewalt noch Unrecht leiden, mügt ihr thun und lassen, was euch Gott nicht wehret.          Derfor siger jeg igen: Jeg lader jeres sag være så god og retfærdig den være kan; men fordi I selv vil forsvare den og ikke finde jer i magt eller uret, så må I handle og undlade at handle på den måde, Gud ikke forhindrer jer i. 
17 Aber den christlichen Namen, den christlichen Namen sage ich, den lasst (E274) lasst stehen, und macht den nicht zum Schanddeckel euers ungeduldigen, unfriedlichen, unchristlichen Fürnehmens; den will ich euch nicht lassen noch gönnen, sonder beide mit Schriften und Worten euch abreissen nach meinem Vermügen, so lang sich ein Ader regt in meinem Leibe. Denn es wird euch nicht gelingen, oder wird euch zu Verderben an Leib und Seele gelingen.  Men det kristelige navn, det kristelige navn, siger jeg, det skal I lade være, det skal I ikke gøre til skalkeskjul for jeres utålmodige, ufredelige, ukristelige forehavende; det vil jeg ikke lade jer have, det under jeg jer ikke, det vil jeg med både skrift og ord rive fra jer, så vidt jeg kan, sålænge blodet løber i mine årer. For det vil ikke lykkes jer, eller det vil lykkes jer til fordærv på legeme og sjæl. 
18         Nicht, dass ich damit die Oberkeit in ihrem unträglichen Unrecht, so ihr leidet, rechtfertigen oder vertheidigen wölle (sie seind und thunt greulich Unrecht, das bekenne ich), sonder das will ich: wa ihr euch beides Theils nicht wöllet lassen weisen, und (da Gott vor sei,) aneinander setzet und treffet, dass da auf keinem Theil Christen genennet werden sollen; sonder, wie sonst der Welt Lauf nach ein Volk mit dem andern streitet, und (wie man spricht,) dass Gott einen Buben mit dem andern strafet.           Ikke sådan, at jeg hermed vil retfærdiggøre eller forsvare øvrigheden i den ubærlige uret, som den påfører jer, og som I lider under (den er uretfærdig, den handler uretfærdigt, det bekender jeg), nej, det vil jeg: Hvis ingen af I to parter vil lade sig råde og -- hvad Gud forbyde -- sætter sig imod hinanden og støder sammen, så er der ingen af folkene på nogen af siderne, der skal kaldes kristne, (n18) men det skal være, som det er i verdensforløbet, når ét folk kæmper med et andet, og det skal være sådan, som man siger, at Gud straffer den ene slyngel med den anden. 
19 Solcher Art und Namens will ich euch gerechnet haben, obs zum Streit käme (das Gott gnädiglich wende), dass die Oberkeit wisse, wie sie nicht wider Christen streite, sonder wider Heiden; und ihr wiederumb auch wisset, dass ihr nicht als die Christen, sonder als die Heiden wider die Oberkeit streitet.  Hvis det kommer til kamp, hvad Gud nådigt forhindre, så vil jeg have jer regnet med til den slags mennesker med den betegnelse, så at øvrigheden kan vide, at den ikke kæmper imod kristne mennesker, men mod hedninger; og sådan at omvendt I kan vide, at I ikke kæmper som kristne, men som hedninger imod øvrigheden. 
20 Denn Christen streiten nicht für sich selbs mit dem Schwert, noch mit Büchsen, sonder mit dem Kreuz und Leiden; gleichwie ihrer Herzog, Christus, nicht das Schwert führet, sonder an Kreuze hanget.  For kristne kæmper ikke for sig selv med sværd eller med gevær, de kæmper med kors og lidelse; ganske som deres hertug, Kristus, ikke fører noget sværd, men hænger på korset. 
21 Darumb stehet auch ihrer Sieg nicht im Obliegen und Herrschen oder Gewalt, sonder im Unterliegen und Unkraft; wie St. Paulus sagt 2 Cor. 10,4: Unser Ritterschaft Waffen seind nicht leiblich, sonder gewaltig in Gott; und abermal: Kraft wird durch Unkraft vollkommen.  Derfor består deres sejr heller ikke i, at de bliver de stærke og hersker og har magt, men i, at de er svage og ikke har magt; som Skt. Paulus siger 2 Kor 10,4: "Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige i Gud". Og senere: "Magt fuldkommes i magtesløshed" (2 Kor 12,9). 
22        So soll nu und muss euer Titel und Namen dieser sein, dass ihr die Leute seid, die darumb streiten, dass sie nicht Unrecht noch Ubels leiden wöllen noch sollen, wie das die Natur gibt: den Namen sollt ihr führen, und Christus Namen mit Frieden lassen.         Derfor skal og må nu jeres titel og navn være det, at I er mennesker, der kæmper af den grund, at I ikke vil eller skal lide uret og ondt, sådan som det er naturligt. Det navn skal I tage på jer, og lade Kristi navn i fred. 
23 Denn das ist auch euer Werk, und so thut ihr auch. Wöllt ihr den nicht führen, sonder christlichen Namen behalten: wohlan, so muss ich die Sache nicht anders verstehen, denn (E275) dass sie mir gelte, und euch für Feinde rechen und halten, die mein Evangelion dämpfen oder hinderen wöllen, mehr denn Papst und Kaiser bisher thon haben, weil ihr unter des Evangelii Namen wider das Evangelion fahret und thut.  For det er også jeres gerninger, sådan handler I også. Men vil I ikke føre det navn, men beholde det kristelige navn: velan, så kan jeg ikke forstå sagen anderledes, end at den gælder mig, og så må jeg regne jer for fjender, som vil hindre og bekæmpe mit evangelium, mere end pave og kejser hidtil har gjort det, fordi I under evangeliets navn farer frem og handler imod evangeliet. 
24        So will ich auch wiederumb euch nicht bergen, was ich darzu thun will. Ich will Gott die Sache heimstellen, den Hals dran wagen mit Gotts Gnaden, und mich trutzlich auf ihn verlassen, wie ich bisher gegen Papst und Kaiser thon habe, und für euch bitten, dass er euch erleuchte, und wider euer Fürnehmen stehen, dass ers nicht lasse gerathen.          Så vil også jeg omvendt ikke skjule for jer, hvad jeg vil gøre i den anledning. Jeg vil henføre sagen for Gud, jeg vil med Guds nåde vove min hals og trøstigt forlade mig på ham, som jeg har gjort indtil nu imod pave og kejser, og bede for jer, at I må blive oplyste, bede om, at han vil stå jeres forehavende imod, så han ikke lader det lykkes. 
25 Denn ich sehe das wohl, dass der Teufel, so er mich bisher nicht hat mögen umbbringen durch den Papst, sucht er mich durch die blutdürstigen Mordpropheten und Rottengeister, so unter euch seind, zu vertilken und auffressen.  For jeg ser nok, at djævelen, som hidtil ikke har kunnet få mig dræbt ved pavens hjælp, nu søger at tilintetgøre mig og opæde mig gennem de blodtørstige mordprofeter, der er iblandt jer. 
26 Nu, er fresse mich, es soll ihm der Bauch enge gnug darvon werden, das weiss ich. Und ob ihr gewinnet, sollt ihrs doch auch nicht viel geniessen. Ich bitte aber gar demüthigklich und freundlich, wölltet euch bass besinnen, und also halten, dass mir solchs Trutz und Gebets zu Gott wider euch nicht noth sei.  Men lad ham opæde mig, hans mave skal nok få svært ved at fordøje mig, det véd jeg. Og selv om I vinder, får I dog kun lidt glæde ud af det. Men jeg beder ydmygt og venligt om, at I vil tænke jer bedre om og opføre jer sådan, at det ikke skal være nødvendigt for mig med denne pukken og bøn til Gud imod jer. 
