Emser mod An den Adel 7

taget fra Ludwig Enders: Emser und Luther, bind 1, side 120 til

Indhold: Mod artikel 20b: #1. Mod artikel 21, om tiggerne: #4. Mod artikel 22 om de mange messer: #8. Om stiftelser og skoler: #36. Mod artikel 24: Om bøhmerne. #56.

¹ Ex eodem Articulo von den indulten freyheiten vnd gnaden etzlicher kirchen.
Luter.
     Hie horet her, das man abthon solt oder vorachten, oder ye gemein machen, aller kirchen freiheit, bullen vnd was der Bapst vorkeufft etc. Dann so er wittenberg, Hall, Venedig vnd tzuuor seinem Rom vorkeufft oder gibt, Indulta, priuilegia, ablas, gnad, vorteil, facultates, Warumb gibt ers nicht allen kirchen in gemein. (adel04#27) Fra den samme artikel om nogle kirkers tilladelser, friheder og nådesbevisninger.
Luther:
      Hertil hører, at man skulle fjerne eller foragte eller almindeliggøre alle kirkers friheder, buller, og hvad paven sælger .... For når han til Wittenberg, Halle, Venedig og først og fremmest til sit eget Rom sælger eller giver tilladelser, privilegier, aflad, nåde, fordele lejlighedsbeviser, hvorfor giver han det så ikke til alle kirker i lige grad?

²Emszer
       Warumb ist nicht Sutrium so gros als Rom, Meisters als Venedig, Kunern als Hall, Domitsch als wittenberg Lomatsch als Leyptzk, Bonn als Coln? Warumb sint dy heiligen im himel, die menschen auff erden, vnd die teuffel (121) in der hell nicht all geleicht? Vnd dieweil in gotes hand sint alle guter der welt (Mea enim inquit sunt omnia) warumb teilt er sie nicht gleich ausz, vnd gibet eynem ytzlichen souil als dem andern, Emser:
      Hvorfor er Sutium ikke så stor som Rom, Meisters som Venedig, Kunern som Halle, Domitsch som Wittenberg, Lomatsch som Leipzig, Bonn som Köln? Hvorfor er helgenerne i himlen, menneskene på jorden, og djævlene i helgede ikke allesammen lige? Og eftersom alle verdens goder er i Guds hånd (Han siger jo: Alt er mit), hvorfor fordeler han dem så ikke lige og giver enhver lige så meget som den anden?

³ O du cluger doctor sollen alle ding darumb abgethan oder veracht werden, darumb das sie nicht gleychb auszgeteilt sint So mussen wyr nicht aleyn den Bapst szonder ouch got vorachten, der es ye bas allenthalben gleych machen konde (wen er wolt) dann der Bapst. Quid igitur matula sordidissima figulo tuo improperas. O du kloge doktor, skal alle ting af den grund afskaffes eller forarges, at de ikke uddeles lige? Så måtte vi ikke alene foragte paven, men også Gud, som jo bedre var i stand til at gøre alle ting lige, end paven, hvis han altså ville. Hvorfor tillægger du din pottemager kun en snavset natpotte. (?)

⁴ Ausz dem xxi Artickel von den Betlern. [P4b]
Luter
     Es ist wol der groste nyt eyne, das alle betteley abthan wurden, in aller Christenheyt, Es solt ye niemand vnder den Christen betteln gan. (adel04#34) Fra den 21. artikel om tiggerne:
Luther:
      Det er vel én af de største nødvendigheder, at alt tiggeri bliver afskaffet i kristenheden, der er jo ingen af de kristne, der skal gå om og tigge;

⁵ Emszer.
       Diszer Artickel ist ouch mher Pickardisch dann Christenlich, Dann die Pickart haben die weisz das sie nyemand vnder inen betteln lassen, vnd wollen ye Christum tzu einem lugner machen, Der selber gesprochen, yr werdet alwegen arme leut vnder euch haben, Derhalben wiewol ein reformation bey den bettlern von noten, damit inen ouch ein masz gesatzt wurd, Noch darin dieweil Luter weder auff tzil noch masz, sonder aleyn darauff gedenckt, wie alle ding gar ab gethan wurden, Emser:
       Denne artikel er også mere pikardisk end kristelig. For pikharderne har den skik, at de ikke lader nogen blandt dem gå rundt og tigge, og vil derfor gøre Kristus til en løgner, han, der selv sagde: I vil altid have fattige mennesker iblandt jer (Matt 26,11). Skønt derfor en reformation blandt tiggerne er nødvendig, for at der også kan sætte dem et mål, [de ikke må overskride], så skal det dog ikke ske på den måde, for Luther er hverken betænkt på mål eller måde, men alene på, hvordan alt kan afskaffes.

⁶ So ist tzu besorgen er meyne disen radt, mit den armen lewten wol so getraulich als Judas do er ausz grossem mitleiden, in scriptis, sprach, man hette die kostliche salb wol vorkouffen vnd das gelt vmb gotes willen geben mogen, wiewol das oug, id est intentio, hie anderst dann bey Juda seyn mag. Derfor kan man være bange for, at han mener det ligeså troværdigt med dette råd som Judas, da han, ifølge skriften, ud af stor medlidenhed sagt, at man skal have solgt den kostbare salve og uddelt pengene for Guds skyld, (Joh 12,4) skønt hans øje, det vil sige, han hensigt, her kan være anderledes end hos Judas.

⁷ Dieweyl aber Alexius mith betteln den hymel vordint, Martinus, Elizabeth, Hedwig, vnd alle Gotes diener durch almusen geben, got beheglich worden sint, der selber durch den propheten gesprochen hat, das gleych wie das wasser, fewr, also losche (122) almusen die sund ausz, So wer es nicht gut das die Bettler gar abgethan, vnnd wurden vill gutter werck dadurch gestopfft werden, Was aber Luter hie saget von vnnoturfftigen betlern, betel orden, stationirern botschafften vnd der gleychen, lasz ich in seynem werd furtraben. Men eftersom Alexius fortjente sig himlen ved at tigge, og Martin, Elisabeth, Hedwig og alle Guds tjenere er blevet gudvelbehagelige ved at give almisse, og fordi Gud selv har sagt ved profeten, at ligesom vandet slukker ilden, sådan slukker almisser synd, så ville det ikke være godt helt at afskaffe tiggerne, og man ville derved standse mange gode gerninger. Men hvad Luther her siger om unødvendigt tigger, tiggerordener, tiggerruter, udsendinge og den slags, det lader jeg stå ved sit værd.

⁸ Ausz dem .xxij. Artickel von vil Messen,
Luter.
       Es ist ouch tzubesorgen, das die vil messen, so auff stifft vnd closter gestifft seyn, nith aleyn wenig nutz seyn, sondern grossen tzorn Gottes erwecken, Derhalben es nutzlich wer, der selben nith mhre tzustifften, sonder der der gestifften vil abthon, Seinteman man sihet, Wie sie nu als opffer vnt gute werck gehalten werden, So sie doch sacrament seyn [Qi] gleych wie der touff vnd busz, Welch nicht vor ander sonder aleyn dem der sie empfehet nutz sein, Aber nu ist es eyngerissen, das mesz vor lebendig vnd todten, werden gehalten, (adel04#40) et infra Es ist leider nu vil iar lang ein handtwerck tzeitlicher narung darausz worden. (adel04#42) Fra den 22. artikel om de mange messer.
Luther:
       Man må også frygte, at de mange messer, som er stiftet til stiftelser og klostre ikke alene kun er til ringe nytte, men også opvækker Guds vrede; derfor ville det være nyttigt, om der ikke blev oprettet flere, og om man fjernede mange af dem, der er oprettet. For man ser jo, hvordan de kun regnes for et offer og for en god gerning, skønt de dog er et sakramente, ganske som dåben og boden, der jo ikke er gavnlig for andre, men kun for dem, der modtager dem. Men nu er det blevet almindeligt, at der holdes messe for levende og døde. Og senere: Der er desværre nu mange år igennem blevet et håndværk af timelig næring ud af det,

⁹ Emszer
        Hie gedenck ich nicht tzu ortern, oder mich mit Lutern darumb eyntzulegen, ob der Messen tzu vil oder tzu wenig seyen, vnd lasz mir gefallen den rat Chrisostomi, der an eynem ort also spricht, so ein from mensch was ausz sonderlicher andacht in die kirchenn tzu dem dinst oder tzyer des hausz Gotes gestifft oder gegeben hat, sol man in, in seyner andacht nith stoeren oder betrieben vnd sagen, er hette bas gethan so er das armen lewten gegeben, Wann er aber tzuuorhin, ehe das geschehen, keme vnnd rats fragte mag mann ym wol ratten, Wo er arme durfftige lewth wust, den selbigen damit tzu helffen Hec apud Chrisostomum legisse me memini, locus modo non succurrit, Emser:
      Her har jeg ikke tænkt mig at gå ind på eller skændes med Luther om, hvorvidt der er for mange eller for få messer. Jeg nøjes med Chrysostomus' råd, der et sted skriver således: Hvis et fromt menneske i sin særlige andagt imod kirken har indstiftet eller givet noget til tjeneste eller udsmykning af Guds hus, så skal man ikke gribe ind i hans andagt eller ødelægge den og sige, at han ville have handlet bedre, hvis han havde givet det til de fattige. Men hvis han i forvejen, før dette skete, kom og spurgte om råd, så kunne man godt give ham det råd, at hvis han kendte nogle fattige mennesker, så skulle han hjælpe dem dermed. Dette kan jeg huske, at jeg har læst hos Chrysostomus, jeg kan blot ikke komme i tanke om, hvor det står.

¹⁰ Das aber Luter ausz der heiligen mesz, ein hantwerck machen, wolches er nith ausz der heiligen schrifft sonder von den pawren gelernet hat, vnd dannocht, dis hantwerck, keyn gut werck, (123) noch ouch keyn opffer seyn lassen will, sagt es sey vor nyemant nutz dann aleyn vor den der dy mesz list, gleych wie der tauff oder ander sacrament aleyn vor die, die sie empfahent, Vnnd das mann weder fur lebendig noch todten mesz halten sol, Das haben yn vorwar seine Doctores der heyligen schrifft nith gelert, sonder sein geist des er sich in all sein buchern rhomet, wie wol man den vor langem sust wol bey im gewust hat, Men at Luther gør et håndværk ud af den hellige messe, hvilket han ikke har lært af den hellige skrift, men af bønderne, og alligevel ikke vil lade dette håndværk være nogen gerning eller noget offer, og at han siger, at ingen har nytte deraf andet end den, der læser messe, ganske som dåben eller andre sakramenter alene er for dem, der modtager det, og at man hverken skal holde messe for levende eller for døde, det har i sandhed hans doktorer i den hellige skrift ikke lært ham, men hans ånd, den, han roser sig af i alle sine bøger, selv om man vel lang tid før har vidst, at den var hos ham.

¹¹ Damit aber die heilige mesz bey yren alten wirden vnd krefften vor ym bleyben mog, Szo sag ich orstlich, das sie ein selig gut werck sey, bewer das arguendo a partibus integralibus et essentialibus ad suum totum, Dann ob in der mesz sint drey wesenliche stuck, namlich beten, thormen oder consecrirn vnnd communicirn, die weyl nu Got dise ding alle drey den Aposteln beuolhen vnd geheissen (Dann von dem gebet spricht er orate ne intretis in tentationem, Vom thormen vnd communicirn, hoc faci- [Qib] te in meam commemorationem) So mussen wir sie ouch gute werck seyn lassen, oder sprechen das Got was geheyssen das bosz, oder ye nicht gut sey, Men for at den hellige messe kan få lov til for ham at forblive ved sit gamle værd og sine gamle kræfter, så siger jeg for det første, at den er en salig god gerning, det ses, når man argumenterer fra messens integrerede og væsentlige dele til dens helhed. For eftersom der i messen er tre væsentlige dele, nemlig bønnen, indvielsen eller konsekrationen og uddelingen, alle disse tre ting har Gud befalet og påbudt apostlene (for om bønnen siger han: bed, for at I ikke skal falde i fristelse, om indvielsen og uddelingen: gør dette til min ihukommelse), så må vi også lade den være en god gerning, hvis vi da ikke vil sige, at Gud har befalet noget ondt, eller at det ikke er godt.

¹² Das man es aber darumb so vorachtlich vnd schympflich ein hantwerck nennen sol, ob man gleych die hennd dartzu thon musz, die hostien heben vnd legen, creutz machen vnd ander cerimonien, das het sich Luter billich enthalten, Dann das ampt der heiligen mesz sein krafft vnd wirckung nith hat ausz disen auszwendigen tzeychen, szonder ausz der ynwendigen meynung, vorsatz vnd willen des priesters, der das ampt volbringet, in tantum quod sacerdos non habens intentionem consecrandi nihil facit. quantumcunque operetur extrinsecus. Men at man så foragteligt og skændigt skal benævne det et håndværk, det skulle Luther med rimelighed have ladet være med at sige, selv om man skal bruge hænderne til at hæve hostien og lægge den ned, til at slå kors med og til andre ceremonier. For den hellige messes embed har ikke sin kraft og virkning fra disse udvendige tegen, men fra den indvendige mening, hensigt og vilje hos præsten, som fuldfører sit embede, i den grad, at hvis præsten ikke har til hensigt at konsekrere, sker der ingenting, hvor mange udvendige gerninger han så end gør.

¹³ Derhalbenn die weyl das werck vornemlich vnnd principaliter nicht auff die hennd sonder auff das gemut vnd willen gestelt, so sol vnd mag es ouch von nyemandt ein handtwerck genent werden, dann von groben filtzen, Dann in gleychem fal, Wiewol der adel ouch die fewst brauchen, schwert kolben vnd spies, gleych so wol in die hendt nhemen muss, als der schneyder die nadel oder der schuster dye al, Noch heist man sie nicht hantwercker, noch die Ritterschaft ein hantwerck, darumb das sie mer gelegen an sterck tugeth vnnd erberkeit, des gemuts, guten retten vnd anschlegen, vornunfft vbung vnnd erfarung des (124) kriges handel, Dann an howen stechen oder schlahen mitt den feusten, das ouch ein yeder pawr wol kan. For eftersom gerningen først og fremmest og principielt ikke bygger på hænderne, men på indstillingen og viljen, så skal og kan det ikke af nogen kaldes et håndværk, det skulle da være at grove gniere (?), for på samme måde kunne man sige, at selv om adelen bruger næverne og ligesådan må tage sværd og køller og spyd i hænderne, som skræderen nålen og skomageren sylen, så kalder man dem dog ikke håndværkere, eller kalder det at være ridder et håndværk, eftersom der lægges mere vægt på styrke, dyd og ærbarhed i sindet, på gode parader og anslag, på fornuft, øvelse og erfaring i krigervæsenet end på at hugge og stikke eller slå med næverne, hvad også enhver bonde godt kan gøre.

