Fra Corpus Scriptorum Muzarabicorum, Bind 2, side 459-475.
Tilbage til oversigten!
| 31 8. Quapropter, sorores meae, hoc dominicae passionis exemplar ante oculos cordis statuentes et eius uestigia iugi meditatione sequentes omne ternporale supplicium pro nihilo reputate, quia licet sit asperum et amarum, breue tamen est atque fini contiguum et sub unius momenti (466) spatio aut qui infert perit aut sustinens deficit; quia poenae si acriores sunt, cito ingerunt patiendi defectum, si uero leuiores sunt, facilius tolerantur. | |
| 32 In utroque semper gloriandi uobis manet tropaeum, in utroque semper felicitatis cumulatur profectus, dum per multimodam excruciationem ueluti aurum igne probatum puriores animae uestrae decidentibus scoriis uitiorum redduntur et acrius poena grassante maturum laureandis uobis infert interitum, incunctanter uos nihilominus ad uerum praemittens solacium, de quo per prophetam dicitur: 'Dabo eis solacium uerum, pacem super pacem' (Jer 14,13). | |
| 33 9. In huius igitur uitae corruptione quantalibet quisque nostrorum tranquillitate fruatur, commodis uegetetur, prosperitate feratur, ex eo tamen quia peregrinamur a Domino magis desolationem esse quam pacem in ueritate fatendum est, quia cuncta, quae temporalibus rebus haerent et uario mundi lumine perlustrantur, nihilominus uanitati corruptionique succumbunt et facile a statu suo labuntur, dicente Salomone: 'Omnia uana sub sole' (Eccl 1,14). | |
| 34 10. Hinc uehementius piis Deo affectibus supplicandum est sanctisque frequenter studiis insistendum, et 'quasi lucerna in caliginoso loco lucente' diuinarum scripturarum praecepta sanctorumque iura uerborum e tenebris nostrae peregrinationis, quibus a Domino et beatorum consortio separamur, contemplanda sunt et seruanda, 'donec dies lucescat et Lucifer oriatur in cordibus nostris' (2 Pet 1,19). | 10. Her må man kraftigt bede til Gud med et fromt sind og hyppigt med hellige og fromme øvelser trænge ind på ham, og overveje og overholde den guddommelige skrifts bud, som en 'lampe, der lyser på et mørkt sted', og de hellige ords myndighed ud af vor pilgrimsvandrings mørke, det mørke, hvormed vi skilles fra Gud og de saliges fællesskab, og det må vi overveje og overholde, "indtil dagen gryr og morgenstjernen står op i vore hjerter". (n34) |
| 35 Unde si libero aspectu Deum cernere anhelamus, prius fide corda purificanda sunt, operibus consecranda et muro caritatis hinc inde uallanda, quibus profecto illius sacri euangelii sponsione incunctanter condigni habeamur, qua dicitur: 'Beati mundo corde, quoniam ipsi Deum uidebunt' (Matt 5,8). Inde quaeso uos, beatae uirgines, ne perdatis coronam uobis paratam nec uos a caritate Xpi cuiusquam rei mundialis oblectatio segreget, sed aequo animo cum apostolo praedicate dicentes: 'Quis enim nos separabit a caritate Dei? Tribulatio an angustia an persecutio an fames an nuditas an periculum an gladius? Sicut scriptum est quoniam propter te mortificamur tota die, aestimati sumus ut ouis occisionis. Sed in his omnibus superamus propter eum qui dilexit nos. Certus sum enim quia neque mors neque uita neque angeli neque principatus neque fortitude neque altitude neque profundum neque instantia neque futura neque creatura alia poterit nos separare a caritate Dei, quae est in Xpo Iesu Domino nostro' (Rom 8.35-39). | |
| 36 Quin potius ista omnia propter aeternam retributionem alacrioribus animis uotisque ardentioribus et quaerenda sunt et ferenda. Manet enim unicuique apud (467) Dominum reposita laboris sui corona et pro qualitate certaminis repensabit ille fructum mercedis. | |
| 37 11. Equidem nec nos diuino beneficio extorres fieri credimus nec expertes aut ingratos caelesti munere speramus, quia, licet inuiti, tamen pro nomine suo sumus deuincti et alto ergastulorum laqueo deligati. Repleta sunt penetralia carceris clericorum cateruis; uiduata est ecclesia sacro praesulum et sacerdotum officio; horrent diuina tabernacula squalidam solitudinem, aranea texit templum, tenent cuncta silentium. Confusi sunt sacerdotes et ministri altaris, quia 'dispersi sunt lapides sanctuarii in capite omnium platearum' (Klag 4,1); et desinentibus in conuentu hymnis cantionum caelestium, resonant abdita carceris murmure sancto psalmorum. | 11. Ja i sandhed, vi tror ikke, at vi vil blive vristet ud af hånden på den guddommelige velsignelse, og vi håber ikke, vi vil blive fundet at mangle eller at være utaknemlige overfor den himmelske belønning, for selv om det er ufrivilligt, har vi dog været bundet og bastet i straffeanstaltens dybe snare på grund af hans navn. Fængslets indre er fyldt med præsternes skare; kirken er berøvet det hellige bispeembede og det hellige præsteembede; de guddommelige tabernakler ligger hen i udyrket ensomhed; edderkoppespind dækker kirken, der er stilhed overalt. Præster og kirketjenere er forvirrede, for "de hellige sten kastes på hvert gadehjørne" (Klages 4,1); og afsyngelsen af de himmelske sange er ophørt i kirkerne, fængslets skjul genlyder af den hellige mumlen af salmerne. |
| 38 Non promit cantor diuinum carmen in publico, non uox psalmistae tinnit in choro, non lector contionatur in pulpito, non leuita euangelizat in populo, non sacerdos tus infert altaribus, quia percusso pastore dispersionem intulit aduersarius gregi catholico, priuata prorsus ecclesia omni sacro ministerio. Et licet haec inuiti sustineamus, non esse tamen immunem coram Domino detentionem nostram confidimus. | Kantoren synger ikke sin hellige sang offentligt, salmistens stemme lyder ikke i koret, prædikanten prædiker ikke fra prædikestolen, levitten prædiker ikke evangeliet blandt folk, præsten frembærer ikke røgelse på altrene, for når hyrden er slået får modstanderen den katolske hjord til at spredes, kirken er næsten helt berøvet ethvert hellige embede. Og selv om vi bærer alt dette imod vor vilje, stoler vi på, at vores fængsling ikke vil være uden belønning overfor Herren. |