27        Denn ob ich wohl ein armer, sündiger Mensch bin, so weiss ich doch, und bin gewiss, dass ich in diesem Fall ein rechte Sache habe, wenn ich umb den christlichen Namen fechte, und bitte, dass er nicht geschändet werde.         For selv om jeg er et stakkels, syndigt menneske, så véd jeg dog og er sikker på, at jeg i dette tilfælde har en retfærdig sag, når jeg kæmper for det kristelige navn, og beder om, at det ikke må blive skændet. 
28 So bin ich auch gewiss, dass mein Gebete vor Gott angenommen ist und erhöret wird. Denn er hat uns selbs so zu beten gelehret im Vater Unser, da wir sagen, dein Name werde geheiliget, (Matth. 6,9) und verboten, denselben zu schänden, im andern Gebot, (2 Mos 20,7).  Derfor er jeg også sikker på, at min bøn vil blive antaget af Gud og blive hørt. For han har selv lært os at bede således i Fadervor, hvor vi siger: "Helliget vorde dit navn", og han har forbudt at skænde dette navn i det andet bud. 
29 Darumb bitt ich, ihr wöllet solch mein Gebet, und aller, die mit mir beten, nicht verachten. Denn es wird euch zu mächtig sein, und Gott wider euch erwecken, wie St. Jacob spricht (Jak 5,16) des Gerechten Gebet vermag viel, wa es anhält, wie Elias Gebet thät.  Derfor beder jeg, at I ikke vil foragte min bøn, og alle de andres bøn, der beder sammen med mig. For den vil blive jer for mægtig, og opvække Gud imod jer, som Skt. Jakob siger, at en retfærdigs bøn formår meget, hvis den holder ud, sådan som Elias' bøn gjorde. 
30 Und haben auch tröstliche Verheissunge Gottes, dass er uns erhören will, Joh. 14,14: Was ihr bittet in meinem Namen, das will ich thun; (E276) und 1 Joh 5,14: So wir etwas bitten nach seinem Willen, so erhöret er uns.  Og vi har også Guds trøsterige forjættelser om, at han vil bønhøre os. Joh 14,14: Hvad som helst I beder om i mit navn, det vil jeg gøre. Og 1 Joh 5,14: Hvis vi beder om noget efter hans vilje, så hører han os. 
31       Solchen Trost und Zuversicht zu bitten künnt ihr nicht haben, weil euch euer Gewissen und die Schrift uberzeuget, dass euer Fürnehmen heidenisch, und nicht christlich ist, und unter dem Namen des Evangelii wider das Evangelion, und zu Schmach des christlichen Namens handelt.          En  sådan trøst og en sådan tillid til at bede kan I ikke have, fordi jeres samvittighed og skriften overbeviser jer om, at jeres forehavende er hedensk og ikke kristeligt, og om, at I under evangeliets navn handler imod evangeliet, til forsmædelse for det kristelige navn. 
32 Ich weiss, dass euer keiner nie keinmal Gott gebeten noch angerufen hat in solcher Sachen; ihr künnt auch noch nicht. Denn ihr düret euer Augen nicht gegen ihm aufheben in dem Fall; sonder trutzet nur mit euer Faust, die ihr aus Ungeduld und unleidlichem Willen zusammen bracht habt, das euch nicht wohl ausgehen wird.  Jeg véd, at ingen af jer nogensinde har bedt til Gud eller anråbt ham i denne sag; og det kan I heller ikke. For I tør ikke løfte jeres øjne mod ham i dette tilfælde; I trodser kun på med jeres næve; den er det, der har bragt jer sammen af utålmodighed og en vilje til ikke at finde sig i det. Men det vil ikke falde godt ud for jer. 
33        Wäret ihr aber Christen, so wurdet ihr Faust und Schwert, Trutzen und Dräuen lassen, und zum Vater Unser euch halten, und mit Beten euer Sachen bei Gott fodern, und sprechen (Matth. 6,10): Dein Will geschehe; item v. 13: erlöse und vom Ubel, Amen.         Men hvis I var kristne, så ville I holde inde med næven og sværdet, med trods og trussel, og holde jer til Fadervor, og med bøn trænge ind på Gud med jeres sag og sige: Din vilje ske (Matt 6,10) og: fri os fra det onde. Amen. 
34 Wie ihr sehet, dass im Psalter die rechten Heiligen ihre Noth fur Gott tragen und klagen, und von ihm Hülfe suchen, nicht sich selbs verthedigen, noch dem Ubel widerstehen. Solchs Gebet hätte euch mehr geholfen in alle eueren Nöthen, denn wenn euer die Welt voll wäre.  Sådan kan I se, at de rette helgener i psalteret fører deres nød frem for Gud og klager over den og søger hjælp hos ham, ikke forsvarer sig selv, eller modstår det onde. Den slags bøn ville have hjulpet jer mere i al jeres nød, end om verden var fuld af jer og jeres slags. 
35 Hätte auch darzu gute Gewissen und tröstliche Zuversicht, dass ihr erhöret wurdet, wie seine Verheissunge lautet 1 Timoth. 4,10: Er ist aller Menschen Helfer, sonderlich der Gläubigen; und im Ps. 50,15: Rufe mich an in der Noth, so will ich dir helfen; und Ps. 91,15: Er hat mich angerufen in der Noth, darumb will ich ihm aushelfen, etc.  Så ville I også desuden kunne have en god samvittighed og en fortrøstningsfuld tillid om, at I ville blive hørt, sådan som Guds forjættelser lyder: Han er en hjælper for alle mennesker, især for de troende (1 Tim 4,10); og i Sl 50,15: Kald på mig i nøden, så vil jeg hjælpe dig: og Sl 91,15: Han har kaldt på mig i nøden, derfor vil jeg hjælpe ham, osv. 
36       Sehet, das ist die rechte christliche Weise, vom Unglück und Ubel los zu werden, nämlich dulden und Gott anrufen. Weil ihr aber der keins thut, weder rufet noch duldet, sonder mit eigener Macht euer selber helft, und macht euch selbs zu euerem Gott und Heiland; so muss und kann Gott nicht euer Gott noch Heiland sein.           Se, det er den rette kristelige måde, på hvilken man kan blive fri for ulykke og ondt, nemlig at tåle det og anråbe Gud. Men fordi I ikke gør noget af det, hverken anråber eller tåler, men med egen magt søger jer selv og gør jer selv til jeres Gud og frelser, så må og kan Gud ikke være jeres Gud og frelser. 
37 So mügt ihr auch, als die Heiden und Gottslästerer, etwas ausrichten, so (E277) es Gott verhänget, dafür wir bitten; aber das nicht, denn zu euerem ewigen und zeitlichen Verderben. Als Christen aber, oder Evangelische, werdet ihr nichts gewinnen, da wollt ich tausend Hälse an verwetten.  På den måde kunne I også nok udrette noget som hedninger og gudsbespottere, hvis Gud giver lov til det, vi beder om; men det bliver ikke til andet end til jeres evige fordærv. Men som kristne eller som evangeliske vil I intet vinde, det vil jeg sætte min hals ind på tusind gange. 
