Prædiken over Matt 6,22-23

Taget fra Erl 43,219-

Tilbage til oversigten!

¹ Das Auge ist des Leibs Licht; wenn nu dein Auge einfältig ist, so wird dein ganzer Leib licht sein. Wenn aber dein Auge ein Schalk ist, so wird dein ganzer Leib finster sein. Wenn aber das Licht, das in dir ist, Finsterniss ist, wie gross wird die Finsterniss selbs sein? (ntmatt06,22) Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; v23 men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke - hvilket mørke!

²      Das ist eine Warnung, dass wir uns nicht lassen betrügen durch die schöne Farbe und Schein, damit sich der Geiz kann schmücken und den Schalk decken.         Det er en advarsel om, at vi ikke må lade os bedrage af den skønne farve og det smukke udseende, hvormed gerrigheden kan udsmykke sig og tildække skurken.

³ Denn wie ich hab gesagt, es ist kein Laster (E220) unter allen leiblichen Laster, das die Leut mehr betreuget, und grossern Schaden thut, beide, dem Evangelio und seinen Fruchten. For, som jeg før har sagt, der er ingen last blandt alle de legemlige laster, som bedrager folk mere og gør større skade, både på evangeliet og på dets frugter.

⁴ Denn es ist ein solcher Gesell, der da hindert, wo er kann und mag, dass das Evangelium nicht gepredigt werde, und bei den Leuten bleibe; und obs gleich gepredigt wird, so sind doch die Prediger, so in den Geiz gerathen, auch kein Nutz, also, dass beide, der Leute halben, die es hören sollen, und die es predigen sollen, gedämpft wird; dass, die es wohl haben, wollen die Prediger nicht nähren, und lassen sie ihrethalben wohl Hungers sterben; und weil Solchs die Prediger sehen, geben sie sich auch darauf, dass sie nicht durfen der Leut Gnade leben. For det er en svend af den art, at han, hvor han kan og hvor han får lov til det, så hindrer han, at evangeliet prædikes og forbliver hos menneskene; og selv om det så bliver prædiket, så er dog de prædikanter, der er kommet ind i gerrigheden, ikke til nogen nytte, så at altså evangeliet, både i kraft af de mennesker, der skal høre det, og af dem, der skal prædike det, bliver nedtonet; på den måde, at de, der har deres på det tørre, ikke vil give prædikanterne løn og ville lade dem dø af sult, hvis det stod til dem; og fordi prædikanterne ser det, finder de sig også i det, så de ikke behøver at leve af menneskers nåde og barmhjertighed. (?)

⁵ Die sind denn viel schädlicher Feinde, denn die Andern. Denn obgleich ein Baur geizig wird, und Nichts gibt, das Evangelium zu erhalten, kann dennoch noch ein Prediger ernähret werden; obs auch gleich kömmerlich zugehet. De er derfor meget mere skadelige fjender, end de andre. For selv om en bonde bliver gerrig, og ikke giver noget, for at opretholde evangeliet, så kan en prædikant godt få løn alligevel; selv om det bliver ret småt.

⁶ Aber wenn die Prediger selbs drein gerathen, so wird ihn das Evangelium nicht schmecken, dass sie darumb sollten Etwas leiden und wogen; sondern werden ihre Rechnung darauf machen, dass ihrem Bauch nicht abbrochen werde, und predigen, was man gerne höret und Geld trägt. Men hvis prædikanterne selv kommer ud i gerrighed, så vil evangeliet ikke smage dem, når de skal lide og vove noget for det; men de vil regne med, at der ikke bliver taget noget fra deres bug, og de vil prædike, hvad man gerne vil høre, og hvad der giver penge.

⁷         Darumb gibt S. Paulus diesem Laster den Namen sonderlich, dass es heisset ein Götzendienst oder Abgötterei, als das stracks wider den Glauben gehet, welche ist die rechte Götterei oder Gottes Ehre.        Derfor giver Skt. Paulus specielt denne last det navn, at han kalder den en afgudsdyrkelse eller afguderi, fordi det går durk imod troen, som er den rette gudsdyrkelse eller som er Guds ære.

⁸ Denn es machet den Mammon und ohmächtigen Pfennig zu seinem Gott und Herrn; was der will, das thut er, so lebt und predigt er, und ist gar sein eigen und gefangen, dass er nach Gottes Wort nichts mehr fragt, und nicht ein Heller umb seinenwillen in Fahr setzet. For gerrigheden gør Mammon og den afmægtige pfennig til sin gud og herre; hvad han vil, det gør han, sådan lever han, sådan prædiker han, og han er helt på sine egne veje og er fanget ind, så han ikke mere spørger efter Guds ord og ikke vil risikere så meget som en øre for dets skyld.

⁹         Nu kann Christus nicht mehr dazu thun, denn dass er solch Laster strafet, und dafur warnet, wer sich will warnen lassen; wie es denn wohl noth ist. Denn auch die Frommen sich schwerlich dafur hüten können, dass sie nicht betrogen werden.        Nu kan Kristus ikke gøre mere ved det end at han angriber denne last og advarer imod den, hvem der ellers vil lade sig advare; som det så sandelig nok kan gøres behov. For også de fromme kan næppe nok vogte sig for den, så de ikke bedrages.

¹⁰ Aber die Andern gehen sicher dahin, als gar darin ersoffen, ungeachtet, was man predigt und sagt. Die Juden waren auch solche Gesellen, in ihrem Geiz ersoffen, (E221) wie denn er sie immer musst schelten, und alle Propheten, wenn sie vom Glauben auspredigt haben, so ist Nichts denn eitel Strafen und Schreien uber den Geiz, wider ihre Prediger und falsche Propheten eben sowohl, als den gemeinen Haufen. Men de andre går sikkert omkring, som nogle, der helt og holdent har drukket sig fulde i den, uanset, hvad man prædiker og siger. Jøderne var også sådan nogle fyre, der var fulde i deres gerrighed, sådan som han hele tiden må skænde på dem, og alle profeterne, når de har prædiket færdig om troen, så er der ikke andet tilbage end lutter angreb og anskrig imod gerrigheden, netop lige så meget imod deres prædikanter og falske profeter som imod det almindelige folk.

¹¹ Aber es half auch nichts, ohn bei Wenigen, die noch dabei behalten würden, umb welcher willen Christus und wir alle noch müssen predigen, und die Andere fahren lassen, weil sie wollen des Teufels sein. Men selv det hjalp ikke, undtagen hos nogle få, som stadig blev opholdt ved det, og for deres skyld må Kristus og vi andre stadigvæk prædike; de andre lader vi være, fordi de vil tilhøre djævelen.

¹²        Nu, diesen Spruch hat Christus auch mehr denn einmal gebraucht, als ein gemeinen Spruch, nicht allein auf den Geiz, sondern auch auf ander Stücke, sonderlich auf die Lehre.          Nuvel, dette udsagn har Kristus også brugt mere end én gang, som et almindeligt udsagn, ikke alene forstået om gerrigheden, men også om andre ting, især om læren.

¹³ Denn in der Lehre gehets so zu, dass die Rottengeister und Lügenprediger geben fur, sie meinens von ganzem Herzen und rechten Ernst, und suchen Gottes Ehre und der Seelen Heil, dass Niemand so seher rühmet und schwöret, als sie. For på læreområdet går det sådan til, at bandeånderne og løgneprædikanterne foregiver, at de mener det af hele deres hjerte og i fuldt alvor, og søger Guds ære og sjælenes frelse, så at ingen kan rose sig så meget og sværge så meget som dem.

¹⁴ Da hält er ihn fur die Warnung: Siehe dich fur, dass dein Auge einfältig, und nicht ein Schalksauge sei; das ist, dass deine Meinung und Rühmen recht, und nicht ein heimlicher Schalk sei, und dich selbs nicht betrügest mit falschen Wahn und Gedanken. Da foreholder han dem advarslen: Se dig for, at dit øje er enfoldigt og ikke er et skurkeøje; det vil sige, at din mening og din pral er ret og ikke er en hemmelig skurk; pas på, at du ikke bedrager dig selv med falsk skin og tanke.

¹⁵        Denn es sind gemeiniglich solche Leut, die der Teufel gezaubert, und nicht anders, denn als ein Mensch im Traum oder Schlaf liegt, und so gar gefangen ist, dass er nicht kann sehen, dass ihm traumet; sondern nicht anders dunkt noch weiss, denn es geschehe wahrhaftig also, und ists so gewiss, dass er nichts Gewissers fühlet: noch ists lauter Nichts, denn ein Traum, der so bald verschwunden, und Nichts mehr ist, wenn er aufwachet;         For det er i almindelighed den slags mennesker, djævelen fortrolder og det på samme måde, som når et menneske ligger i drømme eller i søvn og i den grad er fanget, at han ikke kan se, at han drømmer, men ikke tænker eller véd andet, end at det sker ganske som han drømmer, og han er så vis på det, at intet er ham mere sikkert. Alligevel er det overhovedet intet andet end en drøm, der er forsvundet og blevet til intet, så snart han vågner.

¹⁶ und ob ihm gleich zuweilen dünket, dass ein Traum sei, oder von einem Traum träumet: dennoch ist er gefangen, dass er sich nicht eraus richten kann, noch seiner Sinne gewaltig ist. Og selv om han af og til har en fornemmelse af, at det er en drøm, eller selv om han drømmer om at han drømmer, så er han alligevel fanget, så han ikke kan slippe løs eller blive herre over sine sanser.

¹⁷ Also sind solche Leut auch gefangen, die so gewiss drauf stehen, dass ihr Ding die lauter Wahrheit sei, dass sie dürfen Alles drauf verschwören, und sind doch Nichts, denn lauter Träume und wahnsinniger Leute Gedanken. På samme måde er disse mennesker også indfanget; de påstår så sikkert, at deres opfattelse er den rene sandhed, så de tør sværge alt på det, og dog er det intet andet end lutter drømme og vanvittige menneskers tanker.

¹⁸ Darumb ists ein fährlich Ding, (E222) wo man nicht rein und einfältig Gottes Wort hält, und lässt sich davon auf Menschen-Gedanken führen, die da trefflichen Schein haben, und bald gefangen nehmen, dass, wer drein geräth, kann sich darnach nicht wieder heraus wirken. Derfor er det en farlig sag, hvis man ikke holder Guds ord rent og enfoldigt, og lader sig føre bort fra det af mennesketanker, som ser fortræffelige ud og snart tager én tilfange, sådan at den, der kommer ind i dem, bagefter ikke selv kan vikle sig ud igen.

¹⁹ Denn er weiss nicht anders, denn es sei das rechte Gottes-Wort, und stehet so fest drauf, dass er sich Nichts lässt davon weisen; wie man siehet, das Etliche den Hals drüber lassen. For han véd ikke andet, end at det er det rette Guds-ord, og han påstår det med en sådan styrke, at han ikke lader noget advare ham imod det; sådan som man jo også ser, at nogle må lade livet derover.

²⁰       Aber das gehöret nicht zu diesem Ort auszustreichen. Denn hie zeucht er den Spruch auf das gemeine Laster des Geiz, welchs, obs wohl grob und äusserlich ist, doch ist kein Laster nach der Lehre, das sich so schmücken und so schönen Deckel machen kann, dass es nicht muss Geiz heissen, sondern gesehen und gelobt sein, als sei man dem Laster von Herzen feind, und Niemand so mild, gütig und barmherzig sei; und siehet doch selbs nicht, dass ihn sein Herz betreugt, und gar im Geiz ersoffen ist.       Men det hører ikke dette sted til at udpensle det mere. For her drager han ordet hen på gerrighedens almindelige last, så der dog, selv om denne last er stor og finder sted i den ydre verden, dog ikke efter læren er nogen last, der kan udsmykke sig sådan og lave sig så smukke undskyldninger, så den slet ikke skal kaldes gerrighed, men skal ses og roses, som om man af hjertet var fjendtlig overfor lasten, og ingen var så mild, rundhåndet og barmhjertig, og dog ser den ikke selv, at hjertet bedrager den og det helt er fuldt af gerrighed.