| 39 12. Quanto uos nobilior gloria praestantiorque corona, o sanctae sorores meae, expectat, quae sponte saeculo et fluxibus eius renuntiantes zelo Dei armatae intrepido gressu contra hostem fidei libero exilistis processu! Dignae quidem munere diuino, condignae autem prophetali oraculo, quo dicitur: 'Qui sponte obtulistis de Israel animas uestras ad periculum, benedicite Domino', proferentes testimonium ueritatis in auctorem sceleris et institutorem peruersi dogmatis uictricia contra eum arma assumite, ieiuniis, uigiliis, orationibus et clamoribus diebus ac noctibus insistentes. Rogo uos, sanctae sorores, ne desistatis a coeptis, ne cessetis ab incohatis, ne resiliatis a proeliorum auspiciis, quia non incohantibus praemium, sed perseuerantibus datur. | 12. |
| 40 Ne respiciatis retro nec primam fidem irritam faciatis nec manum super aratrum tenentes ab itinere regio in deuium declinetis; festinate ad mercedem laboris uestri uos accingere, contendite ad culmen perfectionis ascendere, quia post uictoriam miles coronatur strenuus et iam consummato labore conductis mercenariis merces dispensatur. 'Nam et qui certat in agone non coronatur, nisi legitime certauerit' (2 Tim 2,5). Certare uero legitime est omnibus a corde exclusis labentium rerum affectibus intuitu capessendi regnum caelorum aut cum iustitia uiuere usque ad mortem aut non timere propter iustitiam mortem. | |
| 41 Nam cum iustus rediuiuam semper daemoniorum usque ad obitum perferat litem nec desint ab eo tempta- (368) tiones usque ad finem, recepturus pro qualitate certaminis in futuro mercedem, quantauis sanctitate praecellat non pergit securus, non uadit ad Deum intrepidus; ille uero qui sectando iustitiam pro iustitia mori eligit celerem instantibus bellis defectum imponit aeternumque indubius ad regnum ascendit. Sit qualis uult et ex quibuslibet uitiorum laqueis seu peccatorum sordibus uenerit, etiam si illotus baptismate ad martyrium conuolauerit, nihilominus coronatur. | |
| 42 13. Ne terreamini, sorores, furoribus persequentium neque formidetis a faciebus eorum; neque enim timere uos faciet Dominus uultum illorum. Uobiscum ille est qui uos armauit, idem propter uos pugnat qui incitauit, nee adiuuare desistet ille ipse qui uos ad hunc peragendum agonem elegit, quo deuictis aduersitatum stimulis secum iure perenni conregnare facial temporibus infinitis. | |
| 43 14. Uerum ad eos ueniamus qui uos ab hac intentione inhibendas esse putarunt et illam primordialem confessionem uestram infringere et negare iusserunt, quam uos incitante Xpo sponte coram iudice protulistis. Nos autem talia uos agere interdicimus, quia Deo est oboediendum potius quam hominibus. Magister enim noster fundatores ecclesiae apostolos nostros ad praedicationem euangelii informans hoc eis dedit praeceptum: 'Si quis me confessus fuerit et uerba mea in generatione ista adultera et peccatrice, hunc et Filius hominis confitebitur, cum uenerit in gloria Patris sui et sanctorum angelorum' (Mark 8,38). | 14. Men nu kommer vi til dem, som mener, at man bør hindre denne hensigt og som befaler jer svække og nægte jeres oprindelige bekendelse, den som I på Kristi, jeres brudgoms, tilskyndelse frembar for dommeren. Men vi forbyder jer at udføre dette, for man bør adlyde Gud mere end menneskene. For vores lærer gjorde det, dengang han instruerede vor kirkes grundlæggere, apostlene, om, hvordan de skulle prædike evangeliet, at han gav dem følgende påbud: "Hvis nogen har bekendt mig og mine ord i denne ukyske og syndige slægt, vil også menneskesønnen bekende ham, når han kommer i faderens og de hellige engles herlighed". (n43) |
| 44 Non oportet, sorores meae, uotum uestrum irritum facere, quia scriptum est: 'Si quid uouisti Deo, ne tarderis reddere; displicet enim ei infidelis et stulta promissio. Sed quodcumque uoueris, redde, multoque melius est non uouere quam post uotum promissa negare' (Eccl 5,3f). Non erit Deo inultum ut post confessionem ueritatis denuo ueritati repudium detis illudque os, quod testimonium ueritatis proferendo diuinitus sacratum est, mendacio polluatis. Qui enim ista uos facere iubent nihil aliud quam mentiri suadent et qui ad hoc mentes uestras inclinare contendunt nihil aliud quam ueritatem negare compellunt. | Men, kære søstre, I bør ikke gøre jeres løfter ugyldige, for der står skrevet: "Når du aflægger et løfte til Gud, må du ikke tøve med at indfri det, for han bryder sig ikke om tåber! Indfri dit løfte! Det er bedre, at du ikke aflægger løfte, end at du gør det og ikke indfrier det". (Præd 5,3f) Det vil ikke forblive uhævnet af Gud, så at I, hvis I efter at have aflagt bekendelse om sandheden påny afviser sandheden, forurener den mund med løgn, som er helliget til at skulle frembære vidnesbyrd om den guddommelige sandhed. For de, der befaler jer at gøre dette, overtaler jer til intet andet end at lyve, og de, der søger at gøre jeres sind tilbøjelige hertil, bevæger jer ikke til andet, end at nægte sandheden. |
| 45 Nulla itaque differentia est inter mendacem et ueritatem negantem, quia eodem reatu mihi uidetur adstringi uera abrogans quo et falsa depromens. Mendax enim nititur falsum commentum loco ueritatis inserere: uera autem obtegens silentio suo falsitati administrat uigorem. Hinc euenit ut ueritas celata non pateat et falsitas subnixa praeualeat. Utrumque uero unum sunt et ob hoc impunita non erunt; scriptum est enim: 'Testis falsus non erit (469) impunitus' (Prov 19,5), et iterum: 'Os quod mentitur occidit animam' (Sap 1,11). | Der er derfor ingen forskel på at lyve og at nægte sandheden, for jeg synes, man blive lige så skyldig ved at nægte at være knyttet til det sande som ved at drage det falske frem. For løgneren går med til, at det falske sættes i det sandes sted: Men den, der tildækker det sande med sin tavshed, giver det falske kraft. Heraf kommer det, at en skjult sandhed ikke holder stand, og en understøttet løgn vinder frem. Begge dele er nemlig det samme, og af den grund til det ikke forblive ustraffet; for der står skrevet: "Et falsk vidne forbliver ikke ustraffet", og igen: "Den mund, der lyver, dræber sjælen". |
| 46 Quare ergo, sanctissimae sorores, uosmet ipsas interficere uestrarumque animarum parricidas fieri non timeatis? Neque enim aliud agit quam hominem occidit qui se ipsum occidit et grauioris culpae criminibus obnoxius iudicatur lictor animarum quam corporum, quoniam elisa caro quandoque surgit pro meritis cum anima regnatura in gloria, uitiis autem anima interempta secum pariter carnem pertrahit ad Gehennam. | Altså, højhellige søstre, hvorfor skulle I ikke være bange for at slå jer selv ihjel og blive mordere af jeres sjæle? For den gør netop det, at han dræber et menneske, den, der slår sig selv ihjel, og den, der handler mod sjælen, bedømmes som én, der har en alvorligere brøde og har gjort sig skyldig i mere skadelige forbrydelser, end den, der handler mod legemet. For når det sønderslåede kød rejser sig, skal det sammen med sjælen herske i herlighed efter fortjeneste, men når sjælen dræbes af sine laster, drager den legemet med sig til helvede. |
| 47 15. Numquid mentitae estis in eo quod patulis assertionibus in aduersarium fidei catholicae protulistis? Numquid omne conuicium, quod in ipsum praeuium Antixpi dixistis, non uerum et certum est, uirum daemoniosum, Satanae ministrum, mendacio plenum, mortis ac perditionis perpetuae filium? Numquid non omnis catholica ecclesia idemtidem quod et uos Deo testimonium refert? | 15. Mon I er løgnere i det, som I med frimodige forsikringer fremførte imod den katolske tros modstandere? Mon al den modsigelse, som I har udtalt imod selve antikrists forløber, ikke er sand og sikker? Mon han ikke er en dæmonbesat mand, Satans hjælper? Mon han ikke er fuld af løgn og død? Mon han ikke er den evige fortabelses søn? Mon ikke hele den katolske kirke aflægger vidnesbyrd om det samme overfor Gud, som også I har gjort? |
| 48 16. Proponunt certe uobis expugnatores sancti propositi eremitatem ecclesiarum, compeditionem sacerdotum, dispersionem ministrorum et quod non est nobis in hoc tempore sacrificium 'nec holocaustum nec oblatio nec incensum' (Dan 3,38), cuncta uastante sacrilega manu omniaque turbante furore tyrannice. Sed respondendum est eis 'sacrificium Deo' acceptable esse 'spiritum contribulatum' (Sl 50,19) et quod in anima contrita et in spiritu humilitatis ita a Domino suscipiamur sicut in holocaustis arietum et taurorum et sicut in milibus agnorum, 'quia non est confusio confitentium eum' (Dan 3,40). | 16. De vil sikkert indvende imod jer, at de, der kæmpede, fik foreskrevet ensomhed, (?) at præsterne blev kastet i lænker, at kirkens tjenere blev slået ihjel, og at det ikke er jeres opgave for tiden at frembære et offer, hverken "heloffer eller dagligt offer eller brændoffer" (n48) idet de samler alle tomme blasfemier sammen og lægger alt i den rasende og fnysende tyrans hånd. Men her bør I svare dem, at et offer for Gud er en sønderbrudt ånd (Sl 51,19) og at i en sønderbrudt sjæl og en ydmyg ånd antages vi af Herren som i et heloffer med væddere og tyre og som i tusind får, "fordi der ikke er forvirring i at bekende ham". (n48a) |
| 49 Uos ergo, sorores beatae, iam in illo reti dominico captae estis quod in dextera nauigii ad praeceptum magistri missum plenum magnis piscibus litori expositum est, ad hoc reseruatum ut scrutinio apostolorum foris malis proiectis perenni uos societate iungamini electorum catalogis. Si uero sciscitante iudice negaueritis uos maledixisse uatem, maledicemini; nec detestatas fuisse quod Dominus detestatus est, duplici peccato eritis obnoxiae. | Salige søstre, I er altså allerede er fanget i denne Herrens snare, at der til højre for fartøjet mod mesterens bud er vist et kast fuldt af store fisk, forbeholdt dertil, at I efter apostlenes undersøgelse, hvor det onde kastes udenfor, kan blive forbundet med den evige skare i fortegnelsen over de udvalgte. Men hvis I overfor dommeren vil nægte at have forbandet profeten, så er I forbandede; så har I ikke forbandet det, som Herren har forbandet og kommer til at gøre jer skyldige i en dobbelt synd. |
| 50 Unum erit mendacii, negando ueritatem quam iam confessae estis; aliud substrahendo coram mimico iustitiae uerbum confessionis. Et certe quae non maledicimus e contrario benedicimus et quem non detestamur quasi fauendo nostrae societati admittimus. | Den ene løgn vil bestå i at nægte den sandhed, som I allerede har bekendt, den anden i overfor en farceagtig ret at tilbagekalde bekendelsens ord. Og givet er det, at hvad vi ikke bekender, det velsigner vi i stedet, og den, vi ikke forbander, ham tillader vi adgang til vort samfund som en, vi er gunstig stemt. |
| 51 17. Unde insistendum est, sorores meae, ut coepta bella cum diuino auxilio in pace animarum uestrarum consummetis nosque potiori interuentu de caelestibus tueamini, quoniam si sic uobis pius Dominus non deest auditor, facilius tamen eius contuberniis cohaerentes quid- (470) quid ab eo petieritis impertietur, quia sic immaculata uirginitas liberis passibus Dominum sequitur, sic munda castitas a Redemptoris suo consortio non auellitur, sic etiam purpureo martyrii aspersa cruore sertis diadematum uictrix amicta comitatur. | 17. Derfor må vi insistere på, kære søstre, at I fortsætter den krig, I har påbegyndt og fuldender den med Guds hjælp til jeres sjæles fred, og at I med stærkere hjælp fra himlen dækker os, for hvis således vor fromme herre ikke mangler som hjælper, så vil det, I beder ham om, lettere kunne opnås, når hans flok er knyttet sammen, for således følger den ubeskadigede jomfruelighed efter Herren med frivillige lidelser, således vender den rene kyskhed sig ikke bort fra Forløserens flok, således ledsager også sejrskåben det blodplettede og blodrøde martyrdiadem i en ubrydelig kæde. |
| 52 Deus enim ecclesiam suam a molestia uastatoris defendet, nos quoque, sicut uoluerit, inuicta potestate de uinculis istis eruet et custodiet sedibusque propriis misertus restituet. Uos tantum, sorores, perseuerate usque ad mortem carnis, ut non solum animarum periculum euadatis, uerum, etiam in uitam aeternam eas custodiatis, dicente Domino: 'Qui perdiderit animam suam propter me, in uitam aeternam custodiet eam' (Matt 10,39). | For Gud forsvarer sin kirke mod ødelæggerens hærgen, og også os bringer han for dagen og vogter med ubesejret styrke fra disse lænker og genopretter barmhjertigt sine egne sæder. Blot må I, kære søstre, holde ud indtil kødets død, så I ikke blot undgår jeres sjæles fare, men også vogter dem til evigt liv, for Herren har jo sagt: "Den, der mister sit liv på grund af mig, skal bevare det til evigt liv". |
| 53 18. Tunc autem quo pacto inculpabiles essetis, si communi cum nostra ecclesia silentio in hac re uteremini, non detestando publice quem frequenti impugnatione blasphematis occulte, nec statueret uobis Dominus ad reatum quod sola cordis meditatione, non oris professione ipsum referretis in forum, aemulando magis praetextum huius nostrae ecclesiae, quae hoc tempore contra ipsum uatem iniquum clandestinis agit inuectionibus? | 18. Men i den situation, hvordan skulle I da kunne være uden brøde, hvis I i denne sag sammen med vor kirke benytter jer af tavshed, så I ikke offentligt fornægter den, som I hemmeligt bespotter med stadig kamp, og hvordan skulle Herren kunne undlade at fastsætte for jer som skyld, at I kun henviser til ham i hjertets overvejelser, ikke med mundens åbenlyse bekendelse, idet I mere efterligner vor kirkes påskud, som ved denne tid imod den uretfærdige spåmand selv handler med hemmelig heftig vrede. |
| 54 Pro eo quod praepediente facinore elapsa a ditione Gothorum res publica, quae olim in Hispanis aucta felicitate ecclesiarum et summa dignitate pollente sacerdotum ab eis moderantibus gubernabatur, in istius nefandi cultorum priuilegium uatis occulto iustoque Dei iudicio transuecta est, quoniam quaecumque Dominus nobis intulit in uero iudicio fecit et haec omnia propter peccata nostra atque, ut scriptum est, 'hereditas nostra uersa est ad alienos, domus nostra ad extraneos. | I stedet for det, som med en kvælende handling var faldet fra den gotiske stats herredømme, som i gamle dage herskede i Spanien med øget lykke for kirken og den højeste og mægtigste værdighed for præsteskabet fra disse modererende kræfter, blev den ifølge Guds hemmelige og retfærdige dom sat over til, at man kun måtte dyrke denne skrækkelige spåmand, eftersom Herren udfører alt det, han påfører os, til sin sande dom, og eftersom alt dette sker for vore synders skyld, og, som skrevet står: "Vor ejendom er kommet i hænderne på fremmede, vort hus tilhører udlændinge. ... |
| 55 Aquas nostras pecunia bibimus et ligna nostra pretio comparauimus. Serui dominantur nobis neque est qui redimat nos de manibus eorum' (Klag 5,2-8), qui grauissimo iugo colla prementes fidelium omne a regni sui finibus, sicuti cernitis, genus excludere moliuntur Xpicolum, nunc pro suo libito tantummodo exercere nos sinentes Xpianismum, nunc dira seruitute foetere facientes ritu Pharaonitico sudorem nostrum, nunc intolerabiliter a nobis uectigalem extorquentes chirographum, nunc publicum imponentes miserorum ceruicibus censum, nunc rebus nos abdicantes crudeliter detrimentis atterunt rerum; et ita uario oppressionis genere orthodoxorum fatigantes conuentum diuersoque persecutionis incursu gregem affligentes dominicum gratum se Deo suo nostris iacturis credunt praestare obsequium. | Vandet, vi drikker, må vi købe, brændet må vi tiltuske os. ... Trælle hersker over os, der er ingen, der løser os ud af deres hånd", de trykker et meget tungt åg ned over de troendes nakke indenfor alle rigets grænser, sådan som I kan erkende, og de bestræber sig på at udelukke de kristne, idet vi det ene øjeblik kun har mulighed for efter deres forgodtbefindende at ophøre med at dyrke vor kristendom, det næste øjeblik skal foretage et hårdt slavearbeide og stinke af sved efter en faraonisk regel, og så pålægges der de elendiges nakker en offentlig folketælling, så skal vi frasige os vore ting og de udsuger os på grusom vis med tab tilfølge; og således med forskellig slags undertrykkelse udmatter de de rettroendes skare, og gennem forskellige forfølgelser, der påføres Herrens hjord, mener de at yde taknemmelig lydighed imod deres gud ved at opofre os. |
| 56 Quanto tunc praestantior nobis gloria a Domino praestaretur, si desidiam respuentes documento uestro excitati talia peragere festinaremus nec nos sub diuino impiae gentis laborare stimulo pateremur! Sed nos miseri eorum oblectati sceleribus non incongrue psalmistae denotamur oraculis, qui ait: 'Commixti sunt inter (471) gentes et didicerunt opera eorum et seruierunt sculptilibus eorum et factum est illis in scandalum'. (Sl 106,35f) Heu pro dolor, quia esse sub gentibus delicias computamus iugumque cum infidelibus ducere non renitimur. Et inde ex cotidiano usu illorum sacrilegiis plerumque utimur magisque ipsorum contubernia affectamus quam ut exemplo Loth patriarchae relicto Sodomitico rure in monte saluemur. | Hvor meget mere skal vi da ikke belønnes med herlighed af Herren, hvis vi støder ørkesløsheden tilbage og skynder os ud fra jeres forbilleder at gennemføre sådanne tilskyndelser, og ikke finder os i, at ufromme hedninger vil have os til at arbejde under guddommelig tilskyndelse! Men vi elendige, der er underlagt deres forbrydelser, betegnes ikke ueffent med salmistens ord, når han siger: "De blandede sig med folkene og efterlignede deres gerninger, og de dyrkede deres gudebilleder og blev til en fælde for dem". Ak, ak, hvorfor regner vi det at være under hedningerne for en god ting og hvorfor stemmer vi os ikke imod at føres under åg af disse vantro! Vi gør endda daglig brug af deres helligbrøde og glæde os så meget over deres selskab, at vi ikke med patriarken Lot frelser os selv ved at forlade Sodoma og søge ud på landet, op i bjergene. |
| 57 19. At uos, beatae uirgines, postquam strenuae bellatrices ad publicum prosilistis certamen et coram regibus et principibus mundi intrepida confessione reppulistis iustitiae hostem, pugnandum est uobis usque ad mortem, quia hoc genus certaminis in morte glorificatur et tunc brabium miles accipit quando moritur eoque fit de corona uictoriae certus quo se ardentibus bellis iniecerit moriturus. | 19. Men I, salige jomfruer, efter at I som dristige krigersker offentligt har påtaget jer væddestriden og overfor verdens herskere og fyrster med en uforfærdet bekendelse gendrevet fjendens retfærdighed, I bør nu kæmpe indtil døden, for den slags væddestrid forherliges i døden, og da modtager soldaten sejrskransen, når han dør, og han derved bliver sikker på sejrskronen, hvorved han des mere brændende kan kaste sig ind i krigen for at dø. |
| 58 Sic uos, obitum distrahentes
corporeum, aeternum uitae perennis emetis statum luci perpetuae mancipatum;
dumque caelestia pro terrenis mutando acquiritis et dispensando labentia
in aeuum mansura percipitis, praecipuis meritorum uestrorum
exemplaribus ecclesiam catholicam informatis, quo mundana abdicando supernis
rebus intendat. Manet igitur uobis, sorores meae, ex utraque parte uictoriae
commodum, manet ex utroque latere praemiorum indesinentium lucrum.
Et hinc non indecenter illud psalmistae uaticinium uestris
iustis laboribus extat paratum, quo dicitur: 'Gloria et diuitiae
in domo eius et iustitia eius manet in
saeculum saeculi' (Sl 111,3). |
Således skal I være ligeglade med den korporlige død, og tilkøbe jer den evige ret til det vedvarende liv i det uophørlige lys; idet I opnår det himmelske ved at forvandle det jordiske, og ved at give afkald på det, der står for fald, modtager I efter evigt mål, især giver I undervisning til den katolske kirke ved jeres fortjenesters eksempler om, hvordan man når frem til de høje ting ved at frasige sig de jordiske. Gid derfor sejrens privilegium må forblive for jer, kære søstre, fra begge parter, gid fra begge sider vindingen ved de uafladelige belønninger altid må være der. Herudfra kan det ses, at det ikke er upassende, at salmisten har holdt følgende spådom beredt til jeres retfærdige anstrengelser, hvor han siger: "Rigdom og velstand fylder hans hus, og hans retfærdighed består til evig tid". (Sl 112,3) |
| 59 20. Sed iam me in portu silentii constituto, priusquam uolumen finem appetat et sancto spiramine educatis arma proeliandi ministrare desistat, tecum mihi paululum loqui libet, o uirtutum meritis florens Flora sanctissima soror, ut nostrae familiaritatis uerbum auditu placido captans secretario cordis recondendum admittas nostrumque consultum sanctificatis mentibus tuis ut pii patris praeceptum reponas. | 20. Men nu er jeg allerede ved at gøre klar til at lægge i havn, og førend jeg afslutter bogen og ophører med, inspireret af den hellige ånd, at betjene jer med våben til krigsførelse, tillad mig så at tale en lille smule med dig, Flora, du, der blomstrer af dydernes fortjeneste, højhellige søster! Du vil nok tillade, at vort bekendtskab får ord fra hjertets skjulte gemme, behagelige at høre på, og du vil nok indsætte vort råd i dit helllige sind, som en from fars bud. |
| 60 Audi ergo, filia, et uide et inclina aurem tuam et obliuiscere populum tuum et domum patris tui, quoniam concupiscit rex speciem tuam. Non itaque uocatio tua ceterorum similis est, siquidem tu lupino creata coitu et oue matre progenita quasi ex sentibus rosa frondescis, in nullo tibi ethnicum semen obsistens, cum tamen Xpiano edita partu conceptum diuinitus piaeque matris magisterio Dominum Iesum Xpm adeo credula mente colueris, ut propter nomen eius acrioribus caesa flagellis pristinam nullatenus professionem reppuleris. Noueras enim sponsum tuum dixisse: "Tradent uos in conciliis et in synagogis flagellabunt uos, et ad praesides regesque ducemini propter me in testimonium illis et gentibus. Qui autem perseuerauerit usque in finem, hic saluus erit' (Matt 10,17f. 22). (472) | Hør altså, datter, og se og lån øre til og glem dit folk og din fars hus, når du attrår dit håbs konge. Ikke af den grund var din kaldelse lig med de andres, da du jo, skabt som en regnepenge ved samleje og fremavlet af din mors æg som en rose af en tjørnebusk, begyndte at grønnes, ikke på nogen måde modsatte dig den hedenske sæd, eftersom du dog, undfanget af den kristne part og med din guddommelige og fromme mor som læremester, hemmeligt dyrkede vor Herre Jesus Kristus i den grad, at du på grund af hans navn med meget hårde piskeslag fik din første lektion. For du véd, at din brudgom har sagt: "De vil føre jer frem for råd og synagoger og piske jer, og på grund af mig vil I blive ført for herskere og konger til vidnesbyrd for dem og for folkene. Men den, der holder ud indtil enden, han skal blive frelst". |
| 61 21. Hinc iam tibi proposita auspice Deo gloria coepit te comitari martyrii, hinc nominis tui magnifica toto orbe fama diffundi, hinc pro te rumor agonis populos nationesque peragrans coepit pluribus innotescere. Denique euulsam ictibus flagellorum uenerabilis tui uerticis cutem rimamque qua caesaries pulchra defluxerat ego persecutionis tuae tempore intuitus sum, dignante te illud mihi ostendere ueluti proximo patri puritate reuerentiae tuae. | 21. Herefter begyndte den ære, som Gud i sin forudviden havde givet dig, at ledsage dig mod martyriet, herefter blev dit storslåede navn udbredt over hele verden, herefter, da rygtet om din kamp trængte igennem til folk og nationer, begyndte du at blive bekendt for mange. Og så, da din ærværdige nakkes hud var blevet såret af piskeslag, da så jeg efter forfølgelsens tid den stribe, som dit smukke hovedhår faldt ned over, fordi du agtede mig værdig til at få fremvist din ærværdigheds renhed, som næsten en far for dig. |
| 62 Et blanda manu attrectans, quia osculis ipsa uulnera non crederem esse demulcenda, postquam a te discessi, diu alteque memet reputans suspiraui. Exponente uero coram me diffusa caelitus gratia oris tui ingentia dolorum tuorum casusque periculorum, qui te presserant, et quomodo saepta custodiae, qua mancipata extiteras, diuinitus patefacta nocturna tibi silentia aditum effugiendi praestiterint, reputaui conformem te esse Petri apostoli passionibus per haec eademque gesta quae cunctis ostenderas, quippe quae tunc diuinitus absoluta post sexennium de ciuitate in urbe, de uico in oppido per multa et uaria exilia atque latibula remedio fugae contenta fueras, | Og jeg rørte den nænsomt med min hånd, fordi jeg ikke mente, jeg kunne kærtegne sårene selv med kys, og efter at jeg havde forladt dig, sukkede jeg længe og dybt, når jeg tænkte på det. Men da blev over mig udgydt din munds himmelske nåde, dine smerters og din sags overmåde store farlighed, som de udsatte dig for, og hvordan vogtningens hegn, som du fremstillede som købt (?), i et tavst natligt syn viste sig åbent for dig til flugt, og her mener jeg, du ligner apostelen Peters lidelser, for du viste dig gennem de selvsamme gerninger, som du samlede sammen, dem, som du jo dengang, guddommelig tilgivet efter seks års flugt fra samfundet til byen, var blevet vant til fra landsbyen til bygden, gennem mange og forskellige udveje og skjulte midler til flugt, |
| 63 et quae prius intuitu euadendi enormes moles transcenderas, nunc quasi monenti Xpo sponso tuo ac tibi dicenti: 'Ubi pascis, ubi cubas in meridie, soror mea? Iterum uenio crucifigi' (Høj 1,6), rediuiuo proeliandi aucta regressu forum adis, publicum petis teque intrepida profitendo Xpm. et detestando fidei aduersarium iudici offers, fortiterque ei resistens laudans Xpm tuae salutis auctorem pietatis extollis religionem ac deinceps impudicum uatem infamans nullatenus uera potuisse praedicare mendacio plenum denuntias, et ob hoc congrue Dauidicum carmen decantas: 'Loquebar de testimonies tuis, Domine, in conspectu regum, et non confundebar' (Sl 118,46), et iterum: 'Bene nuntiaui iustitiam tuam in ecclesia magna. Ecce labia mea non prohibebo, Domine. Tu cognouisti. Iustitiam non abscondi in corde meo, ueritatem tuam et salutare tuum dixi. | og som du først overvandt, så du undgik at gå ind i dem, med meget store anstrengelser, men nu tager på dig, som opfordret af din brudgom Kristus, som da også siger til dig: "Hvor vogter du får, hvor holder du middagshvil, min søster? Igen kommer jeg og lader mig korsfæste" (n63), du skal gå ned og igen gennemføre kampen for dommeren, du skal søge det offentlige, og uforfærdet bekende Kristus og fornægte modstanderens tro og overgive dig til dommeren, og tappert modstå ham, prise Kristus, ophavsmanden til din frelse, ophøje fromhedens religion og derefter forbande den ukyske spåmand og du skal fuldt og helt erklære at du på ingen måde har kunnet prædike det sande i stedet for løgnen, og af den grund bliver du lig med Davidssalmen, dèr, hvor han synger: "Jeg vil forkynde dine vidnesbyrd, Herre, i kongers forsamling, og jeg skal ikke blive til skamme". (Sl 119,46) Og igen: "Smukt vil jeg forkynde din retfærdighed i en stor forsamling. Se, jeg holder ikke mine læber tilbage, Herre. Du erkender det. Skjul ikke retfærdigheden i mit hjerte, jeg har talt din sandhed og din frelse. |
| 64 Non celaui misericordiam tuam et ueritatem tuam a synagoga multa' (Sl 39,10f); ac si patenter diceres: 'Testimonium ueritatis tuae, Domine, hactenus timore carnis celaui; iam nunc tuis armata uiribus patefaciam, quia sic timere nescit deicola, sic trepidare ignorat mens tuo munere opima'. | Jeg tier ikke stille om din barmhjertighed og din sandhed i en stor skare". (Sl 40,10f) Og ligeud skal du sige: "Hidtil har jeg skjult vidnesbyrdet om din sandhed, Herre, af frygt for mit kød; men nu vil jeg åbne mig, bevæbnet med dine kræfter, for den, der dyrker Gud, kender ikke til at frygte sådan, det sind, der er næret af dit forråd, kender ikke til at skælve". |
| 65 22. Haec
ideo, Xpi famula, domina soror mea Flora, tibi disposui, ut tantarum uirtutum
beneficia recolens ne tuis collata caelitus meritis perdenda reputes, ne
conculcanda pertractes. Festina ad brabium, curre ad praemium dum tempus
capessendi instat potissimum. Paratus enim est sponsus tuus Dominus Iesus
Xps titulum tibi conferre perfectionis, (473) si pugnare usque ad mortem
non cessaueris, si pro eo mori sicut a principio elegisti usque ad supremum
contenderis, si hanc perfunctoriam poenalitatem gaudiis oblectata supernis
pro nihilo penderis, 'quia non sunt condignae passiones huius temporis
ad superuenturam gloriam,
quae reuelabitur in nobis' (Rom 8,18). |
22. Altså, du Kristi tjener, du min herskerinde, min søster, Flora, dette lægger jeg frem for dig, at du igen skal overveje de meget store dyders velsignelse, at du ikke skal mene at du taber alle dine himmelske fortjenester, at du ikke skal anse dig for foragtet. Skynd dig til kronen, løb frem mod belønningen, mens det endnu er tid til at gribe den. For din brudgom, Herren Jesus Kristus, er rede til at give dig fuldkommenhedens titel, hvis du kæmper indtil døden uden ophør, hvis du indtil det sidste holder fast ved at ville dø for ham, således som du i begyndelsen valgte det, hvis du glæder dig over anstrengelserne ved boden og regner det, der ligger for dig, for intet i sammenligning med det himmelske, "for lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os". |
| 66 Certa bonum certamen, soror mea uirgo beata, et si acrius uulnereris non cedas, quia haec uulnera aeternae sunt felicitatis auspicia et sempiternis conferunt defectum doloribus, cuncta permanent incolumia. Mors haec uitam donat, coetibus sanctorum agglomerat et statum perennitatis fideliter ac uiriliter in agone perseuerantibus praestat. | Sikker er den gode strid, kære søster og salige jomfru, og selv om du såres hårdere, må du ikke ophøre, fordi disse sår er varsler om evig lykke og fører til en evig fjernelse af manglerne, de bevarer alting uskadt. Denne død giver liv, slutter sig tæt til de helliges skarer og giver et vedholdende stade til dem, der trofast og mandigt holder ud i kampen. |
| 67 Uerum quia se pridem claudi iam liber sperauerat, cum me tibi singulariter uerbum facere, o soror Flora, olim gesta primordialis martyrii tui cogerent, nunc ad utrasque reditum faciens adhuc paululum communiter uobis loquens quod mereamini praemium disseram et sine deinceps prolixo sermoni finem imponam. | Men fordi bogen allerede tidligere havde håbet at være lukket, når jeg henvender mig alene til dig, kære søster Flora, så tvang dit martyriums første gerninger mig til nu at gå lidt tilbage til de to ting og tale endnu en lille smule til jer begge, fordi I frygter, at jeg vil drdøfte belønningen og ende min tale uden herefter at gøre den for lang. |
| 68 23. Inenarrabilia sunt, sorores meae, praemia uestra, egregia multum nimis reposita munera. Accipietis enim a Domino fructum uirginitatis centesimum et gloriosi martyrii inenarrabile commodum. Occurret uobis obuiam sancta et uenerabilis regina mundi uirgo Maria florentissimis uirginum choris ornata, aderunt etiam fortissimi milites Dei confratres uestri, Perfectus, Isaac, Sanctius, Petrus, Walabonsus, Sabinianus, Wistremundus, Habentius, Ieremias, Sisenandus, Paulus et Theodemirus, qui uos praecesserunt cum signo fidei et uictoriam de hoste tulerunt uobisque ianuam perueniendi ad regnum aperuerunt, dignum itineri uestro praeparantes occursum atque dicentes: 'Uenite, sorores sanctissimae, ingredimini thalamum sponsi uestri, quem eotenus dilexistis ut propter illum mori non timeretis. | 23. Ubeskrivelig, kære søstre, er jeres belønning, særdeles fortræffelig er i hvert fald det forråd, der er sat af til jer. I modtog nemlig fra Herren jomfruelighedens frugt hundrede gange og det glorværdige martyriums ubeskrivelige privilegium. |
| 69 Iam enim hiems transiit, imber abiit et recessit, quia temporalis tribulatio a uobis deuicta discessit. Properate, sanctae sorores, festinantes cum iucunditate faciem eius cernere, cui in ueritate famulastis, pro quo mori non recusastis, ut in aeternum uiuatis. Percipite mercedem uestri laboris et sumite lauream gloriosi certaminis'. | |
| 70 24. Quis tunc existimare gaudium tuum poterit, o soror Maria? Quis illius felicissimae horae diffusam caelitus mentibus tuis laetitiam compensabit, cum inter eos leuitam agnoueris Walabonsum, quem tibi pia parentalis affectio germanum generauit? Quis utrarumque uestrarum tripudium mortalibus coniecturis aut uerbis humanis expediet, quae diuino iam gremio constitutae inter affluentia diuitiarum paradisi locatae incunctanter illius remunerationis donaria capietis? | |
| 71 Quia 'oculus non uidit nec auris audiuit nee in cor hominis' (1 Kor 2,9) ascenderunt quae praeparauit Dominus diligentibus se. (474) | |
| 72 25. Unde obsecro uos, sanctissimae sorores meae, uirgines prudentissimae, quae semper oleo castimoniae redundantes ornatissimo lampadum caelestium emicastis fulgore, quando tabernacula Domini intraueritis, ut mei memores esse dignemini; dum thalamum uestri adieritis sponsi eiusque amplexibus incessabili merueritis fruitione coniungi, tuemini me precibus, defensate meritis gloriosis. | 25. Derfor bønfalder jeg jer, mine højhellige søstre, I kloge jomfruer, som altid har været fremhævet ved strålende overflod af kyskhedens olie i jeres himmelske lamper, når I træder ind i Herrens kammer, at I da vil værdiges at komme mig ihu; når I ligger ved jeres brudgoms bryst og knyttes sammen med ham ved den uophørlige velfortjente nydelse af hans favntag, så tænk på mig med bønner, forsvar mig med jeres ærværdige fortjenester. |
| 73 Prosit mihi peccatori huius mediocritas succinta libelli, quem spiritali uestro flagrans amore uestrae saluti consulens edidi, quod per eum uos institui, quod ad perficienda bella Domini incitaui, quod ut in conflictu non deficeretis ense praedicationis armaui, quod illecebras quas fugere debeatis ostendi, quod praemia quae mereatis exposui, quod in laudibus uestris prout potui me uersaui. | Måtte den kortfattede middelmådighed af denne lille bog gavne mig synder, den bog, som jeg har udgivet af brændende åndelig kærlighed til jer, idet jeg rådgav jer om jeres frelse, |
| 74 Uos nostis quid a uobis petierim, quid caritatis intuitu uobis indixerim, ut digno interuentu uestro omni uitio caream, culpis exuar nesciamque delinquere, quo fideli famulatu omnipotenti Deo meo cohaerens fruar post transitum tam uestrum quam dominorum meorum consortio, in quorum defensione et laude opus condidi Memoriale sanctorum, quod immanitas persecutoris me compulit relinquere imperfectum, Xpo fautore quandoque nihilominus consummandum. | |