38        Hieraus ist nun leichtlich auf alle euer Artikel geantwortet. Denn ob sie gleich alle natürlich recht und billig wären, so habt ihr doch das christlich Recht vergessen, dass ihr sie nicht mit Geduld und Gebet gegen Gott, wie christliche Leuten gebührt, erobert und ausgeführt, sonder mit eigener Undeduld und Frevel fürgenommen, der Oberkeit abzudringen, und mit Gewalt zu erzwingen; welchs auch wider Landrecht und natürliche Billigkeit ist.          Herudfra kan man nu let svare på alle jeres artikler. For selv om de så allesammen efter den naturlige lov var retfærdige og rimelige, så har I dog glemt den kristelige ret, så at I ikke har erobret og udført dem (artiklerne) med tålmodighed og bøn til Gud, som det sømmer sig for kristne mennesker, men med utålmodighed og anmasselse har taget jer for at tvinge øvrigheden til at indrømme jer dem og fremtvinge et resultat med magt; hvilket også er imod landsloven og den naturlige lovs rimelighed. 
39       Und derjenige, so euer Artikel gestellet hat, ist kein frumm, redlich Mann. Denn er hat viel Capitel aus der Schrift an den Rand gezeichnet, als da die Artikel sollent gegründet sein, und behält doch den Brei im Maule, und lässt die Sprüche aussen, damit er seiner Bosheit und euerem Fürnehmen einen Schein mache, euch zu verführen und zu hetzen und in die Fahr zu setzen.         Og den mand, der har opstillet jeres artikler, er ikke nogen from, ærlig mand. For han har optegnet adskillige kapitler fra skriften i marginen, som noget, der skal begrunde artiklerne, og så beholder han dog uld i mund og udelader de skriftsteder, hvormed han ville tilsløre sin egen ondskab og jeres forehavende. (n39) Det har han gjort for at forføre jer og opægge jer og sætte jer i fare. 
40 Denn solche angezeigte Capitel, so man sie durchlieset, sagen nicht viel von euerem Fürnehmen, sonder vielmehr das Widerspiel, dass man christlich leben und fahren solle. Es wird ein rottischer Prophet etwa sein, der seinen Muthwillen durch euch an dem Evangelio sucht; dem wölle Gott wehren, und euch vor ihm behüten.  For når man læser de henviste kapitler igennem, siger de ikke meget om jeres forehavende, men snarere det modsatte: at man skal leve kristeligt og opfører sig kristeligt. Det må være en sammenrotningsprofet, der søger sit eget ved evangeliet gennem jer; måtte Gud forhindre hans fremfærd og beskytte jer mod ham. 
41       Aufs erst, dass ihr in der Vorrede zuvorkompt und rühmet, wie ihr nicht aufrührisch sein wöllt, sonder entschuldigt euch, dass ihr nach dem Evangelio zu lehren und leben begehrt etc., da straft euch euer eigen Mund und Werk.          For det første: I fortalen er I imødekommende og hævder, at I ikke vil være oprørske, men undskylder jer med, at I ønsker at lære og leve efter evangeliet, osv. Her anklager jeres egen mund og jeres eget værk jer. 
42 Denn ihr bekennet, dass ihr euch rottet und empöret, und wollt solchs mit dem Evangelio beschönen. So habt ihr droben gehört, das Evangelion lehrt die Christen leiden und dulden das Unrecht und beten gegen Gott i allerlei Noth. Ihr aber wöllt nicht leiden, sonder, wie die Heiden, die Oberkeit nach euerm Willen und Ungeduld zwingen.  For I indrømmer, at I har samlet jer sammen og har rejst jer i oprør; dette vil I forskønne med evangeliet. Men nu har I ovenfor hørt, at evangeliet lærer de kristne, at de skal lide og tåle uretten og bede til Gud i alle slags nød. Men I vil ikke lide, men, som hedningerne, tvinge øvrigheden ind under jeres vilje og jeres utålmodighed. 
43       Ihr führet auch die Kinder Israel zum Exempel her, dass Gott ihr Rufen erhöret und sie erlöset habe. (E278) Warumb haltet ihr euch desselben Exempel nit, da ihr euch rühmet? Rufet auch so zu Gott, und harret, bis er euch auch einen Mosen sende, der mit Zeichen und Wunder beweise, dass er von Gott gesandt sei.          I anfører også Israels børn som eksempel på, at Gud hører deres råb og forløste dem. Hvorfor overholder I så ikke dette eksempel, som I roser jer af? Råb I også sådan til Gud, og bliv ved, indtil han sender også jer en Moses, som med tegn og undere beviser, at han er sendt fra Gud. 
44 Die Kinder Israel rotteten sich nicht wider Pharao, sie hulfen auch ihn selbs nicht, wie ihr fürnehmet. Darumb ist solch Exempel stracks wider euch und verdammet euch, die ihr dess rühmet, und doch das Widerspiel thut.  Israels børn samlede sig ikke imod Farao, de hjalp heller ikke sig selv, som I har sat jer for. Derfor er dette eksempel direkte imod jer og det fordømmer jer, I, som roser jer af det, men gør det modsatte. 
45         Auch ist das nicht wahr, dass ihr euch rühmet, nach dem Evangelio zu lehren und leben. Ist doch kein Artikel da, der ein einigs Stuck vom Evangelio lehret, sonder alles ists dahin gericht, dass ihr euer Leib und Gut frei habt.           Det er heller ikke sandt, det, I roser jer af, at I lærer og lever efter evangeliet. Der er dog ikke nogen artikel i jeres pamflet, der på ét eneste punkt lærer om evangeliet, alt har det til hensigt, at I kan besidde jeres liv og jeres ejendom frit. 
46 Und Summa, sie setzen alle von weltlichen, zeitlichen Sachen, dass ihr Gewalt und Gut haben wöllt, nichts unrechts zu leiden, so doch das Evangelion sich weltlicher Sachen gar nichts annimpt, und das äusserliche Leben allein in Leiden, Unrecht, Kreuz, Geduld und Verachtunge zeitlicher Güter und Lebens setzt.  Kort sagt, artiklerne handler alle om verdslige, timelige sager, om, at I vil have magt og gods, ikke lide uret, hvor dog evangeliet slet ikke tager stilling til verdslige sager og mener, at det ydre liv udelukkende består i lidelse, uret, kors, tålmodighed og foragt for timelig ejendom og timeligt liv. 
47        Wie reimet sich denn nu das Evangelion mit euch, ohn dass ihr den Schein davon euers unevangelischen und unchristlichen Fürnehmens sucht, und sehet nicht, wie ihr damit das heilig Evangelion Christi schmächt und zum Schanddeckel macht?          Hvordan stemmer evangeliet nu overens med jer? Det ser ud, som om I i evangeliet søger et dække for jeres uevangeliske og ukristelige foretagende, og ikke ser, hvordan I derved nedgør Kristi hellige evangelium og bruger det som skalkeskjul. 
48 Darumb müsset ihr hie euch anders stellen, eintweder diese Sache ganz und gar lassen fallen, und euch zu leiden solch Unrecht begeben, wöllt ihr Christen sein und heissen; oder, wöllt ihr die Sache ausführen, einen andern Namen fürwenden, und nicht als Christen genennet und geachtet werden; da ist kein Mittel, und wird nicht anders aus.  Derfor må I her opføre jer anderledes; enten helt og holdent lade sagen falde og give jer ind under det at lide uret, hvis I nemlig vil være kristne; eller, hvis I vil føre jeres sag igennem, anvende et andet navn og ikke kaldes kristne eller agtes for kristne; der er ingen mellemvej, anderledes kan det ikke være. 