²¹ Dess müssen wir ein wenig weiter den Text ansehen, und grob anzeigen mit Exempeln, wie wohls nicht müglich ist, alles zu erdenken, wie mancherlei sich der Schalk verdrehen und behelfen kann; auf dass man sich lerne dafur huten. Denn es ist auch bei den Christen ein gemeine Anfechtung, dass Niemand gläubt, dass so wenig Leut rein davon sind; denn die Heiden und Andere machens fein grob, dass mans wohl greifen kann. Derfor må vi se på teksten lidt længere frem og vise det i store træk med eksempler, selv om det ikke er muligt at udtænke alle de måder, som skurken kan fordreje tingene og hjælpe sig med, for at man kan lære at vogte sig for den. For det er også hos de kristne en almindelig anfægtelse, at ingen tror, at der er så få mennesker, der er uden gerrighed; for hedningerne og andre gør den godt grov, så man nok kan gribe den.

²²         Dass nu Christus spricht: Das Auge ist des Leibs Liecht, ist von dem natürlichen Leib genommen. Wenn der kein Auge hätte, so hulfe keine Sonne, wenn sie noch hundertmal so helle schiene.         Det, at nu Kristus siger: Øjet er legemets lys, det er taget fra det naturlige legeme. Hvis dette legeme ikke havde noget øje, så ville ingen sol hjælpe, om den så skinnede hundrede gange så lyst som nu.

²³ Drumb hat der Leib kein ander Licht, das ihn fuhren und weisen moge, denn das Auge; weil er damit sehen kann, darf man nicht sorgen, dass er muthwillig neben der Brücken in der Elb fahre, oder durch Hecken und Büsche gehe, oder ins Feur, oder unter die Spiess laufe; denn das Licht verwahret ihn wohl fur Fahr und Schaden. Derfor har legemet intet andet lys, der kan føre og lede det, end øjet; fordi legemet kan se dermed, behøver man ikke være bange for, at det frivilligt kører ved siden af broen ned i Elben, eller går gennem hække og buskadser, eller ind i ilden, eller løber ind i spyddet; for lyset skal nok bevare det for fare og skade.

²⁴ Wer aber kein Auge hat, und soll gehen, der gehet uber Holz und Stein, bis er (E223) fället und den Hals stürzet, oder im Wasser ersäuft; denn es ist kein Licht, sondern eitel Finsterniss da. Men den, der ikke har noget øje og skal gå, han går over stok og sten, indtil han falder og brækker halsen eller drukner i vandet, for der er intet lys, kun mørke.

²⁵        Also (will er sagen,) gehet es auch im christlichen Wesen, sonderlich mit dem Geiz. Da siehe zu, dass dein geistlicher Leib habe ein Auge, das ist, ein rechtsdchaffene Meinung und Verstand, dass du wissest, wie du gläubest und lebest, und nicht dich selbs verführest mit falschem Wahn und Dunkel.         Sådan, vil han sige, går det også med den kristne tilværelse, især med gerrigheden. Se derfor til, at dit åndelige legeme har et øje, det vil sige, en retskaffen mening og forståelse, så at du véd, hvordan du skal tro og lege, og ikke forfører dig selv med et falsk skin og overbevisning.

²⁶ Als, zum Exempel, wenn du so denkest: Ich will ärbeiten und Etwas thun, dass ich Etwas erlange, und mich nähre mit Weib und Kind, mit Gott und Ehren; und gibt Gott, dass ich meinen Nähesten auch kann damit dienen und helfen, das will ich gerne thun: F. eks., når du tænker således: Jeg vil arbejde og udføre noget, så at jeg kan tjene noget og ernære mig selv og min kone og mine børn med Gud og æren; og give Gud, at jeg også kan tjene og hjælpe min næste dermed, det vil jeg gerne gøre.

²⁷ siehe, das ist das Licht oder geistlich Auge, aus Gottes Wort, das dir zeiget, was deinem Stand zugehöret, und dich weiset, wie du ihn fuhren und darin leben sollt. Se, det er lyset eller det åndelige øje ud fra Guds ord, der viser dig, hvad der hører med til din stand og giver dig råd om, hvordan du skal føre din stand og leve i den.

²⁸ Denn das ist recht und muss sein, weil der Leib hie lebet, dass ein Iglicher Etwas schaffe, dass er sich nähere, und haushalte. For det er ret og må være sådan, fordi legemet lever her, at enhver prøver at tjene noget, så at han kan ernære sig selv og få sig en familie.

²⁹          Aber da siehe nu zu, dass solch Auge nicht ein Schalk werde, und dich betrüge: dass du es thuest einfältiger Meinung, und allein das furhabest, das du ärbeitest, und thust, was dein Stand fodert, zur Nothdurft fur dich und den Nähesten, und nicht unter solchem Deckel etwas Anders suchest, nämlich, wie du deinen Geiz damit fullest.         Men pas nu på, at et sådant øje ikke bliver til en skurk og bedrager dig! Pas på, at du gør det i en enfoldig mening og alene har det for øje, at du arbejder og gør, hvad din stand kræver, for at du og din næste kan have det nødvendigste, og ikke under dække af dette søger noget andet, nemlig, hvordan du kan tilfredsstille din gerrighed dermed.

³⁰ Denn darauf ist Fleisch und Blut Meister, dass solchs Lichts missbrauchen, und zum Schein furwenden kann. Als, wenns nu angehet, dass du etwa eine Nahrung fur dich bracht hast, dass dir Solchs geliebt, und nur denkest, wie du es bei einander behaltest und grösser machest, und wo du einen Gulden hast, noch gerne zehen dazu hättest: For deri er kød og blod en mester, at de kan misbruge dette lys og anvende det som undskyldning. F. eks. når det nu går ud på, at du måske har fremskaffet en næringsvej til dig selv, og så kommer til at holde af den og kun tænker på, hvordan du kan holde sammen på den og gøre den større, så du, når du har én gylden, dog gerne ville have ti oveni.

³¹ siehe, da läufet das Schalkauge mit, das nicht allein siehet auf die Nahrung und Nothdurft, sondern auf seinen Geiz, und kann sich doch fein schmücken, dass es nicht den Geiz suche, sondern thue, was ihm Gott befohlen hat, und nehme an, was Gott gibt. Se, så løber skurkeøjet med ind i det, det, der ikke alene ser på næringsvejen og det nødvendige, men på sin gerrighed, og dog fint kan udsmykke sig med, at den ikke søger gerrigheden, men gør, hvad Gud har befalet ham og modtager, hvad Gud giver.

³²         Wohlan, da kann dir Niemand ins Herz sehen, (E224) und dich richten; aber siehe du selbs zu, dass dein Auge nicht ein Schalkauge sei.         Velan, her kan ingen se ind i hjertet og dømme dig, men se du selv til, at dit øje ikke er et skurkeøje.

³³ Denn es ist bald geschehen, und liebt mächtig seher, sonderlich wenn man fühlet, was es zutragt und gewinnet; so ist die Liebe durstig und wird nimmer satt, und die Natur ohn das sonst dazu geneigt: so kompt denn Huren und Buben zusammen, und gehet, wie es gehen soll, dass es wahr ist, wie man sagt: Occasio facit furen, Geld macht Schälke. For det sker i en fart og man holder meget af det, især når man føler, hvad det fører til og hvad man vinder ved det; så bliver kærligheden dertil tørstig og bliver aldrig mere mæt, og naturen derudover vænnet til det: så kommer horeri og skurkeri sammen, og så går det, som det må gå, så det er sandt, som man siger: Lejlighed gør tyv, penge gør skurk.

³⁴ Darumb warnet Christus die Seinen so fleissig. Denn die Welt ist ein lauter Hurhaus, und gar in diesem Laster versenkt; und wir auch selbs müssen darin leben, und solche Exempel und Reizung uns anficht, dass wir in grosser Fahr stehen, und wohl furzusehen haben, dass wir uns den Teufel nicht lassen reiten. Derfor advarer Kristus sine disciple så omhyggeligt. For verden er et stort horehus og fuldstændig nedsænket i denne last, og vi må også selv leve deri, og dette eksempel og denne tilskyndelse anfægter os, så vi står i stor fare og må se os godt for, at vi ikke lader djævelen ride os.

³⁵        Wenn nu dein Auge einfältig ist, (spricht Christus,) so ist dein ganzer Leib licht; das ist, alles, was du thust und lebst in äusserlichem Wandel, nach deinem Ampt und Stande, das ist alles rechtschaffen, gehet nach Gottes Wort, aus rechter Meinung, dass es leuchtet, wie die Sonne, fur Gott und Menschen, und bestehet fur aller Welt; und ist alles, was du thuest, kostlich, und kannst mit gutem Gewissen des zeitlichen Guts brauchen, als redlich und göttlich gewonnen etc.        Når nu dit øje er énfoldigt, siger Kristus, så er hele dit legeme lys; det vil sige, alt, hvad du gør og lever i den ydre omgang med mennesker efter dit embede og din stand, det er altsammen retskaffent, foregår efter Guds ord, ud af den rette mening, så at de lyser som solen overfor Gud og mennesker og kan bestå for hele verden; og alt, hvad du gør, er kosteligt, og du kan med god samvittighed bruge af det timelige gods som noget, du har fået redeligt og guddommeligt, osv.

³⁶ Wiederumb, wenn dein Auge ein Schalk ist, dass du nicht darin handelst, wie dein Ampt und Gottes Befehl gibt, sondern trittest aus der Bahn, und denkest nur, wie du deine Lust und Liebe zum Geld büssest: so ist dein ganzer Leib finster, und alles, was du thust, fur Gott verdampt und verloren, ob du gleich fur der Welt ein fromm Mann gescholten wirst. Omvendt, når dit øje er en skurk, så du heri ikke handler, som dit embede og Guds befaling tillader, men træder ud af den lige vej og kun tænker på, hvordan du kan tilfredsstille din lyst og din kærlighed til penge: så er hele dit legeme mørkt, og alt, hvad du gør, er for Gud fordømt og fortabt, selv om overfor verden bliver regnet for et fromt menneske.

³⁷ Denn der Leib lässet sich fuhren mit seinem ganzen äusserlichen Wesen und Leben, wie ein Blinder, und kann nicht anders gehen noch leben, denn wie das Auge führet. For dit legeme med hele dets udvendige væren og liv lader sig føre som en blind og kan heller ikke gå eller leve anderledes, end som øjet fører det.

³⁸       Also will er uns gewarnet und eines Iglichen Gewissen befohlen haben, dass er zusehe, wie seine Meinung und Herz stehet, dass er ihm nicht selbs ein schöne und doch falsche Gedanken mache, als habe er gute, redliche Ursach, und gut Fug und Recht, so zu scharren und geizen, und Gott eine (E225) Nasen drehe, als soll er den Schalk nicht merken; als sollt er sagen: Du magst dich schmücken wie du willt; aber betreugst du Gott, so hast du einen weisen, klugen, und dazu einen erfahrnen Mann betrogen.        Således vil han have, at vi skal være advaret og at enhvers samvittighed skal have fået anbefaling om at passe på, hvordan det har sig med hans opfattelse og hans hjerte, så han ikke selv gør sig en smuk og dog falsk tanke, som om han har god og redelig grund og god føje og ret til at kradse og være gerrig på den måde og dreje Gud en knap, som om han ikke skulle kunne mærke skurken; som om han skulle sige: Du kan smykke dig, som du vil, men bedrager du Gud, så har du bedraget en vis, klog og dertil erfaren mand.

³⁹ Siehe aber, dass du dich nicht selbs betreugst, und aus deinem Licht ein Schalksauge werde, das dein ganzes Leben finster und bei Gotte verdampt macht; denn er hat ein rein, scharf Gesichte, wird sich nicht so lassen täuschen mit deiner angestrichen Farbe. Men se til, at du ikke bedrager dig selv og gør et skurkeøje ud af dit lys, et øje, der gør hele dit liv mørkt og fordømt hos Gud; for han har et rent, skarpt ansigt, og han vil ikke sådan lade sig narre med den farve, du har malet på dig.

⁴⁰ Und beschleusst nu solche Warnung mit einem Dräuwort, zu schrecken, dass man nicht so leichtlich brauche derselben schönen, gedichten Meinung, und spricht: Wenn aber das Licht, das in dir ist, Finsterniss ist, wie gross wird das Finsterniss selbs sein? das ist, ob du dir wohl kannst solch feine Gedanken schöpfen, du wollest nicht sammlen zum Geiz, wie die Andern, sondern wollests so machen, dass du es fur Gott und der Welt vertheidigen konnest, dass es nicht solle gegeizet heissen, und lebest doch eben also, und machest dir so ein eigen Licht im Herzen: siehe aber eben zu, dass diess Licht nicht auch Finsterniss sei, nicht allein, dass es ein lauter Geiz ist im Herzen, sondern auch, dass du es noch willt zudecken, als mit dem Licht, dass es nicht soll Geiz heissen, und also ein zwiefaltig Finsterniss wird, viel grösser, denn vor je. Og han afslutter nu denne advarsel med et trusselsord for at advare imod, at man så letsindigt bruger denne smukke, opdigtede opfattelse, og siger: Men hvis det lys, der er i dig, er mørke, hvor stort vil så ikke mørket selv være? det vil sige, selv om du kan skabe dig sådanne smukke tanker, at du ikke vil samle sammen af gerrighed, som de andre, men vil gøre det sådan, at du kan forsvare det overfor Gud og verden, så det ikke skal kaldes at være gerrig, og alligevel lever sådan og gør dig dit eget lys i hjertet: så skal du netop passe på, at dette lys ikke også er mørke, ikke alene, at der er lutter gerrighed i hjertet, men også, at du stadig vil skjule det som med lyset, så det ikke skal kaldes gerrighed, så det altså bliver et dobbelt mørke, meget større end nogensinde før.

⁴¹        Gleich wie das ein grosse Finsterniss ist gewest unter dem Papstthum, so das Licht der christlichen Lehre gar wegnimpt, dass sie nichts Anders gelehret haben, denn durch Werk Sunde wegnehmen und selig werden etc.        Ganske på samme måde som det var et stort mørke i pavedømmet, som ganske tog den kristne læres lys bort, så at de ikke lærte andet end at man kunne tage synden bort og blive salige ved gerninger, osv.

⁴² Aber wenn mans noch erst vertheidingt und rühmet, es sei die rechtschaffen göttliche Lehre, und wer anders sagt, der sei ein Ketzer, und verbiete Gottesdienst, und alle gute Werk etc., da wird es erst stockfinster, dass man solch Finsterniss und Irrthum schmücket mit dem Namen der Wahrheit, und also die Finsterniss grösser machet durch das zugesetzte Licht; Men når man stadigvæk forsvarer det og roser sig af, at det er en retskaffen og guddommelig lære, og at hvem der siger noget andet, han er en kætter, og når man forbyder gudstjenester og alle gode gerninger, osv, så er det først bælgmørkt, idet man udsmykker dette mørke og denne vildfarelse med navn af sandhed, og således gør mørket større ved det lys, man pådutter det;

⁴³ eben als wenn man den Teufel kennet, dass der Teufel ist, und machet einen Gott aus (E226) ihm. Das heisset, Finsterniss mit Finsterniss uberzogen, und will doch helle und licht, ja die Sonne selbs sein. ganske som om man kunne erkende djævelen, at han er djævelen, og gjorde ham til gud. Det kaldes at overvinde mørke med mørke, og så skal det alligevel være klart og lyst, ja være solen selv.

⁴⁴        So schleusst nu Christus: Wenn solche Meinung und Lehre, die man fur Licht hält, selbs Finsterniss ist; wie gross wird den die ander Finsterniss sein, so diese mitbringt? nämlich, dass man dieselbige Lehre treibt, und darnach lebt.        Sådan slutter nu Kristus: Når en sådan anskuelse og lære, som man regner for lys, selv er mørke, hvor stort vil så ikke det andet mørke være, som dette fører med sig? nemlig, at man underviser i denne lære og lever efter den.

⁴⁵ Also hie, wen der Geiz bestanden hat, dass er scharret und kratzet, der hat schon ein Finsterniss im Herzen. Wo er aber zufähret und schmückt sich, dass es nicht gegeizt heisse, und nimpt also das Gewissen hinweg, dass man ihn nicht soll strafen, das heisst erst ein recht dicke, duppel Finsterniss. Således her, den, som gerrigheden har besejret, så den klør og kradser, han har allerede et mørke i hjertet. Men når han går videre og smykker sig, så det ikke skal kaldes at være gerrig, og således fjerner samvittigheden, at man ikke skal anklage ham for det, så kaldes det først ret et tykt, dobbelt mørke.

⁴⁶ Gerade als ein Narr, der da will klug und seiner Thorheit ungestraft sein, den heisst man erst einen grossen, groben Narren; oder eine scheussliche Metz, die da will schöne sein, und sich mit ihrem scheusslichem Muster erfur putzet: das ist erst noch schwärzer und schändlicher gemacht; Ganske som en nar, der vil regnes for klog og ikke anklages for sin dumhed, ham kalder man da først en stor, grov nar, eller en afskyelig skøge, som vil være smuk og oppudser sig med sit afskyelige forbillede: så bliver det først endnu sortere og endnu afskyeligere;

⁴⁷ und sind zwar alle Menschen also geschickt, dass Niemand will seine Sunde gestraft haben: sondern machen alle einen Deckel, dass mans soll loben und fur kostlich ansehen, und also aus einer schlechten Sunde eine zwiefällige machen. ja, sådan er alle mennesker indrettede, at ingen vil se sin synd anklaget, men de laver alle et skalkeskjul, så man skal rose den og anse den for kostelig, og således gør de ud af én dårlig synd en dobbelt synd.

⁴⁸        Wo nu Solch geräth in geistliche Sachen, da thuts den grossen, mördlichen Schaden. Denn derselb Stand kann nicht leichtlich rechte Maass treffen, sondern, fällt man aufs Evangelium, so wird man wohl allzu milde mit Geben.        Når nu den slags kommer ind i de gejstlige sager, så gør det stor, dødelig skade. For denne stand kan ikke let træffe det rette mål, men hvis man falder til evangeliets side, så bliver man nok meget gavmild med giveriet.

⁴⁹ Wiederumb, wo man davon fället, so ist auch kein Aufhören mit Geizen; wie es vorhin und bisher gangen ist: da man angefangen hat zu geben, ist es mit Haufen zugeschneiet, zu Kirchen, Gottesdienst und geistlichen Gütern; wie vor Zeiten die Kaiser und Fursten guter Meinung ganze Land dazu geschenkt und gestift haben: itzt aber wiederumb schier Niemand einen Heller gibt, und geizet Alles zu sich, als furcht man Hungers zu sterben. Omvendt, når man falder fra evangeliet, så er der ingen ende på gerrigheden; sådan som det tidligere og indtil i dag er gået for sig. Hvor man er begyndt at give, er det sneet ned i hobetal med gaver, til kirker, gudstjenester og gejstlige godser; sådan som før i tiden kejsere og fyrster i en god hensigt skænkede og indstiftede hele lande til gejstligheden. Men omvendt nu, nu er der ingen, der giver så meget som en skilling, og man holder af gerrighed på alt, hvad man har, som om man var bange for at dø af sult.

⁵⁰         So haben auch bisher die Monche, Pfaffen und (E227) Dumherrn gethan, die Niemand hat konnen erfullen mit Geben. Hat einer gesammlet zwei, drei, vier Lehen, so hätte er gerne noch so viel gehabt; und doch alle den schönen Deckel gefuhrt: Ob ich wohl zur Noth gnug hätt mit einer Pfrund, Pfarre oder Bisthum, doch gehört auch dazu, dass ich meinen Stand ehrlich fuhren konne, als ein Furst, Edelmann, oder sonst ein Prälat.         Således har også hidtil munkene, præsterne og domherrerne gjort, de, som ingen har kunnet tilfredsstille med gaver. Hvis én har samlet to, tre eller fire len, så ville han gerne have haft lige så meget til; og dog bruger de alle den smukke undskyldning: Selv om jeg havde nok til det nødvendigste med ét embede, ét præstekald eller ét bispedømme, så hører det dog også med til et sådant embede, at jeg kan beklæde mit embede med værdighed, som en fyrste, adelsmand eller en anden prælat.

⁵¹ Da gehet denn Fenster und Thur auf, dass er scharret und nimpt, was er nur kriegen kann, alles dazu, dass er seinen Stand ehrlich fuhre: und ist doch das Licht angezündet, dass es nicht mehr muss heissen seinen Geiz gesucht, sondern zu Erhaltung seines Stands gethan. Så åbner sig nu dørene på vid gab, så han kan klø af gerrighed og tage, hvad han bare kan få fat i, altsammen af den grund, at han kan beklæde sit embede med værdighed. Og dog er det lys tændt, at det ikke mere skal kaldes at søge sin gerrighed tilfredsstillet, men at det gøres til opretholdelse af hans stand.

⁵² So bald kann man ein Glösslin finden, damit man dem Teufel ein Licht anstecke; und ob man kein andern Behelf hat, so muss eben das sein, dass man sage: Ich will so mein Geld zusammen bringen, dass ich darnach Messen und Gottesdienst stifte, oder Almosen zu Erhaltung armer Leut etc. Så hurtigt kan man finde en fortolkning, hvormed man kan tænde et lys for djævelen; og kan man ikke hjælpe sig på anden måde, så kan i hvert fald det gøre fyldest, at man siger: Jeg vil samle så mange penge sammen, at jeg bagefter kan stifte messer og gudstjenester eller give almisse til hjælp for fattigfolk, osv.

⁵³ Das ist erst ein schon, gross Licht angezündet; da nehme man sich denn zu todt, und spreche immer: Ich meine es gut; und ist denn der alber Mann, unser Herr Gott, aufs Allerfeinste getäuscht, dass er solch schwinde Griffe nicht sehen noch merken kann, und kommen ihm in Himmel, ehe ers gewahr wird. Hermed er først ret tændt et smukt, stort lys; det kan man altid tage sig til døde (?), så man siger: jeg mener det godt; og så er bare den dumme mand, vorherre, narret på fineste måde, så at han ikke kan se eller mærke sådan et snuptag og lader ham komme ind i himlen, før han bliver klar over det.

⁵⁴ Ich habe aber wohl auch viel gesehen, die also gesammlet, dass es bei eitel tausend Gulden da lag, aber darnach mit dem Gut hinweg sturben, dass Niemand wusste, wo es blieben wäre; denn es war ergeizet Gut: im Geiz musst es auch bleiben, von Rost und Motten gefressen werden, und nimmer zu rechtem Brauchen kommen. Men jeg har også set mange, som har samlet sammen på den måde, at der dèr lå adskillige tusinde gylden, men derefter døde bort fra denne ejendom, så ingen vidste, hvad der var blevet af det; for det var gods, der var samlet i gerrighed, og det var stadig gerrigheds gods, ædt op af rust og møl, og det kom aldrig frem til den rette brug.

⁵⁵        Das sage ich fur ein Exempel, daran man sehe, wie meisterlich Junker Geiz sich schmücken und fromm machen kann, wenns ihm dazu kompt; und doch in der Wahrheit ein zwiefächtiger Schalk und Lugner ist.        Det siger jeg som et eksempel. Deraf kan man se, hvor mesterligt junker gerrighed smykker sig og gør sig from, når det tager ham; og dog er han i virkeligheden en dobbelt skurk og løgner.

⁵⁶ Denn was fragt Gott darnach, dass du willt einen herrlichen, rittermässigen Stand fuhren, dass er ihm darumb sollt lassen gefallen, also wider sein Gebot geizen, und so leben, als wolltest du gerne Alles (E228) allein zu dir reissen, deinen Pracht und Stolz auszufuhren, und darnach sagen, du thuests umb Gottes willen, und der Kirchen zu Ehren, und wollests mit Stiften und Gottesdienst bezahlen. For hvor kræver Gud af dig, at du fører en herlig, riddermæssig stand, så at han af den grund skulle finde velbehag i, at du imod hans bud er gerrig og lever, som om du gerne ville snuppe alting for dig selv for at oprejse din pragt og din stolthed, og bagefter siger, at du gør det for Guds skyld og til kirkens ære og vil betale det med stiftelser og gudstjenester.