¹⁴         Wo aber das die mesz tzu eynem hantwerck machen solt, das die prister yren enthalt oder tzeitlich narung da von haben, so musten die vom adel ouch handtwercker seyn, darumb das sie yren soldt in kriegen nhemen, wolchen ynen doch Joannes vnnd Paulus vor billich tzuerteilt haben, Darumb meyn liber Luter so bisz nith so neidisch das ein armer priester tzu weylen ein groschen kriegt vor seyn meszlesen, dann er nit ser wol darauff leben, so kan es ouch dem reychen, nith grosz geschaden, denen Christus geraten hat sie sollen ynen frund vnd vorbiter machen von dem gut der boszheit,       Men hvis man vil mene, at messen er et håndværk, som præsterne har deres indkomst og timelige næring fra, så måtte også adelsmændene være håndværkere, eftersom de tager sig betalt med sold i krigene, hvilket dog Johannes og Paulus mener, det er rimeligt at tildele dem. Derfor, kære Luther, vær ikke så misundelig på, at en fattig præst en gang imellem får en skilling for at læse messe, for lever han ikke godt deraf, så kan det heller ikke skade den rige stort. Dem har Kristus givet det råd, at de skal gøre dem til venner og forbedere ved hjælp af den uærlige mammon. (Luk 16,9).

¹⁵        So ich nu beweret hab das die mesz ein gut werck vnd kein hantwerck sey, was wollen wir dan darausz machen? Lu [Qij] ter sagt es sey nit ein opfer sonder ein testament, Vnd demnach in eynem yeden testament, von notten, beystimmung des erben, sagt er in seynem buch von der mesz, das alle Chrysten erben sein tzu disem testament vnnd derhalben all pfaffen vnd pfeffin seyn vnd mesz halten mogen alein durch den glauben on alle cerimonien, wie Christus in seiner mesz kein blaten keyn casel gesang oder gepreng gehabt, vnd das mann nicht alein auff dem altar sonder da heym, auff dem veld vnd an allen enden mesz halten mog,        Når jeg nu har påvist, at messen er en god gerning og ikke noget håndværk, hvad skal så gøre ud af den? Luther siger, at det ikke er et offer, men et testamente, og fordi det med ethvert testamente er nødvendigt med arvingens tilslutning, siger han i sin bog om messen, at alle kristne er arvinger til dette testamente, og at derfor alle er præster, mandlige og kvindelige, og må holde messe alene ved troen uden alle ceremonier, ligesom Kristus, da han indstiftede messen, ikke havde nogen blaten (?), nogen korsang eller pragt, og at man ikke alene kan holde messe ved alteret, men også derhjemme, på marken og på alle steder (?).

¹⁶ felt alszo von eynem yrtumb in den andern, Vnd kompt die sach tzu letst auff Sant Jeronymus red do er sagt vber die wort des propheten Amos visitabit dominus super altaria Betel, eiusdem .i. Das die ketzer nicht ein altar haben sonder vill altaria, Wie dann auch der prophet Oseas da von saget, Multiplicauit Ephraym altaria, super capita montium sacrificabant, et super collos accendebant thimiania, subtus quercum et populum et Therebinthum etc. Luther falder altså fra den ene vildfarelse over i den anden, og sagen kommer til sidst til at være, som Skt. Jeronymus siger, hvor han taler om profeten Amos' ord: Herren hjemsøger Betels altre, (Am 3,14), i sin kommentar kap 1: Kætterne har ikke ét, men mange altre, sådan som også profeten Hoseas siger derom: Efraim byggede mange altre, (Hos 8,11) på bjergtoppene tænder de offerild, på højene ofrer de timian, under egs og poppels og terebintes skygge. (Hos 4,13)

¹⁷ Derhalben so wil ich dis wunderberlich testament darinn Christus wider die natur oder eigenschafft eins testaments nicht alein der testator sonder ouch der Erb ist, Nos autem coheredes Christi vt Paulus inquit Ro. viij. faren lassen, vnd mit der Christenlichen kirchen vnd yren lerern sagen das die mesz ein opfer sey, Wie dann der Canon an allen orten mitbringet vnd der heylig (125) Dionysius saget, das er von seim erwirdigen Meister Sancto Paulo gehort hab das die mesz sey hostia hostiarum eyn opfer vber alle ander opfer, Derfor vil jeg lade fare dette vidunderlige testamente, hvori Kristus imod et testamentes natur eller egenskab ikke blot er testator, men også arving, for vi er Kristi medarvinger, som Paulus siger Rom 8,17, og med den kristne kirke og dens lærere sige, at messen er et offer, hvilket da også kanonnen på alle steder bevidner, og den hellige Dionysius siger, at han har hørt af sin erværdige mester Skt. Paulus, at messen er et offer over alle andre ofre.

¹⁸ So spricht der heilig Augustinus lib. xx. contra Faustum, Huius sacrificij caro et sanguis, ante aduentum Christi per victimas similitudinum, promittebatur, In passione Christi per ipsam veritatem reddebatur, post ascensionem domini per sacramentum memorie celebratur, Og sådan siger den hellige Augustin i den tyvende bog imod Faustus: Dette offers kød og blod blev før Kristi komme forjættet i offerdyrs lighed, i Kristi lidelse gengivet af sandheden selv, efter Herrens himmelfart fejret gennem mindesakramentet.

¹⁹ Das aber Lutter sagt in seinem ytzgedachten buchlin, das der prister nach dem opffer, die vngesegnete hostien mit der paten auffheb, vnd die selben opfere ehe dann das sacrament gethormet, Das geschicht nith wie er sagt von des opffers wegen das man auff den altar bringet, sonder tzu gedechtnis der orsten opfferung Christi der sich selber auff ein tag tzu dreyen malen, vnd in dreyerley weysz geopffert hat, Men når Luther i sin nysnævnte bog siger, at præsten efter offeret hæver den uvelsignede hostie med patenen og indvier dette offer før han indvier sakramentet, så er det ikke, som han siger for offerets skyld, at man bringer det op på alteret, men til minde om Kristi første offer, der på én dag har ofret sig selv tre gange og på trefoldig måde.

²⁰ Orstlich ym [Qijb] abent essen nach Judischer artt vnder dem schadten oder figur des osterlambs durch das er vor lang bedewt was, Czum andern nach dem abent essen, Christenlicher weysz, vnder der gestalt brot vnd weyns, vnnd tzum dritten sichtiglich vnd warhafftiglich an dem stammen des heyligen Creutzes, Wie wir am iungsten tag so wir wider auffstehen ouch warhafftiglich widerumb sehen werden Først i nadveren efter jødisk skik under skygge eller figuration af påskelammet, hvorigennem for lang tid siden netop han var betegnet, for det andet efter nadveren, på kristen måde, under brøds og vins skikkelse, og for det tredie synligt og sanddru på det hellige korses stamme, sådan som vi på den yderste dag, når vi igen opstår, i sandhed igen vil komme til at se det.

²¹ Vnd das ist das Ambrosius spricht in libro de septem tubis Joannis in Apocalipsi, Jam legis vmbra transiuit, Vmbra Judeis, imago nobis, veritas resurrecturis Vmbra in lege, imago in ewangelio veritas erit in iudicio, also sollen wir ouch Paulum vorstehen da er spricht .i. Cor xiij. Videmus nunc per speculum in enigmate etc. Og det er, hvad Ambrosius siger i bogen om Johannes' syv basuner i apokalypsen: Mens du læser, forsvinder skyggen, skyggen for jøderne, vort billede, opstandelsens sandhed, skyggen i loven, billede i evangeliet, der vil blive sandhed i dommen. Sådan skal vi også forstå Paulus, når han i 1 Kor 13,12 siger: Nu ser vi i et spejl, i en gåde, osv.

²² Vnd darumb haben die alten vortzeyten tzu dreyen maln in der mesz geopfert tzwey mal auff den altar tzum kyrieleyson vnd tzum offertorio, vnd tzu letzst erst die collecten tzu der kirchen oder armer lewt enthalt auszgeteilt, oder in die taffel gelegt wie ich oben articulo de festiuitatibus sanctorum ausz Paulo vnd Remigio ertzelt hab. Og derfor har de gamle i gamle dage ofret tre gange i messen, to gange på alteret til kyrieleison og til offertoriet, og til sidst først når de kollekter, der er samlet ind til kirken eller til de fattige, er uddelt eller lagt på bordet, sådan som jeg ovenfor fortalte i artiklen om de helliges festdage ud fra Paulus og Remigius. (emser09#32)

²³ Darumb so repetirt ouch der prister, In der thormung die wort vnd bit Gott den himelischen vater widerumb tzu dreyen malen (tzu gedechtnig der obgenannten dreyen opfferungen) das er dies vnbefleckte hostien annhemen wol, Darumb stehet so baldt ym Te igitur tzu (126) dreyen malen repetirt, hec dona, hec munera, hec sacra sacrificia, Darumb macht er so er ytzo thormen wil, die drey creutz vber hostien vnd kelch samptlich dicendo; Benedictam, ascriptam ratam, Deszgleychen so er das Sacrament auffgehaben vnnd wider nieder gelegt hatt, dicendo Hostiam puram, hostiam sanctam, hostiam immaculatam etc. Derfor gentager også præsten i indvielsen ordene og til beder Gud, den himmelske fader, igen tre gange (til ihukommelse af de ovennævnte tre ofringer) da han vil antage denne ubesmittede hostie. Derfor står der, så snart ordet 'te igitur' er blevet gentaget for ham tre gange: disse gaver, disse nådegaver, disse hellige ofre. Derfor gør han, når han nu vil indvi, tre kors over hostien og kalken, idet han siger: jeg velsigner dig, jeg tilskriver dig, at du er gyldig, og ligeledes, når han har hævet sakramentet og igen sat det ned på bordet, siger han: denne rene hostie, denne hellige hostie, denne ubesmittede hostie, osv.

²⁴ Wolches ye nith ein ytzlicher ley, man oder weyb thon kan sol oder mag, Vnd Christus do tzumal weder seyner muter noch den sibentzig iungern oder ymandt andern dann der tzwelffen beuolhen vnnd sie tzu pristern gemacht hat, Wie kompt dann Luter auff die torheit das er sich mher gewaltes vnderstehen wil dann Christus selber, Vnd einem ytzlichen pawren meszlesen erloubet, der doch tzu dem [Qiij] pflug vnd nicht tzu dem altar verordent ist? Et vbi non est ordo ibi perpetuus honor inhabitat. Hvilket jo ikke en hvilkensomhelst lægmand eller -kvinde kan, skal eller må gøre. Og Kristus har dengang hverken befalet det til sin mor eller til de halvfjerds disciple, men kun til de tolv, som han også gjorde til præster. Hvordan kommer da Luther på den tåbelige idé, at han vil understå sig i at have mere magt end Kristus selv og tillade enhver bonde at læse messe? Han er dog forordnet til ploven og ikke til alteret. Og hvor der ikke er orden, dèr bor den evige ære. (?)

²⁵       Es ist ouch nith war das dy heilige mesz weder vor lebend noch toden, gehalten werden mog vnd nymand nutz sey dann dem der sie helt, Dann dieweil wie Origenes sagt Homelia .vij. super leuiticum, Vnser seligmacher Christus darumb auff disse welt komen, das er sein fleisch vnd blut Got seinem himelischen vater vor vnser sund opfern wold, vnd sich wie obgemelt, tzu dreien mal vnd auff dreierlei weis geopffert hat, So haben die heyligen Apostel, dreyerley gebet in der mesz auffgesatzt, die darumb collecten genant, das aller vmbstehender (Ja aller die sich in das selb gebeth des pristers beuelhen, sie seyen wo sie wollen) gemut, begird, bit, vnd beth, durch den prister tzusamen vorsamelt, Got vortragen vnd mit Christo geopffert werden,        Det er heller ikke sandt, at den hellige messe hverken må afholdes for levende eller døde, og ikke er til nogen nytte, undtagen for den, der holder den. For eftersom, som Origenes siger i prædikenen over 3. Mos, kap 7, vor saliggører, Kristus, er kommet til denne verden af den grund, at ville ofre sig kød og blod til Gud, sin himmelske fader, for vor synd, og eftersom han også, som før sagt, har ofret sig tre gange og på tre måder, så har de hellige apostle påbudt tre slags bønner i messen, som kaldes kollekter, fordi alle de omkringståendes sind, begær, bøn og forbøn (ja, alle de menneskers sind, begær, bøn og forbøn, som befaler sig ind i præstens bøn, de kan så befinde, hvor det skal være), disse ting samles sammen ved præsten, lægges frem for Gud og ofres sammen med Kristus,

²⁶ der halben dann vortzeyten das gantze volck, vnd ytzo ausz Romischer ordnung (vnordenlich geschrey tzuuormeiden) aleyn die schuler, oder der alter dyner, tzu voryahung gemelter gebet, von wegen vnd an stadt der gantzen gemeyn sprechen Amen, das geschehe oder werd war Wie die heyligen lerer, Jeronymus Ambrosius, Remigius vber die wort Pauli Si benedixeris spiritu quis supplet locum ideote, Quomodo dicet amen super tuam benedictionem .i. cor. xiiij. vnd Augustinus in responsione ad questionem Orosij .xlix. da von geschrieben haben, Derfor var det også tidligere hele folket, men nuomstunder ifølge den romerske ordning (for at undgå uordentlig larm) kun kordrengene eller den gamle tjener, der til bekræftelse af omtalte bøn og for hele menighedens skyld og i hele menighedens sted siger amen, måtte det ske eller måtte det blive sandt, sådan som de hellige lærere, Hieronymus, Ambrosius og Remigius har skrevet om det over Paulus' ord, Hvis du velsigner i ånden og der kommer en udenforstående ind, hvordan kan han sige amen til din velsignelse (1 Kor 14,16), og sådan som Augustin har skrevet om det i sit svar på Ororius' spørgsmål, kap 49.