49        Wahr ists, dass ihr Recht habt in dem, dass ihr das Evangelion begehrt, so es anders euer Ernst ist. Ja, ich will diesen Artikel bass schärpfen, denn ihr selbs thut, und also sagen: Es ist je unleidlich, dass man jemand den Himmel zuschliesse, und mit Gewalt in die Hölle jage; solchs soll ja niemand leiden, und ehe hundert Hälse drüber lassen.           Det er sandt, at I har ret i at ønske evangeliet, om det ellers er jeres alvor. Ja, jeg vil skærpe denne artikel mere, end I selv gør, og sige som følger: Det er utåleligt, at man lukker himlen i for nogen og med magt jager ham ned i helvede; det skal ingen finde sig i; han skal hellere hundrede gange lade livet. 
50 Wer aber mir das Evangelion wehret, der schleusst mir den Himmel zu, und jagt mich mit Gewalt in die Hölle; weil kein ander Weg noch Mittel zur Seelen Seligkeit ist, denn das Evangelion, (E279) so soll ich ja solchs bei Verluft meiner Seelen nicht leiden.  Men den, der forhindrer mig i at høre evangeliet, han lukker himlen i for mig og jager mig med magt ned i helvede; fordi der ikke er nogen anden vej og intet andet middel til sjælens salighed end evangeliet, så skal jeg ikke finde mig i den slags; jeg vil miste min sjæl om jeg gør det. 
51       Sehet, ist das Recht nicht stark gnug beweiset? Noch folget nicht daraus, dass ich mich sollt setzen mit der Faust gegen der Oberkeit, die solch Unrecht an mir thut. So sprichst du: Wie soll ichs denn zugleich leiden und nicht leiden?         Se, har jeg ikke bevist jeres ret kraftigt nok? Men deraf følger endnu ikke, at jeg med næven skal sætte mig imod den øvrighed, der øver en sådan uret imod mig. Så siger du: Hvordan skal jeg da på én gang finde mig i det og ikke finde mig i det? 
52 Hie antwortet es sich leichtlich also: Es ist unmüglich, dass jemand sollt das Evangelion gewehret werden. Es ist auch kein Gewalt im Himmel und Erden, die solchs vermüge. Denn es ist ein offentliche Lehre, die unter dem Himmel frei daher gehet, an keinen Ort gebunden, wie der Stern, der Christus Geburt den Weisen aus den Morgenländern, in der Luft laufend, anzeigte.  Her viser svaret sig let: Det er umuligt, at nogen skulle kunne blive forhindret i evangeliet. Der er heller ingen magt i himlen eller på jorden, som formår dette. For det er en offentlig lære, som går frit under himlen, ikke bundet til noget sted, ligesom den stjerne, som viste Kristi fødsel for de vise mænd fra østerland. 
53        Das ist wohl wahr, Städte, Ort und Raum, da das Evangelion oder Prediger ist, mügen die Herren daselbs wohl wehren. Aber du kannst dieselbige Stadt oder Ort lassen, und dem Evangelio an ein andern Ort nachlaufen: und ist nicht noth, dass du umb des Evangelion willen auch die Stadt oder den Ort einnehmest oder behaltest; sonder lass dem Herren seine Stadt, und folge zu [du] dem Evangelio: so leidest du, dass man dir unrecht thue und dich verjagt; und leidest doch zugleich nicht, dass man dir das Evangelion nehme oder wehre.           Det er vel sandt, at herrerne nok kan undertrykke evangeliet i de byer, landsbyer eller steder, hvor evangeliet eller prædikanten er. Men du kan forlade disse byer eller landsbyer og løbe efter evangeliet til en anden landsby. Det er ikke nødvendigt, at du for evangeliets skyld også indtager og fastholder byen eller landsbyen; lad du bare herren beholde sin by og følg du evangeliet. Så finder du dig i, at man gør dig uret og forjager dig; og du finder dig dog samtidig ikke i, at man tager evangeliet fra dig eller undertrykker det. 
54 Siehe, so kommen die zwei uber eins, leiden und nicht leiden. Sonst, wa du die Stadt auch willt behalten mit dem Evangelio, so raubest du dem Herren das Sein, und gibst für, du thust es umbs Evangelio. Lieber, das Evangelion lehret dich nicht rauben noch nehmen, wenn gleich der Herr des Guts wider Gott, und mit Unrecht, und dir zu Schaden desselben missbraucht. Das Evangelion darf keins leiblichen Raumes noch Stadt, da es bleibe; es will und muss im Herzen bleiben.  Se, således passer de to sammen, at finde sig i og ikke at finde sig i. Forøvrigt, hvis du også vil fastholde byen med evangeliet, så røver du din herres ejendom, under foregivende af, at du gør det for evangeliets skyld. Kære ven, evangeliet lærer dig ikke at røve eller fratage nogen noget, selv om herren over ejendommen misbruger det, imod Gud og med urette og til din skade. Evangeliet behøver ikke noget legemligt rum eller nogen legemlig by, hvor det kan være; det vil og må være i hjerterne. 
55        Solchs hat Christus gelehret, Matth. 10,23: So sie euch in einer Stadt verjagen, so fliehet in ein andere. Er spricht nicht. Wenn sie euch in einer Stadt verjagen, so bleibt drinnen, und nehmet die Stadt ein, dem Evangelio zu Lobe, und rottet euch wider die Herren (E280) der Stadt, wie man jetzt thun will und lehret;          Det er, hvad Kristus lærte Matt 10,23: Hvis de jager jer bort fra én by, så flygt til en anden. Han siger ikke: Hvis de jager jer bort fra én by, så bliv deri og indtag byen, til evangeliets pris, og rot jer sammen mod byens herre, sådan som man nu vil gøre og lære; 
56 sonder fliehet immer so fort in eine ander, bis des Menschen Sohn kommet etc. Denn ich sage euch, ihr werdet die Städte nicht alle ausrichten, bis der Sohn des Menschen wird kommen.  men flygt straks hen til en anden by, indtil menneskesønnen kommer osv. For jeg siger jer, I skal ikke komme til ende med byerne, før menneskesønnen kommer. 
57        Also spricht er auch Matth. 23,34, dass die Gottlosen werden seine Evangelisten verjagen von einer Stadt zur andern. Also spricht auch Paulus 2 Cor 2,14: Wir seind an keinem gewissen Ort. Wenn es nu also geschicht, dass ein Christen immer von eim Ort zum andern weichen muss umbs Evangelii willen, und lassen alles, wa er ist, und was er hat, oder je ungewiss sitzt, und alle Stunde solchs wartet, so gehet es ihm recht, wie es eim Christen gehen soll.          På lignende måde siger han også i Matt 23,34, at de gudløse vil forjage evangelisterne fra den ene by til den anden. Og sådan siger også Paulus i 2 Kor 2,14 (?): Vi befinder os ikke på noget sikkert sted. Når det nu således sker, at en kristen altid må vige fra det ene sted til det andet for evangeliets skyld og forlade alt, hvad han er og hvad han har, eller hele tiden sidde hen i uvished og hver time forvente den slags, så går det ham på rette måde, så går det ham, som det må gå en kristen. 
58 Denn darumb, dass er nicht leiden will das Evangelion ihm zu nehmen oder wehren, leidet er, dass man ihm nimpt und wehret Städt, Ort, Gut, und alles was er ist und hat. Wa reimet sich nu hieher euer Fürnehmen, die ihr Städt und Ort einnehmet und behaltet, die nicht euer seind, und wöllt nicht leiden, dass man euch die nehme und wehre, sonder ihr nehmet und wehret sie ihren natürlichen Herren? Was seind mir das für Christen, die umbs Evangeliion willen Räuber, Diebe und Schälke werden, und sagen darnach, sie seind evangelisch?  For af den grund, at han ikke vil finde sig i, at man tager evangeliet fra ham eller undertrykker det, finder han sig i, at man tager by, landsby, gods og alt hvad han er og har, fra ham. Hvordan passer det nu sammen med jeres forehavende, I, som indtager og besidder byer og landsbyer, der ikke er jeres, og ikke vil finde jer i, at man tage dem fra jer og undertrykker dem, I, som i stedet indtager dem og tager dem fra deres naturlige herrer? Hvad er I mig for kristne, som for evangeliets skyld bliver røvere, tyve og forbrydere, og derefter siger, at I er evangeliske? 
59 Auf den I. Artikel.
        Ein ganze Gemeine soll Macht haben, einen Pfarrherren zu wählen und zu entsetzen. Dieser Artikel ist recht, wenn er nur auch christlich wurde fürgenummen, ohn dass die Capitel, am Rande angezeigt, nichts darzu dienen. 
Angående den første artikel.
       "Hele menigheden skal have ret til at vælge og afsætte en sognepræst". Denne artikel er retfærdig, når den blot også bliver kristeligt udført, bortset fra, at de skriftsteder, der står i marginen, ikke understøtter den. 
60 Wenn nu die Güter von der Pfarr von der Oberkeit kommen, und nicht von der Gemeine, so mag die Gemeine nicht dieselben Güter zuwenden dem, den sie erwählet, denn das wäre geraubt und genommen: sonder, will sie einen Pfarrherr haben, dass sie zuerst solchen demüthigklich bitte von der Oberkeit.  Hvis nu sognets gods kommer fra øvrigheden og ikke fra menigheden, så må menigheden ikke bruge dette gods til den, de har valgt, for det ville være at røve og at fratage. Men de må, hvis de vil have en sognepræst, først ydmygt bede om en sådan af øvrigheden. 
 
61 Will die Oberkeit nicht, so wähle sie einen eigen, und nähre denselben von ihren eigen Gütern, und lasse der Oberkeit ihre Güter, oder erlange sie mit Recht von ihn. Will aber die Oberkeit (E281) solchen ihren erwähleten und ernährten Pfarrherr nicht leiden, so lass man ihn fliehen in ein andere Stadt, und fliehe mit ihm wer da will, wie Christus lehret. Das heiss christlich und evangelisch eigen Pfarrherr wählen und haben. Wer anders thut, der handelt unchristlich, als ein Rauber und Freveler.  Vil øvrigheden ikke det, så kan de vælge deres egen og underholde ham af deres egen indkomst og lade øvrigheden beholde sit gods eller med rette få det af den. Men vil øvrigheden ikke finde sig den præst, de har valgt og underholdt, så lad ham flygte til en anden by, så kan hvem der vil flygte med ham, som Kristus lærer. Det kaldes at vælge og have sin egen sognepræst på kristelig og evangelisk måde. Den, der handler anderledes, han handler ukristeligt, som en røver og oprører. 
62 Auf den II. Artikel.
         Die Zehenten sollen dem Pfarrherr und armen Leuten ausgetheilet werden, das Ubrige behalten zu Lands Noth etc. 
Angående den anden artikel.
      "Tienden skal deles mellem sognepræsten og de fattige, det øvrige beholdes til landets behov osv". 
63 Dieser Artikel ist eitel Raub und offentliche Strauchdieberei. Denn da wöllen sie den Zehenten, der nicht ihr, sonder der Oberkeit ist, zu sich reissen, und damit machen was sie wöllen. Nicht also lieben Freunde, das heisst die Oberkeit ganz und gar abgesetzt, so ihr doch in der Vorrede bedingt, niemand das Seine zu nehmen. Wöllt ihr geben und Guts thun, so thuts von eueren Gut, wie der weise Mann spricht; denn Gott durch Esaiam sagt: Ich hasse das Opfer, das vom Raube kompt. (Es 61,8)  Denne artikel er idel rov og offentligt stratenrøveri. For her vil de rive tienden til sig, skønt den ikke er deres, men øvrighedens, og så vil de gøre med den, som de vil. Ikke således, kære venner, det betyder at afsætte øvrigheden helt og holdent, skønt I dog i jeres fortale udtrykkelig siger, at ingen skal fratages sin ejendom. Hvis I vil give almisse og gøre godt, så gør det med jeres egen ejendom, som vismanden siger; (Ordspr 3,9), for Gud siger igennem Esajas: Jeg hader det offer, der stammer fra rov. (Es 61,8) 
64        Redet ihr doch in diesem Artikel, als wäret ihr schon Herren in Landen, und hätt alle Güter der Oberkeit zu euch genommen, und wollet niemand unterthon sein noch geben.           I taler dog i denne artikel, som om I allerede var herrer i landene, og havde taget alle øvrighedens ejendom til jer og ikke ville være nogens undersåt eller give jer ind under nogens herredømme. 
65 Daran man greift, was ihr im Sinn habt. Lieben Herren, lasst ab, lasst ab, ihr werdets nicht enden. Es helfen euch nicht die Capitel der Schrift, so euer Lugenprediger und falscher Prophet an den Rand geschmieret hat, sonder seind wider euch.  Deraf kan man se, hvad jeres mening er. Kære Herrer, lad være, lad være, I kommer ikke til ende med det. De skriftsteder, som jeres løgneprædikant og jeres falske profet har smurt ud i marginen, hjælper jer ikke, de er imod jer. 
66 Auf den III. Artikel.
       Es soll kein Leibeigener sein, weil uns Christus hat alle befreiet. Was ist das? Das heisst christliche Freiheit ganz fleischlich machen. Hat nicht Abraham und ander Patriarchen und Propheten auch Leibeigen gehabt? Leset St. Paulen, was er von den Knechten, welche zu der Zeit alle leibeigen waren, lehret. 
Angående den tredie artikel.
         "Der skal ikke være nogen livegen, fordi Kristus har befriet os alle". Hvad er det? Det er at gøre den kristne frihed ganske kødelig. Havde ikke Abraham og andre patriarker og profeter livegne? Læs Skt. Paulus, hvad han lærer om slaver, som på hans tid alle var livegne. 
67 Darumb ist dieser Artikel straks wider das Evangelion und räubisch, damit ein jeglicher seinen Leib, so eigen worden ist, seinem Herren nimpt. Denn ein Leibeigener kann wohl Christen sein, und christliche Freiheit haben, gleichwie ein (E282) Gefangener oder Kranker Christen ist, und doch nicht frei ist.  Derfor er denne artikel direkte imod evangeliet; og den er røverisk, fordi enhver (livegen, der gør sig fri), fratager sin herre sin krop, der jo tilhører ham. For en livegen kan vel være kristen og have den kristne frihed, ganske som en fange eller en syg er kristen og alligevel ikke er fri. 
68 Es will dieser Artikel alle Menschen gleich machen, und aus dem geistlichen Reich Christs ein weltlich, äusserlich Reich machen; welches unmüglich ist. Denn weltlich Reich kann nicht stehen, wa nicht Ungleicheit ist in Personen, dass etliche frei sein, etliche gefangen, etliche Herren, etliche Unterthon etc.  Denne artikel vil gøre alle mennesker lige; og den vil af Kristi åndelige rige skabe et verdsligt, ydre rige; hvilket er umuligt. For et verdsligt rige kan ikke bestå, hvis der ikke er forskel på personerne, så at nogle er fri, nogle fangne, nogle herrer, andre undersåtter osv.