⁵⁷ Gerade als wenn dir einer dein Haus und Kasten aufbräche, und nähme, was er fünde, und wollt darnach sagen, er wollt eine Parteken davon zum Almosen geben: ei, ein köstlich Opfer würde das werden! Det er jo ganske, som hvis én brød ind i dit hus og åbnede din pengekasse og tog, hvad han fandt og derefter ville sige, at han ville give en del deraf som almisse: Ej, hvilken kostelig offergave ville det ikke være!

⁵⁸ Es heisst also: Willt du Gott geben, so gib von dem, was dein ist; denn er spricht: Ich bin dem Opfer feind, das vom Raub kompt. Men sådan hedder det: Vil du give til Gud, så giv af det, der er dit; for han siger: Jeg er imod det offer, der kommer fra rov.

⁵⁹ Hast du, som gib, was du willt; hast du nicht, so bist du entschuldigt. Wenn du aber so geizest und scharrest, dass du geben konnest, und furwendest, du thuests darumb, so ists nicht dein Ernst, sondern ein Licht, das du dir selbs anzundest aus der finstern Latern, Gott und den Leuten eine Nasen zu machen. Har du, så giv, hvad du vil; har du ikke, så er du undskyldt. Men når du på den måde er gerrig og kradser med det, du kunne give, og giver det udseende af, at du gør det af den grund, så er det ikke dit alvor, men et lys, som du tænder for dig selv fra den mørke lampe, for at tage Gud og mennesker ved næsen.

⁶⁰        So sollt ich nu fort durch alle Stände gehen, und anzeigen, wie man sich putzet und schmuckt, dass ja der Geiz eine Tugend heisse, und der Mammon als ein Gott gepreist und geehret werde.          Således skulle jeg nu gennemgå alle stænder og påvise, hvordan man pudser og smykker sig, så gerrigheden kan komme til at kaldes dyd, og Mammon kan prises og æres som en gud.

⁶¹ Wer will aber alles erzählen, was allenthalben der Baur auf dem Markt, Burger in den Städten, Edelmann im Ampt und auf dem Land treiben? Men hvem kan fortælle alt, hvad bonden kan bedrive på markedet, borgeren i byerne, adelsmanden i sit embede og på landet?

⁶² Ist itzt gnug an einem Exempel, das ich geben habe, daran es fein hell und klar zu sehen ist, ja, so dicke Finsterniss, dass man sie greifen kann, und die andern auch fein darnach richten. Det er her nok med et eksempel, som jeg har fremført, hvoraf det kan ses så lyst og klart, ja, hvor der er et så tykt mørke, at man kan gribe om det og udmærket bedømme de andre derefter.

⁶³ Was ist itzt unter den grossen Hansen vom Adel, die ihn furnehmen, schier alle Händel zu treiben, auch mit Eisen und Nägeln? Das soll alles kein Geiz heissen; sondern, weil es Gott geben hat, müge ein Iglicher seine Nahrung suchen, womit er kann, auf dass er seinen Stand ehrlich könne fuhren etc. Hvad er det nu for noget med de store adelspampere, som tager sig for at drive al slags handel også med jern og søm? Det skal slet ikke kaldes gerrighed; nej, fordi Gud har givet det, må enhver søge sin næring, hvor han kan, for at han ærligt kan føre sig i sin stand, osv.

⁶⁴ Das ist auch ein Lichtlin, das sie staarblind macht, dass sie dafur gar Nichts sehen; so doch auch in weltlichem Recht so geordnet ist, dass ein Iglicher seine Nahrung und Handel führe, dass dennoch ein Ander auch für ihm bleiben und sich näheren könne. Nu aber kann für den Greifen und Löwen (E229) Niemand bleiben, reissen alle Händel zu sich, und wollen noch dazu fromme und ehrbare Leut heissen. Og det er et lys, der gør dem stærblinde, så de af den grund slet ikke kan få øje på noget; skønt det dog også i den verdslige ret er forordnet, at enhver skal føre sin næring og handel, så andre kan være i fred for ham og ernære sig. Men nu kan ingen være i fred for gribbene og løverne, de tager al handel til sig og vil alligevel kaldes fromme og ærværdige mennesker.

⁶⁵         Aber (wie gesagt,) wer kunnte es alles erdenken, was itzt in allen Ständen und Händeln solcher Tücke regiret und gebraucht wird? Denn was ist die Welt, denn ein grosses, weites, wildes Meer aller Bosheit und Schalkheit, mit gutem Schein und Farbe geschmuckt, die man nimmermehr ausgründen kann? sonderlich itzt zur letzten Zeit, welchs ist ein Zeichen, dass sie nicht lange stehen kann, und gar auf der Gruben gehet.         Men som sagt, hvem skulle kunne udtænke alt, hvad der nu styrer og bruges i alle stænder og i al handel? For hvad er verden andet end et stort, bredt, vidt hav af al slags ondskab og forbrydelse, smykket med et godt skin og fin farve, som man aldrig kan udgrunde? især i den sidste tid, og det er et tegn på, at den ikke kan blive stående længe og ligefrem går på gravens rand.

⁶⁶ Denn es gehet, wie man sagt: Je älter, je kärger; je länger, je ärger; und wird Alles so geizig, dass schier Niemand für dem Andern nicht Essen und Trinken kann haben, obgleich Alles gnug von Gott gegeben wird. For det går, som man siger: jo ældre, des ringere, jo længer, des værre; og alt bliver så gerrigt, at simpelthen ingen kan have mad og drikke for den anden, selv om alt er givet rigeligt af Gud.

⁶⁷ Aber das ist de Lohn des Undanks und Verachtung, so man dem Evangelio erzeigt, wie ich gesagt habe (#48): Wer vom Evangelio fället, der muss so vom Teufel besessen werden, dass er nicht kann gnug geizen: gleich als wiederumb, wer das Evangelion recht im Herzen hat, der wird milde, dass er nicht alleine das Scharren lässet, sondern alles gibt und wagt, was er soll und kann. Men det er lønnen for den utaknemlighed og den foragt, man viser evangeliet, som jeg har sagt: Den, der falder fra evangeliet, han må være så besat af djævelen, at han ikke kan være gerrig i tilstrækkelig grad. Og på samme måde det modsatte: Den, der ret har evangeliet i hjertet, han bliver gavmild, så at han ikke alene undlader denne kradsen, men giver og vover alt, hvad han skal og kan.

⁶⁸           Wohlan, wir mussen doch die Welt lassen Welt bleiben, und ob sie lang Alles zu sich geizet, muss sie es doch zuletzt hinter sich, und uns aucn Etwas lassen; oder ob wir gleich bei ihr mussen Armuth und Kommer leiden, so haben wir dennoch nicht ubel getheilt, wie Isaac und Jacob met ihren Brudern.        Velan, vi må dog lade verden være verden, og selv om den længe har samlet alt til sig, må den dog til sidst forlade det, og også lade os få noget; eller selv om vi i verden må lide fattigdom og kummer, så har vi alligevel ikke fået nogen dårlig del, som Isak og Jakob med deres brødre.

⁶⁹ Sie haben der Welt Gut, und alle Freiheit vom Zwang und Plagen des Papstthums, durch uns erworben, dass sie thun, was sie wollen. Das ist Ismaels Theil, ein Flaschen mit Wasser, die ihm Abraham an Hals hieng, und liess ihn streichen. De har igennem os erhvervet verdens goder og al frihed fra pavedømmets tvang og plage, så at de kan gøre, hvad de vil. Det er Ismaels del, en flaske med vand, som Abraham hængte om hans hals og så lod ham fare.

⁷⁰ Wir aber haben ein ander Theil, das heisset geistlich Gut und himmlischer Segen; und sind also fein gescheiden. Ihr gross Gut, das sie haben, lassen wir ihn gerne, und wollens nicht, ob sie es uns gleich nachwurfen; wiederumb, mügen sie der geistlichen Güter nicht, so wir haben. Men vi har en anden del, der kaldes det åndelige gode og den himmelske velsignelse; og vi har fået en god del. Deres store gods, som de har, lader vi dem gerne beholde, og vi ønsker det ikke, selv om de så smed det i nakken på os; omvendt bryder de sig ikke om de åndelige goder, som vi har.

⁷¹ So behalten wir Grund (E230) und Boden, und das Erb, das uns ewig bleibt, und lassen sie hoch trotzen mit ihrer Parteken, die heut oder morgen vergehet, und sie umb derselben willen sich selbs unsers Erbes berauben, das wir ihn doch gerne gönneten. Berauben sie uns dagegen ihres Theils, so haben wir allzeit so viel, dass wir uns des Schadens wohl erholen können. Således beholder vi grunden og jorden og den arv, der er vor til evig tid, og vi lader dem gerne trodse med deres del, som forgår i dag eller i morgen, og de vil gerne af samme grund berøve sig selv vores arv, som vi dog gerne kunne unde dem. Men hvis de derimod berøver os deres del, så har vi altid så meget, at vi nok kan komme os ovenpå den skade.

⁷²        Dess lasst uns aber gewarnet sein, dass wir nicht mit der Welt in das falsche Licht gerathen, das ist das Schalkauge, welchs das rechte Licht auslöschet, und zwiefache Finsterniss draus machet; und siehe, dass der Geiz dich nicht auch betrete mit solcher süsser Meinung und schoner Farbe, dass du dich oder eine Kinder wollest in einen hohen, ehrlichen Stand bringen, und nur viel mitgeben, ihren Stand zu bessern und erhoben;        Men lad os derfor tage imod advarslen, så at vi ikke sammen med verden kommer ind i det falske lys, som er skurkeøjet, der udslukker det rette lys og laver et dobbelt mørke ud af det. Og se du til, at gerrigheden ikke også antræffer dig med denne søde anskuelse og smukke farve, så at du vil bringe dig selv eller dine børn ind i en høj, værdig stand, og blot giver dem meget med for at forbedre og ophøje deres stand;

⁷³ wie denn der Geiz je länger je weniger satt wird, sondern immer hoher und weiter trachtet, und Niemand sich lässt an seinem Stand genugen: sondern, wer ein Bürger ist, wollt gerne einen rittermässigen Stand fuhren; ein Edelmann wollt gerne Furst sein, und so fort; ein Furst wollt gerne dem Kaiser gleich fahren. på den måde bliver gerrigheden jo længer des mindre mæt, den tragter stadig højere op og længere ud, og ingen stiller sig tilfreds med sin stand. Men den, der er borger, vil gerne føre et riddermæssigt liv; en adelsmand vil gerne være fyrste, og så videre; en fyrste vil gerne bære sig ad som kejseren.

⁷⁴ Willt du aber recht fahren, als ein Christ, so hute dich fur solcher Meinung, als fur dem schändlichsten Finsterniss, und richte deine Nahrung also, wo dich Gott segnet, dass dirs zuschlägt, dass dein Nachbar auch neben dir sich näheren und dein geniessen könne, dass du ihm deine milde Hand reichest. Men vil du bære dig ret ad som en kristen, så vogt dig for en sådan anskuelse, som for det skændigste mørke, og ret din næringsvej ind efter, hvor Gud velsigner dig, så der sker det for dig, at din nabo også kan ernære sig ved siden af dig og nyde godt af dig, når du giver ham en barmhjertig hånd med.

⁷⁵ Denn wo du dich lässt das Schalksauge betrügen, so hast du schon Gottes Wort verloren, als durch das Licht ausgetrieben, und kompt ein dicker Finsterniss zum andern, das dich gar blind und verstockt macht, dass dir nicht mehr zu helfen ist. For når du lader skurkeøjet bedrage dig, så har du allerede tabt Guds ord, som var det drevet ud ved hjælp af lys, og så støder det ene tykke mørke til det andet, der gør dig ganske blind og forstokket, så du ikke mere står til at hjælpe.

⁷⁶ Videre til bjerg16!.

⁷⁷ c

⁷⁸ c

⁷⁹ c

⁸⁰ c

⁸¹ c

⁸² c

⁸³ c

⁸⁴ c

⁸⁵ c

⁸⁶ c

⁸⁷ c

⁸⁸ c

⁸⁹ c

⁹⁰ c

Noter:

¹ Das Auge ist des Leibs Licht; wenn nu dein Auge einfältig ist, so wird dein ganzer Leib licht sein. Wenn aber dein Auge ein Schalk ist, so wird dein ganzer Leib finster sein. Wenn aber das Licht, das in dir ist, Finsterniss ist, wie gross wird die Finsterniss selbs sein? (ntmatt06,22)	Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; v23 men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke - hvilket mørke!
² Das ist eine Warnung, dass wir uns nicht lassen betrügen durch die schöne Farbe und Schein, damit sich der Geiz kann schmücken und den Schalk decken.	Det er en advarsel om, at vi ikke må lade os bedrage af den skønne farve og det smukke udseende, hvormed gerrigheden kan udsmykke sig og tildække skurken.
³ Denn wie ich hab gesagt, es ist kein Laster (E220) unter allen leiblichen Laster, das die Leut mehr betreuget, und grossern Schaden thut, beide, dem Evangelio und seinen Fruchten.	For, som jeg før har sagt, der er ingen last blandt alle de legemlige laster, som bedrager folk mere og gør større skade, både på evangeliet og på dets frugter.
⁴ Denn es ist ein solcher Gesell, der da hindert, wo er kann und mag, dass das Evangelium nicht gepredigt werde, und bei den Leuten bleibe; und obs gleich gepredigt wird, so sind doch die Prediger, so in den Geiz gerathen, auch kein Nutz, also, dass beide, der Leute halben, die es hören sollen, und die es predigen sollen, gedämpft wird; dass, die es wohl haben, wollen die Prediger nicht nähren, und lassen sie ihrethalben wohl Hungers sterben; und weil Solchs die Prediger sehen, geben sie sich auch darauf, dass sie nicht durfen der Leut Gnade leben.	For det er en svend af den art, at han, hvor han kan og hvor han får lov til det, så hindrer han, at evangeliet prædikes og forbliver hos menneskene; og selv om det så bliver prædiket, så er dog de prædikanter, der er kommet ind i gerrigheden, ikke til nogen nytte, så at altså evangeliet, både i kraft af de mennesker, der skal høre det, og af dem, der skal prædike det, bliver nedtonet; på den måde, at de, der har deres på det tørre, ikke vil give prædikanterne løn og ville lade dem dø af sult, hvis det stod til dem; og fordi prædikanterne ser det, finder de sig også i det, så de ikke behøver at leve af menneskers nåde og barmhjertighed. (?)
⁵ Die sind denn viel schädlicher Feinde, denn die Andern. Denn obgleich ein Baur geizig wird, und Nichts gibt, das Evangelium zu erhalten, kann dennoch noch ein Prediger ernähret werden; obs auch gleich kömmerlich zugehet.	De er derfor meget mere skadelige fjender, end de andre. For selv om en bonde bliver gerrig, og ikke giver noget, for at opretholde evangeliet, så kan en prædikant godt få løn alligevel; selv om det bliver ret småt.
⁶ Aber wenn die Prediger selbs drein gerathen, so wird ihn das Evangelium nicht schmecken, dass sie darumb sollten Etwas leiden und wogen; sondern werden ihre Rechnung darauf machen, dass ihrem Bauch nicht abbrochen werde, und predigen, was man gerne höret und Geld trägt.	Men hvis prædikanterne selv kommer ud i gerrighed, så vil evangeliet ikke smage dem, når de skal lide og vove noget for det; men de vil regne med, at der ikke bliver taget noget fra deres bug, og de vil prædike, hvad man gerne vil høre, og hvad der giver penge.
⁷ Darumb gibt S. Paulus diesem Laster den Namen sonderlich, dass es heisset ein Götzendienst oder Abgötterei, als das stracks wider den Glauben gehet, welche ist die rechte Götterei oder Gottes Ehre.	Derfor giver Skt. Paulus specielt denne last det navn, at han kalder den en afgudsdyrkelse eller afguderi, fordi det går durk imod troen, som er den rette gudsdyrkelse eller som er Guds ære.
⁸ Denn es machet den Mammon und ohmächtigen Pfennig zu seinem Gott und Herrn; was der will, das thut er, so lebt und predigt er, und ist gar sein eigen und gefangen, dass er nach Gottes Wort nichts mehr fragt, und nicht ein Heller umb seinenwillen in Fahr setzet.	For gerrigheden gør Mammon og den afmægtige pfennig til sin gud og herre; hvad han vil, det gør han, sådan lever han, sådan prædiker han, og han er helt på sine egne veje og er fanget ind, så han ikke mere spørger efter Guds ord og ikke vil risikere så meget som en øre for dets skyld.
⁹ Nu kann Christus nicht mehr dazu thun, denn dass er solch Laster strafet, und dafur warnet, wer sich will warnen lassen; wie es denn wohl noth ist. Denn auch die Frommen sich schwerlich dafur hüten können, dass sie nicht betrogen werden.	Nu kan Kristus ikke gøre mere ved det end at han angriber denne last og advarer imod den, hvem der ellers vil lade sig advare; som det så sandelig nok kan gøres behov. For også de fromme kan næppe nok vogte sig for den, så de ikke bedrages.
¹⁰ Aber die Andern gehen sicher dahin, als gar darin ersoffen, ungeachtet, was man predigt und sagt. Die Juden waren auch solche Gesellen, in ihrem Geiz ersoffen, (E221) wie denn er sie immer musst schelten, und alle Propheten, wenn sie vom Glauben auspredigt haben, so ist Nichts denn eitel Strafen und Schreien uber den Geiz, wider ihre Prediger und falsche Propheten eben sowohl, als den gemeinen Haufen.	Men de andre går sikkert omkring, som nogle, der helt og holdent har drukket sig fulde i den, uanset, hvad man prædiker og siger. Jøderne var også sådan nogle fyre, der var fulde i deres gerrighed, sådan som han hele tiden må skænde på dem, og alle profeterne, når de har prædiket færdig om troen, så er der ikke andet tilbage end lutter angreb og anskrig imod gerrigheden, netop lige så meget imod deres prædikanter og falske profeter som imod det almindelige folk.
¹¹ Aber es half auch nichts, ohn bei Wenigen, die noch dabei behalten würden, umb welcher willen Christus und wir alle noch müssen predigen, und die Andere fahren lassen, weil sie wollen des Teufels sein.	Men selv det hjalp ikke, undtagen hos nogle få, som stadig blev opholdt ved det, og for deres skyld må Kristus og vi andre stadigvæk prædike; de andre lader vi være, fordi de vil tilhøre djævelen.
¹² Nu, diesen Spruch hat Christus auch mehr denn einmal gebraucht, als ein gemeinen Spruch, nicht allein auf den Geiz, sondern auch auf ander Stücke, sonderlich auf die Lehre.	Nuvel, dette udsagn har Kristus også brugt mere end én gang, som et almindeligt udsagn, ikke alene forstået om gerrigheden, men også om andre ting, især om læren.
¹³ Denn in der Lehre gehets so zu, dass die Rottengeister und Lügenprediger geben fur, sie meinens von ganzem Herzen und rechten Ernst, und suchen Gottes Ehre und der Seelen Heil, dass Niemand so seher rühmet und schwöret, als sie.	For på læreområdet går det sådan til, at bandeånderne og løgneprædikanterne foregiver, at de mener det af hele deres hjerte og i fuldt alvor, og søger Guds ære og sjælenes frelse, så at ingen kan rose sig så meget og sværge så meget som dem.
¹⁴ Da hält er ihn fur die Warnung: Siehe dich fur, dass dein Auge einfältig, und nicht ein Schalksauge sei; das ist, dass deine Meinung und Rühmen recht, und nicht ein heimlicher Schalk sei, und dich selbs nicht betrügest mit falschen Wahn und Gedanken.	Da foreholder han dem advarslen: Se dig for, at dit øje er enfoldigt og ikke er et skurkeøje; det vil sige, at din mening og din pral er ret og ikke er en hemmelig skurk; pas på, at du ikke bedrager dig selv med falsk skin og tanke.
¹⁵ Denn es sind gemeiniglich solche Leut, die der Teufel gezaubert, und nicht anders, denn als ein Mensch im Traum oder Schlaf liegt, und so gar gefangen ist, dass er nicht kann sehen, dass ihm traumet; sondern nicht anders dunkt noch weiss, denn es geschehe wahrhaftig also, und ists so gewiss, dass er nichts Gewissers fühlet: noch ists lauter Nichts, denn ein Traum, der so bald verschwunden, und Nichts mehr ist, wenn er aufwachet;	For det er i almindelighed den slags mennesker, djævelen fortrolder og det på samme måde, som når et menneske ligger i drømme eller i søvn og i den grad er fanget, at han ikke kan se, at han drømmer, men ikke tænker eller véd andet, end at det sker ganske som han drømmer, og han er så vis på det, at intet er ham mere sikkert. Alligevel er det overhovedet intet andet end en drøm, der er forsvundet og blevet til intet, så snart han vågner.
¹⁶ und ob ihm gleich zuweilen dünket, dass ein Traum sei, oder von einem Traum träumet: dennoch ist er gefangen, dass er sich nicht eraus richten kann, noch seiner Sinne gewaltig ist.	Og selv om han af og til har en fornemmelse af, at det er en drøm, eller selv om han drømmer om at han drømmer, så er han alligevel fanget, så han ikke kan slippe løs eller blive herre over sine sanser.
¹⁷ Also sind solche Leut auch gefangen, die so gewiss drauf stehen, dass ihr Ding die lauter Wahrheit sei, dass sie dürfen Alles drauf verschwören, und sind doch Nichts, denn lauter Träume und wahnsinniger Leute Gedanken.	På samme måde er disse mennesker også indfanget; de påstår så sikkert, at deres opfattelse er den rene sandhed, så de tør sværge alt på det, og dog er det intet andet end lutter drømme og vanvittige menneskers tanker.
¹⁸ Darumb ists ein fährlich Ding, (E222) wo man nicht rein und einfältig Gottes Wort hält, und lässt sich davon auf Menschen-Gedanken führen, die da trefflichen Schein haben, und bald gefangen nehmen, dass, wer drein geräth, kann sich darnach nicht wieder heraus wirken.	Derfor er det en farlig sag, hvis man ikke holder Guds ord rent og enfoldigt, og lader sig føre bort fra det af mennesketanker, som ser fortræffelige ud og snart tager én tilfange, sådan at den, der kommer ind i dem, bagefter ikke selv kan vikle sig ud igen.
¹⁹ Denn er weiss nicht anders, denn es sei das rechte Gottes-Wort, und stehet so fest drauf, dass er sich Nichts lässt davon weisen; wie man siehet, das Etliche den Hals drüber lassen.	For han véd ikke andet, end at det er det rette Guds-ord, og han påstår det med en sådan styrke, at han ikke lader noget advare ham imod det; sådan som man jo også ser, at nogle må lade livet derover.
²⁰ Aber das gehöret nicht zu diesem Ort auszustreichen. Denn hie zeucht er den Spruch auf das gemeine Laster des Geiz, welchs, obs wohl grob und äusserlich ist, doch ist kein Laster nach der Lehre, das sich so schmücken und so schönen Deckel machen kann, dass es nicht muss Geiz heissen, sondern gesehen und gelobt sein, als sei man dem Laster von Herzen feind, und Niemand so mild, gütig und barmherzig sei; und siehet doch selbs nicht, dass ihn sein Herz betreugt, und gar im Geiz ersoffen ist.	Men det hører ikke dette sted til at udpensle det mere. For her drager han ordet hen på gerrighedens almindelige last, så der dog, selv om denne last er stor og finder sted i den ydre verden, dog ikke efter læren er nogen last, der kan udsmykke sig sådan og lave sig så smukke undskyldninger, så den slet ikke skal kaldes gerrighed, men skal ses og roses, som om man af hjertet var fjendtlig overfor lasten, og ingen var så mild, rundhåndet og barmhjertig, og dog ser den ikke selv, at hjertet bedrager den og det helt er fuldt af gerrighed.
²¹ Dess müssen wir ein wenig weiter den Text ansehen, und grob anzeigen mit Exempeln, wie wohls nicht müglich ist, alles zu erdenken, wie mancherlei sich der Schalk verdrehen und behelfen kann; auf dass man sich lerne dafur huten. Denn es ist auch bei den Christen ein gemeine Anfechtung, dass Niemand gläubt, dass so wenig Leut rein davon sind; denn die Heiden und Andere machens fein grob, dass mans wohl greifen kann.	Derfor må vi se på teksten lidt længere frem og vise det i store træk med eksempler, selv om det ikke er muligt at udtænke alle de måder, som skurken kan fordreje tingene og hjælpe sig med, for at man kan lære at vogte sig for den. For det er også hos de kristne en almindelig anfægtelse, at ingen tror, at der er så få mennesker, der er uden gerrighed; for hedningerne og andre gør den godt grov, så man nok kan gribe den.
²² Dass nu Christus spricht: Das Auge ist des Leibs Liecht, ist von dem natürlichen Leib genommen. Wenn der kein Auge hätte, so hulfe keine Sonne, wenn sie noch hundertmal so helle schiene.	Det, at nu Kristus siger: Øjet er legemets lys, det er taget fra det naturlige legeme. Hvis dette legeme ikke havde noget øje, så ville ingen sol hjælpe, om den så skinnede hundrede gange så lyst som nu.
²³ Drumb hat der Leib kein ander Licht, das ihn fuhren und weisen moge, denn das Auge; weil er damit sehen kann, darf man nicht sorgen, dass er muthwillig neben der Brücken in der Elb fahre, oder durch Hecken und Büsche gehe, oder ins Feur, oder unter die Spiess laufe; denn das Licht verwahret ihn wohl fur Fahr und Schaden.	Derfor har legemet intet andet lys, der kan føre og lede det, end øjet; fordi legemet kan se dermed, behøver man ikke være bange for, at det frivilligt kører ved siden af broen ned i Elben, eller går gennem hække og buskadser, eller ind i ilden, eller løber ind i spyddet; for lyset skal nok bevare det for fare og skade.
²⁴ Wer aber kein Auge hat, und soll gehen, der gehet uber Holz und Stein, bis er (E223) fället und den Hals stürzet, oder im Wasser ersäuft; denn es ist kein Licht, sondern eitel Finsterniss da.	Men den, der ikke har noget øje og skal gå, han går over stok og sten, indtil han falder og brækker halsen eller drukner i vandet, for der er intet lys, kun mørke.
²⁵ Also (will er sagen,) gehet es auch im christlichen Wesen, sonderlich mit dem Geiz. Da siehe zu, dass dein geistlicher Leib habe ein Auge, das ist, ein rechtsdchaffene Meinung und Verstand, dass du wissest, wie du gläubest und lebest, und nicht dich selbs verführest mit falschem Wahn und Dunkel.	Sådan, vil han sige, går det også med den kristne tilværelse, især med gerrigheden. Se derfor til, at dit åndelige legeme har et øje, det vil sige, en retskaffen mening og forståelse, så at du véd, hvordan du skal tro og lege, og ikke forfører dig selv med et falsk skin og overbevisning.
²⁶ Als, zum Exempel, wenn du so denkest: Ich will ärbeiten und Etwas thun, dass ich Etwas erlange, und mich nähre mit Weib und Kind, mit Gott und Ehren; und gibt Gott, dass ich meinen Nähesten auch kann damit dienen und helfen, das will ich gerne thun:	F. eks., når du tænker således: Jeg vil arbejde og udføre noget, så at jeg kan tjene noget og ernære mig selv og min kone og mine børn med Gud og æren; og give Gud, at jeg også kan tjene og hjælpe min næste dermed, det vil jeg gerne gøre.
²⁷ siehe, das ist das Licht oder geistlich Auge, aus Gottes Wort, das dir zeiget, was deinem Stand zugehöret, und dich weiset, wie du ihn fuhren und darin leben sollt.	Se, det er lyset eller det åndelige øje ud fra Guds ord, der viser dig, hvad der hører med til din stand og giver dig råd om, hvordan du skal føre din stand og leve i den.
²⁸ Denn das ist recht und muss sein, weil der Leib hie lebet, dass ein Iglicher Etwas schaffe, dass er sich nähere, und haushalte.	For det er ret og må være sådan, fordi legemet lever her, at enhver prøver at tjene noget, så at han kan ernære sig selv og få sig en familie.
²⁹ Aber da siehe nu zu, dass solch Auge nicht ein Schalk werde, und dich betrüge: dass du es thuest einfältiger Meinung, und allein das furhabest, das du ärbeitest, und thust, was dein Stand fodert, zur Nothdurft fur dich und den Nähesten, und nicht unter solchem Deckel etwas Anders suchest, nämlich, wie du deinen Geiz damit fullest.	Men pas nu på, at et sådant øje ikke bliver til en skurk og bedrager dig! Pas på, at du gør det i en enfoldig mening og alene har det for øje, at du arbejder og gør, hvad din stand kræver, for at du og din næste kan have det nødvendigste, og ikke under dække af dette søger noget andet, nemlig, hvordan du kan tilfredsstille din gerrighed dermed.
³⁰ Denn darauf ist Fleisch und Blut Meister, dass solchs Lichts missbrauchen, und zum Schein furwenden kann. Als, wenns nu angehet, dass du etwa eine Nahrung fur dich bracht hast, dass dir Solchs geliebt, und nur denkest, wie du es bei einander behaltest und grösser machest, und wo du einen Gulden hast, noch gerne zehen dazu hättest:	For deri er kød og blod en mester, at de kan misbruge dette lys og anvende det som undskyldning. F. eks. når det nu går ud på, at du måske har fremskaffet en næringsvej til dig selv, og så kommer til at holde af den og kun tænker på, hvordan du kan holde sammen på den og gøre den større, så du, når du har én gylden, dog gerne ville have ti oveni.