²⁷ Dann der prister hie nith stehet von seyner person wegen, sonder als ein diner vnd per- (127) sona publica der gantzen samlung, Vnd ist so gewisz das solich gebet nutz vnd bey Gott gehort werd vor lebend vnd todt das ouch der ketzer Vincentius wider den Augustinus schreibet, saget, die mesz helffe ouch die vnglaubigen, Darumb yn Augustinus strafft libro contra eundem, cap. xi. For præsten står her ikke på egne vegne, men som en tjener og som en offentlig person på hele menighedens vegne, og det er ganske sikkert, at den slags bøn er nyttig og høres af Gud for levende og døde, så også kætteren Vincentius, som Augustin skriver imod, siger, at messen også hjælper de vantro, hvorfor Augustin imødegår ham i sin bog imod ham, kap 11.

²⁸ Szo leszen wir von sant Vlrich vnd sant Conraden, das sie eines males tzwen schwartze vogel mit eynem yemerlichen geberd auff eynen wasser gesehen ytzo ober schwebend ytzo vndersinckend, vnnd ausz dem geist gemerckt, das es tzweyer menschen selen, weren, die do yr fegfewer leyden musten, Derhalben der ein den orsten tag ein selmesz gelesen darnach der ein vogel so bald vorsch [Qiijb] wunden, der ander den andern tag darnach, vnd seyen also beide vogel nye mher gesehen, sonder von dem gebet vnd selmesz der lieben veter yr pein entlediget worden, Wie vill schreibet diser exempel der heilig Gregorius in libro dialogorum? Ligeledes læser vi om Skt. Ulrik og Skt. Konrad, at de engang så to sorte fugle med en mærkelig adfærd på en sø, så svømmede de ovenpå, så sank de ned, og af ånden blev de klar over, at det var to menneskesjæle, som måtte lige i skærsilden på den måde. Derfor læste den ene den første dag en sjælemesse, derefter forsvandt den ene fugl straks, den anden læste en messe dagen derpå, og på den måde blev de to fugle aldrig mere set, men blev ved de kære fædres bøn og sjælemesse befriet for deres lidelse, hvor meget skriver ikke den hellige Gregorius herom i dialogbogen?

²⁹ Aber was wollen wir vil schrifft daruber, Sollen wir vnns in dem nicht billich der Christenlichen kirchenn haltenn, die es also geordent, glewbt vnnd helt, wye ich oben articulo von den selmessen ouch bestendiglich davon geschriben hab, (emser09#10) Oder wer wil die selben vorachten, vnnd Luters vngeschick vnd vngegrundt ding da vor annhemen? Wer hat ouch bey seynen tagen nith erfaren, gehort vnnd gesehen, das die so mit andacht bey der mesz gestanden den selben tag etwas schadens empfangen, oder yr schadt nicht wunderbarlich tzum besten geraten wer? Men hvad skal vi med mange skrifter derom? Er det ikke mere rimeligt, at vi i det stykke holder os til den kristne kirke, der har forordnet, tror på og regner med det, som jeg også altid har skrevet om det ovenfor i artiklen om sjælemesserne. Eller hvem vil foragte disse ting og i stedet for antage Luthers frække og ubegrundede opfattelser? Hvem har ikke også i sine levedage erfaret, hørt og set, at de, som har bivånet messen med andagt, den samme dag fik bod for deres skade, eller fik råd på underfuld vis så deres skade blev rettet?

³⁰        Das er aber saget Christus hab in seyner mesz keyn blaten, keyn casel, keyn singen noch gepreng gehabt, Damit er alle auszwendige cerimonien, kleidt, gefesz, weysz vnd geberd tadeln wil, Darab sol sich keyn Christen mensch ergern, oder die mesz darumb vorachten, Dann hette Christus alle ding selber ordinieren vnnd schicken wollen, wye sie nachmals von den Aposteln, ausz eyngebung des heyligen Geistes geordent geschickt vnnd gemacht sint, szo hette er vns den heiligen geist nicht dorffen herab schicken         Men når han siger, at Kristus i sin messe ikke havde nogen blaten (?), nogen casel, nogen sang eller prangen, så vil han bare vende sig imod alle ydre ceremonier, klæder, kalk, måder og adfærd, og derover skal ingen kristen lade sig forarge, eller han skal ikke af den grund foragte messen, for hvis Kristus selv ville have ordnet og indrette alle ting, sådan som de bagefter blev indrettet og foranstaltet af apostlene, ved indgivelse af Helligånden, så ville han ikke have behøvet at sende Helligånden ned til os.

³¹ Darumb so hat Christus die ding alle selber eingesetzt, Aber die ordnung vnd weysz dem heyligen geist gelassen, wie ehr dann tzu den iungern saget, Szo der troster der heylig geyst komen, wirdt, er euch alle ding leren vnd ein- (128) geben, Joan. xiiij. (lutems05#31) Derhalben wiewoll nicht gros daran gelegen ob dye Casel rot oder blaw grien oder gel, der kelch glesern oder kupferin, von silber oder von gold, So gehoren doch tzu der mesz ausz ordnung der heyligen Apostel, pristerliche kleid vnd gefes, die beyde sonderlich dartzu geweicht vnd geheiliget werden sollen, wie Augustinus getzeuget vber den cxiij. psalmen super versum simulachra gentium argentum et aurum, Origenes libro vndecimo super Leuiticum, Clemens in epistola ad Jacobum fratrem domini, Paschasius vnd ander Bepst vnd Bischoff da von geschriben haben, Derfor har Kristus indstiftet al ting selv, men ordningen og måden har han overladt til Helligånden, sådan som han siger til disciplene, når trøsteren, Helligånden, kommer, skal han lære og indgive jer alle ting (Johs 14,26). Selv om der derfor ikke ligger stor vægt på, om hagelen er rød eller blå, grøn eller gul, kalken af glas eller kobber, af sølv eller guld, så hører der dog med til messen, efter de hellige apostles orden, præstelige klæder og kar, der begge skal være særlig indviet og helliget dertil, sådan som Augustin bevidner i sin kommentar over den 113. salme, over verset 'hedningernes gudebilleder er sølv og guld', (Sl 115,4), Origenes i den 11. bog over 3. Mos, Clemens i brevet til Herrens broder Jacob, Paschasius og andre paver og biskopper, har skrevet derom.

³² Nicht das die ding [Q4] wie Platina vormeint, durch die Bepst orst auffgesatzt vnd einer das der ander ihens an die mesz geflickt hab. Dann wir finden bey Dionysio gleich die ordnung die man ytzo helt mit gefesz, kleidung, vnnd gebeten, Sonder szo man ym decret liset das der oder ihener, babst dis oder anders auffgesetzt, soll also vorstanden werden das er es als tzu der mesz gehorend vnd von den Aposteln dartzu vorordent, erklert hab, Das die ketzer nye gelewben haben wollen, vnd nicht alein kleidung vnd gefesz, sonder ouch die materien des sacramentes getadelt, Wie Augustinus libro heresum, heresi. lxvij. vnd Chrisostomus homelia .lxxxij. super Matheum melden von den ketzern aquarij genant, die do sagten man solt allein mit wasser vnnd nicht mit weyn meszhalten, Ikke sådan, som Platina mener, at tingene er blevet indstiftet af paverne og den ene har sammenflikket messen af noget fra den anden. For vi finder hos Dionysius ganske den samme ordning som man i dag holder fast ved, med kar, klæder, og bønner. Nej, sådan som man læser det i dekretet, at denne eller hin pave har forordnet dette eller hint, det skal forstås på den måde, at han har erklæret, at det hører med til messen og er blevet forordnet af apostlene. Det har kætterne aldrig ville tro og de har ikke blot dadlet klæder og kar, men også sakramentets materie, som Augustin siger det i kætterbogen, kap 67, og Chrysostomus fortæller i prædiken nr 82 over Matthæus, om de kættere, der kaldtes aquarier, som siger, at man skal holde messe alene med vand og ikke med vin.

³³ Darumb so nhemet mich ein wunder von Lutern das er die cerimonien, in vil gedachtem seynem buch von der mesz so gar voracht, so er doch in seym comment super Paulum ad Gal. fo. xix. selber also von ym geschriben hat, Lex ipso deo statuta Aldo Luter den cerimonien mher getzeugnis gibet, dann ich selber hette schreiben dorffen, Aber was sol ich vil sagen, dann hat der konig Balthasar Got also ertzornet, do ehr mit seynem hoffgesind vnd beyschlefferin ausz den gefessen, des tempels getruncken, das seyn reych tzu der selben stund, getzalt, gewegen, vnd geteilt worden, wie vil mher mag man sich dann vorsunden an den gefessen darinn Got gehandelt vnd gewandelt wirt? Derfor undrer jeg mig over Luther, at han så fuldstændig foragter ceremonierne i sin meget omtalte bog, når han dog i sin kommentar over Paulus' brev til Galaterne, folio 19, selv har skrevet således om den: Loven er indstiftet af Gud selv. Her giver Luther ceremonierne et større vidnesbyrd, end jeg selv ville have vovet at skrive, men hvorfor skal jeg sige mere, for hvis kong Belshassar har gjort Gud så vred, da han med sine hoffolk og maitresser drak af templets hellige kar, at hans rige i den samme stund blev optalt, vejet og delt, (Dan 5,1,30), hvor meget mere vil man da ikke forsynde sig mod de kar, hvori man omgikkes Gud?

³⁴ Darumb yr lieben frund so lasset vns nith so vormessen da von reden oder die ding so gar vorachten als Luther thut, (129) Sonder volgen wir den heiligen christenlichen lerern, Dann also spricht Origenes super numeros. Wer kan doch von allen weysen, ordnungen, cerimonien, gefessen oder kleydung rechnung geben oder yr heimlich bedewtung gnugsam auszlegen, Darumb so konden wir nith basz thon, dann wir erfullen vnd halten die ding also, Wie sie von dem grossen prister Christo vnnd seynen Jungern auffgesatzt seyn, Hec Origenes. Lad os derfor ikke, kære venner, tale så frækt om det eller foragte de hellige ting, som Luther gør, men lad os følge de hellige kristne lærere, for sådan siger Origenes i sin kommentar til 3. Mos. Hvem kan dog aflægge regnskab om alle måderne, ordningerne, ceremonierne, karrene eller klæderne, eller hvem kan udlægge deres betydning tilstrækkeligt, derfor ville vi ikke kunne gøre noget bedre end at vi opfylder og overholder tingene, sådan som de er indstiftet af den store præst, Kristus og hans disciple. Såvidt Origenes.

³⁵ So spricht Chrisostomus, Home. lxxxij. super Matheum Credamus igitur vbique deo neque contradicamus, etsi contrarium esse videa [] tur nostris cogitationibus et oculis quod dicitur, sit tamen et cogitationibus et oculis nostris principalior eius sermo hec ille. Vnd das sey auff dis mal von der mesz gesagt. Og således siger Chrysostomus, i sin prædiken nummer 82 over Matthæus: Lad os derfor tro og ikke nogetsteds modsige Gud, skønt det, der siges, synes overfor både vore tanker og vore øjne at være ham imod, for hans ord har dog forrang fremfor både vore tanker og vore øjne. Såvidt Chrysostomus. Lad dette være nok for denne gang om messen.

³⁶ Luter.
      Ich rede aber hie mit nicht von den alten stifften vnnd thumen, Wilch an tzweiffel darauff sein gestifft, das sie die weil nicht ein yeglich kind vom adel, Erbs besitzer vnd regirer sein soll, nach deutscher nation sitten, In den selben stifften mochten vorsehent werden. (adel04#43) Luther:
        Hermed taler jeg imidlertid ikke om de gamle stiftelser og katedralskoler, som uden tvivl er indstiftet, for at adelsbørn, der jo ikke alle kan blive ejere og herrer over arven, efter den tyske nations skik, kan forsørges i disse stifter,

³⁷ Emszer.
       Ich stell bey mir in kein tzweiffel, das des Adels kinder, wo sie sust tzur geistlicheit geschickt, from vnd gelert sint, von wegen der Erberkeit, Rittermessigen gethaten, vnd altem herkommen yrer Elter, billich vorgetzogen werden, Ich hab aber etwan mit dem Cardinal Raymundo hoch seliger gedechtnis ein grossen strich, teutscher Landen vnd namlich funff Ertzbischofflich vnd bey tzweintzig bischoffliche stifft vnd kirchen durchwandert, vleyssig acht geben auff die fundation antiquitet, vnd ander monimenta, vnd in keiner gelesen, das die selben alten gestifft aleyn auff den adel gestelt wie sie sich nachmaln de facto vnd nitt de iure eingedrungen, vnd ander fromer lewt kinder auszgetriben haben, Emser:
     Der er formig ingen tvivl om, at adelens børn, hvis de ellers er skikket til et gejstligt liv, er fromme og lærde, rimeligt nok bliver foretrukket, på grund af deres arvelighed, deres ridderlige gerninger og deres forældres gamle aner, men jeg har fornylig sammen med kardinal Raymund (højsalig erindring) gennemvandret en stor del af de tyske lande og især fem ærkebiskoppelige stiftelser og tyve biskoppelige stiftelser og kirker, og flittigt studeret fundatserne, stiftelsesbrevene og andre dokumenter, og jeg har i ingen af den læst, at disse gamle stiftelser alene var indrettet alene for adelen, selv om de ofte havde trængt sig ind de facto, men ikke de jure, så de havde holdt andre fromme folks børn borte.