69 Wie St. Paulus sagt Gal 3,28, dass in Christo Herr und Knecht ein Ding sei. Davon hat mein Herr und Freund, Urban Rhegius, wohl und gnug geschrieben, da magst du weiter lesen.  Som Skt. Paulus siger Gal 3,28, at i Kristus er herre og slave det samme. Derom har min herre og ven, Urban Rhegius skrevet godt og tilstrækkeligt, dèr kan du læse videre om det. 
70 Auf die andre VIII Artikel.
     Die andern Artikel, von Freiheit des Wildprets, Vogel, Fisch, Holz, Wälde, von Diensten, Zinsen, Aufsätzen, Reisen, Todfall etc. befehl ich den Rechtverständigen. Denn mir, als eim Evangelisten, nicht gebührt, hierinnen urtheilen und richten. 
Angående de andre otte artikler.
      De andre artikler, om frihed til jagt, fugle, fisk, træ, skove, om tjenester, renter, bestemmelser, rejser, dødsfald, osv, overlader jeg til dem, der har forstand på lov og ret. For det tilkommer ikke mig, som evangelist, at dømme på dette område. 
71 Ich soll die Gewissen unterrichten und lehren, was gottliche und christliche Sachen betrifft: man hat Bücher gnug hievon in kaiserlichen Rechten. So habe ich oben gesagt, dass solche Stucke einen Christen nicht angehen; er fragt auch nicht darnach, er lasst rauben, nehmen, drucken, schinden, schaben, fressen und toben; wer da will, denn er ist ein Märterer auf Erden.  Mit opgave er at undervise og belære samvittighederne om, hvad der angår guddommelige og kristelige anliggender: man har bøger nok om kejserlig ret. Derfor har jeg ovenfor sagt, at disse artikler ikke angår en kristen; en kristen spørger ikke derefter, han lader hvem der vil, røve, fratage, undertrykke, skænde, flå, opæde og rase; for han er en martyr på jorden. 
72 Derhalben die Baurschaft hierinnen billig den christlichen Namen auch sollt mit Frieden lassen und handeln unter dem Namen, als die gerne menschlich und natürlich Recht wöllten haben, nicht als die christlich Recht suchten, welchs heisset sie in allen diesen Stucken stille stehn, leiden, und allein Gott klagen.  Derfor ville det også være rimeligt, om bønderne lod det kristelige navn være i fred og handlede under det navn, at de ville have menneskelig og naturlig ret, ikke, at de vil søge den kristelige ret, for den tilsiger dem i alle disse artikler at stå stille, at finde sig i det og alene at klage overfor Gud. 
73        Sehet, lieben Herren und Freunde, das ist mein Unterricht, so ihr von mir begehret habt in einem andern Zeddel; und bitte, wollet euer Erbietung gedenken, dass ihr euch gerne wollet mit Schrift lassen weisen.         Se, kære herrer og venner, dette er min undervisning, den, I begærede af mig i en anden pamflet. Og nu beder jeg jer om, at I vil huske på det, I sagde, at I gerne ville lade jer råde med skriftord. 
74 Wenn nu diess zu euch kompt, so schreiet nicht so bald: Der Luther heuchlet den Fürsten, er redt wider das (E283) Evangelion. Leset zuvor, und sehet meinen Grund aus der Schrift; denn es gilt euch. Ich bin entschuldiget vor Gott und der Welt.  Når nu dette kommer til jer, så vent lidt med at skrige: Luther hykler for fyrsterne, han taler imod evangeliet. Læs det først, og se på min begrundelse ud fra skriften, for det er jer, det drejer sig om. Jeg er undskyldt overfor Gud og verden. 
75 Ich kenne die falschen Propheten unter euch wohl; gehorchet ihnen nicht, sie verführen euch wahrlich. Sie meinen euer Gewissen nicht, sonder wollten gerne Galater aus euch machen, dass sie durch euch zu Gut und Ehren kämen, und darnach sampt euch in der Höllen ewigklich verdampt sein müssten.  Jeg kender de falske profeter iblandt jer ganske godt; adlyd dem ikke, de forfører jer i sandhed. De tager ikke hensyn til jeres samvittighed, men vil gerne gøre jer til galatere, så at de igennem jer kan opnå gods og ære, og derefter sammen med jer blive evig fordømt i helvede. 
76 Vermahnung beide an die Oberkeit und Baurschaft.
         Weil nun, lieben Herren, auf beiden Seiten nichts Christlichs ist, auch kein christeliche Sache zwischen euen schwebt, sonder beide, Herren und Baurschaft, umb heidnisch oder weltlich Recht und Unrecht, und umb zeitlich Gut zu thun habt, darzu auf beiden Seiten wider Gott handelt und unter seinem Zorren stehet, wie ihr gehört habt: 
Formaning til både øvrighed og bønder.
        Kære herrer! Fordi der nu på begge sider ikke findes noget kristeligt, og der heller ikke er nogen kristelig sag imellem jer, der er uafgjort, fordi I begge, herrer og bønder, har at gøre med hedensk eller verdslig ret og uret og med timeligt godt, og endelig fordi I på begge sider står imod Gud og står under hans vrede, sådan som I har hørt: 
77 so lasst euch umb Gottes willen sagen und rathen, und greift die Sachen an, wie solche Sachen anzugreifen seind, das ist, mit Recht und nit mit Gewalt noch mit Streit, auf dass ihr nicht ein unendlich Blutvergiessen anrichtet in deutschen Landen.  så lyt jer for Guds skyld til, hvad der siges, og lad jer beråde og grib sagen an, som den slags sager skal gribes an, det vil sige, med ret og ikke med magt eller med strid, for at I ikke skal anrette en uendelig blodsudgydelse i Tyskland. 
78 Denn weil ihr beides Theils unrecht seid, und darzu euch selbs noch rächen und schützen wollet, werdet ihr euch zu beiden Seiten verderben, und wird Gott einen Buben mit dem andern stäupen.  For eftersom I for begge parters vedkommende har uret og desuden stadig vil hævne og beskytte jer selv, vil I på begge sider gøre det hele værre for jer, og Gud vil bruge den ene slyngel til at slå til den anden med. 
79       Ihr Herren haben wider euch die Schrift und Geschichte, wie die Tyrannen seind gestraft, dass auch die heidnischen Poeten schreiben, wie die Tyrannen selten am trocken Tod sterben, sonder gemeinigklich erwürgt worden seind, und im Blut umbkommen.         I herrer har skriften og historien imod jer, for de viser, hvordan tyranner er blevet straffet, så at også hedenske digtere skriver om, hvordan tyrannerne sjældent led strådøden, men almindeligvis blev myrdet og omkom i blod. 
80 Weil denn gewiss ist, dass ihr tyrannisch und wüthigklich regiert, das Evangelion verbietet, und den armen Mann so schindt und drucket, habt ihr keinen Trost noch Hoffnung, denn dass ihr umbkommet, wie euer gleichen seind umbkommen.  Fordi det da er sikkert, at I regerer tyrannisk og med raseri, forbyder evangeliet og på den måde skænder og undertrykker de fattige, så har I ikke nogen trøst eller noget håb. I vil omkomme på samme måde som jeres ligemænd er omkommet. 