| 75 Opitulationem sane perparuam uoluminis in fine adieci, quam et uerbis simplicibus edidi et uestro necessariam proposito fore percensui, ut crebra meditatione uestris eam memoriis alligantes tam pro uobis iam caelestis aulae liminibus uestigium cordis super tenentibus quam pro totius ecclesiae catholicae commoditate Domino offeratis, nostrique mentionem, prout textus orationis poscit, loco ultimo faciatis, ita uos Deus pacis ad perfectum sanctificet, ut animas et corpora sine querela in aduentum Domini Iesu Xpi seruetis, qui cum Patre et Spiritu Sancto uiuit et regnat in saecula saeculorum. Amen. | |
| 76 Item oratio eiusdem Eulogii
ad supradictas uirgines
Domine Deus omnipotens, qui sperantibus in te es solacium uerum, timentibus te remedium indefessum et te diligentibus perpetuum gaudium, accende igne amoris cor nostrum et flamma tuae caritatis pectoris nostri exure recessum, quo ualeamus coeptum consummare martyrium, ut dilectionis tuae in nos uigente incendio decidant a nobis incentiua peccaminum et malesuadae titillationes procul effugiant uitio-rum, ut dono gratiae tuae illuminatae cuncta mundi oblectamina ualeamus despicere et te puris mentibus ac uotis simplicibus usquequaque (475) diligere, timere, desiderare et quaerere. |
Fremdeles gengives her en bøn af Eulogius til
de ovennævnte jomfruer
Herre., almægtige Gud, du, der er den sande trøst for dem, der håber på dig, den utrættelige hjælper for dem, der frygter dig, og den evige glæde for dem, der elsker dig, optænd med kærlighedens ild vort hjerte og lad vort brysts indre brænde af din kærlighed, hvorved vi gør og værdige til at fuldføre martyriet, som allerede er begyndt, |
| 77 Da nobis, Domine, in tribulatione auxilium, quia uana est salus hominum. Da fortitudinem proeliandi in hoc certamine et de Sion intuitu liberandi nos respice, quatenus passionis calicem tua prosequentes uestigia possimus iucundo ore ebibere. Tu enim, Domine, Israelitas tuos olim sub diro Aegyptiorum iugo gementes non solum potenti dextera liberasti, uerum etiam Pharaonem et exercitum eius in medio mari demersum ad gloriam et honorem nominis tui omnino contriuisti. | |
| 78 Da fragilitati nostrae in hac congressione inuictum resistendi inimico praesidium. Confer inter acies daemoniorum et hominum contra nos insurgentium inexpugabile dexterae tuae auxilium. | |
| 79 Oppone in defensionem nostram numinis tui scutum et usque ad mortem propter te uiriliter dimicandi praebe suffragium, quo ualeamus effusione sanguinis nostri passionis tuae reddere debitum, ut sicut pro nobis tu ipse dignatus es mori, ita nos quoque condigno pro te martyriali obitu facias interire, ut tormenta aeterni supplicii per temporalem gladium euadentes deposita sarcina carnis ad te mereamur peruenire felices. | |
| 80 Adsit etiam, Domine, absque obstaculo catholicae plebi tua uirtus piissima defendens ecclesiam tuam a uastatdris molestia, omniumque sacerdotum tuorum coronam sanctitatis et castimoniae ope subnixam post illibatum sacrae officiositatis ministerium caelestem adire iubeas patriam, inter quos seruum tuum Eulogium, cuius post tuum munus documentis instruimur, litteris edocemur, solaciis confouemur, praedicationibus animamur, omnibus peccatis mundatum, sceleribus uniuersis abstersum fidelem tibi efficito famulum tuo perenniter obsequio mancipatum, quo in hac mortalitate placitum tibi exhibens famulatum condignus tuarum in future habitus muneribus gratiarum saltem uel ultimum requiescendi obtineat loculum in regione uiuorum per Xpm Dominum nostrum, qui tecum uiuit et regnat in saecula saeculorum. | |
| 81 c | |
| 82 c | |
| 83 c | |
| 84 c | |
| 85 c | |
| 86 c | |
| 87 c | |
| 88 c | |
| 89 c | |
| 90 c |
Noter:
n34: I Vulgata 2 Pet 1,19 hedder det: 1:19 et habemus firmiorem propheticum sermonem cui bene facitis adtendentes quasi lucernae lucenti in caliginoso loco donec dies inlucescat et lucifer oriatur in cordibus vestris. Dansk oversættelse: "Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter".
n43. I den danske oversættelse hedder det: "For den, der skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin faders herlighed sammen med de hellige engle." I Vulgata hedder det: "qui enim me confusus fuerit et mea verba in generatione ista adultera et peccatrice et Filius hominis confundetur eum cum venerit in gloria Patris sui cum angelis sanctis". I den græske grundtekst: "oV gar ean epaiscunqh me kai touV emouV logouV en th genea tauth th moicalidi kai amartwlw kai o uioV tou anqrwpou epaiscunqhsetai auton otan elqh en th doxh tou patroV autou meta twn aggelwn twn agiwn". Det vil sige: Eulogius synes at have citeret forkert efter hukommelsen, så "confusus" er blevet til "confessus".
N48: I vulgata hedder det: "Et non est in tempore hoc princeps, et dux, et propheta, neque holocaustum, neque sacrificium, neque oblatio, neque incensum, neque locus primitiarum coram te" (Dan 3,38) Dansk oversættelse: "Nu er der ingen fyrste, profet eller leder, der er hverken brændoffer, slagtoffer, afgrødeoffer eller røgelsesoffer, vi har ikke noget sted, hvor vi kan bringe ofre til dig og finde barmhjertighed".
n48a Vulgata har til Dan 3,40: sed in animo contrito, et spiritu humilitatis suscipiamur. Sicut in holocausto arietum, et taurorum, et sicut in millibus agnorum pinguium: sic fiat sacrificium nostrum in conspectu tuo hodie, ut placeat tibi: quoniam non est confusio confidentibus in te. Dansk oversættelse: "Men tag nådigt imod os, når vi kommer med sønderbrudt sjæl og sønderknust ånd, v17 [40] som om vi kom med brændofre af væddere og tyre, med titusinder af fede lam. Sådan skal vort offer til dig i dag være, at vi er fuldt og helt med dig, for de, der stoler på dig, bliver ikke til skamme".
n63: Den sidste tilføjelse: Igen kommer jeg at lade mig korsfæste, kan jeg ikke finde, hverken i Vulgata eller i den danske oversættelse. Dog, anførelsestegnene står faktisk og inkluderer disse ord.