³⁸ So weis ich ouch kein furstenthumb in tehtschen landen do des Adel kinder Erblos weren, wie Luter vorgibet, Derhalben er sich hie gar groblich mercken laszt, das er nicht ein doctor der warheit, sonder ein heuchler vnd libkoser ist, Dann wo er die warheit libet, solt er seyn (130) reformation gestracks vnd frey durch den banck hinaus gemacht, es betreff Edel oder vnedel vnd dem adel yre gebrechen ouch nicht vnder den banck gestossen haben, tzuuor aus den ihenen die den leuten in beutel blasen vnnd durch yr blackerey machen, das schier kein strasz reyn oder sicher ist, dadurch vil menschlicher gewerb vnd hendel gehempt, vnd gemeyner nutz vorhindert wirt. Og jeg kender heller ikke noget fyrstendømme i de tyske lande, hvor adelens børn bliver arveløse, sådan som Luther foregiver. Derfor mærker man her tydeligt på ham, at han ikke er doktor i sandhed, men er en hykler og snakker folk efter munden, for hvis han elsker sandheden, så skulle han med det samme have lagt sin reformation frit frem, hvad enten det havde med adel eller ikke-adel at gøre, og ikke have stukket adelens fejl under bordet, først og fremmest med hansyn til dem, som blæser folkene i pungen og i kraft af deres oseri bevirker, at næsten ingen vej er ren og sikker; derigennem bliver megen menneskelig erhverv og handel hæmmet og det almene vel forhindret.

³⁹         Wo ich ouch als ein freyer schreyber die lauter warheit mit vrloub bekennen soll, so ist die Geystlicheit vor tzeyten vil bas gestanden, Do man in den stifften nicht angesehen [Ri] hat wer edel oder vnedel (Deus enim non respicit personam hominis) sonder wer gelert, geistlich vnd from wer, Vnd haben die Thumhern doselbest yr metten vnd ander getzeyten selber gesungen, nith auff chorales gestelt wie Lutter hie clagt (adel04#44), oder so sie die presentz erschnapt sich wider ausz gedrehet, vnd in die kirchen gleych wie ein hund in die kuchen komen,         Hvis jeg nu også som fri skribent med forlov skulle bekende den hele sandhed, så stod det i tidligere tider meget bedre til med gejstligheden. Dengang så man i stifterne ikke hen til, hvem der var adelig eller ikke-adelig (For hos Gud er der nemlig ikke personsanseelse), men til, hvem der var lærd, åndelig og from. Og dengang sang domherrerne selv deres messer og andre tidesange, de var ikke indstillet på koralsange, som Luther her klager over det, eller på, så snart de havde snappet gaven, igen at se at komme ud, og altså opførte sig i kirken som en hund i et køkken.

⁴⁰ Ouch haben die prelaten selbs geprediget, gemeinen tisch gehalten, des nachts beyeinander geschlaffen, vnd den leyen ein gut exempel vorgetragen, Man hat ouch die yhenigen die ausz der geistlichen tzucht schreyten wollen, dester bas straffen vnd betzwingen mogen. Også var det sådan, at prælaterne selv prædikede, holdt fælles bord, sov hos hinanden om natten, og foregik lægfolk med et godt eksempel. Man kunne også derved meget bedre straffe og tvinge dem, der ville falde ud af den gejstligt tugt.

⁴¹        Aber nu vorlassen sie sich auff yre macht vnd grosse geschlecht, wollen weder den Bischoufen, Bropst oder Dechant gehorsam sein noch die geistlichen tzucht vber sie regiren, oder sich an einer thumerey benugen lassen, die doch ann etzlichen orten wol yr drey erneren mocht,         Men nu forlader de sig på deres magt og fornemme herkomst, vil hverken være lydig imod biskop, provst eller dekan, eller lade den gejstlige tugt herske over sig; ejheller vil de lade sig nøje med et bispedømme, skønt det dog mange steder kan ernære tre af deres slags.

⁴² Das redt ich von dem grossen hauffen, Dann ich weisz wol das daneben vil treffenlicher gelerter vnnd Gots forchtiger edellewt in stifften hin vnd wider, vnd vortzeiten ouch gewest, die billich tzwifaltiger ern werd sint, Darumb das yr tuget vnd erberkeit erblich vnd altherkomen ist die sich diser redt vngetzweifelt nith annhemen werden, Dann wie Jeronymus sagt, so man in eyner gemeyn von laster oder miszbrauch redet, nhemet sich des keiner an, Dann der sich selber schuldig weisz, (131) Dette siger jeg om folkene i almindelighed. For jeg véd godt, at der mange steder er fortræffelige lærde og gudfrygtige adelsmænd i stifterne; det har der også været i tidligere tider, som man med rimelighed kan ære dobbelt, eftersom deres dyd og ærbarhed stammer fra deres byrd og er af gammelt blod, og de vil uden tvivl ikke lade sig mærke med denne tale, for, som Hieronymus siger, når man i en menighed taler om laster og misbrug, så er det kun dem, der selv véd, at de er skyldige, der tager det til sig.

⁴³ Ausz dem .xxiij. Artickel von Bruderschafften,
Luter:
Die Bruderschafften, item ablas, ablas brieff, butter brieff, mesz brieff, dispensation vnd was des dinges gleych ist, nur alles erseufft vnd vmb bracht, dann es ist nichtzit gutes. (adel04#48) Af den 23. artikel om broderskaberne:
Luther:
       Broderskaberne, afladen, afladsbrevene, smørbrevene, messebrevene, dispensationerne og hvad der er af lignende ting, skulle altsammen druknes og ombringes, der er intet godt deri.

⁴⁴ Emszer:
      Es wer wol billich, die weil wir all ein vater ym hymel anbeten, das wir ein ander all, als bruder, bruderlichen libten, furderten, vnd vor ein andern betten, Dieweyl aber wie ich oben vil maln geklaget, bruderliche lieb ouch bei [Rib] denen, die sich ausz yr profession vnd regel bruder nennen, erloschen, vnd der lewt so bald mit dem glocken klang vorgessen wirt, was kan dann geschaden das sich ein handtwerck oder ein ander heuflein yn eyner stadt tzusamen schlahen, vnd damit ynen ouch was guts nach gethan werd, ynen selber hie vnd dort ewiglich tzu fromen vnnd seligkeit leibs vnd der selen, Szo doch Bepst vnd keiser solich vorbruderung vnd collegia intuitu et fauore religionis instituta nachgelassen, gefreyet vnd bestetiget haben, Emser:
       Det ville vel være rimeligt, eftersom vi alle tilbeder én fader i himlen, at vi alle elskede og omgikkes hinanden broderligt, som brødre, og bad for hinanden. Men fordi den broderlige kærlighed, som jeg ovenfor mange gange har beklaget, også hos dem, der af deres profession og regel kalder sig brødre, er aftaget, og overfor mennesker bliver glemt lige så hurtigt som klokkens klang, hvad kan det da skade, at et håndværk eller en anden gruppe mennesker i en by slår sig sammen og der på den måde dog i det mindste gøres noget godt imod dem selv her og evigt hist, til fremme og salighed for legeme og sjæl, når dog pave og kejser har tilladt, opfordret og anerkendt oprettelsen af den slags broderskaber og sammenslutninger, der er indstiftet til fromhedens fremme.

⁴⁵        Vnd ob sie nu gleich des iars ein mal collation mit einander halten essen trincken vnd frolich seyn, tzimlicher weis, so sint soliche collation, symposia oder conuiuia publica, so sie selten vnd mit vornunfft geschehen, von den alten weisen Platone, Aristotele, Xenophonte, Plutarcho vnd andern nicht gescholten szonder mher gelobet worden, dann man auff den selbigen wolleben (so das gemut von getrenck erhitziget wirt) aller best ein ieden erkennen, vil fruntschaft vnd sachen auszrichten kan.         Og selv om de så en gang om året holder fest med hinanden og spiser, drikker og er glade, på sømmelig vis, så er sådanne fester, symposier eller offentlige gilder, når de kun sker en gang imellem og afholdes med fornuft, ikke fordømt af de gamle vismænd, Platon, Aristoteles, Xenofon, Plutark og andre, men snarere blevet rost, fordi man ved sådanne fester (når sindet er blevet ophedet af drikkevarerne) allerbedst kan lære enhver at kende, og oprette megen venskab og afgøre mange sager.

⁴⁶        Dieweil ouch die Christenlichen lerer sagen, das frome andachtige hertzen die eins guten gewissen seyn, ouch do schuld forchten, (Bonarum mentium est culpam timere vbi nulla reperitur.) doe kein schuld gefunden wirdt, so kan nichtzit geschaden, das ein frum mensch tzu rechtfertigung seyner gewissen, ablasz buter oder beychbriff tzu ym loset, (132) damit dannocht der Christenlichen kirchen gebrauch oder alt herkomen (Dan an vil tagen, buter milch vnd anders speis mer ausz gewonheit der Land dann durch gesatz der kirchen vorbotten) nicht so gar voracht, odder vns bey Got vor eyn freuel auffgenomen werd.        Eftersom også de kristne lærere siger, at fromme andægtige hjerter, som er af god samvittighed, også frygter skyld dèr, hvor der ikke findes nogen skyld (I marginen: Det hører fromme sind til at frygte skyld, hvor der ingen skyld findes), så kan det ikke skade, at et fromt menneske til beroligelse for sin samvittighed løser afladsbrev, smørbrev eller bodsbrev, hvorved jo trods alt den kristne kirkes brug eller gamle traditioner ikke ganske foragtes (For på mange dage er smør, mælk og andre ting forbudt, mere ved landets tradition end ved kirkens fastsættelse), eller det hos Gud bliver opfattet som en frækhed af os.

⁴⁷ Aber Luter ist cluger dann Bepst keyser, die alten weisen, vnd alle Christenliche lerer, Ja vormessener vnd vnuorschempter, dann alle ketzer oder teuffel selber, das er alle Christenliche weis vnd ordnung der kirchen gar tilcken vnd erseuffen will, Die doch wie Christus selber gesprochen hat, die pforten der hellen nicht tilckenn noch vbermogen werden. Men Luther er klogere end paver, kejsere, de gamle vismænd og alle de kristne lærere, ja, han er frækkere og mere uforskammet end selv alle kættere og djævle, så han ganske vil ødelægge og drukne alle kristne måder og kirkelige ordninger, skønt dog, som Kristus selv har sagt, Helvedes porte ikke skal ødelægge den eller få magt over den.

⁴⁸ Ausz dem xxiij. Artickel von gelubden abnhemen.
Luter.
       Horest du es Bapst, nicht der allerheyligest, szonder der aller sundigest, das Got deinen stul von humel auffs schieist tzerstor, vnd in abgrund der hell senck, wer hat dyr gewalth geben etc. (adel04#52) Fra den 23. artikel om ophævelse af løfter.
Luther:
       Hører du det, pave, du, der ikke er den allerhelligste, men den allersyndigste, at Gud med det første vil ødelægge din stol fra himlen og sænke den i helvedes dyb! Hvem har givet dig magt osv.

⁴⁹ Emszer.
       Wolche oren konnen disse wort horen on vorletzung? wolchen fromen Christen menschen solt nicht tzu hertzen gehen disser graussam schmach vnd lesterung des Stathalters christi? Wolches gelid wolt nicht ein mitleiden haben, mit seynem heupt? Oder kan Luter dem vbergebenedeyeten namen Jesu keyn ander Ehr an legen, dann yn tzu solicher lesterung an allen blettern oben an setzen? Ist das Christenlich? Ist das Ewangelisch? Ist das ein reformation oder deformation? Emser:
       Hvilke ører kan høre disse ord uden at tage skade? Hvilke fromme kristne mennesker vil denne grusomme forsmædelse og bespottelse af Kristi statholder ikke gå til hjerte? Hvilket lem vil ikke have medlidenhed med sit hoved? Eller kan Luther ikke give det højvelsignede navn Jesus anden ære end at sætte det foroven på alle sider med den slags bespottelse? Er det kristeligt? Er det evangelisk? Er det en reformation eller en deformation?

⁵⁰ O himel, O erdt, o du vorfluchte hel, bist du nu so vol worden, das du disen ketzer vnd des obersten Pristers lesterer nith herbergen kanst. Jha du hast rhaumes genug, du wilt yn aber nith aleyn haben, er mus dir noch als eyn heuptman ein gantz heer vnder des teuffels baner tzu furen, Vnd den schaden den dir Christus gethan wider erstatten. O himmel, o jord, o du forbandede helvede, er du nu blevet så fuld, at du ikke kan give bolig til denne kætter og bespotter af ypperstepræsten? Jo, du har rum nok, men du vil ikke have kun ham, han skal endnu som høvding for en hel skare føre dem til dig under djævelens banner, og den skade, Kristus forvoldte dig, skal han igen gøre god.

⁵¹ c       Das yr aber wissen mogen, O yr werden teutschen. warumb Lutter den Bapst vnnd den bepstlichen stul so (133) grausam hie vorfluch vnd vormaledey, so ist es vmb der gelubd willen, Die Luter vor selber, gesprochen, man solt se ouch bey den geistlichen auffheben vnd yederman frey lassen, vnd ytzo schilt er den bapst das er mit etzlichen konigen dispensirt, eyd vnnd gelubdt aufflosst.         Men for at I kan vide, o I værdige tyskere, hvorfor Luther her bespotter og forbander paven og den pavelige stol så grusomt, så er det for løfternes skyld. Om dem har Luther selv sagt, at man også for de gejstlige skulle ophæve dem og lade det være frit for enhver, og derfor skælder han paven ud for, at han dispenserer nogle konger og opløser deres eder og løfter.

⁵² So doch Cristus tzu Petro gesprochen hat nith aleyn alles das du bindest, sonder ouch alles das du aufflosest auff erden sol ouch ym himel gebunden vnd geloszt sein. Was dorffen wir weyter schrift, so wir die wort Christi vor vns haben? Was hette Jepte darumb gegeben, das solicher gewalt tzu seynen tzeyten auf erden gewest, do er ym krieg gelobet, wo er ob leg, wolt er so er heym kem opfern wer ym von orsten begegnete, vnnd ym sein einige tochter orstlich entgegen lieff? Judicum .xi. Jamen, Kristus har dog sagt til Peter, at ikke alene alt, hvad du binder, men også alt, hvad du løser på jorden, skal være bundet og løst i himlen. Hvad skal vi med flere skriftsteder, når vi har Kristi ord for os? Hvad ville Jefta ikke have givet for at der på hans tid havde været en sådan magt på jorden, han, som i krigen havde aflagt løfte om -- og det var han bundet af -- at den, der først mødte ham, når han kom hjem, ville han ofre, og så løb hans egen datter ham i møde? (Dom 11,30-39).