³¹ siehe, da läufet das Schalkauge mit, das nicht allein siehet auf die Nahrung und Nothdurft, sondern auf seinen Geiz, und kann sich doch fein schmücken, dass es nicht den Geiz suche, sondern thue, was ihm Gott befohlen hat, und nehme an, was Gott gibt.	Se, så løber skurkeøjet med ind i det, det, der ikke alene ser på næringsvejen og det nødvendige, men på sin gerrighed, og dog fint kan udsmykke sig med, at den ikke søger gerrigheden, men gør, hvad Gud har befalet ham og modtager, hvad Gud giver.
³² Wohlan, da kann dir Niemand ins Herz sehen, (E224) und dich richten; aber siehe du selbs zu, dass dein Auge nicht ein Schalkauge sei.	Velan, her kan ingen se ind i hjertet og dømme dig, men se du selv til, at dit øje ikke er et skurkeøje.
³³ Denn es ist bald geschehen, und liebt mächtig seher, sonderlich wenn man fühlet, was es zutragt und gewinnet; so ist die Liebe durstig und wird nimmer satt, und die Natur ohn das sonst dazu geneigt: so kompt denn Huren und Buben zusammen, und gehet, wie es gehen soll, dass es wahr ist, wie man sagt: Occasio facit furen, Geld macht Schälke.	For det sker i en fart og man holder meget af det, især når man føler, hvad det fører til og hvad man vinder ved det; så bliver kærligheden dertil tørstig og bliver aldrig mere mæt, og naturen derudover vænnet til det: så kommer horeri og skurkeri sammen, og så går det, som det må gå, så det er sandt, som man siger: Lejlighed gør tyv, penge gør skurk.
³⁴ Darumb warnet Christus die Seinen so fleissig. Denn die Welt ist ein lauter Hurhaus, und gar in diesem Laster versenkt; und wir auch selbs müssen darin leben, und solche Exempel und Reizung uns anficht, dass wir in grosser Fahr stehen, und wohl furzusehen haben, dass wir uns den Teufel nicht lassen reiten.	Derfor advarer Kristus sine disciple så omhyggeligt. For verden er et stort horehus og fuldstændig nedsænket i denne last, og vi må også selv leve deri, og dette eksempel og denne tilskyndelse anfægter os, så vi står i stor fare og må se os godt for, at vi ikke lader djævelen ride os.
³⁵ Wenn nu dein Auge einfältig ist, (spricht Christus,) so ist dein ganzer Leib licht; das ist, alles, was du thust und lebst in äusserlichem Wandel, nach deinem Ampt und Stande, das ist alles rechtschaffen, gehet nach Gottes Wort, aus rechter Meinung, dass es leuchtet, wie die Sonne, fur Gott und Menschen, und bestehet fur aller Welt; und ist alles, was du thuest, kostlich, und kannst mit gutem Gewissen des zeitlichen Guts brauchen, als redlich und göttlich gewonnen etc.	Når nu dit øje er énfoldigt, siger Kristus, så er hele dit legeme lys; det vil sige, alt, hvad du gør og lever i den ydre omgang med mennesker efter dit embede og din stand, det er altsammen retskaffent, foregår efter Guds ord, ud af den rette mening, så at de lyser som solen overfor Gud og mennesker og kan bestå for hele verden; og alt, hvad du gør, er kosteligt, og du kan med god samvittighed bruge af det timelige gods som noget, du har fået redeligt og guddommeligt, osv.
³⁶ Wiederumb, wenn dein Auge ein Schalk ist, dass du nicht darin handelst, wie dein Ampt und Gottes Befehl gibt, sondern trittest aus der Bahn, und denkest nur, wie du deine Lust und Liebe zum Geld büssest: so ist dein ganzer Leib finster, und alles, was du thust, fur Gott verdampt und verloren, ob du gleich fur der Welt ein fromm Mann gescholten wirst.	Omvendt, når dit øje er en skurk, så du heri ikke handler, som dit embede og Guds befaling tillader, men træder ud af den lige vej og kun tænker på, hvordan du kan tilfredsstille din lyst og din kærlighed til penge: så er hele dit legeme mørkt, og alt, hvad du gør, er for Gud fordømt og fortabt, selv om overfor verden bliver regnet for et fromt menneske.
³⁷ Denn der Leib lässet sich fuhren mit seinem ganzen äusserlichen Wesen und Leben, wie ein Blinder, und kann nicht anders gehen noch leben, denn wie das Auge führet.	For dit legeme med hele dets udvendige væren og liv lader sig føre som en blind og kan heller ikke gå eller leve anderledes, end som øjet fører det.
³⁸ Also will er uns gewarnet und eines Iglichen Gewissen befohlen haben, dass er zusehe, wie seine Meinung und Herz stehet, dass er ihm nicht selbs ein schöne und doch falsche Gedanken mache, als habe er gute, redliche Ursach, und gut Fug und Recht, so zu scharren und geizen, und Gott eine (E225) Nasen drehe, als soll er den Schalk nicht merken; als sollt er sagen: Du magst dich schmücken wie du willt; aber betreugst du Gott, so hast du einen weisen, klugen, und dazu einen erfahrnen Mann betrogen.	Således vil han have, at vi skal være advaret og at enhvers samvittighed skal have fået anbefaling om at passe på, hvordan det har sig med hans opfattelse og hans hjerte, så han ikke selv gør sig en smuk og dog falsk tanke, som om han har god og redelig grund og god føje og ret til at kradse og være gerrig på den måde og dreje Gud en knap, som om han ikke skulle kunne mærke skurken; som om han skulle sige: Du kan smykke dig, som du vil, men bedrager du Gud, så har du bedraget en vis, klog og dertil erfaren mand.
³⁹ Siehe aber, dass du dich nicht selbs betreugst, und aus deinem Licht ein Schalksauge werde, das dein ganzes Leben finster und bei Gotte verdampt macht; denn er hat ein rein, scharf Gesichte, wird sich nicht so lassen täuschen mit deiner angestrichen Farbe.	Men se til, at du ikke bedrager dig selv og gør et skurkeøje ud af dit lys, et øje, der gør hele dit liv mørkt og fordømt hos Gud; for han har et rent, skarpt ansigt, og han vil ikke sådan lade sig narre med den farve, du har malet på dig.
⁴⁰ Und beschleusst nu solche Warnung mit einem Dräuwort, zu schrecken, dass man nicht so leichtlich brauche derselben schönen, gedichten Meinung, und spricht: Wenn aber das Licht, das in dir ist, Finsterniss ist, wie gross wird das Finsterniss selbs sein? das ist, ob du dir wohl kannst solch feine Gedanken schöpfen, du wollest nicht sammlen zum Geiz, wie die Andern, sondern wollests so machen, dass du es fur Gott und der Welt vertheidigen konnest, dass es nicht solle gegeizet heissen, und lebest doch eben also, und machest dir so ein eigen Licht im Herzen: siehe aber eben zu, dass diess Licht nicht auch Finsterniss sei, nicht allein, dass es ein lauter Geiz ist im Herzen, sondern auch, dass du es noch willt zudecken, als mit dem Licht, dass es nicht soll Geiz heissen, und also ein zwiefaltig Finsterniss wird, viel grösser, denn vor je.	Og han afslutter nu denne advarsel med et trusselsord for at advare imod, at man så letsindigt bruger denne smukke, opdigtede opfattelse, og siger: Men hvis det lys, der er i dig, er mørke, hvor stort vil så ikke mørket selv være? det vil sige, selv om du kan skabe dig sådanne smukke tanker, at du ikke vil samle sammen af gerrighed, som de andre, men vil gøre det sådan, at du kan forsvare det overfor Gud og verden, så det ikke skal kaldes at være gerrig, og alligevel lever sådan og gør dig dit eget lys i hjertet: så skal du netop passe på, at dette lys ikke også er mørke, ikke alene, at der er lutter gerrighed i hjertet, men også, at du stadig vil skjule det som med lyset, så det ikke skal kaldes gerrighed, så det altså bliver et dobbelt mørke, meget større end nogensinde før.
⁴¹ Gleich wie das ein grosse Finsterniss ist gewest unter dem Papstthum, so das Licht der christlichen Lehre gar wegnimpt, dass sie nichts Anders gelehret haben, denn durch Werk Sunde wegnehmen und selig werden etc.	Ganske på samme måde som det var et stort mørke i pavedømmet, som ganske tog den kristne læres lys bort, så at de ikke lærte andet end at man kunne tage synden bort og blive salige ved gerninger, osv.
⁴² Aber wenn mans noch erst vertheidingt und rühmet, es sei die rechtschaffen göttliche Lehre, und wer anders sagt, der sei ein Ketzer, und verbiete Gottesdienst, und alle gute Werk etc., da wird es erst stockfinster, dass man solch Finsterniss und Irrthum schmücket mit dem Namen der Wahrheit, und also die Finsterniss grösser machet durch das zugesetzte Licht;	Men når man stadigvæk forsvarer det og roser sig af, at det er en retskaffen og guddommelig lære, og at hvem der siger noget andet, han er en kætter, og når man forbyder gudstjenester og alle gode gerninger, osv, så er det først bælgmørkt, idet man udsmykker dette mørke og denne vildfarelse med navn af sandhed, og således gør mørket større ved det lys, man pådutter det;
⁴³ eben als wenn man den Teufel kennet, dass der Teufel ist, und machet einen Gott aus (E226) ihm. Das heisset, Finsterniss mit Finsterniss uberzogen, und will doch helle und licht, ja die Sonne selbs sein.	ganske som om man kunne erkende djævelen, at han er djævelen, og gjorde ham til gud. Det kaldes at overvinde mørke med mørke, og så skal det alligevel være klart og lyst, ja være solen selv.
⁴⁴ So schleusst nu Christus: Wenn solche Meinung und Lehre, die man fur Licht hält, selbs Finsterniss ist; wie gross wird den die ander Finsterniss sein, so diese mitbringt? nämlich, dass man dieselbige Lehre treibt, und darnach lebt.	Sådan slutter nu Kristus: Når en sådan anskuelse og lære, som man regner for lys, selv er mørke, hvor stort vil så ikke det andet mørke være, som dette fører med sig? nemlig, at man underviser i denne lære og lever efter den.
⁴⁵ Also hie, wen der Geiz bestanden hat, dass er scharret und kratzet, der hat schon ein Finsterniss im Herzen. Wo er aber zufähret und schmückt sich, dass es nicht gegeizt heisse, und nimpt also das Gewissen hinweg, dass man ihn nicht soll strafen, das heisst erst ein recht dicke, duppel Finsterniss.	Således her, den, som gerrigheden har besejret, så den klør og kradser, han har allerede et mørke i hjertet. Men når han går videre og smykker sig, så det ikke skal kaldes at være gerrig, og således fjerner samvittigheden, at man ikke skal anklage ham for det, så kaldes det først ret et tykt, dobbelt mørke.
⁴⁶ Gerade als ein Narr, der da will klug und seiner Thorheit ungestraft sein, den heisst man erst einen grossen, groben Narren; oder eine scheussliche Metz, die da will schöne sein, und sich mit ihrem scheusslichem Muster erfur putzet: das ist erst noch schwärzer und schändlicher gemacht;	Ganske som en nar, der vil regnes for klog og ikke anklages for sin dumhed, ham kalder man da først en stor, grov nar, eller en afskyelig skøge, som vil være smuk og oppudser sig med sit afskyelige forbillede: så bliver det først endnu sortere og endnu afskyeligere;
⁴⁷ und sind zwar alle Menschen also geschickt, dass Niemand will seine Sunde gestraft haben: sondern machen alle einen Deckel, dass mans soll loben und fur kostlich ansehen, und also aus einer schlechten Sunde eine zwiefällige machen.	ja, sådan er alle mennesker indrettede, at ingen vil se sin synd anklaget, men de laver alle et skalkeskjul, så man skal rose den og anse den for kostelig, og således gør de ud af én dårlig synd en dobbelt synd.
⁴⁸ Wo nu Solch geräth in geistliche Sachen, da thuts den grossen, mördlichen Schaden. Denn derselb Stand kann nicht leichtlich rechte Maass treffen, sondern, fällt man aufs Evangelium, so wird man wohl allzu milde mit Geben.	Når nu den slags kommer ind i de gejstlige sager, så gør det stor, dødelig skade. For denne stand kan ikke let træffe det rette mål, men hvis man falder til evangeliets side, så bliver man nok meget gavmild med giveriet.
⁴⁹ Wiederumb, wo man davon fället, so ist auch kein Aufhören mit Geizen; wie es vorhin und bisher gangen ist: da man angefangen hat zu geben, ist es mit Haufen zugeschneiet, zu Kirchen, Gottesdienst und geistlichen Gütern; wie vor Zeiten die Kaiser und Fursten guter Meinung ganze Land dazu geschenkt und gestift haben: itzt aber wiederumb schier Niemand einen Heller gibt, und geizet Alles zu sich, als furcht man Hungers zu sterben.	Omvendt, når man falder fra evangeliet, så er der ingen ende på gerrigheden; sådan som det tidligere og indtil i dag er gået for sig. Hvor man er begyndt at give, er det sneet ned i hobetal med gaver, til kirker, gudstjenester og gejstlige godser; sådan som før i tiden kejsere og fyrster i en god hensigt skænkede og indstiftede hele lande til gejstligheden. Men omvendt nu, nu er der ingen, der giver så meget som en skilling, og man holder af gerrighed på alt, hvad man har, som om man var bange for at dø af sult.
⁵⁰ So haben auch bisher die Monche, Pfaffen und (E227) Dumherrn gethan, die Niemand hat konnen erfullen mit Geben. Hat einer gesammlet zwei, drei, vier Lehen, so hätte er gerne noch so viel gehabt; und doch alle den schönen Deckel gefuhrt: Ob ich wohl zur Noth gnug hätt mit einer Pfrund, Pfarre oder Bisthum, doch gehört auch dazu, dass ich meinen Stand ehrlich fuhren konne, als ein Furst, Edelmann, oder sonst ein Prälat.	Således har også hidtil munkene, præsterne og domherrerne gjort, de, som ingen har kunnet tilfredsstille med gaver. Hvis én har samlet to, tre eller fire len, så ville han gerne have haft lige så meget til; og dog bruger de alle den smukke undskyldning: Selv om jeg havde nok til det nødvendigste med ét embede, ét præstekald eller ét bispedømme, så hører det dog også med til et sådant embede, at jeg kan beklæde mit embede med værdighed, som en fyrste, adelsmand eller en anden prælat.
⁵¹ Da gehet denn Fenster und Thur auf, dass er scharret und nimpt, was er nur kriegen kann, alles dazu, dass er seinen Stand ehrlich fuhre: und ist doch das Licht angezündet, dass es nicht mehr muss heissen seinen Geiz gesucht, sondern zu Erhaltung seines Stands gethan.	Så åbner sig nu dørene på vid gab, så han kan klø af gerrighed og tage, hvad han bare kan få fat i, altsammen af den grund, at han kan beklæde sit embede med værdighed. Og dog er det lys tændt, at det ikke mere skal kaldes at søge sin gerrighed tilfredsstillet, men at det gøres til opretholdelse af hans stand.
⁵² So bald kann man ein Glösslin finden, damit man dem Teufel ein Licht anstecke; und ob man kein andern Behelf hat, so muss eben das sein, dass man sage: Ich will so mein Geld zusammen bringen, dass ich darnach Messen und Gottesdienst stifte, oder Almosen zu Erhaltung armer Leut etc.	Så hurtigt kan man finde en fortolkning, hvormed man kan tænde et lys for djævelen; og kan man ikke hjælpe sig på anden måde, så kan i hvert fald det gøre fyldest, at man siger: Jeg vil samle så mange penge sammen, at jeg bagefter kan stifte messer og gudstjenester eller give almisse til hjælp for fattigfolk, osv.
⁵³ Das ist erst ein schon, gross Licht angezündet; da nehme man sich denn zu todt, und spreche immer: Ich meine es gut; und ist denn der alber Mann, unser Herr Gott, aufs Allerfeinste getäuscht, dass er solch schwinde Griffe nicht sehen noch merken kann, und kommen ihm in Himmel, ehe ers gewahr wird.	Hermed er først ret tændt et smukt, stort lys; det kan man altid tage sig til døde (?), så man siger: jeg mener det godt; og så er bare den dumme mand, vorherre, narret på fineste måde, så at han ikke kan se eller mærke sådan et snuptag og lader ham komme ind i himlen, før han bliver klar over det.
⁵⁴ Ich habe aber wohl auch viel gesehen, die also gesammlet, dass es bei eitel tausend Gulden da lag, aber darnach mit dem Gut hinweg sturben, dass Niemand wusste, wo es blieben wäre; denn es war ergeizet Gut: im Geiz musst es auch bleiben, von Rost und Motten gefressen werden, und nimmer zu rechtem Brauchen kommen.	Men jeg har også set mange, som har samlet sammen på den måde, at der dèr lå adskillige tusinde gylden, men derefter døde bort fra denne ejendom, så ingen vidste, hvad der var blevet af det; for det var gods, der var samlet i gerrighed, og det var stadig gerrigheds gods, ædt op af rust og møl, og det kom aldrig frem til den rette brug.
⁵⁵ Das sage ich fur ein Exempel, daran man sehe, wie meisterlich Junker Geiz sich schmücken und fromm machen kann, wenns ihm dazu kompt; und doch in der Wahrheit ein zwiefächtiger Schalk und Lugner ist.	Det siger jeg som et eksempel. Deraf kan man se, hvor mesterligt junker gerrighed smykker sig og gør sig from, når det tager ham; og dog er han i virkeligheden en dobbelt skurk og løgner.
⁵⁶ Denn was fragt Gott darnach, dass du willt einen herrlichen, rittermässigen Stand fuhren, dass er ihm darumb sollt lassen gefallen, also wider sein Gebot geizen, und so leben, als wolltest du gerne Alles (E228) allein zu dir reissen, deinen Pracht und Stolz auszufuhren, und darnach sagen, du thuests umb Gottes willen, und der Kirchen zu Ehren, und wollests mit Stiften und Gottesdienst bezahlen.	For hvor kræver Gud af dig, at du fører en herlig, riddermæssig stand, så at han af den grund skulle finde velbehag i, at du imod hans bud er gerrig og lever, som om du gerne ville snuppe alting for dig selv for at oprejse din pragt og din stolthed, og bagefter siger, at du gør det for Guds skyld og til kirkens ære og vil betale det med stiftelser og gudstjenester.
⁵⁷ Gerade als wenn dir einer dein Haus und Kasten aufbräche, und nähme, was er fünde, und wollt darnach sagen, er wollt eine Parteken davon zum Almosen geben: ei, ein köstlich Opfer würde das werden!	Det er jo ganske, som hvis én brød ind i dit hus og åbnede din pengekasse og tog, hvad han fandt og derefter ville sige, at han ville give en del deraf som almisse: Ej, hvilken kostelig offergave ville det ikke være!
⁵⁸ Es heisst also: Willt du Gott geben, so gib von dem, was dein ist; denn er spricht: Ich bin dem Opfer feind, das vom Raub kompt.	Men sådan hedder det: Vil du give til Gud, så giv af det, der er dit; for han siger: Jeg er imod det offer, der kommer fra rov.
⁵⁹ Hast du, som gib, was du willt; hast du nicht, so bist du entschuldigt. Wenn du aber so geizest und scharrest, dass du geben konnest, und furwendest, du thuests darumb, so ists nicht dein Ernst, sondern ein Licht, das du dir selbs anzundest aus der finstern Latern, Gott und den Leuten eine Nasen zu machen.	Har du, så giv, hvad du vil; har du ikke, så er du undskyldt. Men når du på den måde er gerrig og kradser med det, du kunne give, og giver det udseende af, at du gør det af den grund, så er det ikke dit alvor, men et lys, som du tænder for dig selv fra den mørke lampe, for at tage Gud og mennesker ved næsen.
⁶⁰ So sollt ich nu fort durch alle Stände gehen, und anzeigen, wie man sich putzet und schmuckt, dass ja der Geiz eine Tugend heisse, und der Mammon als ein Gott gepreist und geehret werde.	Således skulle jeg nu gennemgå alle stænder og påvise, hvordan man pudser og smykker sig, så gerrigheden kan komme til at kaldes dyd, og Mammon kan prises og æres som en gud.