81 Sehet alle Künigreiche an, wie sie ein Ende haben genommen durchs Schwert, als Assyrien, Persien, Juden, Römer und so fortan, die allzumal zuletzt verderbet seind, gleichwie sie zuvor andere verderbet haben. Damit Gott beweiset, dass er Richter ist auf Erden, (E284) und kein Unrecht ungestraft lasst. Derhalben euch nichts gewissers denn gleich Urtheil auf dem Halse liegt, es geschehe jetzt oder hernach, wa ihr euch nicht bessert.  Se på alle kongeriger, hvordan det har taget ende med dem ved sværdets hjælp, Assyrien, Persien, Jødeland, Romerriget og så videre; de er alle i sidste ende gået til grunde, ganske som de tidligere har ødelagt andre. Dermed beviser Gud, at han er dommer på jorden og ikke lader nogen uret ustraffet. Derfor er der intet, der er jer sikrere, end at den samme dom ligger jer på halsen, og at det vil ske, enten nu eller senere, hvis I ikke forbedrer jer. 
82           Ihr Bauern habt auch wider euch Schrift und Erfahrung, dass nie kein Rotterei ein gut Ende genommen hat; und Gott hat allwege strenge über diesem Wort gehalten: wer das Schwert nimpt, soll durchs Schwert umbkommen. (Matth. 26,52) Weil ihr denn Unrecht thut, dass ihr euch selbs richtet und rächet, darzu den christlichen Namen unwürdiglich führet, seid ihr gewiss auch unter Gottes Zorren.           I bønder har også skrift og erfaring imod jer, for der er aldrig noget oprør, der har fået en god ende, og Gud har overalt strengt holdt sig til det ord: Den, der griber til sværd, skal omkomme ved sværd (Matt 26,52). Fordi I derfor øver uret derved, at I vil tage jer selv til rette og hævne jer selv, og desuden bærer det kristelige navn på uværdig vis, derfor er I givetvis under Guds vrede. 
83 Und wenn ihr gleich gewinnet und alle Herrschaft verderbet, wurdet ihr zuletzt doch euch selbs unter einander müssen zufleischen, wie die wüthigen Bestien. Denn weil kein Geist, sonder Fleisch und Blut unter euch regiert, wird Gott bald einen bösen Geist unter euch senden, wie er thät mit den zu Sichem und Abimelech, (Richt. 9,49. 53).  Og selv om I så vinder og får tilintetgjort ethvert styre, så ville I dog til sidst uvægerlig sønderrive hinanden som vilde dyr. For eftersom der ikke hersker nogen ånd, men kød og blod mellem jer, vil Gud snart sende en ond ånd ind iblandt jer, som han gjorde med Sikem og Abimelek. (Dom 9,49. 53) 
84 Sehet an, wie alle Rotterei zuletzt ein Ende hat genommen, als Korah, 4 Mos 16,31f. Item, Absolon, Seba, Samri, und dergleichen (2 Sam 18,9. 14 Richt 8,21) Kurzumb, beide Tyrannen und Rotten ist Gott feind. Darumb hetzt er sie aneinander, dass sie beides Theils schändlich umbkommen, und also sein Zorn und Urtheil über die Gottlosen vollbracht werde.  Se, hvordan det tilsidst tog en ende med al sammensværgelse, f. eks. Kora 4 Mos 16,3f. Og med Absalon, Seba, Samri og den slags mennesker (2 Sam 18,9. 14. Dom 8,21). Kort sagt, både tyranni og sammensværgelse er Gud imod. Derfor ophidser han dem mod hinanden, så de begge skal omkomme på forsmædelig vis, og således hans vrede og dom blive fuldbyrdet over de gudløse. 
85        Mir ist das am allerleidesten und hoch zu erbarmen, und wollts gerne mit meim Leben und Sterben abkaufen, dass auf beiden Seiten zween unüberwindliche Schaden folgen. Denn weil kein Theil mit gutem Gewissen streitet, sonder beide Theil umb das Unrecht zurhalten fichtet: so muss zum ersten folgen, dass, welche da erschlagen wurden, mit Leib und Seele ewigklich verloren seind, als die in ihren Sünden sterben ohn Reu und Gnade, im Zorren Gottes, da ist kein Hülfe noch Rath für.            Det gør mig allermest ondt, det smerter mig allermest, og jeg ville gerne sætte mit liv og min død ind på at forhindre det, det, nemlig, at der på begge sider følger to uundgåelige ulykker. For eftersom ingen part strider med god samvittighed, men begge kæmper for at opretholde uretten, så må heraf for det første følge, at de, der bliver slået ihjel, med krop og sjæl for evigt er gået fortabt, som nogle, der dør i deres synder uden anger og nåde, i Guds vrede, og mod den er der ingen hjælp og intet råd. 
86 Denn die Herren wurden darumb streiten, dass sie ihre Tyrannei und Verfolgung des Evangelii, und unrechte Beschwerunge der Armen bestätigeten und erhielten; oder je diejenigen, so solcherlei seind, helfen bestätigen und handhaben; das ist je greulich unrecht und wider Gott: wer darinnen funden wird, muss ewigklich verloren sein.  For herrerne kæmper for at de kan opretholde deres tyranni og deres forfølgelse af evangeliet og deres uretmæssige overgreb på de fattige; eller i hvert fald vil de hjælpe med til at opretholde og håndhæve den slags fyrster; det er gruelig uretfærdigt og imod Gud. Den, der bliver fundet i dette, må gå evigt fortabt. 
87 Wiederrumb, die Bauern wurden streiten, ihre Rotterei (E285) und Missbrauch des christlichen Namens zu verfechten: wellichs auch beides höchlich wider Gott ist: und wer darinn und darüber stirbt, muss auch ewigklich verloren sein, da hilft auch nichts für.  Omvendt, bønderne ville kæmpe for deres sammensværgelse og deres misbrug af det kristne navn. Hvilket også begge dele i høj grad er imod Gud. Og den, der dør deri eller af den grund, må også gå evig fortabt, det er der ikke noget at gøre ved. 
88         Der ander Schade, dass Deutschland wird verwüstet werden, und wa einmal solch Blutvergiessen angehet, wird es schwerlich aufhören, es sei denn alles verderbet. Denn es ist Streit bald angefangen; es stehet aber nit in unser Macht, aufzuhören, wenn wir wollen. Was haben euch denn nu gethon so viel unschuldiger Kinder, Weiber und alte Leute, die ihr Narren mit euch in solche Fahr ziehet, das Land voll Bluts, Raubs, Wittwe und Waisen zu machen.           Den anden ulykke er, at Tyskland bliver lagt øde, og hvis sådan en blodsudgydelse én gang først er begyndt, er den vanskelig at få til at høre op, førend alt er ødelagt. For krig kan man hurtigt begynde på; men det står ikke i vor magt, at få den til at høre op, når vi vil. Hvad har da nu så mange uskyldige børn, kvinder og gamle mennesker gjort jer, siden I narrer skal drage dem med ind i en sådan fare, og gøre landet fuld af blod, rov, enker og faderløse. 
89       O der Teufel hats trefflich böse im Sinn! so ist Gott hoch erzürnet, und dräuet uns, denselben los zu lassen, und sein Müthlin in unserm Blut und Seelen zu kühlen. Sehet euch für, lieben Herren, und seid weise, es gilt euch allen beiden.           O djævelen er rigtig ude på ondskab! Gud er også meget vred og truer med at slippe ham løs og stille sin lyst i vort blod og vore sjæle. Se jer for, kære herrer, og vær kloge, det gælder begge parter. 