⁵³ Wie vil besser wer Herodi vnd seyner armen seel gewest, das [Rijb] er ym den vntzymlichen eyd abnhemen lassen, dann das er yn gehalten hat. Oder meynt Luter das die Christenlichen lerer so von eyden vnd gelubden geschriben haben al Narren gewest, vnd er aleyn clug sey? Meynt er das er aleyn ein Christen sey, das er alles das vor Vnchristenlich helt das die Bepst geschriben oder gethan haben? Hvor meget bedre ville det ikke have været for Herodes og hans arme sjæl, hvis han havde ladet sig fratage sin usømmelige ed, end hvis han holdt den. Eller mener Luther, at de kristne lærere, der har skrevet om eder og løfter, alle var narrer, og at han alene er klog? Mener han, at han alene er kristen, når han regner alt det, som paverne har skrevet og gjort, for ukristeligt?

⁵⁴ Hat er nicht gelesen bey Jeronymo in libro annotationum . Nemo tam stultus est quam qui se solum Christi esse gloriatur? Hat er nicht gelesen bey Chrisostomo home. xxiij. super Matheum, Qui non est ex Deo nullius sacerdotium ex Deo esse putat? Hat er nith gelesen bey Paulo Ro. xiiij. Tu autem quid iudicas aut quare spernis fratrem tuum. Har han ikke læst hos Hieronymus i bogen om annotationerne: Der er ingen, der er dummere end den, der roser sig af, at han alene tilhører Kristus? Har han ikke læst hos Chrysostomus, den 23. prædiken over Matthæus: Den, der ikke er af Gud, mener, at ingens præstedømme er af Gud? Har han ikke læst hos Paulus i Rom 14,10: Men du, hvorfor dømmer du eller hvorfor foragter du din broder?

⁵⁵ So wir nu vnsern nechsten vnd bruder nicht vorschmehen noch richten sollen, wie vil weniger vnser oberstes heupt? Zu dem allen, wie kan Luter wissen ob Got keyser Sigmunden, Maximiliano, oder andern (von denen er hie saget) von wegen der dispensation, das sie ynenn yre gelubd oder ayd den Stathalter gotes haben auffloszen lassen, oder vmb ander vrsach, vnd fulleicht vmb vnser sund willenn, was wyderwertigs tzugefugt hab? Dieweyl geschriben stehet cor Regis in manu domini est. prouerbium xxi. Wie ein guter Christ aber Luter sey vnd ob er es mit der christenlichen kirchen oder iren veinden halt, wirt sich ausz nach volgenden artickel wol erfinden. (134) Når vi nu ikke må smæde eller dømme vor broder, hvor meget mindre så vort overhoved? Og oveni alt dette, hvordan kan Luther vide, om ikke Gud har tilføjet kejser Sigismund, Maximilian eller en anden af dem, han her omtaler, nogen modgang på grund af den dispensation, hvormed de har ladet Guds statholder opløse deres løfte eller ed, eller på grund af noget andet, og måske på grund af vores synd? For der står jo skrevet: Kongens hjerte er i Herrens hånd (Ordspr 21,1). Men hvor god en kristen Luther er, og om han holder med den kristne kirke eller med dens fjender, det vil vi finde ud af ud fra den følgende artikel.

⁵⁶ Ausz dem xxiiij. Artickel.
Von den Böhem.
Luter.
      Es ist hoch tzeyt, das wyr ouch ein mal ernstlich vnd mit warheyt, der Böhem sach fornhemen sie mit vns, vnd uns mith ynen tzuuoreynigen. (adel04#59) Fra den 24. artikel.
Om bøhmerne.
Luther:
       Det er på høje tid, at vi også for en gangs skyld for alvor og i sandheden tager os af bøhmernes sag, kommer til enighed, de med os, og vi med dem,

⁵⁷ Emszer.
       Was sagest du lugenhafftiger Doctor von warheit oder von enigkeit so doch alles das du in dissem artickel furtragest, auff ketzerey lugen vnd tzwitracht, mer dann auff warheit oder eintracht gestelt ist? Ja wan dich der teuffel nith ins spil gefurt, szo hetten sich vngetzweyffelt die Bohem mit der Christenlichen kirchen vnd dem Romischen stuel, [Riij] vor tzweyen oder dreyen Jaren wol vortragen, Dann mir souil bewust (hab es ouch gelesen) das von etzlichen gots forchtigen leuten geistlichen vnnd weltlichen Teutschen vnd Bohemen, bereyt ein antzal Artickel begriffen war, wie vnd wolcher gestalt sie wider tzu yrer muter der Christenlichen kirchen, vnnd als das vorloren schaff wider in den schaffstal Christi komen solten. Emser:
     Hvad er det, du siger, du løgnagtige doktor, om sandhed og enighed, når dog alt, hvad du fremføre i denne artikel, mere er indstillet på kætteri, løgn og uenighed, end på sandhed eller enighed? Ja, hvis ikke djævelen brugte dig i sit spil, så ville uden tvivl bøhmerne vel for to eller tre år siden have forligt sig med den kristne kirke og den romerske stol. For så meget véd jeg (jeg har også læst om det) at der af nogle gudfrygtige folk, gejstlige og verdslige tyskere og bøhmer, allerede var blevet opsat et antal artikler om, hvordan og på hvilken måde de igen kunne komme tilbage til deres moder, den kristne kirke, og som det fortabte får igen komme ind i Kristi fårefold.

⁵⁸ Wolche artickel, meins vornhemens, ynen beyderseyt wol antzunhemen gewest, vnd die sach on allen tzweyuel ein vorgang gewunnen, wo du mit deyner falschen ler vnd mutigen geist, sie nicht von nawen mutig vnd widerspennig gemacht hettest, Disse artikler ville efter min mening begge sider nok have antaget og sagen uden al tvivl vundet fremgang, hvis ikke du med din falske lære og opblæste ånd påny havde gjort dem frække og modvillige.

⁵⁹       Das yr aber merckt, sehet, vnnd greyfft, O yr werden teutschen, wie sich Lutters Rat tzur warheit fridt vnnd eintracht schick oder reyme. szo wil ich euch seynn eygenn wort vorlegen.         Men for at I kan mærke, se og begribe, I kære tyskere, hvordan Luthers råd skikkker sig efter eller rimer sig med sandhed, fred og enighed, så vil jeg forelægge jer hans egne ord.

⁶⁰ Luter
       Czum orsten mussen wir, warlich, die warheit bekennen, vnd vnser rechtfertigen lassen, den Bohemen etwas tzugeben, Nemlich das Joannes Husz und Jeronymus von Prag, tzu Costentz wider bepstliche, christlich, keyserlich, geleyt vnd eyd, sein vorprant, damit wider Gotes gebot geschenen, (adel04#60) Luther:
        For det første må vi i sandhed bekende sandheden og ophøre med at retfærdiggøre os og indrømme bøhmerne noget, nemlig, da Johannes Huss og Hieronymus fra Prag, blev brændt i Konstanz imod et paveligt, kristeligt, kejserligt lejde og ed, og dermed skete det imod Guds bud,

⁶¹ et infra, vnd ich mags frowlich glouben, das die nichtzit gutes gericht, noch redlich vordampt haben, Die durch yren treulosen handel Christenlich geleyt vnd (135) Gotes gebot vbertretten, om tzweyuel mher vom bosen geist denn vom heyligen geist besessen gewesen sein, (adel04#62) Et infra, Es hat sie der teuffel toll vnd thoricht gemacht, das sie nith haben gesehen, was sie geredt oder gethan haben, (adel04#66) Og senere: jeg vil raskvæk tro, at de mennesker, der hverken har fundet noget godt hos ham eller ærlig fordømt ham, men gennem deres troløse adfærd overtrådt et kristeligt lejde og Guds bud, uden tvivl har været mere besat af den onde ånd end af den hellige ånd. Senere igen: Det er djævelen, der har gjort dem vilde og tåbelige, så de ikke har indset, hvad de har sagt og gjort.

⁶² Emszer
       Hie gyb ich eynem yeden der vorstand oder vornunfft hat, tzu ermessen, ob sich dise wort mher tzihen tzu einigkeit oder tzu vneinikeit, Vnd ob nit Luter mit diesen worten Die Bohemen auff die Teutschen hetz, sie in yrem yrthumb sterck, vnd ein alt erloschen fewr mit seiner teufelischen Busonen, der er sich ym anfang geromet hat, (adel01#21) widerumb auff blosz, Darumb sol wol dem Bock hie nyemant vor vbel haben, ob er den styer vor die sturnen stossen wirt, Dann die Christenliche warheit, die Luter ym mund vnd nith ym hertzen [Riijb] hat, solichs eruordert, Emser:
      Her overlader jeg det til enhver, der har forstand og fornuft, at finde ud af, om disse ord mere fører til enighed eller til uenighed, og om ikke Luther med disse ord ophidser bøhmerne mod tyskerne, bestyrker dem i deres vildfarelse, og igen får en gammel uddøende ild til at blusse op med sine basuner, som han pralede af i begyndelsen. Derfor skal bukken her ikke tage nogen det ilde op, hvis han vil støde studen for panden, for den kristne sandhed, som Luther fører i munden og ikke i hjertet, har krævet dette.

⁶³        Orstlich, wiewol das gemelte Concilium tzu Costnitz, in Teutschen landen gehalten worden, Szo haben doch die teutschen in dem selben concilio weder wider die Bohemen noch sust ichtzit vor sich selber gehandelt oder vorgenomen, dann was das gemeyn concilium ausz allen Christenlichen landen, getzungen, vnd volckern, vorsamelt, mit anruffung des heiligen geistes geratschlaget, beschlossen, vnd voltzogen haben,         For det første: Skønt omtalte koncil i Konstanz blev afholdt i Tyskland, så har dog tyskerne hverken på dette koncil eller ellers handlet eller foretaget sig noget på egen hånd, men kun gjort, hvad det almindelige koncil, forsamlet fra alle kristne lande, tungemål og folk under påberåbelse af Helligånden har rådslået, besluttet og gennemført.

⁶⁴ Warumb sollen dann wir Teutschen den bohemen tzu lieb alle Christenliche nation vnnd souil fromer hochloblicher Bapst, bischoff, konig, vnd fursten straffen, vnd orst nach yrem tod auff sie bekennen, das sie Hussen vnnd Jeronymo von Prag vnrecht gethan haben? Sollen wir nith billicher die todten ruhen lassen, vnd vns tzu ynen vormuten, als tzu fromen christenlichen lewten, das sie nichtzit vngepurlich vorgenomen oder gehandelt haben? Hvorfor skulle da vi tyskere for at indynde os hos bøhmerne anklage alle kristne nationer og så mange fromme, højst rosværdige paver, biskopper, konger og fyrster, og først efter deres død bekende om dem, at de har gjort Huss og Jeronymus fra Prag uret? Var det ikke mere rimeligt, om vi lod de døde hvile, og om dem formodede, som om fromme, kristne mennesker, da de ikke har foretaget sig noget utilbørligt eller handlet utilbørligt?

⁶⁵        Czum andern des geleits halben hat es die gestalt. Das concilium hat den tzweyen vorgenanten ketzern keyn geleit geben anderst dann tzu recht, vnd so sie recht erleyden konden. Wol mag aber sein, Das ynen keiser Sigmond, hochseliger gedechtnis ein frey sicher geleit vor gewalt vnd vor recht, tzugeschriben hab, Der halben sein keiserlich maiestat, do er gehort das sie vordampt vnd vorbrent werden solten, ser erschrocken vnd betriebt worden, (136)         For det andet, hvad lejdet angår, har det sig på følgende måde. Koncilet har ikke givet de to omtalte kættere noget lejde andet end, hvad ret er, og på den måde, at der kunne ske dem deres ret. Men det kan godt være, at kejser Sigismund, højsalig ihukommelse, har tilskrevet dem et frit, sikkert lejde fra magtudøvelse og ret. Og derfor blev hans kejserlige majestæt, da han hørte, at de skulle fordømmes og brændes, meget forskrækket og bedrøvet,

⁶⁶ Do hat ym das gantze concilium vorgehalten vnnd angetzeigt. wolcher gestalt Constantinus Marcianus vnd ander von den ich yn dem ersten teil des buchs geschriben, etwan bey den concilien gewest, vnd das ein Romischer keyser nith vber, sonder vnder eynem Concilio wer, vnd derhalben, seyn geleyt das concilium nicht binden solt, noch ein concilium vorpflucht das tzu halten, tzu nachteil vnd schaden der gantzen christenlichen kirchen, Da foreholdt og påpegede hele koncilet for ham, hvilken stilling Konstantius Marcianus og andre, om hvilke jeg har skrevet i bogens første del, indtog overfor koncilerne, og de foreholdt ham, at en romersk kejser ikke står over, men under et koncil, og at derfor hans lejde ikke skulle binde koncilet, eller kunne forpligte et koncil til at holde det, til hele den kristne kirkes ulempe og skade.

⁶⁷ Also schreibet von ym Antonius ein man von grosser kunst, vnd heiligen leben Par. iij. Ti. xxij. cap. vi. quem secutus est Nauclerus prepositus Tubingensis homo integerrime fidei. Vnnd ist das die vrsach das Luter oben (articulo von erhebung der heiligen), ge- [R4] melten, Antonium vnd sein erhebung also getadelt, hat, (adel04#24) Sådan skriver om ham Antonius, en mand af stor kunst og af et helligt liv (i Par. 3. Ti. 12, kapitel 6): Ham fulgte provst Nauclerus fra Türingen, en mand af den mest helstøbte tro. Og det er grunden til, at Luther ovenfor (i artiklen om ophøjelse til helgen) har dadlet omtalte Antonius og hans ophøjelse.