⁶¹ Wer will aber alles erzählen, was allenthalben der Baur auf dem Markt, Burger in den Städten, Edelmann im Ampt und auf dem Land treiben?	Men hvem kan fortælle alt, hvad bonden kan bedrive på markedet, borgeren i byerne, adelsmanden i sit embede og på landet?
⁶² Ist itzt gnug an einem Exempel, das ich geben habe, daran es fein hell und klar zu sehen ist, ja, so dicke Finsterniss, dass man sie greifen kann, und die andern auch fein darnach richten.	Det er her nok med et eksempel, som jeg har fremført, hvoraf det kan ses så lyst og klart, ja, hvor der er et så tykt mørke, at man kan gribe om det og udmærket bedømme de andre derefter.
⁶³ Was ist itzt unter den grossen Hansen vom Adel, die ihn furnehmen, schier alle Händel zu treiben, auch mit Eisen und Nägeln? Das soll alles kein Geiz heissen; sondern, weil es Gott geben hat, müge ein Iglicher seine Nahrung suchen, womit er kann, auf dass er seinen Stand ehrlich könne fuhren etc.	Hvad er det nu for noget med de store adelspampere, som tager sig for at drive al slags handel også med jern og søm? Det skal slet ikke kaldes gerrighed; nej, fordi Gud har givet det, må enhver søge sin næring, hvor han kan, for at han ærligt kan føre sig i sin stand, osv.
⁶⁴ Das ist auch ein Lichtlin, das sie staarblind macht, dass sie dafur gar Nichts sehen; so doch auch in weltlichem Recht so geordnet ist, dass ein Iglicher seine Nahrung und Handel führe, dass dennoch ein Ander auch für ihm bleiben und sich näheren könne. Nu aber kann für den Greifen und Löwen (E229) Niemand bleiben, reissen alle Händel zu sich, und wollen noch dazu fromme und ehrbare Leut heissen.	Og det er et lys, der gør dem stærblinde, så de af den grund slet ikke kan få øje på noget; skønt det dog også i den verdslige ret er forordnet, at enhver skal føre sin næring og handel, så andre kan være i fred for ham og ernære sig. Men nu kan ingen være i fred for gribbene og løverne, de tager al handel til sig og vil alligevel kaldes fromme og ærværdige mennesker.
⁶⁵ Aber (wie gesagt,) wer kunnte es alles erdenken, was itzt in allen Ständen und Händeln solcher Tücke regiret und gebraucht wird? Denn was ist die Welt, denn ein grosses, weites, wildes Meer aller Bosheit und Schalkheit, mit gutem Schein und Farbe geschmuckt, die man nimmermehr ausgründen kann? sonderlich itzt zur letzten Zeit, welchs ist ein Zeichen, dass sie nicht lange stehen kann, und gar auf der Gruben gehet.	Men som sagt, hvem skulle kunne udtænke alt, hvad der nu styrer og bruges i alle stænder og i al handel? For hvad er verden andet end et stort, bredt, vidt hav af al slags ondskab og forbrydelse, smykket med et godt skin og fin farve, som man aldrig kan udgrunde? især i den sidste tid, og det er et tegn på, at den ikke kan blive stående længe og ligefrem går på gravens rand.
⁶⁶ Denn es gehet, wie man sagt: Je älter, je kärger; je länger, je ärger; und wird Alles so geizig, dass schier Niemand für dem Andern nicht Essen und Trinken kann haben, obgleich Alles gnug von Gott gegeben wird.	For det går, som man siger: jo ældre, des ringere, jo længer, des værre; og alt bliver så gerrigt, at simpelthen ingen kan have mad og drikke for den anden, selv om alt er givet rigeligt af Gud.
⁶⁷ Aber das ist de Lohn des Undanks und Verachtung, so man dem Evangelio erzeigt, wie ich gesagt habe (#48): Wer vom Evangelio fället, der muss so vom Teufel besessen werden, dass er nicht kann gnug geizen: gleich als wiederumb, wer das Evangelion recht im Herzen hat, der wird milde, dass er nicht alleine das Scharren lässet, sondern alles gibt und wagt, was er soll und kann.	Men det er lønnen for den utaknemlighed og den foragt, man viser evangeliet, som jeg har sagt: Den, der falder fra evangeliet, han må være så besat af djævelen, at han ikke kan være gerrig i tilstrækkelig grad. Og på samme måde det modsatte: Den, der ret har evangeliet i hjertet, han bliver gavmild, så at han ikke alene undlader denne kradsen, men giver og vover alt, hvad han skal og kan.
⁶⁸ Wohlan, wir mussen doch die Welt lassen Welt bleiben, und ob sie lang Alles zu sich geizet, muss sie es doch zuletzt hinter sich, und uns aucn Etwas lassen; oder ob wir gleich bei ihr mussen Armuth und Kommer leiden, so haben wir dennoch nicht ubel getheilt, wie Isaac und Jacob met ihren Brudern.	Velan, vi må dog lade verden være verden, og selv om den længe har samlet alt til sig, må den dog til sidst forlade det, og også lade os få noget; eller selv om vi i verden må lide fattigdom og kummer, så har vi alligevel ikke fået nogen dårlig del, som Isak og Jakob med deres brødre.
⁶⁹ Sie haben der Welt Gut, und alle Freiheit vom Zwang und Plagen des Papstthums, durch uns erworben, dass sie thun, was sie wollen. Das ist Ismaels Theil, ein Flaschen mit Wasser, die ihm Abraham an Hals hieng, und liess ihn streichen.	De har igennem os erhvervet verdens goder og al frihed fra pavedømmets tvang og plage, så at de kan gøre, hvad de vil. Det er Ismaels del, en flaske med vand, som Abraham hængte om hans hals og så lod ham fare.
⁷⁰ Wir aber haben ein ander Theil, das heisset geistlich Gut und himmlischer Segen; und sind also fein gescheiden. Ihr gross Gut, das sie haben, lassen wir ihn gerne, und wollens nicht, ob sie es uns gleich nachwurfen; wiederumb, mügen sie der geistlichen Güter nicht, so wir haben.	Men vi har en anden del, der kaldes det åndelige gode og den himmelske velsignelse; og vi har fået en god del. Deres store gods, som de har, lader vi dem gerne beholde, og vi ønsker det ikke, selv om de så smed det i nakken på os; omvendt bryder de sig ikke om de åndelige goder, som vi har.
⁷¹ So behalten wir Grund (E230) und Boden, und das Erb, das uns ewig bleibt, und lassen sie hoch trotzen mit ihrer Parteken, die heut oder morgen vergehet, und sie umb derselben willen sich selbs unsers Erbes berauben, das wir ihn doch gerne gönneten. Berauben sie uns dagegen ihres Theils, so haben wir allzeit so viel, dass wir uns des Schadens wohl erholen können.	Således beholder vi grunden og jorden og den arv, der er vor til evig tid, og vi lader dem gerne trodse med deres del, som forgår i dag eller i morgen, og de vil gerne af samme grund berøve sig selv vores arv, som vi dog gerne kunne unde dem. Men hvis de derimod berøver os deres del, så har vi altid så meget, at vi nok kan komme os ovenpå den skade.
⁷² Dess lasst uns aber gewarnet sein, dass wir nicht mit der Welt in das falsche Licht gerathen, das ist das Schalkauge, welchs das rechte Licht auslöschet, und zwiefache Finsterniss draus machet; und siehe, dass der Geiz dich nicht auch betrete mit solcher süsser Meinung und schoner Farbe, dass du dich oder eine Kinder wollest in einen hohen, ehrlichen Stand bringen, und nur viel mitgeben, ihren Stand zu bessern und erhoben;	Men lad os derfor tage imod advarslen, så at vi ikke sammen med verden kommer ind i det falske lys, som er skurkeøjet, der udslukker det rette lys og laver et dobbelt mørke ud af det. Og se du til, at gerrigheden ikke også antræffer dig med denne søde anskuelse og smukke farve, så at du vil bringe dig selv eller dine børn ind i en høj, værdig stand, og blot giver dem meget med for at forbedre og ophøje deres stand;
⁷³ wie denn der Geiz je länger je weniger satt wird, sondern immer hoher und weiter trachtet, und Niemand sich lässt an seinem Stand genugen: sondern, wer ein Bürger ist, wollt gerne einen rittermässigen Stand fuhren; ein Edelmann wollt gerne Furst sein, und so fort; ein Furst wollt gerne dem Kaiser gleich fahren.	på den måde bliver gerrigheden jo længer des mindre mæt, den tragter stadig højere op og længere ud, og ingen stiller sig tilfreds med sin stand. Men den, der er borger, vil gerne føre et riddermæssigt liv; en adelsmand vil gerne være fyrste, og så videre; en fyrste vil gerne bære sig ad som kejseren.
⁷⁴ Willt du aber recht fahren, als ein Christ, so hute dich fur solcher Meinung, als fur dem schändlichsten Finsterniss, und richte deine Nahrung also, wo dich Gott segnet, dass dirs zuschlägt, dass dein Nachbar auch neben dir sich näheren und dein geniessen könne, dass du ihm deine milde Hand reichest.	Men vil du bære dig ret ad som en kristen, så vogt dig for en sådan anskuelse, som for det skændigste mørke, og ret din næringsvej ind efter, hvor Gud velsigner dig, så der sker det for dig, at din nabo også kan ernære sig ved siden af dig og nyde godt af dig, når du giver ham en barmhjertig hånd med.
⁷⁵ Denn wo du dich lässt das Schalksauge betrügen, so hast du schon Gottes Wort verloren, als durch das Licht ausgetrieben, und kompt ein dicker Finsterniss zum andern, das dich gar blind und verstockt macht, dass dir nicht mehr zu helfen ist.	For når du lader skurkeøjet bedrage dig, så har du allerede tabt Guds ord, som var det drevet ud ved hjælp af lys, og så støder det ene tykke mørke til det andet, der gør dig ganske blind og forstokket, så du ikke mere står til at hjælpe.
⁷⁶ Videre til bjerg16!.
⁷⁷ c
⁷⁸ c
⁷⁹ c
⁸⁰ c
⁸¹ c
⁸² c
⁸³ c
⁸⁴ c
⁸⁵ c
⁸⁶ c
⁸⁷ c
⁸⁸ c
⁸⁹ c
⁹⁰ c