90 Was hilfts euch, dass ihr euch selbs ewigklich und muthwilliglich verdampt, und darzu ein wüst und zerstöret blutig Land hinter euch euern Nachkommern lässt? so ihr der Sachen bei Zeit wohl besser rathen künnt durch Busse gegen Gott, und freundlichen Vertrag oder willigem Leiden vor den Menschen: mit Trutz und Streit werdet ihr nichts schaffen.  Hvad hjælper det jer, at I evigt og frivilligt går fortabt, og dertil efterlader jer et øde og tilintetgjort land til jeres efterkommere? Selv om I dog kunne klare tingene bedre ved i tide at gøre bod for Gud og venlig imødekommenhed og frivilig lidelse overfor mennesker. Med trods og strid fører I det ikke igennem. 
91        Darumb wäre mein treuer Rath, dass man aus dem Adel etliche Grafen und Herren, aus den Städten etliche Rathsherren erwählete, und die Sachen liesen freundlicher Weise handeln und stillen, dass ihr Herren euern steifen Muth herunter liesset, welchen ihr doch müsset zuletzt lassen, ihr wollet oder wollet nicht, und weicht ein wenig von euer Tyrannei und Unterdruckunge, dass der arme Mann auch Luft und Raum gewunne zu leben.           Derfor skal det være mit gode råd, at man ud fra adelen udvælger nogle grever og herrer, og fra byerne nogle rådsherrer, og lader tingene forhandle og afgøres på venlig måde, at I herrer gør op med jeres stejlhed, hvad I dog bliver nødt til før eller siden, hvad enten I vil eller ej, og viger noget tilbage fra jeres tyranni og undertrykkelse, så den fattige mand også kan få luft og rum til at leve. 
92 Wiederumb, die Bauren sich auch weisen liessen, und etlich Artikel, die zu viel und zu hoch greifen, ubergäben und fahren liessen, auf dass also die Sache, ob sie nicht mag in christlicher Weise gehandelt werden, dass sie doch nach menschlichen Rechten und Vertragen gestillet werde. (E286)  Omvendt skal så bønderne også lade sig råde, og lade fare nogle artikler, som griber for meget og for højt, for at sagen, om den end ikke kan forhandles på plads på kristelig måde, dog kan afgøres efter menneskelig ret og aftale. 
93       Werdet ihr solchem Rath nicht folgen, da Gott vor sei, muss ich euch zusammen lassen; ich aber bin unschuldig an euerer Seelen, Blut und Gut, ihr werdets selber tragen. Ich habs euch gesagt, dass ihr zu beiden Theilen unrecht habt, und umb Unrecht fechten.           Følger I ikke dette råd -- hvad Gud forbyde -- kan jeg ikke forhindre, at I støder sammen. Men jeg er uskyldig i jeres sjæle, blod og gods, I må selv bære det. Jeg har sagt jer det, at begge parter har uret og kæmper for uretten. 
94 Ihr Herren fechtet nicht wider Christen. Denn Christen thun euch nichts, sonder leiden alles: ihr fechtet aber wider offentliche Räuber und Schänder christlichs Namens; welchs unter ihn sterben, seind schon ewigklich verdampt.  I Herrer kæmper ikke imod kristne. For kristne gør jer ikke noget, men finder sig i alt. Nej, I kæmper mod åbenbare røvere og mod mennesker, der skænder det kristne navn. De, der dør iblandt dem, er allerede evigt fordømt. 
95 Wiederumb, ihr Bauren, ihr fechtet auch nicht wider Christen, sonder wider Tyrannen und Verfolger Gottes und der Menschen, und wider Mörder der Heiligen Christi: welche da sterben, seind auch ewigklich verdampt. Da habt ihr alle beide Theil euer gewiss Urtheil von Gott, das weiss ich fürwahr. Thut nu, was ihr wollet, so ihr ja nicht folgen wollt, euer Leib und Seele zu erhalten.  Omvendt, I bønder, I kæmper heller ikke imod kristne, men imod tyranner, og herrer, der forfølger Gud og mennesker, og imod mennesker, der myrder kristne helgener; de, der dør dèr, bliver også evigt fordømt. Dèr har I, begge parter, jeres sikre dom fra Gud, det er jeg ganske sikker på. Gør nu, hvad I vil, for at redde jeres liv og sjæl, I vil jo alligevel ikke adlyde. 
96        Ich aber will mit den Meinen Gott bitten, dass er euch beides Theils eintweder vertrage und einige; oder gnädiglich verhindere, dass nicht nach euerem Sinne hinaus gehe: wiewohl mir die schrecklichen Zeichen und Wunder, so diese Zeit her geschehen seind, einen schweren Muth machen, und sorge, Gottes Zorren sei zu stark angangen, wie er sagt im Jerem. (Ezech. 14,14): Wenn gleich Noah, Job und Daniel vor mir stünden, hätte ich doch keinen Willen an dem Volk.            Men jeg og mine, vi vil bede til Gud om, at han enten vil forsone begge parter og forene dem med hinanden; eller i sin nåde forhindre, at det kommer til at gå efter jeres mening. Selv om de skrækkelige tegn og undere, der er sket i denne tid, gør mig mismodig og får mig til at bekymres for, om ikke Guds vrede er kommet for stærkt i sving, som han siger i Jer. 15,1: Selv om Noa, Job og Daniel stod foran mig, ville jeg dog ikke have velvilje overfor dette folk. (n96
97 Wollt Gott, ihr fürchtet euch vor seinem Zorn, und bessert euch, dass doch die Plage einen Verzug und länger Aufschub gewunne. Wohlan, ich habe, als mir mein Gewissen Zeugknuss gibt, euch allen christlich und brüderlich treu gnug gerathen. Gott gebe, dass es helfe. Amen.  Gud give, at I ville blive bange for hans vrede og forbedre jer, så dog plagen blev trukket ud eller vandt en lille frist. Men, OK, jeg har, som min samvittighed bevidner mig det, troligt nok rådet jer alle kristeligt og broderligt. Gud give, det hjælper. Amen. 
98 Convertetur dolor ejus in caput ejus 
Et in verticem ipsius iniquitas ejus descendat. 

Noter:

n18:  Dette står i modsætning til det, Luther siger i skriftet mod de røveriske bander: Her hedder det, at den, der dør på øvrighedens side, skal regnes for en martyr.

n39:  TC-note: Luther betragter her Lotzer og Schappeler, der henholdsvis har udarbejdet de tolv artikler og forsynet dem med forord og skrifthenvisninger, som hørende Münzers retning til. Dette er imidlertid ikke rigtigt. Luthers beskyldninger mod Schappeler for bevidst at vildlede bønderne mangler overhovedet enhver historisk berettigelse. Min modkommentar: Så vidt jeg kan læse stedet her, hævder Luther ikke, at forfatteren til artiklerne bevidst vil vildlede bønderne; når han hævder, at der ikke desto mindre finder en vildledning sted, skyldes det uoverensstemmelsen mellem artiklerne og skriftstederne. Den uoverensstemmelse gennemgår Luther i det følgende. Så om hans påstand mangler historisk berettigelse, kan den godt have fuld skriftmæssig berettigelse.

n96:  Skriftstedet er en sammenblanding af Jer 15,1, hvor det hedder: "Herren sagde til mig: Om så Moses og Samuel stod for mit ansigt, ville jeg ikke have med dette folk at gøre; send dem bort fra mig; de skal væk", og Ez 14,14, hvor der står: "Havde disse tre mænd, Noa, Daniel og Job, levet i det land, så havde de reddet livet ved deres retfærdighed, siger Gud Herren".