⁶⁸ Darumb so wil ich noch ein glaubwirdigen getzeugen vorstellen, des ler vnd leben bey meniglich vor heylig gehalten namlich den christenlichen man Gersonem. Der keyser Sigmonden des getzeugnis gibet, das er sich als ein christenlicher keyszer nach den fuesztritten seyner vorfaren, vnnd tzu eynem ewigen exempel der nachkomenden Romischen Keyszern, gemeltem Concilio andechtiglich vnderworffen, vnnd geuolget hab, Wolches ytzgenantem Gersoni des Konigs von Franckreich Botschafft vnnd Cantzler szo wolgefallen, das ym vor frouden die ougenn vbergangen sint, wie er selber von ym betzeuget, in tractatu de Viagio regis Romanorum littera. E iij, vnd an andern stellen, Derfor vil jeg fremføre endnu et troværdigt vidne, hvis lære og liv almindeligvis regnes for helligt, nemlig den kristne mand, Gerson. Kejser Sigismund aflægger det vidnesbyrd, at han som en kristen kejser er gået i sine forfædres fodspor og blevet et evigt eksempel for de efterfølgende romerske kejsere, og andægtigt har underkastet sig koncilet og efterfulgt det. Det vidnesbyrd tiltalte i den grad Gerson, kongen af Frankrigs udsending og kansler, at øjnene løb over på ham af glæde, sådan som han selv beretter om det, i traktaten om Viagius, romernes konge, brevene E 3, og andre steder.

⁶⁹ Dieweil dann wie Christus saget, in tzweyer oder dreyer getzeugen mund, ein yede warheyt stehen soll, So sollen wyr dissen tzweyen oder dreyen hochgelarten vnd glaubwirdigen menner, den nyemant kein tadel geben mag, ye billich gelouben, vnnd nicht bekennen das den gemelten ketzern vnrecht geschehen sey, Sonder das Luter, gemelt concilium schandtlich vnd lesterlich angelogen hab, das sie die selben wider Christenlichen geleyt got ehr vnd recht vorbrant, oder das (wie er vnd seyn iunger sagen) tzu Basel vnd tzu Costnitz (Do souil frumer Fursten vnd Herren Geystlich vnd weltlich, in got vorsamelt) nichtzit dann ein hauff buben beyeinander gewest, der wort sie sich billich enthalten haben solten die weil sie doch wissen, quod cum mortuis non nisi larue pugnant. (137) Derfor, eftersom Kristus siger, at enhver sandhed skal bestå på to eller tre vidners udsagn, så skal vi jo med rimelighed tro disse to eller tre højlærde og troværdige mænd, som ingen kan dadle, og ikke bekende, at der skete de omtalte kættere uret, men at Luther på skændig og bespottelig måde har påløjet koncilet, at de har brændt disse to imod et kristeligt lejde og imod Guds ære og ret, eller at der, som han selv og hans disciple siger, i Basel og i Konstanz, hvor så mange fromme fyrster og herrer, gejstlige og verdslige, var forsamlet i Gud, ikke var forsamlet andet end en samling slyngler; det ord kunne de rimeligt have udeladt, eftersom de dog vel véd, at det kun er masker, der kæmper mod de døde.

⁷⁰        Zum dritten, das Luter furter sagt, Wenn es ein kunst wer mit feur ketzer tzu vberwinden, so weren die hencker die gelertisten doctores auff erden, etc. (adel04#67) Ists wol war das man die ketzer vor tzeiten, nicht so leichtlich gebrant, dann man yr bucher vnd schrifften sust wol dempfen, vnd die selben bucher ausz langsamkeyt der schreyber nicht so weit auszkomen haben mogen, Dartzu so was (war?) das Christenlich volck noch so hitzig vnd vhest ym glouben, das sie nichtzit bey ynen schaffen mochten, Vnd nye keyn ketzerey weiter auszgebreit worden dann Arrij darumb das man sie, wie ich oben da von geschriben hab, nicht bey tzeit getilckt hat. (emser06#16)         For det tredie, når Luther siger, at hvis det var kunsten, at man skulle overvinde kætterne med ild, så ville bødlerne være de lærdeste doktorer i verden osv, så er det vel sandt, at man før i tiden ikke var så hurtige til at brænde kættere, førend man havde prøvet at holde deres bøger og skrifter tilbage; og bøgerne kom på grund af skrivernes langsomhed ikke så vidt omkring. Dertil kommer, at det kristne folk endnu var varme og faste i troen, så de ikke tålte noget kætteri hos sig, og intet kætteri er blevet udbredt mere end Arius' kætteri, fordi man ikke i tide fik dæmmet op for det, som jeg har skrevet om det ovenfor.

⁷¹ Aber itzo bey vnsern getzeiten, so die leut kalt ym glouben worden, [R4b] vnd leichtlich tzu betriegen sint, dartzu der ketzer bucher, nach dem der druck auff komen nicht wandern, sonder fliegen durch alle land, vnd der gemein hauff mher geneigt das bosz tzu lesen dann das gut, der lugen tzu glauben dann der warheit, den ketzern bey tzulegen, dann den Christenlichen lerern, mher die boszheit tzu stercken dann die gerechtigkeyt So mus man warlich mit dem ernst dartzu thon, vnd das vbel mit gewalt auszroden, wie das gotlich gesetz deut. xvij vnd der canon resecande obangetzeygt in disem fall, nicht aleyn tzugeben sonder ouch gebieten, Men nu, i vore dage, hvor folk er blevet kolde i troen og er lette at bedrage, og hvor desforuden kætternes bøger efter at bogtrykkerkunsten er kommet ikke vandrer, men flyver gennem alle lande, og den gemene hob er mere tilbøjelig til at læse det onde end det gode, til at tro løgnen end sandheden, til at lægge vægt på kætterne end på de kristne lærere, til at styrke ondskaben mere end retfærdigheden, så må man i sandhed alvorligt gøre noget ved det og udrydde ondet med magt, sådan som den guddommelig lov 5 Mos 17,1-7 og kanonnen resecande omtaler i dette tilfælde, ikke alene giver den lov til det, den påbyder det.

⁷² Vnd nicht ansehen den grossen anhanng, Dann Gerson schreibet das Hussen ouch vil grosser hansen angehangen seyen, wo mann aber vom glouben handeln woll, muss man nicht die lewt sonder got vnd die Christenliche warheit vor ougen haben vnd nyemandt vorschonen. (Gerson directione .i. partis .ij. de Viagio regis Romanorum.) Og man må ikke tage hensyn til de mange tilhængere. For Gerson skriver, at Huss også havde mange store folk som sine tilhængere; men hvis man vil handle ud af troen, må man ikke have folkene, men Guds sandhed for øje og ikke skåne nogen. (I marginen: Gerson i 'direktion' 1. del kap 2 om romernes konge, Viagius).

⁷³         Zum vierden sagt Luter weiter es sollen Keyser vnd Fursten gelerte lewt hineyn tzu den Bohem schicken, aber doch bey leib keyn Cardinal oder Romischen dann dasselbig volck vil tzu vngelert sey, (adel04#68) ouch rat er das den Boehemen wider ein Ertzbischoff gen Prag gegeben wurd, (adel04#69) der ye nith vom Bapst bestetiget werden, noch die Bohem dem Bapst eynen heller geben oder vmb ein har breit vorpflicht oder vnderworffen seyn solten, vnnd ob dem Bapst das gleich nicht eben, so konde doch eins gemeinen volckes erwelung eyner Romischen bestetung wol gleich gelten, mitt andern (138) spitzigen anhangenden worten, domit er den gewalt des Babsts aber niderlegen vnd die Bohem in yrem vngehorsam stercken will.         For det fjerde siger Luther videre, at kejser og fyrster skulle sende lærde folk ind i Bøhmen, men dog endelig ikke nogen kardinal eller romersk [udsending] for den slags folk er altfor ulærde; han tilråder også, at bøhmerne igen får givet en ærkebiskop af Prag, der blot ikke skal bekræftes af paven, og bøhmerne skal heller ikke give paven en øre eller være forpligtet overfor ham eller være ham underkastet med så meget som en hårsbred, og hvis paven ikke gik med til det, så kunne vel en udvælgelse af det almindelige folk gælde lige så meget som en romersk bekræftelse; [sådan skriver han tillige-] med andre spidse bemærkninger, som han tilføjer; dermed vil han imidlertid undergrave pavens magt og styrke bøhmerne i deres ulydighed.

⁷⁴ Ausz wolchen worten ich anders nichtzit lesen kan dann das er sich fulleicht selbs vorwenet hat, die deutschen Fursten wurden ine (als seins bedunckens den aller klugisten) so bald hin eyn schicken, vnd er also (wo er nu hinein kem) sich selber tzu eym Bischoff auffwerffen, dartzu ehr ym vor den weg bereit, das er hie oben geschriben hat, wer ausz der touff krochen, mag sich rhomen, das er Bapst und Bischoff sey, (adel01#30) Wann er aleyn von der gemein dartzu erweld werd Ud af disse ord kan jeg ikke læse andet, end at han måske har forestillet sig, at de tyske fyrster ville sende ham selv ind i Bøhmen, eftersom han jo efter sin egen mening er den allerklogeste, og at han altså, hvis han nu kom derind, kunne opkaste sig selv til biskop, hvortil nu vejen er beredt for ham, sådan som han ovenfor har skrevet, at den, der er krøbet igennem dåben, kan rose sig af både at være pave og biskop, når blot han er udvalgt dertil af menigheden.

⁷⁵ Wer wolt sich aber nicht tzu den Bohemen vormuten, zuuorausz tzu dem gemeynen vnuorstendigen volck, wann sye yn alein bey in hetten, das sie in szo bald tzu eym Bischoff [Si] kiefen wurden, vnd nicht darnach fragen er wer dartzu geweycht oder nicht. Wie dann Luter die weych derhalben ouch dar nider geschlagen vnd voracht hat mher dann ye kein ketzer, Men hvem vil ikke om bøhmerne formode, først og fremmest om det almindelige og uforstandige folk, at når de først havde ham hos sig, at de så snart ville kåre ham til biskop og ikke spørge efter, om han var indviet eller ej. Og også på denne måde ville Luther da undergrave indvielsen og foragte den mere end nogensinde nogen kætter har gjort.

⁷⁶ Ich bin aber vngezweyffelt das sich die teutschen Fursten, in dissen sachen, als sachen des glaubens, hinder vnserm heyligen vater dem Bapst nichtzit vnderstehen werden, Dann es vormogen weder die Fursten noch ein gantz concilium dem Bapst seyn gewalt tzu nhemen, on vrsach, wie Gerson schreybet directione secunda partis tertie de Viagio regis Romanorum. Men jeg er ikke i tvivl om, at de tyske fyrster i disse sager, som jo er trossager, ikke vil understå sig i at foretage sig noget bag ryggen på vor hellige fader, paven, for hverken fyrsterne eller et helt koncil formår at fratage paven hans magt uden grund, sådan som Gerson skriver i 'directione', anden del, tredie kapitel.

⁷⁷ Es ist ouch nicht gnug das Lutter saget wir dorffen kein anders heupt oder Bapst dann Christum, sonder mussen wir ouch ein Bapst auff erden haben die weil die welt stehet Idem Gerson Consideration .xx. de auferibilitate pape. Ouch ist es nith von noten das er oder ein ander Prelat der kirchen gar on sund vnd yn der lieb oder so gantz perfect sey. vnd sollen wir ym dannocht nicht des weniger gehorsam sein Idem Gerson consideratione .xvi. eodem tractatu de auferibilitate pape. Det er heller ikke nok, at Luther siger, at vi ikke behøver noget andet hoved eller nogen anden pave end Kristus, nej, vi må også have en pave på jorden, så længe verden står. Ligeledes Gerson consideratione kap 20 om bortskaffelse af en pave. Det er heller ikke nødvendigt, at han eller en anden prælat i kirken er helt uden synd eller er fuldkommen i kærligheden. Vi skal alligevel være ham ikke mindre lydig. Det er også Gerson, consideratione kap 16 i den samme traktat om pavens bortskaffelse.

⁷⁸        Aber tzu setzen das Luter bereyt bey den Bohemen, vnd wider des bapsts willen yr bischoff worden wer, so must er doch bey der Christenlichen kirchen ein ketzer seyn vnd bleyben, das wil ich yn aber weisen mit dem mundt Gotes der seyn gewalt Petro vnd der kirchen gegeben, on der beuelh sich keiner selber eindringen sol. Wer aber tzu einer ander thur ein wil gehen der ist ein dieb vnd ein (139) Loter Joannis .x.         Men antag, at Luther er kommet til Bøhmen og imod pavens vilje er blevet deres biskop, så må han dog i den kristne kirke være og blive en kætter, og det vil jeg bevise for ham med Guds mund, der har givet Peter og kirken magt, og uden hans befaling skal ingen indføre sig selv. Men den, der vil gå ind ad en anden dør, er en tyv og en røver (Joh 10,1).

⁷⁹ So hat vns der heilig Ciprianus ein regel oder cautel gegeben wie man die ketzer erkennen soll, vnd spricht (Ciprianus in epistola ad rogatianum lib. iij) also, Das sint dye anhebungen vnd eingeng der ketzer, vnd vormessen vornhemen der schismatici, die gedencken arges oder vbels in der kirchen antzurichten, das sie inen bey in selbs wolgefallen vnd mit hochmutigem auffblasen die prelaten anfahen tzu vorachten, also weicht man ab von der kirchen, vnd richt auff eyn nawen altar, auszerhalb der kyrchen, Således har den hellige Cyprian givet os en regel eller en fidus på, hvordan man skal erkenne kætterne. Han siger (Cyprian i brevet til Rogatius bog 3) således: Dette er kætternes begyndelse og indgang, og skismatikernes frække forehavende, når de tænker på at anrette slette og onde ting i kirken, at de finder behag i sig selv og hovmodigt blæser sig op til at begynde at foragte prælaterne, på den måde afgiver man fra kirken og opretter et nyt alter udenfor kirken.

