Kaj Munk: Niels Ebbesen, 4. akt


i tre kolonner, svarende til tre udgaver.
1. kolonne: udgaven fra juni 1940. (fra side 67-75) (manuskriptet, se her).
2. kolonne: svarer til Kaj Munks maskinskrevne oplæsningsmanuskript (side 57-63)
3. kolonne: udgaven fra januar 1941. (fra side 63-72) (manuskriptet, se her).
4. kolonne: Den trykte udgave, genoptrykt i Mindeudgaven. (fra side 257-256)
Rød farve: Teksten er overstreget i manuskriptet.
Blå farve: Teksten er tilføjet senere, dvs den står udenfor marginen, over linien eller lign.
 
 
1 Dyb Nat.
Man hører kun en sovendes Aandedræt, korte haarde Stød, som af En, der erobrer Livet mange Gange i hvert Minut ved opbud af ubøjelig Vilje.

En Tjener (ind med Lys) Herre!

Greven Gert.  Nej.

En Tjener. Det Messetid, Herre.

(57) Dyb Nat
En sovendes Vejrdrag, haarde Stød, som om en ubøjelig Vilje erobrer Livet ved hvert nyt Aandefang. 

En Tjener (ind med Lys) Herre!

Grev Gert. Nej.

En Tjener. Det er Messetid, Herre.

(63) Dyb Nat
En sovendes (Aandedræt) Vejrdrag, haarde Stød, som om en ubøjelig (Lau) erobrer Livet ved hvert nyt Aandefang. 

En Tjener (ind med Lys) Herre!

Grev Gert. Nej.

En Tjener. Det er Messetid, Herre.

IV

DYB NAT

En sovendes Vejrdrag, haarde Stød, som om en ubøjelig Vilje erobrer Livet ved hvert nyt Aandefang.

En Tjener (ind med Lys): Herre!

Grev Gert: Nej!

En Tjener: Det er Messetid, Herre.

2 Gert. Ja. Ja. Jeg er vaagen. (Han rejser sig, en utidig gabende, noget sammenfalden, endnu af Sygdommen mærket Mand. Han sidder paa Sengekanten, misser mod Lyset og kradser de haarede tynde Ben.) Det var sent før man faldt til Ro. Denne Hesteskoklapren i Gaderne! nu var man atter vant til landlig Fred. Hør, der færdes Folk endnu. De skal faa at vide i Morgen at efter Midnat er man stille, hvor jeg er.  Gert. Ja. Ja. Jeg er vaagen. (Han rejser sig, en utidig gabende, endnu efter Sygdommen  noget sammenfalden Mand. Han sidder paa Sengekanten og kradser de haarede tynde Ben.) Sent blev det før man faldt i Søvn. Denne Hesteklapren i Gaderne, naar man atter var vant til landlig Fred. Sagen skal undersøges. Gert. Ja. Ja. Jeg er vaagen. (Han rejser sig, en utidig gabende, endnu efter Sygdommen  noget sammenfalden Mand. Han sidder paa Sengekanten og kradser de haarede tynde Ben.) Sent blev det før man faldt i Søvn. Denne Hesteklapren i Gaderne, naar man atter var vant til landlig Fred. Sagen skal undersøges. Gert: Ja. Ja. Jeg er vaagen. (Han rejser sig, en utidig, gabende, endnu efter Sygdommen noget sammenfalden Mand; han sidder paa Sengekanten og kradser de haarede, tynde Ben.) Sent blev det, før man faldt i Søvn. Denne Hesteklapren i Gaderne, nu man atter var vant til landlig Fred! Sagen skal undersøges.
3 (Husaltret bæres ind, omgivet af Præster og Riddere, hvoriblandt Ove Haas.) Grev Gert knæler helt ned. 
Præsterne synget et latinsk Vers. Atter bæres Altret ud.) (Nogle Præster og Riddere bliver tilbage paa Greven; da han ingen Vink giver dem) (68
(En Tjener hjælper ham i Tøjet. Saa bæres Husaltret ind, omgivet af Præster og Riddere, blandt disse Ove Haase og Ryttergeneral v. Döbelin. Grev Gert knæler paa det bare Gulv. Præsterne synget et latinsk Vers. Altret bæres atter ud. Alle vil følge, bukkende for Grev Gert, men ved en 3-4 Herrer slaar han op med Haanden og de venter saa) (En Tjener hjælper ham i Tøjet. Saa bæres Husaltret ind, omgivet af Præster og Riddere, blandt disse Ove Haas og Ryttergeneral v. Döbelin. Grev Gert knæler paa det bare Gulv. Præsterne synget et latinsk Vers. Altret bæres atter ud. Alle vil følge, bukkende for Grev Gert, men ved en 3-4 Herrer slaar han op med Haanden og de venter saa) En Tjener hjælper ham i Tøjet. Saa bæres Husalteret ind, omgivet af Præster og Riddere, blandt disse Ove Haase og Ryttergeneral von Döbelin. Grev Gert knæler paa det bare Gulv. Præsterne synger et latinsk Vers. Altret bæres atter ud. Alle vil følge, bukkende for Grev Gert, men ved en 3--4 Herrer slaar han op med Haanden, og de venter saa.) 
4 Gert. Kortede han ikke Bønnen af?
Præsten. Nej, Eders Naade, vi bevarede nøjagtig den foreskrevne Længde.
Kortede han ikke bønnen af?

Bispen. Nej, Eders Naade, vi bevarede nøjagtig den foreskrevne Længde. 

Kortede han ikke bønnen af?

Bispen. Nej, Eders Naade, vi bevarede nøjagtig (64) den foreskrevne Længde. 

Sprang han ikke over i Bønnen.

Bispen: Nej, Eders Naade, vi bevarede nøjagtig det foreskrevne Ritual.

5 Gert. Naa saa! (Gør Tegn, de skal blive) Den forekom mig vel kort. Man skal ikke snyde Gud. Alle andre, men ikke ham. Har I en Drik Mælk til mig derude. Lunk den lidt. Natten er kold. Gert. Naa saa! Den forekom mig vel kort. Man skal ikke snyde Gud. Alle andre, men ikke ham.
v. Döbelin!

Generalen. Eders Naade!

Gert. Naa saa! Den forekom mig vel kort. Man skal ikke snyde Gud. Alle andre, men ikke ham.
v. Döbelin!

Generalen. Eders Naade!

Gert: Naa saa! den forekom mig vel kort. Man skal ikke snyde Gud. Alle andre. Men ikke ham. -- v. Dobelin!

Generalen: Eders Naade!

6 Gert. Jeg har hørt Ridt paa Gaden efter Midnat. Mener ogsaa at have hørt Kvindehyl. Sagen skal undersøges. (58)

General. Skal ske Eders Naade.

Gert. Hængning.

General. Javel, Eders Naade!

Gert. Jeg har hørt Ridt paa Gaden efter Midnat. Mener ogsaa at have hørt Kvindehyl. Sagen skal undersøges.

General. Skal ske Eders Naade.

Gert. Hængning.

General. Javel, Eders Naade!

Gert: Jeg har hørt Ridt paa Gaden efter Midnat. Mener ogsaa at have hørt Kvindehyl. Sagen skal undersøges.

Generalen: Skal ske, Eders Naade!

Gert: Hængning.

Generalen: Javel, Eders Naade!

7 Gert. Der skal være Stilhed, der hvor jeg er.

General. Selvsagt, Eders Naade. 

Gert. Der skal være Stilhed, der hvor jeg er.

General. Selvsagt, Eders Naade. 

Gert: Der skal være Stilhed der, hvor jeg er.

Generalen: Selvsagt, Eders Naade.

8 Ove Haase. Hvordan har (Rejsen Overflytningen) Flytningen ellers bekommet Eders Naade. 

Gert. Jeg er fuldkommen rask. Om 8 Dage har jeg alt mine Kræfter igen. Saa tager vi fat paa Arbejdet. I, Ove Haase, skal udarbejde mig en Liste over de danske Herremænd (?), der har benyttget sig af min Sygdom og de Forventninger, de knyttede til den. De skal henrettes uden Dom.
   Ved I, hvad Guds Hensigt var med at gøre mig syg? Ogsaa I troede jeg døde. Der var i alle de Lande, jeg behersker, ikke eneste, som ikke troede, jeg døde. Jo, der var een. Og det var mig. Jeg vidste, at jeg ikke var færdig, med det Arbejde, Gud har skabt mig til at udføre; derfor var det umuligt jeg kunde dø. (69) Men ved I hvorfor jeg blev syg? For at mindes om Døden. Igennem min Sygdom sagde han til mig: du maa gøre dit Arbejde haardt og kort. Jeg skal vide at adlyde ham.

Ove Haase. Hvordan har Flytningen ellers bekommet Eders Naade?

Gert. Jeg er fuldkommen rask. Det var der ingen af jer, der troede, mine kære Mænd. I alle de Lande, jeg behersker, var der ikke een, der jo ikke troede paa min visse Død. Jo, der var en. Og det var mig. Jeg vidste, at jeg ikke var færdig med mit Arbejde, og derfor var det umuligt, jeg kunde dø. (Herrerne bukker) (65) Men hvorfor blev jeg da syg? Hvad var Guds Hensigt dermed? Jo, jeg skulde mindes om Døden. Igennem min Sygdom sagde han til mig: "du maa gøre dit Arbejde haardt og kort". Jeg skal vide at adlyde ham. (Herrerne bukker). 

Ove Haase. Hvordan har Flytningen ellers bekommet Eders Naade?

Gert. Jeg er fuldkommen rask. Det var der ingen af jer, der troede, mine kære Mænd. I alle de Lande, jeg behersker, var der ikke een, der jo ikke troede paa min visse Død. Jo, der var en. Og det var mig. Jeg vidste, at jeg ikke var færdig med mit Arbejde, og derfor var det umuligt, jeg kunde dø. (Herrerne bukker) (65) (I ser ud, som om I er enig med mig, men ikke ved, hvad det er i. Jeg skal forklare mig nøjere). Men hvorfor blev jeg da syg? Hvad var Guds Hensigt dermed? Jo, jeg skulde mindes om Døden. Igennem min Sygdom sagde han til mig: "du maa gøre dit Arbejde haardt og kort". Jeg skal vide at adlyde ham. (Herrerne bukker). 

Ove Haase: Flytningen er bekommet Eders Naade vel?

Gert: Jeg er fuldkommen rask. Det var der ingen her, der troede, mine kære Mænd. Jo, en. Jeg selv. Jeg var ikke færdig med mit Arbejde. Derfor vidste jeg, det var umuligt, jeg kunde dø. 

9     I ser ud, som om I er enige med mig, men ikke ved, hvad det er, I er enige med mig i. Ved I ikke, hvad mit Hverv er: at grundlægge det nyed Rige, det, der bygger alene paa Kraft. At gøre Ende paa alle Menneskers syge Løgne om Medlidenhed, der lader det uønskede triumfere, om Retfærdighed, der er Svaghedens Skalkeskjul, om Freden, der dækker over Udfoldelsen af alle Laster. I mit Rige regerer ikke Sagførerne med Ordets underfundige Vaklen, men Styrken ved Hjælp af mit Sværd.
     Naar jeg har grundlagt Riget, kan jeg dø; for min Søn vil føre det videre og efter ham hans Søn, indtil Maalet er naaet, Jorden er os underlagt. Jeg og min Æt vi opfylder endelig Skriftens Ord, om at gøre os Jorden underdanig. Vi kan bygge Babelstaarnet, fordi vi bygger ikke imod Gud, men med Gud, fordi Gud er i mig, i det Kald han har givet mig, i den (Kald) udvæl- (70) gelse han har kaaret mig med, Jeg er Guds sande Søn.
I ser ud, som om I er enig med mig, men ikke ved, hvad det er i. Jeg skal forklare jer det. For hvad er mit Arbejde? At grundlægge et Rige, der bygger paa Barmhjertighed, Retfærdighed og Fred. Det gør jeg ved at nedslaa den falske Barmhjertighed,  der ikke nænner at føre Sundhedens Kniv, den falske Retfærdighed, der er Svaghedens Skalkeskjul, den falske Fred, der dækker over Udfoldelsen af alle (59) Laster. I ser ud, som om I er enig med mig, men ikke ved, hvad det er i. Jeg skal forklare jer det. For hvader mit Arbejde? At grundlægge et Rige, der bygger paa Barmhjertighed, Retfærdighed og Fred. Det gør jeg ved at nedslaa den falske Barmhjertighed, (der lader det vanskabte fremføres) der ikke nænner at føre Sundhedens Kniv, den falske Retfærdighed, der er Svaghedens Skalkeskjul, den falske Fred, der dækker over Udfoldelsen af alle Laster. Og hvad er saa mit Arbejde? Jeg skal sige jer det. At grund lægge et Rige paa Barmhjertighed, Retfærdighed og Fred.
10 Skulde noget Middel være for helligt eller for vanhelligt for mig til at naa saa højt et Maal.
     I taler om Løgn, om (Frygt chok) Mord og Brand. I glemmer I ?? er i mig. Det er mig, der bestemmer, hvad der er Løgn, havd sandt, hvad der ondt og hvad godt.
11     Jeg er barmhjertig, for jeg gør Ende paa det, der ikke duer. Jeg er retfærdig, for jeg tilkender det Sunde Sejren. Jeg er (selve) Freden, selve Verdensfreden, for jeg vil at en kun en skal herske og alle andre, stumme, adlyde ham. Jeg er den barmhjertige, for jeg gør Ende paa det, der ikke duer,  jeg er den retfærdige, for jeg tilkender den Stærke Sejren, jeg er selve Freden, for den er kun mulig, hvor een hersker, og alle andre adlyder stumt og blindt. (Herrerne bukker).  Jeg er den barmhjertige, for jeg gør Ende paa det, der ikke duer, (den) jeg er den retfærdige, for jeg tilkender den Stærke Sejren, jeg er selve Freden, for (jeg vil, at een, kun) den er kun mulig, hvor een (skal) hersker, og alle andre adlyder stumt og blindt. (Herrerne bukker).  Jeg er den barmhjertige, for jeg gør Ende paa det, der ikke duer. Jeg er den retfærdige, for jeg tilkender den Stærke Sejren. Jeg er selve Freden, for den er kun mulig, hvor een hersker og alle adlyder stumt og blindt. (Herrerne bukker.)
12     Da er der ikke Grænse for, hvad Stordaad vi kan øve. Da bygger vi Babelstaarnets Spir.
      I mig er Gud. Og (??) I, som staar her om mig, egentlig skulde I straffes for (, at I kunde) Vantro, at I (kunde troede) mente, at jeg kunde dø. (fortsættes #29
Naar denne min Vilje er Storrigets Lov, er der ikke Grænser for, hvad der kan udrettes. De gamle vilde bygge Babelstaarnet mod Gud; det slog Fejl. Han er med mig, hos mig, i mig. Jeg har ham her. Derfor skal det lykkes for mig og min Æt. At bygge Taarnet. At give det Spir.  Naar denne min Vilje er Storrigets Lov, (har) er der ikke Grænser for, hvad der kan (naas) udrettes. De gamle vilde bygge Babelstaarnet mod Gud; det slog Fejl. (Men jeg bygger med ham) (han) Gud er med mig, hos (66) mig, i mig. Jeg har ham her. Derfor skal det lykkes for mig og min Æt. At bygge Taarnet. At give det Spir. 
13 Der kræves kun eders Lydighed og min Vilje: tværs gennem alle Hensyn og med alle Midler i Brug fremad mod det Maal, der er foreskrevet i Bibelens første Blad: Jordens Underdanighed.  Der kræves kun Eders (fuldkomne) Lydighed, og min Vilje: tværs gennem alle Hensyn og med alle Midler i Brug fremad mod (Maalet) det (Maal, der skal) Maal, der er foreskrevet i Bibelens første Blad: Jordens Underdanighed
14 Hvem taler om Løgn og Sandhed, om godt og ondt. Bor Gud ikke i mig? er det ikke mig, der bestemmer, hvad der er Sandhed og hvad Løgn, hvad der er godt og hvad ondt. (Herrerne bukker)  Hvem taler om Løgn og Sandhed, om godt og ondt. Bor Gud ikke i mig? er det ikke mig, der bestemmer, hvad der er Sandhed og hvad Løgn, hvad der er godt og hvad ondt. (Herrerne bukker) 
15 Sværdet i min Haand bestemmer det. Jeg foragter Ordets Vaaben, det slibrige, det tvetydige. I mit Rige skal ikke Sagføreren herske, men Krigeren.  (Mit Sværd) Sværdet i min Haand bestemmer det. Jeg foragter Ordets Vaaben, det (lumsk) slibrige, det tvetydige. I mit Rige skal ikke Sagføreren herske, men Krigeren. 
16 Maaske har I anet noget af dette, I der har fulgt mig, men jeg har ikke sagt jer det før. Jeg følte Trang til at tale nu, jeg føler mig saa underlig stemt i Nat. Det er som om Sygdommen har skabt et Opvæld af skjulte Kræfter i mig, jeg er yngre end i min Ungdom, Daad ligger foran mig, Erobring paa Erobring, Verden skal skrige i Kramper og vakle i Blod, til den stille lægger sig lydig i mine Hænder. (fortsættes #29) Maaske har I anet noget af dette, I der har fulgt mig, men jeg har ikke sagt jer det før. (tydeligt og klart) Jeg følte Trang til at tale (??) nu, jeg føler mig saa underlig stemt i Nat. Det er som om Sygdommen har (??) skabt et Opvæld af skjulte Kræfter i mig, jeg er yngre end i min Ungdom, Daad ligger foran mig, Erobring paa Erobring, Verden skal (ry) skrige i Kramper og vakle i Blod, (før) til den (lærer at bøje sig for min Lov) stilles og lægger sig lydig i mine Hænder. (fortsættes #29)
17 Fangevogter (ind): Passer det Eders Naade nu? 

Gert: Ja, før ham ind.
I Herrer, det er Niels Bugge. Vi gav ham frit Lejde, og han kom. Saa stor en Dumhed gør man ikke gratis. Jeg har i Aften truffet Beslutning om hans Skæbne. General v. Dobelin, vil I meddele ham den! 

18 Generalen: Et Æreshverv, Eders Naade.

Ove Haase: Truffet Beslutning? Vil det sige --? I vil -- I vil...?

Gert: Ja.

Ove Haase: Eders Naade, han er af Landets fornemste Æt.

19 Gert: Netop derfor. Dette Folk af Svæklinge vover ikke at byde mig aaben Trods. Men tie og vende mig om ikke Ryg, saa dog Skulder... Jeg skal lære dem bedre Skik. Naar jeg knækker den ene Nakke, bøjer jeg Hundreder. 

Ove Haase: Og alligevel, Eders Naade ...

20 Gert: Alligevel, Ove Haase? -- Aha! en Tanke! I kan meddele ham hans Dom. 

Ove Haase: Jeg? 

Gert: Netop. Det vil være af ganske særlig Virkning. Ved Daggry vil det ske. For Præst er der sørget. Mere er der ikke. Vis saa Jer Troskab, Hr. Haase. (Sætter sig.) 

Ove Haase: Som Eders Naade befaler.

21 Niels Bugge (føres ind). 

Ove Haase: Niels Bugge, det er mig paalagt -- det er ordnet saadan, at har I noget at melde Hans Naade, er det Jer tilladt at forelægge det gennem mig.

22 Niels Bugge: Jeg kom her i Tillid til jert Lejde. Jeg har intet at sige Jer, saa længe jeg staar bundet af jere Løgne om mine Haandled.

Ove Haase: I har ikke Raad til store Ord. Jer Færd har medført de alvorligste Følger for vort Folk og Land. I har rejst rundt og lagt Gift for den Mand, som er vort Riges eneste Frelse. Den Død, I har villet over ham, den henter I nu Jer selv med Rette.

23 Niels Bugge: Den Død! hvad mener I? Død?

Ove Haase: Det er mig overgivet at forkynde Jer -- at I skal -- at der er truffet -- at nu til Morgen --

24 Niels Bugge: Vil I --? Vil I -- ? Herre Greve, nej. I gav mig frit Lejde. Jeg er ung. Ogsaa jeg har et Kald at røgte. Livet! Livet! I kan ikke tage Livet fra mig. Husk, hvor ung jeg er. Jeg har ikke haft det endnu.

Ove Haase: Der er sørget for Præst til Jert Skriftemaal.

25 Niels Bugge: Til mit Skriftemaal? hvad har jeg at skrifte? Og dog -- jo, min Synd og mit Folks: at vi tror for godt; at vi tøver for længe. Var det gaaet, som jeg vilde, stod jeg foran Jer med andet Jern i mine Hænder end Jeres Lænker her.

Gert (gør en utaalmodig Gestus.)

26 Niels Bugge: Ove Haase, I er i Slægt med Niels Ebbesen. Der var en Hilsen til En, som jeg gerne vilde... Nej, fy, ingen Hilsen med Jer! I boltrer Jer i Jert Fædrelands Skam. I er blevet stor af dets Ulykke. Der staar Stank af Aadsel ud af Jer. Snart gnaver I ogsaa i mit.

Gert: Før Hr. Niels Bugge ud!

27 Niels Bugge: Jeg behøver ikke at føres. Skal jeg dø, kan jeg. Det er bare saa tungt -- jeg føler det som ikke blot min Død, men hele mit Folks. Nej, nej. Jeg vil tro paa et Under. Jeg fik ikke tjent mit Land, som jeg vilde, med mit Liv. Maaske kan jeg det nu med min Død. (Gaar. General van Dobelin følger efter.)
28 se #16! Gert: Det styrker mig, dette her. Af Mænds Blod skal Mænd leve. Jeg føler mig ung igen. Et Opvæld af skjulte Kræfter gennem Legem og Sjæl. Daad ligger foran mig. Erobring paa Erobring. Verden skal skrige i Krampe og vakle i Blod, til den stille lægger sig lydig i mine Hænder. 
29 (fra #12) Hvad er det for en Uro paa Gaden igen.
     Jeg forlanger Stilhed dernede. 
(fra #16) -- Hvad er det for en forvorpen Uro paa Gaden? Stilhed dernede som i en Grav! (fra #16) -- Hvad er det for en forvorpen Uro paa Gaden? Stilhed dernede som i en Grav! (67) -- --  Hvad er det for en forvorpen Uro paa Gaden? Stilhed dernede som i en Grav. 
30 En Stemme. Eders Naade, der er ridende Bud til jer. (71)

Gert. Fra hvem?

Stemmen. Det melder at eders Tropper er rykket ind i Ribe og at Kolding er brændt. 

Gert. Hvad hører jeg. Kom herop, gode Mand, kom herop. Luk Manden ind.

En Stemme. Der er ridende Bud til Eders Naade. (60) 

Gert. Hvem er det? 

En anden Stemme nedefra: Jeg melder, at eders Tropper er rykket ind i Ribe og at Kolding er brændt.

En Stemme. Der er ridende Bud til Eders Naade. 

Gert. Hvem er det? 

En anden Stemme nedefra: Jeg melder, at eders Tropper er rykket ind i Ribe og at Kolding er brændt.

En Stemme (nedefra): Der er ridende Bud til Eders Naade.

Gert: Hvem er det?

En anden Stemme (nedefra): Jeg melder, at eders Tropper er rykket ind i Ribe, og at Kolding er brændt.

31 Der ser I, jeg troede, det vilde tage mig Sommeren at undertvinge Danmark, jeg gør det paa en Maaned. Jeg kan naa Sverrig før Høst. -- Hvem er I? Gert. Ser vi det! Gode Nyheder! Kom herop, brave Mand! Luk ham ind! 
Der ser I, I Herrer, jeg regnede med, at det vilde tage mig Sommeren at undertvinge Danmark. Farer vi blot haardt nok frem, skal I se, vi kan naa Sverrig inden Høst. Det er godt! Det erudmærket godt! Hvem er I?
Gert. Ser vi det! Gode Nyheder! Kom herop, brave Mand! Luk ham ind! 
Der ser I, I Herrer, jeg regnede med, at det vilde tage mig Sommeren at undertvinge Danmark. Farer vi blot haardt nok frem, skal I se, vi kan naa Sverrig inden Høst. (Udmærket) Det er godt! Det er udmærket godt! Hvem er I?
Gert: Ser vi det! Gode Nyheder! Kom herop, brave Mand! Luk ham ind. Der ser I, I Herrer, alting føjer sig for mig. Farer vi haardt nok frem, naar vi Sverrig før Høst. Det er godt. Det er udmærket godt. -- Hvem er I?
32 Niels Ebbesen (ind over 2 haver (?)) Jeg er Niels Ebbesen. Man vilde ikke lade mig ind. Jeg beder jer undskylde, at jeg benyttede mig af en (List) Spøg Niels Ebbesen (ind med 2 Mand) Jeg er Niels Ebbesen. Man vilde ikke lade mig ind. Jeg beder jer undskylde, at jeg benyttede mig af en Spøg. Niels Ebbesen (ind med 2 Mand) Jeg er Niels Ebbesen. Man vilde ikke lade mig ind. Jeg beder jer undskylde, at jeg benyttede mig af en Spøg. Niels Ebbesen (ind med 2 Mand): Jeg er Niels Ebbesen, Man vilde ikke lade mig ind. Jeg beder Jer undskylde, at jeg benyttede mig af en Spøg.
33 Gert. Aha! Saa du er Niels Ebbesen. Det har varet længe før jeg fik dig at se. Hvorfor havde det nu pludselig saadan en Hast, at det skulde ske midt om Natten? Du kommer for Almisses Skyld, for at tigge dig dine Folk til. Jeg svarer dig: de skal stilles paa de farligste Poster og ikke een skal slippe levende hjem. (Jeg kunde tage dig selv i Folgen, men jeg vil ikke, for) du skal leve og se; alene af den Grund hænger jeg dig ikke i Galgen. For du er mig Mønstret paa hele dit (72) Folk: lader det hele gaa sin skæve Gang, det kalder I Godhed, klarer jer ved at gaa udenom, det kalder I Fredsommelighed, og dog i Kiv med hinanden og med jer selv om alt muligt -- haa i Danmark holder en Mand ikke engang med sig selv. Gert. Aha. Saa du er Niels Ebbesen. Da maa jeg takke dig for din Gæstfrihed. Den har glædet mig lige saa meget, som det har undret mig, at Lejligheden til at takke dig for den trak ud.
Og endnu mere undrer det mig, at det saa med-et har faaet en saadan Hast, at du maa komme paa denne Maade og denne Tid. Men jeg ved nok, hvad du kommer for. For Almisse, for at tigge dig dine Folk fri. Jeg svarer dig: de skal stilles paa de farligste Poster; ikke en skal slippe levende hjem; du skal leve og se; ene af den Grund hænger jeg dig ikke i Galgen. For ellers --

N. E. Hr. Greve, Tyve og Skælme kan I -- -- 

Gert. Aha. Saa du er Niels Ebbesen. Da maa jeg takke dig for din Gæstfrihed. Den har glædet mig lige saa meget, som det har undret mig, at Lejligheden til at takke dig for den trak ud.
Og endnu mere undrer det mig, at det saa med-et har faaet en saadan Hast, at du maa komme paa denne Maade og denne Tid. Men jeg ved nok, hvad du kommer (68) for. For Almisse, for at tigge dig dine Folk fri. Jeg svarer dig: de skal stilles paa de farligste Poster; ikke en skal slippe levende hjem; du skal leve og se; ene af den Grund hænger jeg dig ikke i Galgen. For ellers --

N. E. Hr. Greve, Tyve og Skælme kan I -- -- 

Gert: Aha! saa du er Niels Ebbesen. Jeg ved, hvad du kommer for. For Almisse, for at tigge dig dine Folk fri. Jeg svarer dig: de skal stilles paa de farligste Poster; ikke en skal slippe levende hjem; du skal leve og se; ene af den Grund hænger jeg dig ikke i Galgen. For ellers --

Niels Ebbesen: Hr. Greve, Tyve og Skælme kan I -- --

34 I har duet engang, (det er længst forbi) men det var (??) bespottelig, om I af den Grund fik Lov at besidde det skønne Land, I forlængst har vist jer uværdige til. Nu har Gud givet jer i Mine Hænder, og jeg rydder op. Gert. Jeg er ikke vant til at afbrydes. Ser du, Niels Ebbesen, du er i (61) mine Øjne Mønsteret paa dit Folk. I beherskes af denne svinske Tankegang, at alting kan gaa af sig selv. Det er det, I kalder jer Kærlighed til Freden, det er i Virkeligheden Magelighed og fejg Angst for at træffe Beslutning. I vil klare jer ved at gaa udenom, ved at holde jer udenfor -- I holder aldrig med nogen, her i Danmark holder en Mand ikke engang med sig selv. I afskyr Kamp for det store, men er lystne til Kiv i det smaa, I er uden Sammenhold, uden Alvor, madkære, selvglade -- intet Folk i Verden er mere modsat mig og mit. I har duet engang, men det var bespotteligt, om I af den Grund fik Lov at beholde det skønne Land, I forlængst har vist jer uværdige til. Vis mig en virkelig Vilje, peg paa en dristig Daad. Nej; I er forbi. Gud har lagt det i mine Hænder rydde op og det vil ske. Gert. Jeg er ikke vant til at afbrydes. Ser du, Niels Ebbesen, du er i mine Øjne Mønsteret paa dit Folk. I beherskes af denne svinske Tankegang, at alting kan gaa af sig selv. Det er det, I kalder jer Kærlighed til Freden, (hvor) det (en) er i Virkeligheden Magelighed og fejg Angst for at træffe Beslutning. I (holder alt) vil klare jer ved at gaa udenom, ved at holde jer udenfor -- I holder aldrig med nogen, her i Danmark holder en Mand ikke engang med sig selv. (Og dog er indbyrdes kivsomme, og uden Alvor i Lyst som i Nød. Der er ntet Folk med Afsky for) I afskyr Kamp for det store, men er lystne til Kiv i det smaa, I er uden Sammenhold, uden Alvor, madkære, selvglade -- intet Folk i Verden er (69) mere modsat mig og mit. I har duet engang, men det var bespotteligt, om I af den Grund fik Lov at beholde det skønne Land, I forlængst har vist jer uværdige til. Vis mig en virkelig Vilje, peg paa en dristig Daad. Nej; I er forbi. Gud har lagt det i mine Hænder rydde op og det vil ske. . Gert: Jeg er ikke vant til at afbrydes. Ser du, Niels Ebbesen, du er i mine Øjne Mønsteret paa dit Folk. I beherskes af denne svinske Tankegang, at alting kan gaa af sig selv. I vil klare jer ved at gaa udenom, ved at holde jer udenfor, I afskyr Kamp for det store, men er lystne nok til Kiv i det smaa, uden Sammenhold, uden Alvor, madkære, selvglade -- intet Folk i Verden er mere modsat mig og mit. I har duet engang, men det var bespotteligt, om I af den Grund fik Lov at beholde det skønne Land, I forlængst har vist jer uværdige til. Nævn mig een virkelig Vilje, peg paa een dristig Daad. Nej; I er forbi. Gud har lagt det i mine Hænder at kaste jer Grav.
35 Jeg har sagt, at hver Tunge, der taler mig imod, skal udrives, men det er ikke nok. Hver Hjerne, der tænker en trodsig Tanke, skal kvases. Et raaddent Folk faar kastet sin Grav. Er det ikke i Orden.
    Nu ved du Besked. Har vi mere at tale om.
Jeg har budt, at hver Tunge, der taler mig imod, skal rives ud; det er ikke nok; hver Hjerne, der tænker en Tanke imod mig, skal kvases. Hvem vil kny eller klage? Et Lig faar kastet sin Grav. Jeg har budt, at hver Tunge, der taler mig imod, skal rives ud; det er ikke nok; hver Hjerne, der tænker en Tanke imod mig, skal kvases. (Et saadant Folk) Hvem vil kny eller klage? Et Lig faar kastet sin Grav.
36 N. E. Og med hvad Ret farer Eders Naade saadan frem. Niels Ebbesen (stønnende af Vrede). Med hvad Ret gør I, en Fremmed, jer til Dommer over vort Folk. N. E. ((med et Mæle, det er grødet af Vrede) stønnende af Vrede) (Med hvad Ret gør Eders Naade sig) (Nu har jeg hørt nok. Med hvad Ret) Med hvad Ret gør I (jer til), en fremmed, jer til Dommer over vort Folk.  Niels Ebbesen (stønnende af Vrede): Med hvad Ret gør I, en Fremmed, Jer til Dommer over vort Folk?
37 Gert. Ret. Den, der sejrer har altid Ret. Gert. Med den Ret, at jeg har betvunget jer. Den, der sejrer, har Ret. Gert. Med den Ret, at jeg har betvunget jer. Den, der sejrer, har Ret. Gert: Med den Ret, at jeg har betvunget jer. Den, der sejrer, har Ret.
38 N. E. Nej, det er rigtigt og vi har ikke mere at tale om. Niels Ebbesen. Nuvel -- I bad om en dristig Daad ... N. E. (Eders Naade bad) Nuvel, (?) I bad om en dristig Daad... Niels Ebbesen: Nuvel -- I bad om en dristig Daad ..
39 Gert. Som om du kom for at tale. Som om jeg ikke saa paa dine samvittighedssyge Øjne (73) da du stod og hakkede din Undskyldning af dig, at du kom for at myrde mig. De har fortalt dig, (tjenerne), at jeg altid har mit Sværd staaende ved Hovedgærdet; det skottede du efter, da du traadte ind. Det havde du tænkt dig, at du vilde bruge. Latterligt, nuvel men værsgod Ha! du vilde myrde mig, Grev Gerhard, Guds Sendemand. Du bilder dig ind, at jeg kan dø. Se saa der? Her sidder jeg, vaabenløs, kun i Natdragt, og her er mit Sværd, saa tage det og gør (som) hvad du kom for! der! Gert. Og det er den, du dukker op for at vise mig! Jo, jeg saa nok, da du tren ind, hvordan den onde Samvittighed i dine Øjne skelede hen til mit Hovedgærde, hvor de har fortalt dig, mit Sværd har sin Plads. Mig, Grev Gerhard af Holsten, mig, i hvem Gud bor, vilde du, Niels Ebbesen Dansker liste dig op og give Døden. Haa, jeg maa le. Se (62) saa der! Her sidder jeg vaabenløs, kun i Natdragt, og her er mit Sværd, saa tag det da, vis os din Daad.  Gert. (Det) Og det er den, du (er kommen her) er dukket op for at vise mig! Jo, jeg saa nok, da du tren ind, hvordan den onde Samvittighed i dine Øjne skelede hen til mit Hovedgærde, hvor de har fortalt dig, mit Sværd har sin Plads. Mig, Grev Gerhard af (70) Holsten, mig, i hvem Gud bor, vilde du, Niels Ebbesen Dansker liste dig op og give Døden. Haa, jeg maa le. Se saa der! Her sidder jeg vaabenløs, kun i Natdragt, og her er mit Sværd, saa tag det da, vis os din Daad.  Gert: Og det er den, du dukker op for at vise mig! Jo, jeg saa nok, da du tren ind, hvordan den onde Samvittighed i dine Faareøjne skelede hen til mit Hovedgærde, hvor de har fortalt dig, mit Sværd har sin Plads. Mig, Grev Gerhard af Holsten, mig, i hvem Gud bor, vilde du, Niels Ebbesen Dansker, 
liste dig op og give Døden. Haa, jeg maa le. Se saa her! her sidder jeg vaabenløs, kun i Natdragt, og der er mit Sværd, saa tag det, tag det, tag det, vis os din Daad.
40 N. E. (trækker et kort Slagsværd frem fra Kappen) Jeg behøver ikke at laane. Jeg har mig eget her. Niels Ebbesen. (trækker et kort Slagsværd frem fra Kappen) Jeg behøver ikke at laane. Jeg har mit eget.  N. E. (trækker et kort Slagsværd frem fra Kappen) Jeg behøver ikke at laane. Jeg har mit eget. Niels Ebbesen (trækker et kort Slagsværd frem fra Kappen):
Jeg behøver ikke at laane. Jeg har mit eget! 
41 Gert. Hvad er det? hvordan gaar det til at du kommer herind med Vaaben? Ud med ham!

Ove Haas. Niels, skynd dig her fra!

Gert. Hvad er det? Hvordan kommer en Mand med Vaaben herind? Ud med ham!

Haase. Niels, skynd dig herfra!

Gert. Hvad er det? Hvordan kommer en Mand med Vaaben herind? Ud med ham!

Haase. Niels, skynd dig herfra!

Gert: Hvad er det? Har jeg ikke forbudt --? Hvordan kommer en Mand med Vaaben herind? Ud med ham!

Haase: Niels, skynd dig herfra!

42 N. E. Bland dig ikke i dette, Ove. Vi er i Slægt sammen, du og jeg.

Ove Haas. (tilføjet. griber Gerts Sværd) Men han er min Herre.

N. E. Saa gaa da din Herres Vej. 
(Hugger ham)

Niels Ebbesen. Bland dig ikke i vor Sag, Ove. Vi er i Slægt, du og jeg.

Haase (griber Gerts Sværd) Men han er min Herre (anfalder ham)

Niels Ebbesen. (værger for sig) Saa gaa da din Herres Vej. (Hugger ham). Herhid mine Svende, for nu maa det ske. 

N. E. Bland dig ikke i vor Sag, Ove. Vi er i Slægt, du og jeg.

Haase (griber Gerts Sværd) Men han er min Herre (anfalder ham)

N. E. (værger for sig) Saa gaa da din Herres Vej. (Hugger ham). Herhid mine Svende, for nu maa det ske. 

Niels Ebbesen: Bland dig ikke i vor Sag, Ove. Vi er i Slægt, du og jeg. 

Haase (griber Gerts Sværd): Men han er min Herre. (Anfalder ham.)

Niels Ebbesen (værger for sig): Saa gaa da din Herres Vej. (Hugger ham ned.) Herhid, mine Karle! for nu maa det ske. 

43 Gert, griber efter (udstr sit) Sværdet, men taber det)

N. E. Kom herop, mine Svende, for nu maa det ske.

Præster og Riddere. Der er flere! Til Vaaben (de flygter)

Præster og Riddere. De er flere. Til Vaaben! Til Vaaben! (Alle ud) Præster og Riddere. Der er flere. Til Vaaben! Til Vaaben! (Alle ud) Præster og Riddere: De er flere. Til Vaaben! Til Flugt! (Alle ud.)
44 Gert. Niels Ebbesen, du har ikke --- det er Stimandsvis -- du haaber du sog (?) ilde ved (74) det. Og det bliver til Stejle og Hjul. (Niels Ebbesen. Med hvad Ret (vil du) gør du saadan imod mig. 
N. E. (løfter Sværdet) Retten har den, der sejrer.
Gert  Jeg frygtede Fortj. Jeg beder dig -- jeg er dog en gamm)
Gert (har søgt at gribe Sværdet fra den døde Haase; det mislykkes) Niels Ebbesen! du kan ikke -- ! det er Stimandsvis. Du baader ikke din Sag ved det. For dig selv bliver det Stejle og Hjul. Gert (har søgt at gribe Sværdet fra den døde Haase; det mislykkes) Niels Ebbesen! du kan ikke -- ! det er Stimandsvis. Du baader ikke din Sag ved det. For dig selv bliver det Stejle og Hjul. Gert (har søgt at gribe Sværdet fra den døde Haase; det mislykkes): Niels Ebbesen! Man kan ikke --! Det er Stimandsvis. Du baader ikke din Sag ved det. For dig selv bliver det Stejle og Hjul.
45 N. E. Det er ikke for min Skyld, jeg gør det. Lad det gaa med mig, som det kan. N. E. (gaar frem mod ham) (Det er ikke for min Skyld, jeg gør det. Mig faar det gaa, som det kan). (71) Niels Ebbesen (gaar frem imod ham).
46 Gert. Betænk, jeg er en gammel syg værgeløs Mand. Med hvad Ret -- -- 

N. E. (løfter Sværdet) Retten har den, der sejrer. 

Gert. Der kan mægles. Lad Niels Bugge mægle imellem os. Betænk, jeg er fremmed og syg og værgeløs. Med hvad Ret ---

N. E. (løfter Sværdet) Retten har den, der sejrer.

Gert. Der kan mægles. Lad Niels Bugge mægle imellem os. Betænk, jeg er gammel og syg og værgeløs. Med hvad Ret ---

N. E. (løfter Sværdet) Retten har den, der sejrer.

Gert: Se ikke paa mig med de Ulveøjne. Der kan mægles. Lad Niels Bugge mægle imellem os. Betænk, jeg er fremmed og syg og værgeløs. Med hvad Ret -- -- -- 

Niels Ebbesen (løfter Sværdet): Retten har den, der sejrer. 

47 Vittinghofen. Jeg kommer. Eders Naade, hold ud. Nu er jeg her.

Gert. Vittinghofen! Gud være lovet! Stik ham! bagfra!
(Niels Ebbesens Mænd hugger Vittinghofen ned)

Vitinghofen. Jeg kommer. Eders Naade, hold ud. Nu er jeg her. (63) 

Gert. Gert. Vittinghofen! Gud være lovet! Stik ham! bagfra!
(Niels Ebbesens Mænd hugger Vittinghofen ned)

Vitinghofen. Jeg kommer. Eders Naade, hold ud. Nu er jeg her.

Gert. Gert. Vittinghofen! Gud være lovet! Stik ham! bagfra!
(Niels Ebbesens Mænd hugger Vittinghofen ned)

Vitinghofen: Jeg kommer. Eders Naade, hold ud. Nu er jeg her. 

Gert: Vitinghofen! Gud være lovet. Stik ham! bagfra! stik! (Niels Ebbesens Mænd hugger Vitinghofen ned.)

48 Gert. (Jeg) (Hjælp!) Niels Ebbesen jeg -- jeg rejser fra Danmark i Morgen. 

N. E. Nej, hr Gert, I rejser fra Danmark nu (hugger ham)

Niels Ebbesen, jeg rejser fra Danmark i Morgen.

N. E. Nej, I faar undskylde mig, men -- I rejser fra Danmark nu. 

(Gert. Hjælp! Hjælp! Man myrder mig! Kom mig til Hjælp!) -- Niels Ebbesen, jeg rejser fra Danmark i Morgen.

N. E. Nej (Grev Gert) I faar undskylde mig, men -- I rejser fra Danmark nu. 

Niels Ebbesen, jeg rejser fra Danmark i Morgen. 

Niels Ebbesen: Nej, I faar undskylde mig, men -- I rejser fra Danmark nu.

49 En af N. E. Svende. Hvorhen, de lader Trommerne (75) gaa, hører I, men (Vejen) Trappen er endnu fri. Skynd jer.

De andre. Ja, skynd jer. Vi maa ud af Staden, før de faar samlet sig

N. E. Ja, ja, jeg kommer (de river N. E. med sig ud)

En af Niels Ebbesens Svende. Husbond, de lader Trommerne gaa. 

En anden. Men Trappen er endnu fri.

N. E. Ja, ja, jeg kommer (de river ham med sig ud)

En af N. E.'s Svende. Husbond, de lader Trommerne gaa. 

En anden. Men Trappen er endnu fri.

N. E. Ja, ja, jeg kommer (de river ham med sig ud)

En af Niels Ebbesens Karle: Husbond, de lader Trommerne gaa. 

En anden: Men Trappen er endnu fri. 

Niels Ebbesen: Ja, ja, jeg kommer, jeg kommer. (De river ham med sig ud.)

50 Grev Gert. Dette dør jeg af, dette Saar -- det dør jeg af. Jeg forstaar ingenting.
Det var ikke ham. Det var jo umuligt, at (det) han skulde kunne - -- 
O -- h, jeg tvivlede; da han stod der med Sværdet, blev jeg angst og tvivlede. (Jeg) Da evighedens (Land) jeg (og mens atter (?)) Og nu synker jeg -- i Mørke -- det evige Mørke. (76)
Gert. Det var bare en Rift. Det betyder  ikke. Gudskelov. Jeg vidste det nok. Hvorfor bliver her saa mørkt? Hvorfor kommer her ingen til Hjælp?  Gert. Det var bare en Rift. Det betyder (72) ikke. Gudskelov. Jeg vidste det nok. Hvorfor bliver her saa mørkt? (herinde?) Hvorfor kommer her ingen til Hjælp? (Og hvorfor blev jeg bange? Var min Tro fejl? eller var den for svag? (Men jeg klarede mig) Jeg vidste jo -- mig kan ingen dræbe. Jeg kan aldrig dø. Men (Bare) Mørket -- dette Mørke, jeg synker i -- ) Gert: Det var bare en Rift. Det betyder ikke noget. Tak, Herre! jeg vidste, du skærmer mig. Hvorfor bliver her saa mørkt? Hvorfor kommer ingen til Hjælp? Ikke ene i Mørket. Hjælp! hjælp! hjælp! Bare en Rift.
Hahaha, den Nar! tro, han kan udslette mig! Mig kan ingen dræbe. Jeg er evig -- evig som Mørket dette Mørke, jeg synker i...
51 Hører I! lad mig ikke ene. Kom herind! Hjælp! hjælp! hjælp!
Bare en Rift. Men hvordan gik det til, at jeg fik den. Ja, hvorfor blev jeg bange? Var min Tro forkert? Eller var det bare mig selv, der svigtede?
Hahaha, den Nar! tro han kan udslette mig! -- ha! mig kan ingen dræbe. Jeg kan aldrig dø. Men Mørket her -- dette Mørke, jeg synker i -- -- 
Hører I! lad mig ikke ene. Kom herind! Hjælp! hjælp! hjælp!
Bare en Rift. Men hvordan gik det til, at (han ramte mig) jeg fik den. Ja, hvorfor blev jeg bange? Var min Tro forkert? Eller var det bare mig selv, der svigtede?
Hahaha, den Nar! tro han kan (dræbe mig) udslette mig! -- ha! Mig kan ingen dræbe. Jeg kan aldrig dø. (Bare) Men Mørket her -- dette Mørke, jeg synker i -- --