⁸⁰ Wie ich oben ouch gesagt hab, ausz Jeronymo vnnd den propheten das Ephraym das ist die ketzer vil altaria haben (#16), articulo von den messen, vnd gemelter Ciprianus in epistola .iij. ad Cornelium fratrem et epistola .viij. do er an das gemein volck schreibet spricht, er nahet bei dem end also: Hutend euch vor den [Sib] wolffen die die schaff von yrem hirten trennen wollen, (Verba Cipriani, Vitate lupos qui oues a pastore secernunt). Sådan som jeg ovenfor har sagt det ud fra Hieronymus og profeterne, at Efraim, det vil sige kætterne, har mange altre, i artiklen om messerne, og som omtalte Cyprian skriver i brev 3 til broderen Cornelius og i brev 8, hvor han til det almene folk skriver og siger hen imod slutningen: Vogt jer for ulvene, der vil skille fårene fra deres hyrder. (Cyprians ord: Vogt jer for ulvene, som vil skille fårene fra hyrderne).

⁸¹          Die weyl dann Luters ler vnd bucher aleyn darauff lawten, das wir vns von dem Bapst vnd seynem gehorsam abtzihen vnd seyn gewalt voracthen sollen, Dieweyl er vns ouch lert tzu bischofflicher vnnd pristerlicher wird durch einn ander thuer ein tzugehen, Dann Christus die Apostel vnnd gemeyn Christenliche kirch vns geweiszt haben, So musz er ausz den obgenanten worten Christi vnd des heyligen Cipriani von not wegen ein ketzer sein, vnd sollen wir vns billich vor seyner leer hutten.        Eftersom nu Luthers lære og hans bøger alene går ud på, at vi trækker os tilbage fra paven og fra lydighed imod ham og skal foragte hans magt, og eftersom han også lærer os at gå ind til den biskoppelige og præstelige værdighed gennem en anden dør end den, Kristus, apostlene og den almindelige kristne kirke har vist os, så må han ud fra de ovennævnte ord af Kristus og af den hellige Cyprian nødvendigvis være en kætter, og det kun rimeligt, at vi tager os i agt for hans lære.

⁸²         Czum funfften, vnd tzum letzsten laszt Lutter seyn ketzerisch gemut aber mercken in dem, das er den bohemen hie widerumb tzufelt vnd billichet ynen, das sie wider den gemeinen brauch der gantzen Christenlichen kirchen, ausz eygenwilkeyt vnd hartmutigkeit, das sacrament vnder tzweierley gestalt empfahen, vnd sich damit ob schon keyn ander yrthumb bey ynen wer, von der kirchen abschneyden,          Men for det femte og sidste lader Luther sit kætterske gemyt mærke derved, at han her tilslutter sig bøhmerne og er enig med dem i det, når de imod den almindelige brug i hele den kristne kirke ud af egensindighed og hårdnakkethed modtager sakramentet i begge skikkelser og dermed afskærer sig fra kirken, også selv om der ikke havde været anden vildfarelse hos dem.

⁸³ Durch wolchen seynen Rat vnd gutdunckel, Luter seyner Muter der Christenlichen kirchen gar vil volcks alein dis yars abgetzogen hat, die von den bohemen geschlagen vortriben, gedrungen vnd getzwungen worden der tzeyerley gestalt mit ynen tzugebrauchen vnd mit den wolffen tzu heulen, Igennem dette råd og igennem denne tilskyndese fra Luthers side har han draget ganske mange mennesker bort fra sin moder, den kristne kirke, bare i dette år; de er blevet slået, fordrevet af bøhmerne, er blevet trængt og tvunget til at bruge begge skikkelser og til at hyle sammen med ulvene.

⁸⁴        Ouch ist es ketzerisch das er den Pickharten ein- (140) rhomen wil, sie mogen wol vnd er mit ynen haltten, das ym sacrament weyn vnd brot naturlich vnd warhafftiglich do bleiben. Vnd hilfft yn nichtzit das er sagt man mog contrarium in der schrifft nith beweysen, Dann wan wir alle ding durch schrifft oder ander weg so gantz klerlich wissen mochten so dorfften wir nichtzit glouben         Det er også kættersk, når han vil indrømme pigharderne, at de godt antage (og han gør det med dem), at den vin og brød i sakramentet forbliver naturligt og sandt. Og det hjælper ham ikke, at han siger, at man ikke kan bevise det modsatte af skriften, for hvis vi skulle vide alle ting ganske klart ud fra skriften eller på anden måde, så kunne vi slet ikke tro noget.

⁸⁵ Dartzu vorlegt Gerson, alle dise ketzer stuck an vil orten vnd betzeuget das das concilium tzu Costenitz (do bey vnd mit er gewest) Hussen billich darumb vordampt vnd auszgeroden hab, Namlich directione quarta secunde partis . de Viagio regis Romanorum . sic inquiens Concilium generale potest et debet damnare propositiones multas huiusmodi, quamuis non possent ex solo et nudo textu expresso sacre scripture patenter reprobari seclusis expositionibus doctorum vel vsu celebri ecclesie, hoc practica [Sij] tum est in hoc concilio in multis assertitionibus Joannis Husz. Desforuden tilbageviser Gerson alle disse kætterske tanker mange steder og bevidner, at det var ret og rimeligt, når koncilet i Konstanz (hvor han selv var tilstede) fordømte og udryddede Huss på den baggrund, det siger han i directione 4, anden del, om Viagius, romernes konge som følger: Et almindeligt koncil kan og bør fordømme mange af den slags teser, skønt de ikke kan tilbagevises fyldestgørende ud fra den blotte og bare tekst med den udtrykkelige hellige skrift, når disse teser udelukker de lærdes meninger eller kirkens højtidelige brug. Denne metode blev anvendt på dette koncil imod mange af Johannes Huss' sætninger.

⁸⁶ Imo et de ista quod est communicandum per laicos sub vtraque specie panis et vini. Hec directio vel lex prosperum facit iter ad heresum et hereticorum exterminationem : quoniam heretici quos vidimus, defensionem suam vt plurimum accipiunt quia nolunt hereses absolute reuocare, sed tantum conditionaliter Si videlicet ex rigore textus sacre scripture conuincantur errare, dicentes quod expositiones doctorum, decreta, decretales, sint apocrife, neque de illis curandum sit. Hec ille Ja, også om den, at man til lægfolk skulle uddele begge skikkelse, brød og vin. Denne heldige anvisning eller lov udgør en vej til at udrydde kætterier og kættere: Når de kættere, som vi ser, forsvarer sig med mange ting, fordi de ikke vil gendrive kætterne absolut, men kun på betingelser. Hvis de således bliver overbevist om, at de tager fejl, ud fra nøjagtigheden i den hellige skrifts tekst, så siger de, at de lærdes forklaringer, dekreterne, dekretalerne er apokryfe, og at man ikke skal tage hensyn til dem. Såvidt Gerson.

⁸⁷ Similia apud eum inuenies nominatim de Joanne Husz, directione prima et tertia eiusdem secunde partis. Vbi iter ad extirpationem errorum, dum nullis parcitur, sed constanter proceditur ad emendationem. Vel si corrigi noluerint ad punitionem et exterminationem errantium . hec idem Gerson Doctor Christianissimus ad litteram. Lignende udsagn finder man hos ham, udtrykkeligt om Johannes Huss, i directione 1 og 3 i den samme anden del. Hvor vejen til fejltagelsernes udryddelse, idet intet skånes, men man til stadighed går frem imod forbedring. Eller, hvis de ikke vil rette sig til straf og udryddelse af vildfarelserne. Såvidt den samme Gerson, den højst kristelige doktor, ordret.

⁸⁸        Hiemit ich meyns vorhoffens glaubwirdiger getzeugnis gnug vorgebracht, Das Luter die erwirdigen fromen lewt, so auff dem concilio tzu Costenitz gewest vngutiglich vnd felschlich angelogen hat. Vnd das die Joann Hussen vnd sein gesellen billich gestrafft haben, vnangesehen des keysers geleit, der in sachen des gloubens vber ein concilium nichtzit tzu gebiten noch tzu geleiten hat, do bey ich es auff dis mal bleyben lassen, meyn schwert spies vnd (141) degen wider niderlegen, vnd disen dritten vnd letsten teil meines buchlins in dem namen Gotes alhie beschliessen wil, Dann dy artickel so hernach volgen von reformirung der vniuersiteten, vnd ander sachen, den gelouben nichtzit beruren, vnd on mich oder Luter wol geortert werden mogen,         Hermed har jeg efter min forhåbning fremført tilstrækkeligt med troværdigt vidnesbyrd om, at Luther ondsindet og falsk har løjet om de ærværdige, fromme mennesker, som var med på koncilet i Konstanz; og at det var meget rimeligt, at de straffede Johannes Huss og hans staldbroder, uanset kejserens lejde, han, som i trossager intet har at byde over et koncil, ejheller at give lejde; og herved vil jeg for denne gang lade det forblive, og igen nedlægge mit svært, spyd og dolk, og med dette i Guds navn afslutte denne tredie og sidste del af min lille bog. For de artikler, der følger herefter om reformation af universiteterne og andre ting, berører ikke troen og kan nok fremføres uden mig eller Luther.

⁸⁹       Bit hierauff, O ir werden (vnd so lang yr in eintracht des christenlichen gloubens bestendig bleiben) vnuberwindtlichen Teutschen, Euch al in gemein vnnd yeden in sonder vmb Gotes willen Ir wollet dis buchlin nith Emser tzulegen, nit sprechen, ich halt es mit Emsern, Oder ich bin emszerisch . wie etzlich bis her gesagt einer, er sey Eckisch, der ander er sey Martinisch, das Got nit weniger miszheglich dan dy abgoet an tzu betten, das ouch von Paulo, wie obbestimpt, sonderlich vorboten ist, vnt tzu nichten dynet dann tzu parthey, tzweyung, schisma vnd trennung des [Sijb] Christenlichen volckes, vmb wolcher sund willen sich etwan dye erd auff gethon, vnd etzlich dy solcher zwitracht vnd schismata anheber gewest vorschluckt, das fewr vom himel herab gefallen, vnd sie verbrent hat, als Dathon vnd Abyron, sampt allem yrem anhang, (4 Mos 16, 5 Mos 11,6)           På den baggrund beder jeg jer, I værdige og -- så længe I forbliver i den kristne tros énhed -- uovervindelige tyskere, at I alle i almindelighed og enhver i særdeleshed for Guds skyld ikke vil tillægge Emser denne lille bog, at I ikke vil sige: Jeg holder med Emser, eller Jeg er emsersk, som der hidtil er nogen, der har sagt, den ene, at han var eckisk, den anden, at han var martinisk, hvilket ikke mishager Gud mindre end hvis man tilbad afguderne, hvilket også i særlig grad er forbudt af Paulus, som ovenfor nævnt, og ikke tjener til andet end til de kristne folks partiopdeling, itusplitning, skisma og deling, og for den synds skyld åbnede jorden sig engang og opslugte nogle, der havde været tilhængere af en sådan strid og af sådanne skismaer, ild kom ned fra himlen og opbrændte dem, såsom Datan og Abiron og alle deres tilhængere.

⁹⁰ Derhalben so wollet yr Martinum, Eckium, Emsern vnd al ander faren lassen, vnd euch alein halten an Christum, die christenliche kirchen, vnd ire bewerten heyligen lerer, vnd nith so leychtlich zu platzen auff frombd vnd nawe ler, Damit euch nit begege, das yhen das dy heiligen apostel lang geprophetzeit haben namlich das tzu den letzsten tagen vnd nahet bey dem end der welt, Got disen yrthumb vber etlich verhengen wurd, das, dy so der warheit nit geloubt hetten, der lugen glouben vnd dadurch vorfurt wurden wie ouch der heilige Chrisostimus schreibet home. 37. super Matheum, Derfor skal I lade Martin, Eck, Emser og alle de andre fare og alene holde jer til Kristus, den kristne kirke og dens værdige, hellige lærere, og ikke være så letfærdige til at plapre løs om en from og ny lære, for at det ikke skal ske for jer, som de hellige apostle for lang tid siden forudsagde, nemlig at i de sidste dage ved verdens ende vil Gud lade denne vildfarelse tildække nogle, så at de, der ikke har troet sandheden, tror løgnen og derved bliver forført, som også den hellige Chrysostomus skriver i sin prædiken nr 37 over Matthæus.

⁹¹ Ouch bit ich ein yeden vnd euch al in sonder was standes wird ader grad er ist. So Luter vnd sein gesellen mich vmb dis buchlins willen (das ich doch als myr gott helff nyemant tzuuorkleynung soner alein euch allen tzu getrawer warnung vnd sterck der Christenlichen warheit geschriben hab) voruolgen vnd mit iren schantbuchern tzu den ehren schmehen vnd schenden wurden, yr wolt den selben kein glouben geben, dann wiewol ich (142) ein vnwirdiger sunder vor got bin So weis ich mich doch (got sey lob vnd Ehr) vnerlicher hendel oder buben stuck bey mir selber wol vnschuldig, vnd will, so mich yemant erlicher weis darumb beclagen wurd mich vor meinem ordenlichen richter desselben als ein frommer auszfuren, vnd auff vnuerwandtem fusz dartzu antwurten, Jeg beder også enhver og jer alle i særdeleshed, af hvad stand eller grad han end er: Hvis Luther og hans tilhængere for denne bogs skyld forfølger mig (men bogen har jeg dog med Guds hjælp skrevet uden at ville forklejne nogen, alene for jer alle til en tro advarsel og til styrkelse af den kristne sandhed) og med deres skændebøger vil smæde og skænde mig, at I da ikke vil tro dem, for selv om jeg er en uværdig synder overfor Gud, så véd jeg dog, at jeg (Gud ske lov og ære) er uskyldig i uærlig adfærd og slyngelstreger, og jeg vil, hvis nogen vil anklage mig derfor på ærlig vis, fremføre mig for min rettelige dommer som et fromt menneske og svare dertil på stående fod.

⁹² Wer mich daruber wider die form der recht, vnd wider got schildt oder mir mein ehr vnd glimpff abschneidet, den wil ich selber nicht vor from noch redlich halten, er bringe dann das selb auff mich wie sich tzu recht eiget, vnd mich nicht in vil schrifft mit inen geben scheltwort halben szonder mein tzeit nutzlicher an legen, Der hoffnung es werd mich kein from man von yres scheltens wegen, dester erger halten Men den, der skælder mig ud derover imod retsformen og imod Gud eller vil afskære min ære og hæderlighed, ham vil jeg selv ikke regne for from eller redelig, medmindre han fremfører det samme om mig, som det er ret, og jeg vil ikke begive mig ind i en skriftstrid med dem for skældsordenes skyld, men bruge min tid på noget nyttigere, i det håb, at ingen from mand på grund af deres skældsord vil regne mig for dummere end dem.

⁹³ Vnd dich Luter erman vnnd bit ich vmb der liebe Christi willen, wo du anderst derselben ein tropffen bey dir hast, du wollest dein arme sel bedencken, von gemeltem vnchristenlichen schelten, vorfurische vnnd ketzerische ler abstehen . [Siij] vnd das volck gotes widerumb helffen ausz diszer ferlickeyt auff die rechten alten ban tzufuren, Du hast genarret gnug in dissem buch, darumb so tzihe die narren kappen ab, vnd leg dein geistlich kleid wider an, Du kanst, szo du wilt, dye ding alle wider einbringen, vnd dem gecken die schult geben Og dig, Luther, formaner og beder jeg for Kristi kærligheds skyld, hvis du ellers har en dråbe af den hos dig, at du vil betænke din arme sjæl og afstå fra den slags ukristelige skældsord og fra forførerisk og kættersk lære og igen hjælpe med at gøre Guds folk ud af disse farer ind på den rette gamle bane. Du har narret nok i denne bog, derfor, så tag nu narrekappen af og ifør dig igen din gejstlige dragt. Du kan, hvis du vil, igen bringe alle ting på plads og give gækken skyld for det, du hidtil har gjort.

⁹⁴ Es haben ouch etzlich treffenlicher vnd heyliger menner vor tzeiten also genarret vnd ketzert, sie sint aber von yr ketzerey wider abgestanden, ir yrthum widerrufen vnd sich der Romischen kirchen als der regel vnnd meisterin des gloubens vnderworffen, Thust du das, so hab ich dich so ser nith gescholten, Ich kan dich noch vil mher loben, neben dich tregen, Vnd dir die andern miszbrauch die in die geistlicheit eingefallen sint, helffen widerfechten, Der er også i tidligere tider nogle fortræffelige og hellige mænd, der har narret på den måde og drevet kætteri, men de har igen afstået fra deres kætteri, tilbagekaldt deres fejltagelse og underkastet sig den romerske kirke som deres regel og trosmester. Gør du det, så vil jeg ikke have dig udskældt så meget, jeg vil snarere rose dig, vil kæmpe ved din side og hjælpe dig med at kæmpe imod de andre misbrug, der er indtrådt i gejstligheden.

⁹⁵ Wo du aber auff deiner meynung vorstockest oder vorhartest, so weis ich wol das du alle disse yrthumb vnd ketzerey noch vill scherffer tzubeweysen dich vnderstehen wirdest, nith aus deynem kocher sonder aus Wickleff vnd Hussen bucher wolche dir die Bohem beigebracht, vnd yr teglich post tzu dir vnd du tzu ynen haben, ausz wolchen buchern du gelernet hast, den bapst eyn Entchrist, die Christen Romanisten, vnd die ketzer Chrysten tzu nennen, die heyligen sacrament, mesz, pristerlich weich vnd alle (143) Christenliche weisz vnd ordnung tzuuorwerffen, die Babilonischen gefencknis von welcher Wickleff ouch geschriben, vnd anders, Men hvis du står fast på din mening og forhærder dig, så véd jeg nok, at du vil tage dig for at bevise alle disse vildfarelser og kætterier meget skarpere, ikke med pile fra dit eget kogger, men fra Wiklefs og Huss' bøger, som bøhmerne har tilsendt dig, de, som dagligt har post til dig, og du til dem. Af disse bøger har du lært at kalde paven antikrist, at kalde de kristne for romanister og kætterne kristne, at forkaste de hellige sakramenter, messen, præstevielsen og alle kristne måder og ordninger, [som var det et] babylonisk fangenskab, hvorom også Wicklef har skrevet, og andet.

⁹⁶ vnd ist tzubesorgen wo du also furfaren, werdest du ouch tzu letst weder von got noch seiner muter halten, Alsz dann vnd ym fall, das du nicht auffhoren woltest die Christenliche kirchen vnd yre lerer tzuuoruolgen vnd das gemein volck so iemerlich vorfuren, spalten vnd trennen, so schwer ich dir hie mit bei meiner pristerschafft wie Hanibal seinem vater bey seynem got, wider die Rhomer geschworen hat, das ich ouch nicht auff horen will (die weil ich ein ader ym leib hab) wider dich tzuschreiben, dein ketzrey tzuuorlegen vnd an tzufechten, der vngetzweifelten hoffnung tzu got meinem herren, er werde myr souil verstandes der schrifft geben, tzu dem guten, als dir der teuffel tzu dem bosen ymmer mher einblasen mag, dabey ich es auff dismal bleiben lassen will. Og man må være bange for, at hvis farer videre på den måde, vil også du til sidst hverken vide noget af Gud eller hans moder, hvis og i fald du ikke ophører med at forfølge den kristne kirke og dens lærere og så jammerligt forføre, opspalte og opdele det almindelige folk, så sværger jeg dig herved ved mit præsteembede, som Hannibal tilsvor sin far ved sin Gud, at han ville bekæmpe romerne, at jeg heller ikke vil ophøre med, sålænge jeg har en dråbe blod i livet, at skrive imod dig, at tilbagevise og anfægte dit kætteri, i den sikre forhåbning til Gud, min Herre, at han vil indblæse mig lige så megen forståelse af skriften til det gode, som djævelen til stadighed indblæser i dig til det onde. Derved vil jeg lade det forblive for denne gang.

⁹⁷ Dancksagung.
       [Siijb] Vnd dir O Almechtiger, Ewiger Himelischer Got, Vater, Son, vnd heyliger Geist, sag ich sampt der vbergebenedeyten gotes gepererin, vnd Junckfrawen Maria, vnd allem himelischen höre, ausz allen krefften meiner selen lob ehr vnd danck das du mich deynen vnwirdigen diner tzu diser sach gebraucht, vnd mir dein gotlich gnad vorlihen hast dis buchlin tzu volenden, vnd deine alte weg, der Christenlichen warheyt, dem gemeinen einfeltigen volck tzu getrauer warnung an tag tzubringen Taksigelse
        Og dig, o almægtige, evige, himmelske Gud, Fader, Søn og Helligånd, siger jeg med samt den overvelsignede Gudsføderske, jomfru Maria, og alle himmelske hære, af alle min sjæls kræfter lov, ære og tak, for at du har brugt mig uværdige tjener til denne sag og har forlenet mig din guddommelige nåde til at fuldende denne lille bog, og bringe din gamle vej, den kristne sandhed for dagen til tro advarsel for det almindelige enfoldige folk.

⁹⁸ Vnd demnach ich vmb diesse gehabte oder noch tzukunfftige mue vnd arbeit von nymant auff der welt, kein vorheisz, kein solt noch belonung hab, hoff noch beger, dann vor dir aleyn, wo ich dann deiner gotlichen Maiestat, in dem (als ich hoff) ein beheglichen dinst getan, oder noch thon wurd (doch ausz deinen gnaden vnd nith ausz mir selber) so wil ich gleych wy du dreyfeltig in der person vnd einfeltig in eym gotlichen wesen bist, also ouch hie dreyerley bitt an dich legen, die sich doch alle drey auff ein end tzihen sollen, namlich deyn Gotlich ehr, vnd der menschen selikeit. (144) Og ligesom jeg for disse hafte og endnu fremtidige besværligheder og møjsommeligheder ikke har haft, håber eller begærer nogen anden gengæld, sold eller belønning, end alene fra dig, når jeg blot må have det fra din guddommelige majestæt, mod hvem jeg (håber jeg) har gjort og endnu stadig vil gøre en velbehagelig tjeneste (dog ud af din nåde og ikke ud af mig selv), således vil jeg, ligesom du er trefoldig i personen og énfoldig i det guddommelige væsen, på den måde også her forelægge dig tre slags bønner, som dog alle tre sigter på ét mål, nemlig mod dig guddommelige ære og menneskenes salighed.

⁹⁹      Orstlich bit vnd erman ich dich himelischer vater vmb der veterlichen lib willen, durch dy du das menschlich geschlecht, orstlich geschaffen vnd darnach deyn einigen son vor sie dar gegeben hast, du wollest nith ausz ansehung meyner person sonder deyner heyligen kirchen der vnwirdiger minister vnd diner ich bin dise deyn heimsuchung, auffgelegte pfeyl, tzorn vnd straff die wir alle, geistlich vnd weltlich groblich vorschult haben, widerumb gnediglich tzu ruck tzihen, wie du Josue die Sonnen zu ruck getzogen vnd zu lib auffgehalten hast,          For det første beder og anråber jeg dig, himmelske Fader for din faderlige kærligheds skyld, ved hvilken du først har skabt den menneskelige slægt og dernæst hengivet din egen søn for den, at du, ikke for min persons skyld, men for din hellige kirkes skyld, hvis uværdige minister og tjener jeg er, nådigt til trække denne din hjemsøgelse, din pålagte pil, vrede og straf, som vi alle, gejstlige og verdslige, storligen har forskyldt, tilbage, ligesom som du holdt solen tilbage for Josva og opholdt den for hans skyld.

¹⁰⁰ Dann wiewol etzlich sagen es sey vom himel, vom fato vnd der coniunction Martis vnd saturni. So weisz ich doch wol das du ein Herr bist himels vnd der erden, ynen tzugebieten hast, vnd die ding alle tzum besten wenden kanst, Wie wol ouch etzlich sprechen es sey geprophetzeyt, wie ich die prophetzey selber gelesen hab. So weisz ich doch, das du tzum offtern mal durch die propheten was hast ansagen lassen, das du, so dych die menschen getraulich angerufft, yr leben gebessert, vnd geandert haben, ouch widerumb geandert vnd deyn tzorn nach gelassen hast, als den Niniuiten dem konig, Ezechie. vnd andern, For selv om nogle siger, at det er fra himlen, fra skæbnen eller fra Mars' og Saturns conjunktion, så véd jeg dog godt, at du er herre over himmel og jord, byder over dem og kan vende alle ting til det bedste. Selv om nogle siger, det er profeteret, og jeg også selv har læst profetierne, så véd jeg godt, at du ofte har lade noget sige gennem profeterne, som du, når menneskene troligt har anråbt dig og forbedret og ændret deres levned, også på din side har ændret, og har undladt din vrede, som du gjorde overfor ninevitterne, overfor kong Ezekiel og andre.

¹⁰¹ Demnach so schrey ich [S4] tzu dir, vnd bit von wegen deyner kirchen, du wollest vorschonen deynes volckes, des werckes deyner hend, vnd vns allen gnad vorleyhen, vnser suntlich leben abtzustellen, vns wider mit dir tzuuorsonen, vnd deynen geboten vnd dem alten Christenlichen glouben vhest antzuhangen, damitt wir weder hie noch dort dir gescheiden werden, Derfor skriger jeg til dig og beder for din kirkes skyld om, at du vil skåne dit folk, dine hænders værk, og forlene os alle nåde til, at ophøre med vort syndige liv, igen at forsone os med dig, og hænge fast ved dine bud og den gamle kristne tro, for at vi hverken her eller hisset skal skilles fra dig.

¹⁰²        Czum andern so bit vnd erman ich dich heyliger her Jesu, christe vmb deynes bitter leiden vnd todes willen, du wollest mit deynem rosenfarben blut ab waschen, die manigfeltigkeit meyner sundt, durch die ich dich ye ertzornet, die lewt geergert oder meyn arme sel beschwert hab, damit ich als der vorloren son widerumb mit dir versonet, vnd dis meyn gebet vor die gantze Christenliche samlung dester stadtlicher erhort werden mog,         For det andet beder og anråber jeg dig, hellige herre Jesus Kristus, for din bitre lidelses og døds skyld, at du med dit rosenfarvede blod vil afvaske min synds mangfoldighed, med hvilken jeg ofte har fortørnet dig, forarget mennesker eller betynget min arme sjæl, for at jeg som den fortabte søn igen kan blive forsonet med dig og denne min bøn kan høres desto alvorligere.

¹⁰³        Czum dritten bit vnd erman ich dig, o got heiliger geist durch all dein gutigkeit hilff vnd trost so du bey deiner kirchen ye gewurckt hast, du wollest dis mein gebet vor mein widersacher lutern, erhoren, als du erhort hast (145) stephanum fur Paulum, vnd ym sein gemut bekeren, das er furthin, die Christenliche kirch, yr alt herkommen brauch, weisz vnd ordnung die du selber den aposteln eingegeist hast, so hefftig vortedige, alsz hefftig er die bis her an gefochten, das volck gotes so vleyssig widerumb ym frid Christi vorsamle, als ser er sie hiszher getrent vnd zerstrouet hat, vns allen tzu bruderlicher eintracht vnd selikeit.          For det tredie beder og anråber jeg dig, o Gud Helligånd, at du vil høre mig på grund af al den nåde, hjælp og trøst, som du til nu har udvirket gennem din kirke, at du vil høre denne min bøn for min modstander Luther, ligesom du hørte Stefanus' bøn for Paulus, og omvende hans sind, så at han fremover forsvarer den kristne kirke, dens gamle hidtidige skik, måde og ordning, som du selv har indåndet i apostlene, lige så hæftigt, som han indtil nu har angrebet den, så at han fremover kan samle Guds folk i fred lige så flittigt, som han hidtil har adskilt og splittet det ad, os alle til broderlig enighed og salighed.

¹⁰⁴ Dir O du vnauszsprechenlich driualtikeit, der heiligen iunckfrauen Marie, vnd dem gantzen himelischen her, tzu, lob, Ehr vnd ewiger dancksagung. Amen. Das werde war. Dig, du uudsigelige trefoldighed, du hellige jomfru Marie, og den hele himmelske hær, være lov, ære og evig taksigelse. Amen. Måtte det blive sandt.

¹⁰⁵ Volendet tzu Leyptzk am tag Fabiani vnd Sebastiani Martyrum vnd Gedruckt durch Bac. Martinum Herbipolensem.
Anno Domini M D xxi. Afsluttet i Leipzig på martyrerne Fabians og Sebastians dag og trykt ved Bac. Martin Herbipolensis.
Det Herrens år 1521.

Noter: