Prædiken over Matt 5,17-20

holdt i 1531.

3. Matt 5,17-20. Erl 43, side 83-92.

¹ Ihr sollt nicht wähnen, dass ich kommen bin, das Gesetz oder die Propheten aufzulösen. Ich bin nicht kommen aufzulösen, sondern zu erfullen. (Matt 5,17) Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde (Matt 5,17)

² Weil der Herr Christus den Aposteln das Ampt aufgelegt und ernstlich befohlen hat, fähret er nu (E84) weiter, und fähets selbs an, beide, zu salzen und zu leuchten, ihn zu eim Exempel, dass sie wissen, was sie predigen sollen; und greifet an beide, der Jüden Lehre und Leben, falschen Wahn und Werk zu strafen, und zu bessern; Fordi vor Herre Kristus har lagt embedet over på apostlene og giver dem alvorlige befalinger, går han nu videre og begynder selv både at salte og at lyse, til et eksempel for dem, for at de kan vide, hvad de skal prædike; og han angriber både jødernes lære og liv, for at anklage deres falske meninger og gerninger og forbedre dem;

³ wiewohl er, als ich gesagt habe, hie nicht die hohe Häuptlehre vom Glauben treibet: sondern zuerst unten anfähet, und das Gesetz recht verkläret und austreichet, welchs durch ihre Pharisäer und Schriftgelehrten gar verdunkelt und verkehret war. (jvfr. 02#79) Denn das ist auch ein nothig Stuck, dass man die Lehre von Gottes Geboten rein mache und zurecht bringe. selv om han, som sagt, ikke her behandler den høje hovedlære om troen, men først begynder nedenfor og forklarer og understreger loven ret, den lov, som var blevet helt fordunklet og fordrejet af deres farisæere og skriftkloge. For det er også en nødvendig lære, at man gør læren om Guds bud ren og retvender den.

⁴        Es ist aber gar ein scharf, unleidlich Salz, dass er solche Leute antastet und verdampt, als die weder recht lehren noch leben, und lässt ihn gar Nichts recht noch gut sein, die doch die Allerbesten und Heiligsten waren, täglich Gottes Gebot lehreten, und sich ubeten in dem heiligen Gottesdienst etc., dass sie Niemand strafen kunnte;        Men det er jo at salte skarpt og utåleligt, når han angriber og fordømmer sådanne folk, fordi de hverken lærer eller lever ret og slet ikke lader noget hos dem være ret eller godt, de mennesker, der dog var de allerbedste og mest hellige, dagligt lærte Guds bud og deltog i den hellige gudstjeneste osv., så ingen kunne anklage dem;

⁵ gibt ihn damit Ursach, getrost wider ihn zu schreien und zu beschuldigen, als der das Gesetz wolle auflosen und zunicht machen, das doch Gott geboten hat etc.: gleichwie der Papst mit seinem Haufen uber uns schreien und Ketzer schelten, die da gute Werk verbieten. dermed giver han dem grund til frimodigt at skrige imod ham og beskylde ham for at være én, der vil ophæve loven, og gøre det til intet, som dog Gud har påbudt osv.: ganske som paven med sit slæng skriger over os og beskylder os for at være kættere, som forbyder gode gerninger.

⁶ Also hat er sich wohl versehen, dass man ihm Solchs Schuld geben, und seine Predigt dahin deuten wurde. Darumb kompt er zuvor mit einer Vorrede und Bedingung, dass nicht seine Meinung sei, das Gesetz aufzulosen; sondern sei darumb da, dass ers recht lehre und bestätige, wider die, so es mit ihrer Lehre schwächten. Sådan har han på forhånd taget højde for, at man ville beskylde ham for dette og ville tolke hans prædiken i den retning. Derfor kommer han på forhånd med den fortale og betingelse, at det ikke er hans mening at ophæve loven, nej hans mening er omvendt at lære og bekræfte den, imod dem, som svækker den med deres lære.

⁷       Denn es war auch wohl noth solcher Bedingung, umb des hohen Ruhms, den sie hatten, und trefflichen Scheins willen, den sie machen und gross aufmutzen konnten, dass sie allein Gottes Volk waren, so viel Propheten und heiliger Väter gehabt, dass, wer sich unterstund, sie zu strafen, müsste von Stund an hören:           For det var også nok nødvendigt med en sådan betingelse, på grund af den høje anseelse, de havde, og på grund af det udmærkede skin, som de iførte sig og i høj grad kunne udnytte, det skin, at de alene var Guds folk, at de havde haft så mange profeter og hellige fædre, så den, der understod sig i at anklage dem, fik med det samme at høre:

⁸ Wer bist du, dass du willt allein klug sein, und Jdermann tadelst, als sollten unser Väter und wir alle geirret haben, die wir doch Gottes Gesetz haben und predigen? Hvem er du, at du alene vil være klog og dadle enhver, som om vore fædre og alle vi skulle have taget fejl, skønt vi dog har Guds lov og prædiker den?

⁹ wie itzt alle Welt auch wider uns schreiet und sagt, wir verdammen die hei- (E85) ligen Väter und die ganze Kirche, die doch nicht irren kann, weil sie vom Heiligen Geist regiert wird etc.Weil du denn unser Lehre und Leben tadelst, so ists ein Zeichen, dass du beide, Gesetz und Propheten, Väter und das ganze Volk verdamnest. på samme måde, som man nuomstunder over hele verden skriger op imod os og siger, at vi fordømmer de hellige fædre og hele kirken, som dog ikke kan tage fejl, fordi den regeres af Helligånden osv. Fordi du derfor anklager vores lære og vore liv, er det et tegn på, at du fordømmer begge dele, loven og profeterne, fædrene og hele folket.

¹⁰        Darauf antwortet nu Christus: Nein, ich will traun nicht das Gesetz noch die Propheten auflosen, sondern halte und dringe härter und fleissiger drauf, denn ihr, ja, so hart, dass ehe sollen Himmel und Erden vergehen, ehe ich will einen Buchstaben oder das kleinste Titel lassen zurgehen, oder umbsonst geschrieben sein;        Derpå svarer Kristus nu: Nej, jeg vil sandelig ikke ophæve hverken loven eller profeterne, men jeg overholder den og jeg driver hårdere og stærkere på den end I gør, ja, jeg driver så hårdt på den, at før skal himmel og jord forgå, før jeg vil lade et bogstav eller en tøddel af loven forgå, eller være skrevet forgæves;

¹¹ ja, will noch wohl mehr sagen, dass, wer das allerkleinest Gebot verachtet, oder anders lehret, der soll umb desselben geringesten willen im Himmelreich verworfen sein, ob er gleich alle ander fest hielte. ja, jeg vil sige endnu mere, jeg vil sige, at den, der foragter det allermindste bud eller lærer noget andet, han skal på grund af dette ganske ringe bud forkastes i himmeriget, selv om han så nøje overholdt alle de andre bud.

¹² Darumb sind wirs in dem Stuck eines, dass man Mosen und die Propheten steif und fest lehren, und druber halten soll; aber darumb ists zu thun, weil wir beide sollen und wollen das Gesetz lehren, (wie auch itzt beide, Papst sampt andern Rotten, und wir, uns auf einerlei Schrift berufen, Ein Evangelion und Gottes Wort zugleich rühmen,) dass man gewiss werde, welchs Theil die Schrift oder Gottes Gesetz recht fuhre und deute, oder nicht? Derfor er vi enige om det, at man skal lære Moses og profeterne stærkt og ubrydeligt og overholde dem; men den sag drejer det sig om, fordi vi begge skal og vil lære loven (sådan som også begge parter, paven og de andre bander, og vi beråber os på den samme skrift, og roser os af det ene evangelium og af Guds ord), den sag drejer det sig om, at man kan blive klar over, hvem af os der fører og tyder skriften eller Guds lov på rette måde og hvem ikke.

¹³ Daruber hebt sich der Hader. Hie muss ich salzen und strafen. Denn die Jüden mit ihren Glossen haben das Gesetz verkehret und verderbt: so bin ich kommen, dass ichs wieder zurecht bringe; wie wir des Papst Lehre haben mussen angreifen, die uns mit ihrem Stank und Unflath die Schrift verderbt hat. Derover opstår striden. Her må jeg salte og anklage. For jøderne og deres fortolkninger har fordrejet og fordærvet loven. Det er det, jeg er kommet for: at jeg igen kan bringe den på rette vej; ligesom vi har måttet angribe pavens lære, som med sin stank og møg har fordærvet skriften for os.

¹⁴      Damit leugnet er nu nicht, dass sie Gottes Volk seien, das Gesetz, Väter und Propheten haben: wie wir auch nicht leugnen noch verdamnen die Christen, Taufe, Evangelion, so unter dem Papst gewesen sind; sondern sagen, es sei die rechte Taufe, Evangelion etc., das wir haben.          Dermed nægter han nu ikke, at de er Guds folk, at de har loven, fædrene og profeterne: sådan som vi jo heller ikke nægter eller fordømmer de kristne, dåben, evangeliet, som fandtes under paven, men siger, at den dåb og det evangelium, vi har, er den rette dåb og det rette evangelium.

¹⁵ Aber da fechten wir, dass wir sollen annehmen, was sie dran geschmieret haben, und lassen recht sein, wie sie es deuten und verkehren, und die reine Lehre haben besudelt mit (E86) garstigen und madigten, ja teufelichem Zusats, von ihren Kappen, Platten, Ablass, Fegfeur, Opfermessen etc. Men det vil vi ikke: antage det, de har smurt ud over det og lade det være ret, sådan som de fortolker og fordrejer det, og sådan som de har besudlet den rene lære med væmmelige og ormebefængte, ja med djævelske tilføjelser, om kapper, tonsur, aflad, skærsild, offermesser osv.

¹⁶ Da mussen wir salzen und ärbeiten, dass wir solchen Stank fegen und rein machen. Also findet sichs, dass eben die sind, die das Gesetz und Schrift auflosen und zunicht machen, die sich schmucken mit dem schonen Namen der Schrift, Evangelii, christlichen Kirchen etc., und unter den Schein ihre Maden hinein tragen, und so verderbt haben, dass es kein Nutz ist worden; darnach uber uns schreien, man greife die christliche Kirche, heilige Väter, gute Werk an etc. Her må vi salte og anstrenge os for at udfeje denne stank og gøre rent. Derfor er sagen den, at det netop er dem, der ophæver og til intetgør loven og skriften, det er dem, som smykker sig med skriftens skønne navn, med evangeliet, med den kristne kirke, osv, og under dette skin fremfører deres maddiker og i den grad har fordærvet det, at det ikke er til nogen nytte; og så gør de oven i købet det, at de anklager os for at angribe den kristne kirke, de hellige fædre, de gode gerninger, osv.

¹⁷       So spricht er nu: Ich bin nicht kommen, das Gesetz aufzulosen, sondern zu erfullen; das ist, ich will nicht ein ander oder neu Gesetz bringen, sondern eben die Schrift, so ihr habt, nehmen, und recht ausstreichen, und also handeln, dass ihr wisset, wie mans halten soll.          Derfor siger han nu: Jeg er ikke kommet, for at ophæve loven, men for at opfylde den; det vil sige, jeg vil ikke bringe en anden eller en ny lov, men jeg vil tage netop den skrift, som I har, og rette den rigtigt ud og handle efter den, så I kan vide, hvordan man skal overholde den.

¹⁸ Denn das Evangelium oder Christus Predigt bringet nicht ein neue Lehre, die das Gesetz niederlege oder ändere; sondern eben das (wie S. Paulus sagt), das zuvor in der Schrift und durch die Propheten verheissen ist. For evangeliet eller Kristi prædiken bringer ikke nogen ny lære, som fjerner eller ændrer loven; men [den bringer] netop det (sådan som Skt Paulus siger det), der i forvejen var forjættet i skriften og ved profeterne.

¹⁹ Also nehmen wir von Unsern eben die Schrift, Taufe, Sacrament etc., die sie haben, wollen nichts Neues noch Bessers aufbringen. Aber das thun wir allein, dass man dasselbige recht predige und handle, und wegräume, was sich damit nicht reimet. På den måde tager vi fra vor side netop den skrift, den dåb, det sakramente, osv, som de har; vi vil ikke frembringe noget nyt eller noget bedre. Kun det gør vi, at vi sørger for, at man kan prædike det ret og handle ret derefter, og fjerne, hvad der ikke stemmer overens med det.

²⁰       S. Augustinus deutet das Wort, erfullen, auf zweierlei Weise, erstlich, dass das Gesetz erfullen heisse, wenn man dazu thut, was daran manglet; zum andern, wenn mans mit Werken und mit dem Leben erfullet.         Skt. Augustin tolker ordet "opfylde" på dobbelt måde; for det første tolker han det sådan, at dette at opfylde loven betyder, at man tilføjer, hvad der mangler, for det andet, at det betyder, at man opfylder det med sine gerninger og med sit liv.

²¹ Aber die erste Glosse ist nicht recht. Denn das Gesetz ist an sich selbs so reich und vollkommen, dass man Nichts dazu thun darf. Denn auch die Apostel selbs mussen das Evangelium und Predigt von Christo beweisen aus dem Alten Testament. Men den første fortolkning er ikke sand. For loven i sig selv er så rig og fuldkommen, at man ikke har nødig at tilføje noget. For selv apostlene måtte bevise evangeliet og deres prædiken om Kristus ud fra det gamle testamente.

²² Darumb kann Niemand, auch Christus selbs das Gesetz nicht bessern. Denn was kann man Hohers machen oder lehren, denn das erste Gebot lehret: (E87) Du sollt Gott lieben von ganzem Herzen etc. Derfor kan ingen, heller ikke Kristus selv, forbedre loven. For hvordan kan man gøre eller lære noget, der er højere end det, det første bud lærer: Du skal elske Gud af hele dit hjerte, osv.

²³ Das thut er wohl, dass er uber das Gesetz und die Lehre sein Gnade und Geist gibt, damit man dasselb thu und erfulle, was das Gesetz fodert; aber das heisst Nichtz zum Gesetz thun. So redet er davon hie auch nicht; sondern von dem Erfullen, so mit Lehren geschicht: gleichwie er auflosen heisst, nicht mit Werken wider das Gesetz thun, sondern mit der Lehre dem Gesetz abbrechen. Men det gør han, at han giver sin nåde og ånd ud over loven og læren, for at man kan udøve og opfylde det, som loven kræver; men det kan ikke kaldes at tilføje noget til loven. Det taler han heller ikke om her; nej, han taler om den opfyldelse, der finder sted med læren: ganske som han mener, at dette at ophæve loven ikke betyder, at man med gerninger handler imod loven, men at man med sin lære nedbryder loven.

²⁴        Darumb ists nicht anders gesagt, denn wie S. Paulus Rom 3. redet: Heben wir denn das Gesetz auf durch den Glauben? Das sei ferne; sondern wir richten das Gesetz auf, nämlich, dass er kein ander Lehre will bringen, als sollt die vorige nicht mehr gelten; sondern will dieselbige recht predigen und ausstreichen, den rechten Kern und Verstand zeigen, dass sie lernen, was das Gesetz ist, und haben will, wider der Pharisäer Glossen, so sie hinein getragen, und nur die Schalen oder Hulsen davon gepredigt haben.          Derfor siger han her ikke andet, end hvad Skt. Paulus siger i Rom 3,31: Ophæver vi da loven ved troen? Aldeles ikke; men vi stadfæster loven, nemlig derved, at han ikke vil bringe nogen anden lære, som om den forrige ikke mere skulle gælde, men han vil prædike denne ret og udpensle den ret, vise lovens rette kerne og den rette forståelse af loven, så de lærer, hvad loven kræver, imod farisæernes fortolkning, som de er vokset op med, og som kun har prædiket om lovens skal og udenomsværker.

²⁵ Gleichwie wir zu unsern Päpistischen mogen sagen: Wir wollen euer Evangelium nicht aufheben noch anders predigen, sondern dasselb läutern und poliren, als einen Spiegel, der verfinstert und verdorben ist durch euern Unflath, dass nicht mehr denn der Name des Evangelii blieben ist, aber Niemand recht darin Etwas hat sehen mogen: wie die jüdischen Lehrer den Text des Gesetzes behielten; aber mit ihrem Zusatz verderbet, dass kein rechter Verstand noch Brauch mocht bleiben. På ganske samme måde kan vi sige til vore papister: Vi vil ikke ophæve jeres evangelium eller prædike et andet evangelium, men vi vil oplyse og rense dette evangelium, som man oplyser og renser et spejl, der er formørket og fordærvet med jeres møg, så der ikke er andet end ordet "evangelium" tilbage, men ingen rigtig har kunnet se noget i det: sådan som de jødiske lærere har fastholdt lovens ordlyd, men fordærvet den med deres tilføjelser, så der ikke var blevet nogen ret forståelse eller nogen ret brug tilbage.

²⁶ Denn ich sage euch wahrlich: Bis dass Himmel und Erden zurgehe, wird nicht vergehen der kleinest Buchstabe, noch ein Titel vom Gesetz, bis dass es alles geschehe. (Matt 5,18) For sandelig siger jeg jer: før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller den mindste tøddel af loven forgå, før det er sket altsammen.

²⁷      Das ist, ich will haben, dass es alles rein und gar gelehret und gehalten, und nicht das Geringste davon gethan werde; damit er anzeigt, dass ers viel anders gefunden, nämlich, dass beide, Lehre und Leben, nirgend recht gangen ist.           Det vil sige: Jeg vil, at det altsammen skal læres og overholdes rent og ligefremt, og at ikke det mindste skal fjernes derfra; dermed viser han, at han forefandt det helt anderledes, idet nemlig ingen af delene, hverken lære eller liv, var retvendt.

²⁸ Darumb muss ers (wie folget,) Beides gar fur sich nehmen, und durchsalzen, dass es rein werde. Also mussen wir auch (E88) lehren, dass wir nicht einen Buchstaben vom Evangelio abbrechen lassen, sondern sagen: Es muss alles rein gelehret, gegläubt und gehalten sein. Derfor må han, som det fremgår af det følgende, tage begge dele for sig og gennemsalte det, at det kan blive rent. På samme måde må også vi lære, at vi ikke afhugger så meget som et bogstav fra evangeliet, men siger: det må altsammen læres, tros og overholdes rent.

²⁹ Also bedinget er sich, er wolle eine scharfe Predigt thun, und die Schuld nicht auf ihm liegen lassen, dass er das Gesetz wolle auflosen; sondern von sich uber sie schlahen, und beweisen, wie sie das Gesetz geschwächt und aufgeloset, und dafur ihr Glossen dran geschmiert haben. På den måde gør han det klart, at han vil holde en skarp prædiken, og at man ikke kan give ham skyld for, at han vil ophæve loven; men han vil flytte fokus fra sig selv over til dem og vise, hvordan de har svækket og ophævet loven og i tilgift udsmurt deres fortolkninger over den.

³⁰ Gleichwie unser Papistenhauf mit dem Evangelio und der Schrift gethan, da sie den hohesten Artikel, von der Gerechtigkeit des Glaubens durch Christum, gar verschwiegen; item, auch vom Sacrament die eine Gestalt genommen, und die Wort des Sacraments verborgen, ja, auch so grob gemacht, dass sie eben diese Gebot, so hie Christus treibt, nicht fur nöthige Gebot, sondern fur gute Räthe gepredigt haben, stracks wider diese Wort und Bedingung, dass ehe Himmel und Erde vergehen musse, denn der allergeringsten Stücke eines nicht gehalten werden. Darauf er flugs ein ernstlich Urtheil fället wider solche Prediger, wie folget: Ganske som vores papistflok har handlet med evangeliet og med skriften, hvor de ganske har holdt mund med de højeste artikler, om trosretfærdigheden ved Kristus; og hvor de også har taget den ene skikkelse bort fra sakramentet, og skjult sakramentets ord, ja endda har ændret det så groft, at de har prædiket, at netop de bud, som Kristus her fremfører, ikke er nødvendige bud, men kun gode råd, hvilket er stik imod disse ord og den betingelse, at himmel og jord skal forgå, for det allermindste bud i loven ikke skal overholdes. Derpå fælder han straks en alvorlig dom over disse prædikanter, der lyder således:

³¹ Wer nu eines von diesen kleinesten Geboten aufloset, und lehret die Leute also, der wird der Kleinest heissen im Himmelreich. Wer es aber thut und lehret, der wird gross heissen im Himmelreich. (Matt 5,19) v19 Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget. (Matt 5,19)

³²       Ich will so fest druber halten (spricht er), dass ich nicht allein keines auflosen will; sondern wer ein Prediger ist, und das geringste Stuck aufhebet oder fahren lässet, der soll wissen, dass er nicht mein Prediger ist, sondern verdampt und verstossen sein soll aus dem Himmelreich.         Jeg vil holde så stærkt på det, siger han, at jeg ikke alene ikke vil ophæve noget bud, men er der en prædikant, som ophæver eller lader fare det mindste bud i loven, så skal han vide, at han ikke er min prædikant, men er fordømt og skal være forstødt fra himmerig.

³³ Denn dass er sagt: Er soll der Kleinest heissen im Himmelreich; ist nicht Anders, denn dass er nicht soll im Himmelreich sein: sondern, wie ers fur ein Kleines hält, dass er Gottes Gebot verachtet, also soll er auch verachtet und weggeworfen werden. For når han siger: Han skal kaldes den mindste i himmeriget, så betyder det ikke andet, end at han ikke skal være i himmeriget. Det vil sige: Ligesom han regner dette bud for noget småt, så han foragter Guds bud, sådan skal han også selv foragtes og kastes bort.

³⁴       Also mussen alle Prediger des Evangelii auch gerustet sein, dass sie Solchs konnen rühmen fur aller Welt; wie wir unserm Widerpart können Trotz bieten, (E89) dass sie uns einen Spruch oder Artikel der Schrift zeigen, den wir aufheben, oder nicht recht predigen.           Sådan må alle evangeliets prædikanter også være udrustet, så de kan rose sig af dette overfor hele verden; og sådan kan vi byder vor modpart trods, og opfordre dem til at viise os et skriftord eller en skriftartikel, som vi ophæver eller ikke prædiker ret.

³⁵ Denn sie haben auf dem Reichtag zu Augsburg selbs mussen zeugen, dass unser Bekenntniss die lauter Schrift, und wider keinen Artikel des Glaubens sei. For de måtte på rigsdagen i Augsburg selv vidne, at vor bekendelse var den rene skrift og ikke var imod nogen trosartikel.

³⁶ Aber daruber schreien sie allein, dass wir ihr Ding nicht auch halten, so die Concilia und Päpst gesatzt haben, und sollen darumb verdampt sein, dass wir ihrer garstigen Maden und faulen Menschentands nicht mügen. Men alene det indvendte de, at vi ikke overholdt nogen af deres ting, noget af det, som konciler og paver havde fastsat, og at vi af den grund skulle være fordømte, at vi ikke brød os om deres væmmelige maddiker og dovne mennesketant.

³⁷       Wiewohl wir immerdar uns erboten haben, und noch wohl kunnten Alles mit ihn halten, wenn sie uns die Freiheit und Unterscheid liessen, dass es nicht noth zur Seligkeit, noch wider das Evangelion sei, ob mans gleich anstehen lässet, sondern ihn zu Gefallen halte, als ein ander frei, unnothig Ding, das uns Nichts gibt noch nimpt; wie man einem zu Gefallen zur Fastnacht in der Mummerei läuft.         Og det, selv om vi hele tiden har tilbudt dem, at vi endnu stadig kunne overholde det sammen med dem, hvis de ville indrømme os den frihed og skelnen, at de ikke var nødvendigt til salighed, og at det ikke var imod evangeliet, om man lod det være, men kun overholdt det for at stille dem tilfreds, som en anden fri og unødvendig ting, som ikke giver os noget og ikke tager noget fra os; på samme måde som man for at stille nogen tilfreds ved fastelavn løber rundt med masker.

³⁸ Aber das wollen sie nicht einräumen; so können wir auch nicht anders thun, noch Christum unsern Heiland (der uns mehr Güte erzeigt und geben hat durch sein theures Leiden und Sterben, denn der Papst, Franciscus, Dominicus, noch kein Heilige,) fahren lassen, umbs ihres faulen Dings willen, das Niemand nutzen noch helfen kann. Men det vil de ikke indrømme os; derfor kan vi heller ikke gøre andet, og i hvert fald ikke give slip på Kristus, vor frelser, som har vist og mere godt og givet os mere med sin dyrebare lidelse og død end paven, Frans, Dominicus eller andre helgener; nej, vi slipper ikke Kristus til fordel for deres dovne sag, der ikke kan være til nytte eller hjælp for nogen.

³⁹ Wollen sie uns den lassen, so wollen wir zuwarten alles mit ihn halten, was sie uns auflegen, und dazu besser, denn sie selbs. Hvis de vil lade os beholde ham, så vil vii roligt overholde alt det, de vil pålægge os, sammen med dem, og det bedre end de selv gør det.

⁴⁰        Weil sie aber nicht daran gnug haben, sondern uns den Christum und die reine Lehre, die sie doch selbs nicht können tadeln, zwingen wollen zu lassen, so verachten wir sie wieder, als von Christo verdampt und verworfen, beide mit ihrer Lehre und Leben, als die nicht ein Gottes Wort oder Gebot auflosen, sondern gar aufheben, damit, dass sie unverschampt lehren, es sei nicht noth, dass man Gott liebe aus ganzem Herzen;          Men fordi de ikke har nok i det, men vil tvinge os til at forlade Kristus og den rene lære, som de dog ikke selv kan sige noget imod, så foragter vi dem igen, som nogle, der er fordømt og forkastet af Kristus, både med deres lære og deres liv, som nogle, der ikke opløser noget Guds ord eller noget Guds bud, men helt ophæver det, derved, at de ganske uforskammet lærer, at det ikke er nødvendigt at man elsker Gud af hele sit hjerte.

⁴¹ item, dass man die Aeltern ehre, wenn Jemand in ein Kloster wollt gehen, oder sein Gut, damit er den Aeltern mocht helfen, zur Kirchen gäbe; also auch moget einer wohl seine Braut lassen (E90) sitzen, und in ein Kloster gehen. Summa, alles, was hie der Herr fodert nach Gottes Gebot, haben sie unnothig gemacht, als seien es nur gute Räthe und Werke der Ubermaass etc. og fremdeles lærer, at man ærer sine forældre, når én vil gå i kloster, eller når én giver det gods, der skulle hjælpe forældrene, til kirken; sådan skulle et menneske vel også have lov at lade sin brud sidde og selv gå i kloster. Kort sagt, alt hvad Herren her kræver efter Guds bud, har de gjort til noget unødvendigt, som om det kun var gode råd og overskydende gerninger, osv.

⁴²       Daher siehest du, was sie fur feine christliche Lehrer und heilige Leute sind, die da durfen alle Gebot Gottes ohn Scheu aufheben und zunicht machen, und wollen dazu ungestraft sein, und düren uns anmuthen, ja mit Dräuen und Gewalt darauf treiben, dass wir ihren Menschentand fur nothig halten, und wo wirs nicht annehmen und loben, mit greulichen Edicten und aller Wütherei angreifen.        Deraf kan du se, hvad de er for fine kristne lærere og hvad for hellige mennesker de er, de, som uden blusel ophæver og tilintetgør alle Guds bud og oven i købet ikke vil høre bebrejdelser for det, og vover at anmode, ja at drive os til det samme med trusler og magt, så vi skulle regne deres mennesketant for nødvendig, og så vi, hvis vi ikke gik med til det og roste dem for det, ville blive angrebet med gruelige edikter og al mulig raseri.

⁴³ Nu rechne du selbs, was Christus dazu sagen wird, weil er hie so ein streng Urtheil spricht, dass der kein Theil in seinem Reich haben soll, wer das allergeringste Gebot aufloset, ob er gleich die andern alle genau lehrete und hielte. Nu kan du selv se efter, hvad Kristus siger til det, for her udtaler han en så streng dom, den nemlig, at ingen skal have del i hans rige, hvis han ophæver det allermindste bud, selv om han så nøje lærer og overholde alle de andre.

⁴⁴ Wo meinst du, da sie hin gehoren, denn in der Hölle Gluth, da sie am tiefsten ist? Denn es ist noch nie kein solch schändlich Volk auf Erden kommen, die so unverschampt Gottes Wort gehandelt hätten, welchs sie wissen, dass recht ist, und wollen dennoch als christliche Häupter geruhmet sein. Hvor vil du mene, at de hører hjemme, om ikke i helvedes glød, dèr hvor helvede er dybest? For der er endnu aldrig fremstået på jorden et så skændigt folk, som har behandlet Guds ord så uforskammet. Det véd de godt, er sandt, og alligevel vil de roses som overhoveder for kristenheden.

⁴⁵ Darumb hute dich fur ihnen, und lasse sich Niemand schrecken ihr Verdamnen, Verfolgen und Toben. Denn hie haben wir den Trost, dass die, so Gottes Wort rein und treulich lehren, oder daran halten, sollen gross sein bei Christo im Himmelreich, ob sie gleich jener Haufe verflucht weit unter die Hölle. Vogt dig derfor for dem! Og der er ikke nogen, der skal bliver forskrækket over deres fordømmelse, der forfølgelse og raseri. For her har vi den trøst, der siger, at de, som lærer Guds ord rent og trofast eller holder fast ved det, skal være store hos Kristus i himmeriget, selv om den pavelige hob fordømmer dem langt ned i helvede.

⁴⁶        Ich lasse aber hie anstehen, wie das Gesetz müsse erfullet werden, dass kein Buchstabe noch Titel davon vergehe, etc., so wir doch lehren, dass kein Mensch nicht könne erfullen.          Men her vil jeg lade de spørgsmål ligge, hvordan loven kan opfyldes, så intet bogstav og ingen tøddel tages bort, osv, når vi dog lærer, at intet menneske kan opfylde den.

⁴⁷ Denn ich hab gesagt, dass Christus hie furnehmlich nicht rede vom dem Leben, sondern von der Lehre; und nicht handlet den hohen Häuptartikel, was er selbs sei und uns gebe, nämlich, dass wir durchs Gesetz Lehre nicht können gerecht noch selig werden, sondern nur dadurch zum Erkenntniss unser selbs kommen, wie wir nicht einen Titel (E91) vermögen recht zu erfullen aus eignen Kräften. For jeg har sagt, at Kristus her først og fremmest taler, ikke om livet, men om læren; og han omtaler ikke den store hovedartikel, hvad han selv er og hvad han selv giver os, nemlig det, at vi gennem læren om loven ikke kan blive retfærdige eller salige, men kun komme til erkendelse af os selv, at vi ikke ved egne kræfter formår at overholde en tøddel rigtigt.

⁴⁸ Und ob wir gleich, nachdem wir Christen sind worden durch die Taufe und Glauben, thun so viel wir können, so können wir doch nimmer dadurch fur Gott bestehen; sondern mussen immer zu Christo kriechen, der es alles aufs Allerreinest und Vollkommenst erfullet hat, und sich mit seiner Erfullung uns schenket, dass wir durch ihn fur Gott bestehen, und das Gesetz uns nicht schuldigen noch verdamnen kann. Og selv om vi så, efter at vi var blevet kristne ved dåben og troen, gjorde så meget vi kunne, så ville vi dog ikke kunne bestå overfor Gud ved det; nej vi ville altid igen måtte krybe hen til Kristus, han, som har opfyldt det altsammen så rent og fuldkomment, som det skal opfyldes, og giver os sig selv og al denne opfyldelse, så at vi kan bestå overfor Gud, og så loven ikke kan gøre os skyldige eller fordømme os.

⁴⁹ Also ists wahr, dass alles muss geschehen und erfullet werden bis auf den kleinsten Titel; aber allein durch diesen einige Mann, davon anderswo gnug ist gesagt. På den måde er det sandt, at det altsammen må ske og må opfyldes til mindste tøddel; men det sker alene gennem dette ene menneske. Derom er der andetsteds sagt nok.

⁵⁰ Denn ich sage euch: Es sei denn euer Gerechtigkeit besser, denn der Schriftgelehrten und Pharisäer, so werdet ihr nicht in das Himmelreich kommen. (Matt 5,20) For jeg siger jer: Hvis ikke jeres retfærdighed overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i himmeriget.

⁵¹      Hie siehest du, wie er drein greifet, und redet nicht ingemein wider geringe Leute, sondern die allerbesten im ganzen Volk, die der rechte Kern und Ausbund waren, und leuchteten fur andern, wie die Sonne, dass kein loblicher Stand, noch ehrlicher Name in dem Volk ware, denn der Pharisäer und Schriftgelehrten; und wer einen heiligen Mann wollt nennen, müsste einen Pharisäer nennen;         Her ser du, hvordan han angriber dem, og taler, ikke i særlig grad imod de ringe mennesker, men imod de allerbedste i hele folket, de, som var den rette kerne og elite og lyste fremfor andre som solen, så der ikke var nogen mere rosværdig stand eller noget mere ærværdigt navn i folket end farisæerne og de skriftkloge; og ville nogen nævne navnet på en hellig mand, måtte han nævne navnet på en farisæer.

⁵² wie man bei uns einen Carthäuser oder Einsiedler genennet hat: wie es die Junger Christi auch ohn Zweifel selbs gehalten haben, dass kein grosser Heiligkeit wäre zu finden, denn bei diesen, und sich Nichts weniger hätten verstehen, denn dass er diese Leute sollt angreifen. Ligeledes har man hos os måttet nævne navnet på en kartheuser eller en eneboer. Og sådan har Kristi disciple uden tvivl også selv opfattet sagen, så der ikke var nogen større hellighed at finde end hos disse mennesker, og så der ikke var noget, de mindre forstod, end hvorfor han skulle angribe den slags mennesker.

⁵³ Noch dar er sie flugs mit Namen nennen, und tadelt nicht etliche Personen unter ihnen, sondern den ganzen Stand; strafet auch nicht etliche böse Stuck oder Sunde, sondern ihr Gerechtigkeit und heiliges Leben; so gar, dass er ihn das Himmelreich versagt und zuschleusst, und frisch zum höllischen Feuer urtheilet. Alligevel vover han med det samme at sætte navn på og han anklager ikke enkelte mennesker iblandt dem, men hele standen; han anklager heller ikke blot enkelte onde tilfælde eller enkelte synder, men deres retfærdighed og deres hellige levned; i den grad gør han det, at han nægter dem adgang til himmeriget, lukker det i for dem, og rask væk dømmer dem til helvedes ild.

⁵⁴ Gerade, als wenn er itzt sagte: Alle Pfaffen und Mönch, und was geistlich heisset, Keinen ausgeschlossen, ist ewig zur Hölle verdampt, mit alle ihrem Wesen, wo es am besten ist. Wer konnte solche Predigt horen oder leiden? Das ist nu eins, dass (E92) er bekennet, dass sie eine Gerechtigkeit haben, und ein fein ehrbar Leben fuhren, und doch so gar verwirft, dass, wo sie nicht besser ist, so ist sie schon verdampt, und alles verloren, was man damit ausrichten kann. Ganske, som havde han i vore dage sagt: Alle præster og munke, og alt, hvad der kaldes gejstligt, ingen undtaget, er evig fordømt til helvede, med al deres væsen, når det er bedst. Hvem kunne tåle at høre en sådan prædiken? Det er nu den ene ting, at han indrømmer, at de har en retfærdighed og fører et fint og ærbart levned, og så alligevel så ganske forkaster dem, i den grad at de, hvis de ikke forbedrer sig, allerede er fordømt og har fortabt alt, hvad man kan udrette dermed.

⁵⁵       Zum andern, merke, dass er handlet von denen, die da gerne wollen im Himmel kommen, und ihr Ernst ist, dass sie denken nach einem andern Leben, welchs der ander grosse rohe Haufe nicht achtet, und nach Gott oder Gottes Wort nicht fraget, denen alles, was man vom Evangelio sagt, vergeblich gepredigt wird.         Men for det andet, kan man lægge mærke til, at han taler om dem, som gerne vil ind i himlen, dem, for hvem det er alvor med at tænke på et andet liv, noget, som den store hob ikke regner med, for den spørger ikke efter Gud eller Guds ord; for dem er alt, hvad man siger om evangeliet, prædiket forgæves.

⁵⁶ Diesen aber wird es gepredigt, dass sie wissen, dass solche Gerechtigkeit falsch ist, die man salzen und strafen muss, als damit sie beide, sich und Andere, betrügen, und von der rechten Strasse zur Höllen fuhren, und dagegen leuchten, was die rechte Frommkeit ist, so das Gesetz fodert; wie Christus nu fortan zeigen wird. Men for disse her bliver det prædiket, for at de skal vide, at den slags retfærdighed er falsk, den må man salte og anklage som noget, hvormed de både bedrager sig selv og andre, og de fører sig selv og andre bort fra den rette vej ned i helvede, og fortæller det modsatte af, hvad der er den rette fromhed, den, som loven fordrer, hvilket Kristus nu efterfølgende vil vise.

⁵⁷ cVidere til bjerg04.

¹ Ihr sollt nicht wähnen, dass ich kommen bin, das Gesetz oder die Propheten aufzulösen. Ich bin nicht kommen aufzulösen, sondern zu erfullen. (Matt 5,17)	Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde (Matt 5,17)
² Weil der Herr Christus den Aposteln das Ampt aufgelegt und ernstlich befohlen hat, fähret er nu (E84) weiter, und fähets selbs an, beide, zu salzen und zu leuchten, ihn zu eim Exempel, dass sie wissen, was sie predigen sollen; und greifet an beide, der Jüden Lehre und Leben, falschen Wahn und Werk zu strafen, und zu bessern;	Fordi vor Herre Kristus har lagt embedet over på apostlene og giver dem alvorlige befalinger, går han nu videre og begynder selv både at salte og at lyse, til et eksempel for dem, for at de kan vide, hvad de skal prædike; og han angriber både jødernes lære og liv, for at anklage deres falske meninger og gerninger og forbedre dem;
³ wiewohl er, als ich gesagt habe, hie nicht die hohe Häuptlehre vom Glauben treibet: sondern zuerst unten anfähet, und das Gesetz recht verkläret und austreichet, welchs durch ihre Pharisäer und Schriftgelehrten gar verdunkelt und verkehret war. (jvfr. 02#79) Denn das ist auch ein nothig Stuck, dass man die Lehre von Gottes Geboten rein mache und zurecht bringe.	selv om han, som sagt, ikke her behandler den høje hovedlære om troen, men først begynder nedenfor og forklarer og understreger loven ret, den lov, som var blevet helt fordunklet og fordrejet af deres farisæere og skriftkloge. For det er også en nødvendig lære, at man gør læren om Guds bud ren og retvender den.
⁴ Es ist aber gar ein scharf, unleidlich Salz, dass er solche Leute antastet und verdampt, als die weder recht lehren noch leben, und lässt ihn gar Nichts recht noch gut sein, die doch die Allerbesten und Heiligsten waren, täglich Gottes Gebot lehreten, und sich ubeten in dem heiligen Gottesdienst etc., dass sie Niemand strafen kunnte;	Men det er jo at salte skarpt og utåleligt, når han angriber og fordømmer sådanne folk, fordi de hverken lærer eller lever ret og slet ikke lader noget hos dem være ret eller godt, de mennesker, der dog var de allerbedste og mest hellige, dagligt lærte Guds bud og deltog i den hellige gudstjeneste osv., så ingen kunne anklage dem;
⁵ gibt ihn damit Ursach, getrost wider ihn zu schreien und zu beschuldigen, als der das Gesetz wolle auflosen und zunicht machen, das doch Gott geboten hat etc.: gleichwie der Papst mit seinem Haufen uber uns schreien und Ketzer schelten, die da gute Werk verbieten.	dermed giver han dem grund til frimodigt at skrige imod ham og beskylde ham for at være én, der vil ophæve loven, og gøre det til intet, som dog Gud har påbudt osv.: ganske som paven med sit slæng skriger over os og beskylder os for at være kættere, som forbyder gode gerninger.
⁶ Also hat er sich wohl versehen, dass man ihm Solchs Schuld geben, und seine Predigt dahin deuten wurde. Darumb kompt er zuvor mit einer Vorrede und Bedingung, dass nicht seine Meinung sei, das Gesetz aufzulosen; sondern sei darumb da, dass ers recht lehre und bestätige, wider die, so es mit ihrer Lehre schwächten.	Sådan har han på forhånd taget højde for, at man ville beskylde ham for dette og ville tolke hans prædiken i den retning. Derfor kommer han på forhånd med den fortale og betingelse, at det ikke er hans mening at ophæve loven, nej hans mening er omvendt at lære og bekræfte den, imod dem, som svækker den med deres lære.
⁷ Denn es war auch wohl noth solcher Bedingung, umb des hohen Ruhms, den sie hatten, und trefflichen Scheins willen, den sie machen und gross aufmutzen konnten, dass sie allein Gottes Volk waren, so viel Propheten und heiliger Väter gehabt, dass, wer sich unterstund, sie zu strafen, müsste von Stund an hören:	For det var også nok nødvendigt med en sådan betingelse, på grund af den høje anseelse, de havde, og på grund af det udmærkede skin, som de iførte sig og i høj grad kunne udnytte, det skin, at de alene var Guds folk, at de havde haft så mange profeter og hellige fædre, så den, der understod sig i at anklage dem, fik med det samme at høre:
⁸ Wer bist du, dass du willt allein klug sein, und Jdermann tadelst, als sollten unser Väter und wir alle geirret haben, die wir doch Gottes Gesetz haben und predigen?	Hvem er du, at du alene vil være klog og dadle enhver, som om vore fædre og alle vi skulle have taget fejl, skønt vi dog har Guds lov og prædiker den?
⁹ wie itzt alle Welt auch wider uns schreiet und sagt, wir verdammen die hei- (E85) ligen Väter und die ganze Kirche, die doch nicht irren kann, weil sie vom Heiligen Geist regiert wird etc.Weil du denn unser Lehre und Leben tadelst, so ists ein Zeichen, dass du beide, Gesetz und Propheten, Väter und das ganze Volk verdamnest.	på samme måde, som man nuomstunder over hele verden skriger op imod os og siger, at vi fordømmer de hellige fædre og hele kirken, som dog ikke kan tage fejl, fordi den regeres af Helligånden osv. Fordi du derfor anklager vores lære og vore liv, er det et tegn på, at du fordømmer begge dele, loven og profeterne, fædrene og hele folket.
¹⁰ Darauf antwortet nu Christus: Nein, ich will traun nicht das Gesetz noch die Propheten auflosen, sondern halte und dringe härter und fleissiger drauf, denn ihr, ja, so hart, dass ehe sollen Himmel und Erden vergehen, ehe ich will einen Buchstaben oder das kleinste Titel lassen zurgehen, oder umbsonst geschrieben sein;	Derpå svarer Kristus nu: Nej, jeg vil sandelig ikke ophæve hverken loven eller profeterne, men jeg overholder den og jeg driver hårdere og stærkere på den end I gør, ja, jeg driver så hårdt på den, at før skal himmel og jord forgå, før jeg vil lade et bogstav eller en tøddel af loven forgå, eller være skrevet forgæves;
¹¹ ja, will noch wohl mehr sagen, dass, wer das allerkleinest Gebot verachtet, oder anders lehret, der soll umb desselben geringesten willen im Himmelreich verworfen sein, ob er gleich alle ander fest hielte.	ja, jeg vil sige endnu mere, jeg vil sige, at den, der foragter det allermindste bud eller lærer noget andet, han skal på grund af dette ganske ringe bud forkastes i himmeriget, selv om han så nøje overholdt alle de andre bud.
¹² Darumb sind wirs in dem Stuck eines, dass man Mosen und die Propheten steif und fest lehren, und druber halten soll; aber darumb ists zu thun, weil wir beide sollen und wollen das Gesetz lehren, (wie auch itzt beide, Papst sampt andern Rotten, und wir, uns auf einerlei Schrift berufen, Ein Evangelion und Gottes Wort zugleich rühmen,) dass man gewiss werde, welchs Theil die Schrift oder Gottes Gesetz recht fuhre und deute, oder nicht?	Derfor er vi enige om det, at man skal lære Moses og profeterne stærkt og ubrydeligt og overholde dem; men den sag drejer det sig om, fordi vi begge skal og vil lære loven (sådan som også begge parter, paven og de andre bander, og vi beråber os på den samme skrift, og roser os af det ene evangelium og af Guds ord), den sag drejer det sig om, at man kan blive klar over, hvem af os der fører og tyder skriften eller Guds lov på rette måde og hvem ikke.
¹³ Daruber hebt sich der Hader. Hie muss ich salzen und strafen. Denn die Jüden mit ihren Glossen haben das Gesetz verkehret und verderbt: so bin ich kommen, dass ichs wieder zurecht bringe; wie wir des Papst Lehre haben mussen angreifen, die uns mit ihrem Stank und Unflath die Schrift verderbt hat.	Derover opstår striden. Her må jeg salte og anklage. For jøderne og deres fortolkninger har fordrejet og fordærvet loven. Det er det, jeg er kommet for: at jeg igen kan bringe den på rette vej; ligesom vi har måttet angribe pavens lære, som med sin stank og møg har fordærvet skriften for os.
¹⁴ Damit leugnet er nu nicht, dass sie Gottes Volk seien, das Gesetz, Väter und Propheten haben: wie wir auch nicht leugnen noch verdamnen die Christen, Taufe, Evangelion, so unter dem Papst gewesen sind; sondern sagen, es sei die rechte Taufe, Evangelion etc., das wir haben.	Dermed nægter han nu ikke, at de er Guds folk, at de har loven, fædrene og profeterne: sådan som vi jo heller ikke nægter eller fordømmer de kristne, dåben, evangeliet, som fandtes under paven, men siger, at den dåb og det evangelium, vi har, er den rette dåb og det rette evangelium.
¹⁵ Aber da fechten wir, dass wir sollen annehmen, was sie dran geschmieret haben, und lassen recht sein, wie sie es deuten und verkehren, und die reine Lehre haben besudelt mit (E86) garstigen und madigten, ja teufelichem Zusats, von ihren Kappen, Platten, Ablass, Fegfeur, Opfermessen etc.	Men det vil vi ikke: antage det, de har smurt ud over det og lade det være ret, sådan som de fortolker og fordrejer det, og sådan som de har besudlet den rene lære med væmmelige og ormebefængte, ja med djævelske tilføjelser, om kapper, tonsur, aflad, skærsild, offermesser osv.
¹⁶ Da mussen wir salzen und ärbeiten, dass wir solchen Stank fegen und rein machen. Also findet sichs, dass eben die sind, die das Gesetz und Schrift auflosen und zunicht machen, die sich schmucken mit dem schonen Namen der Schrift, Evangelii, christlichen Kirchen etc., und unter den Schein ihre Maden hinein tragen, und so verderbt haben, dass es kein Nutz ist worden; darnach uber uns schreien, man greife die christliche Kirche, heilige Väter, gute Werk an etc.	Her må vi salte og anstrenge os for at udfeje denne stank og gøre rent. Derfor er sagen den, at det netop er dem, der ophæver og til intetgør loven og skriften, det er dem, som smykker sig med skriftens skønne navn, med evangeliet, med den kristne kirke, osv, og under dette skin fremfører deres maddiker og i den grad har fordærvet det, at det ikke er til nogen nytte; og så gør de oven i købet det, at de anklager os for at angribe den kristne kirke, de hellige fædre, de gode gerninger, osv.
¹⁷ So spricht er nu: Ich bin nicht kommen, das Gesetz aufzulosen, sondern zu erfullen; das ist, ich will nicht ein ander oder neu Gesetz bringen, sondern eben die Schrift, so ihr habt, nehmen, und recht ausstreichen, und also handeln, dass ihr wisset, wie mans halten soll.	Derfor siger han nu: Jeg er ikke kommet, for at ophæve loven, men for at opfylde den; det vil sige, jeg vil ikke bringe en anden eller en ny lov, men jeg vil tage netop den skrift, som I har, og rette den rigtigt ud og handle efter den, så I kan vide, hvordan man skal overholde den.
¹⁸ Denn das Evangelium oder Christus Predigt bringet nicht ein neue Lehre, die das Gesetz niederlege oder ändere; sondern eben das (wie S. Paulus sagt), das zuvor in der Schrift und durch die Propheten verheissen ist.	For evangeliet eller Kristi prædiken bringer ikke nogen ny lære, som fjerner eller ændrer loven; men [den bringer] netop det (sådan som Skt Paulus siger det), der i forvejen var forjættet i skriften og ved profeterne.
¹⁹ Also nehmen wir von Unsern eben die Schrift, Taufe, Sacrament etc., die sie haben, wollen nichts Neues noch Bessers aufbringen. Aber das thun wir allein, dass man dasselbige recht predige und handle, und wegräume, was sich damit nicht reimet.	På den måde tager vi fra vor side netop den skrift, den dåb, det sakramente, osv, som de har; vi vil ikke frembringe noget nyt eller noget bedre. Kun det gør vi, at vi sørger for, at man kan prædike det ret og handle ret derefter, og fjerne, hvad der ikke stemmer overens med det.
²⁰ S. Augustinus deutet das Wort, erfullen, auf zweierlei Weise, erstlich, dass das Gesetz erfullen heisse, wenn man dazu thut, was daran manglet; zum andern, wenn mans mit Werken und mit dem Leben erfullet.	Skt. Augustin tolker ordet "opfylde" på dobbelt måde; for det første tolker han det sådan, at dette at opfylde loven betyder, at man tilføjer, hvad der mangler, for det andet, at det betyder, at man opfylder det med sine gerninger og med sit liv.
²¹ Aber die erste Glosse ist nicht recht. Denn das Gesetz ist an sich selbs so reich und vollkommen, dass man Nichts dazu thun darf. Denn auch die Apostel selbs mussen das Evangelium und Predigt von Christo beweisen aus dem Alten Testament.	Men den første fortolkning er ikke sand. For loven i sig selv er så rig og fuldkommen, at man ikke har nødig at tilføje noget. For selv apostlene måtte bevise evangeliet og deres prædiken om Kristus ud fra det gamle testamente.
²² Darumb kann Niemand, auch Christus selbs das Gesetz nicht bessern. Denn was kann man Hohers machen oder lehren, denn das erste Gebot lehret: (E87) Du sollt Gott lieben von ganzem Herzen etc.	Derfor kan ingen, heller ikke Kristus selv, forbedre loven. For hvordan kan man gøre eller lære noget, der er højere end det, det første bud lærer: Du skal elske Gud af hele dit hjerte, osv.
²³ Das thut er wohl, dass er uber das Gesetz und die Lehre sein Gnade und Geist gibt, damit man dasselb thu und erfulle, was das Gesetz fodert; aber das heisst Nichtz zum Gesetz thun. So redet er davon hie auch nicht; sondern von dem Erfullen, so mit Lehren geschicht: gleichwie er auflosen heisst, nicht mit Werken wider das Gesetz thun, sondern mit der Lehre dem Gesetz abbrechen.	Men det gør han, at han giver sin nåde og ånd ud over loven og læren, for at man kan udøve og opfylde det, som loven kræver; men det kan ikke kaldes at tilføje noget til loven. Det taler han heller ikke om her; nej, han taler om den opfyldelse, der finder sted med læren: ganske som han mener, at dette at ophæve loven ikke betyder, at man med gerninger handler imod loven, men at man med sin lære nedbryder loven.
²⁴ Darumb ists nicht anders gesagt, denn wie S. Paulus Rom 3. redet: Heben wir denn das Gesetz auf durch den Glauben? Das sei ferne; sondern wir richten das Gesetz auf, nämlich, dass er kein ander Lehre will bringen, als sollt die vorige nicht mehr gelten; sondern will dieselbige recht predigen und ausstreichen, den rechten Kern und Verstand zeigen, dass sie lernen, was das Gesetz ist, und haben will, wider der Pharisäer Glossen, so sie hinein getragen, und nur die Schalen oder Hulsen davon gepredigt haben.	Derfor siger han her ikke andet, end hvad Skt. Paulus siger i Rom 3,31: Ophæver vi da loven ved troen? Aldeles ikke; men vi stadfæster loven, nemlig derved, at han ikke vil bringe nogen anden lære, som om den forrige ikke mere skulle gælde, men han vil prædike denne ret og udpensle den ret, vise lovens rette kerne og den rette forståelse af loven, så de lærer, hvad loven kræver, imod farisæernes fortolkning, som de er vokset op med, og som kun har prædiket om lovens skal og udenomsværker.
²⁵ Gleichwie wir zu unsern Päpistischen mogen sagen: Wir wollen euer Evangelium nicht aufheben noch anders predigen, sondern dasselb läutern und poliren, als einen Spiegel, der verfinstert und verdorben ist durch euern Unflath, dass nicht mehr denn der Name des Evangelii blieben ist, aber Niemand recht darin Etwas hat sehen mogen: wie die jüdischen Lehrer den Text des Gesetzes behielten; aber mit ihrem Zusatz verderbet, dass kein rechter Verstand noch Brauch mocht bleiben.	På ganske samme måde kan vi sige til vore papister: Vi vil ikke ophæve jeres evangelium eller prædike et andet evangelium, men vi vil oplyse og rense dette evangelium, som man oplyser og renser et spejl, der er formørket og fordærvet med jeres møg, så der ikke er andet end ordet "evangelium" tilbage, men ingen rigtig har kunnet se noget i det: sådan som de jødiske lærere har fastholdt lovens ordlyd, men fordærvet den med deres tilføjelser, så der ikke var blevet nogen ret forståelse eller nogen ret brug tilbage.
²⁶ Denn ich sage euch wahrlich: Bis dass Himmel und Erden zurgehe, wird nicht vergehen der kleinest Buchstabe, noch ein Titel vom Gesetz, bis dass es alles geschehe. (Matt 5,18)	For sandelig siger jeg jer: før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller den mindste tøddel af loven forgå, før det er sket altsammen.
²⁷ Das ist, ich will haben, dass es alles rein und gar gelehret und gehalten, und nicht das Geringste davon gethan werde; damit er anzeigt, dass ers viel anders gefunden, nämlich, dass beide, Lehre und Leben, nirgend recht gangen ist.	Det vil sige: Jeg vil, at det altsammen skal læres og overholdes rent og ligefremt, og at ikke det mindste skal fjernes derfra; dermed viser han, at han forefandt det helt anderledes, idet nemlig ingen af delene, hverken lære eller liv, var retvendt.
²⁸ Darumb muss ers (wie folget,) Beides gar fur sich nehmen, und durchsalzen, dass es rein werde. Also mussen wir auch (E88) lehren, dass wir nicht einen Buchstaben vom Evangelio abbrechen lassen, sondern sagen: Es muss alles rein gelehret, gegläubt und gehalten sein.	Derfor må han, som det fremgår af det følgende, tage begge dele for sig og gennemsalte det, at det kan blive rent. På samme måde må også vi lære, at vi ikke afhugger så meget som et bogstav fra evangeliet, men siger: det må altsammen læres, tros og overholdes rent.
²⁹ Also bedinget er sich, er wolle eine scharfe Predigt thun, und die Schuld nicht auf ihm liegen lassen, dass er das Gesetz wolle auflosen; sondern von sich uber sie schlahen, und beweisen, wie sie das Gesetz geschwächt und aufgeloset, und dafur ihr Glossen dran geschmiert haben.	På den måde gør han det klart, at han vil holde en skarp prædiken, og at man ikke kan give ham skyld for, at han vil ophæve loven; men han vil flytte fokus fra sig selv over til dem og vise, hvordan de har svækket og ophævet loven og i tilgift udsmurt deres fortolkninger over den.
³⁰ Gleichwie unser Papistenhauf mit dem Evangelio und der Schrift gethan, da sie den hohesten Artikel, von der Gerechtigkeit des Glaubens durch Christum, gar verschwiegen; item, auch vom Sacrament die eine Gestalt genommen, und die Wort des Sacraments verborgen, ja, auch so grob gemacht, dass sie eben diese Gebot, so hie Christus treibt, nicht fur nöthige Gebot, sondern fur gute Räthe gepredigt haben, stracks wider diese Wort und Bedingung, dass ehe Himmel und Erde vergehen musse, denn der allergeringsten Stücke eines nicht gehalten werden. Darauf er flugs ein ernstlich Urtheil fället wider solche Prediger, wie folget:	Ganske som vores papistflok har handlet med evangeliet og med skriften, hvor de ganske har holdt mund med de højeste artikler, om trosretfærdigheden ved Kristus; og hvor de også har taget den ene skikkelse bort fra sakramentet, og skjult sakramentets ord, ja endda har ændret det så groft, at de har prædiket, at netop de bud, som Kristus her fremfører, ikke er nødvendige bud, men kun gode råd, hvilket er stik imod disse ord og den betingelse, at himmel og jord skal forgå, for det allermindste bud i loven ikke skal overholdes. Derpå fælder han straks en alvorlig dom over disse prædikanter, der lyder således:

³¹ Wer nu eines von diesen kleinesten Geboten aufloset, und lehret die Leute also, der wird der Kleinest heissen im Himmelreich. Wer es aber thut und lehret, der wird gross heissen im Himmelreich. (Matt 5,19)	v19 Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget. (Matt 5,19)
³² Ich will so fest druber halten (spricht er), dass ich nicht allein keines auflosen will; sondern wer ein Prediger ist, und das geringste Stuck aufhebet oder fahren lässet, der soll wissen, dass er nicht mein Prediger ist, sondern verdampt und verstossen sein soll aus dem Himmelreich.	Jeg vil holde så stærkt på det, siger han, at jeg ikke alene ikke vil ophæve noget bud, men er der en prædikant, som ophæver eller lader fare det mindste bud i loven, så skal han vide, at han ikke er min prædikant, men er fordømt og skal være forstødt fra himmerig.
³³ Denn dass er sagt: Er soll der Kleinest heissen im Himmelreich; ist nicht Anders, denn dass er nicht soll im Himmelreich sein: sondern, wie ers fur ein Kleines hält, dass er Gottes Gebot verachtet, also soll er auch verachtet und weggeworfen werden.	For når han siger: Han skal kaldes den mindste i himmeriget, så betyder det ikke andet, end at han ikke skal være i himmeriget. Det vil sige: Ligesom han regner dette bud for noget småt, så han foragter Guds bud, sådan skal han også selv foragtes og kastes bort.
³⁴ Also mussen alle Prediger des Evangelii auch gerustet sein, dass sie Solchs konnen rühmen fur aller Welt; wie wir unserm Widerpart können Trotz bieten, (E89) dass sie uns einen Spruch oder Artikel der Schrift zeigen, den wir aufheben, oder nicht recht predigen.	Sådan må alle evangeliets prædikanter også være udrustet, så de kan rose sig af dette overfor hele verden; og sådan kan vi byder vor modpart trods, og opfordre dem til at viise os et skriftord eller en skriftartikel, som vi ophæver eller ikke prædiker ret.
³⁵ Denn sie haben auf dem Reichtag zu Augsburg selbs mussen zeugen, dass unser Bekenntniss die lauter Schrift, und wider keinen Artikel des Glaubens sei.	For de måtte på rigsdagen i Augsburg selv vidne, at vor bekendelse var den rene skrift og ikke var imod nogen trosartikel.
³⁶ Aber daruber schreien sie allein, dass wir ihr Ding nicht auch halten, so die Concilia und Päpst gesatzt haben, und sollen darumb verdampt sein, dass wir ihrer garstigen Maden und faulen Menschentands nicht mügen.	Men alene det indvendte de, at vi ikke overholdt nogen af deres ting, noget af det, som konciler og paver havde fastsat, og at vi af den grund skulle være fordømte, at vi ikke brød os om deres væmmelige maddiker og dovne mennesketant.
³⁷ Wiewohl wir immerdar uns erboten haben, und noch wohl kunnten Alles mit ihn halten, wenn sie uns die Freiheit und Unterscheid liessen, dass es nicht noth zur Seligkeit, noch wider das Evangelion sei, ob mans gleich anstehen lässet, sondern ihn zu Gefallen halte, als ein ander frei, unnothig Ding, das uns Nichts gibt noch nimpt; wie man einem zu Gefallen zur Fastnacht in der Mummerei läuft.	Og det, selv om vi hele tiden har tilbudt dem, at vi endnu stadig kunne overholde det sammen med dem, hvis de ville indrømme os den frihed og skelnen, at de ikke var nødvendigt til salighed, og at det ikke var imod evangeliet, om man lod det være, men kun overholdt det for at stille dem tilfreds, som en anden fri og unødvendig ting, som ikke giver os noget og ikke tager noget fra os; på samme måde som man for at stille nogen tilfreds ved fastelavn løber rundt med masker.
³⁸ Aber das wollen sie nicht einräumen; so können wir auch nicht anders thun, noch Christum unsern Heiland (der uns mehr Güte erzeigt und geben hat durch sein theures Leiden und Sterben, denn der Papst, Franciscus, Dominicus, noch kein Heilige,) fahren lassen, umbs ihres faulen Dings willen, das Niemand nutzen noch helfen kann.	Men det vil de ikke indrømme os; derfor kan vi heller ikke gøre andet, og i hvert fald ikke give slip på Kristus, vor frelser, som har vist og mere godt og givet os mere med sin dyrebare lidelse og død end paven, Frans, Dominicus eller andre helgener; nej, vi slipper ikke Kristus til fordel for deres dovne sag, der ikke kan være til nytte eller hjælp for nogen.
³⁹ Wollen sie uns den lassen, so wollen wir zuwarten alles mit ihn halten, was sie uns auflegen, und dazu besser, denn sie selbs.	Hvis de vil lade os beholde ham, så vil vii roligt overholde alt det, de vil pålægge os, sammen med dem, og det bedre end de selv gør det.
⁴⁰ Weil sie aber nicht daran gnug haben, sondern uns den Christum und die reine Lehre, die sie doch selbs nicht können tadeln, zwingen wollen zu lassen, so verachten wir sie wieder, als von Christo verdampt und verworfen, beide mit ihrer Lehre und Leben, als die nicht ein Gottes Wort oder Gebot auflosen, sondern gar aufheben, damit, dass sie unverschampt lehren, es sei nicht noth, dass man Gott liebe aus ganzem Herzen;	Men fordi de ikke har nok i det, men vil tvinge os til at forlade Kristus og den rene lære, som de dog ikke selv kan sige noget imod, så foragter vi dem igen, som nogle, der er fordømt og forkastet af Kristus, både med deres lære og deres liv, som nogle, der ikke opløser noget Guds ord eller noget Guds bud, men helt ophæver det, derved, at de ganske uforskammet lærer, at det ikke er nødvendigt at man elsker Gud af hele sit hjerte.
⁴¹ item, dass man die Aeltern ehre, wenn Jemand in ein Kloster wollt gehen, oder sein Gut, damit er den Aeltern mocht helfen, zur Kirchen gäbe; also auch moget einer wohl seine Braut lassen (E90) sitzen, und in ein Kloster gehen. Summa, alles, was hie der Herr fodert nach Gottes Gebot, haben sie unnothig gemacht, als seien es nur gute Räthe und Werke der Ubermaass etc.	og fremdeles lærer, at man ærer sine forældre, når én vil gå i kloster, eller når én giver det gods, der skulle hjælpe forældrene, til kirken; sådan skulle et menneske vel også have lov at lade sin brud sidde og selv gå i kloster. Kort sagt, alt hvad Herren her kræver efter Guds bud, har de gjort til noget unødvendigt, som om det kun var gode råd og overskydende gerninger, osv.
⁴² Daher siehest du, was sie fur feine christliche Lehrer und heilige Leute sind, die da durfen alle Gebot Gottes ohn Scheu aufheben und zunicht machen, und wollen dazu ungestraft sein, und düren uns anmuthen, ja mit Dräuen und Gewalt darauf treiben, dass wir ihren Menschentand fur nothig halten, und wo wirs nicht annehmen und loben, mit greulichen Edicten und aller Wütherei angreifen.	Deraf kan du se, hvad de er for fine kristne lærere og hvad for hellige mennesker de er, de, som uden blusel ophæver og tilintetgør alle Guds bud og oven i købet ikke vil høre bebrejdelser for det, og vover at anmode, ja at drive os til det samme med trusler og magt, så vi skulle regne deres mennesketant for nødvendig, og så vi, hvis vi ikke gik med til det og roste dem for det, ville blive angrebet med gruelige edikter og al mulig raseri.
⁴³ Nu rechne du selbs, was Christus dazu sagen wird, weil er hie so ein streng Urtheil spricht, dass der kein Theil in seinem Reich haben soll, wer das allergeringste Gebot aufloset, ob er gleich die andern alle genau lehrete und hielte.	Nu kan du selv se efter, hvad Kristus siger til det, for her udtaler han en så streng dom, den nemlig, at ingen skal have del i hans rige, hvis han ophæver det allermindste bud, selv om han så nøje lærer og overholde alle de andre.
⁴⁴ Wo meinst du, da sie hin gehoren, denn in der Hölle Gluth, da sie am tiefsten ist? Denn es ist noch nie kein solch schändlich Volk auf Erden kommen, die so unverschampt Gottes Wort gehandelt hätten, welchs sie wissen, dass recht ist, und wollen dennoch als christliche Häupter geruhmet sein.	Hvor vil du mene, at de hører hjemme, om ikke i helvedes glød, dèr hvor helvede er dybest? For der er endnu aldrig fremstået på jorden et så skændigt folk, som har behandlet Guds ord så uforskammet. Det véd de godt, er sandt, og alligevel vil de roses som overhoveder for kristenheden.
⁴⁵ Darumb hute dich fur ihnen, und lasse sich Niemand schrecken ihr Verdamnen, Verfolgen und Toben. Denn hie haben wir den Trost, dass die, so Gottes Wort rein und treulich lehren, oder daran halten, sollen gross sein bei Christo im Himmelreich, ob sie gleich jener Haufe verflucht weit unter die Hölle.	Vogt dig derfor for dem! Og der er ikke nogen, der skal bliver forskrækket over deres fordømmelse, der forfølgelse og raseri. For her har vi den trøst, der siger, at de, som lærer Guds ord rent og trofast eller holder fast ved det, skal være store hos Kristus i himmeriget, selv om den pavelige hob fordømmer dem langt ned i helvede.
⁴⁶ Ich lasse aber hie anstehen, wie das Gesetz müsse erfullet werden, dass kein Buchstabe noch Titel davon vergehe, etc., so wir doch lehren, dass kein Mensch nicht könne erfullen.	Men her vil jeg lade de spørgsmål ligge, hvordan loven kan opfyldes, så intet bogstav og ingen tøddel tages bort, osv, når vi dog lærer, at intet menneske kan opfylde den.
⁴⁷ Denn ich hab gesagt, dass Christus hie furnehmlich nicht rede vom dem Leben, sondern von der Lehre; und nicht handlet den hohen Häuptartikel, was er selbs sei und uns gebe, nämlich, dass wir durchs Gesetz Lehre nicht können gerecht noch selig werden, sondern nur dadurch zum Erkenntniss unser selbs kommen, wie wir nicht einen Titel (E91) vermögen recht zu erfullen aus eignen Kräften.	For jeg har sagt, at Kristus her først og fremmest taler, ikke om livet, men om læren; og han omtaler ikke den store hovedartikel, hvad han selv er og hvad han selv giver os, nemlig det, at vi gennem læren om loven ikke kan blive retfærdige eller salige, men kun komme til erkendelse af os selv, at vi ikke ved egne kræfter formår at overholde en tøddel rigtigt.
⁴⁸ Und ob wir gleich, nachdem wir Christen sind worden durch die Taufe und Glauben, thun so viel wir können, so können wir doch nimmer dadurch fur Gott bestehen; sondern mussen immer zu Christo kriechen, der es alles aufs Allerreinest und Vollkommenst erfullet hat, und sich mit seiner Erfullung uns schenket, dass wir durch ihn fur Gott bestehen, und das Gesetz uns nicht schuldigen noch verdamnen kann.	Og selv om vi så, efter at vi var blevet kristne ved dåben og troen, gjorde så meget vi kunne, så ville vi dog ikke kunne bestå overfor Gud ved det; nej vi ville altid igen måtte krybe hen til Kristus, han, som har opfyldt det altsammen så rent og fuldkomment, som det skal opfyldes, og giver os sig selv og al denne opfyldelse, så at vi kan bestå overfor Gud, og så loven ikke kan gøre os skyldige eller fordømme os.
⁴⁹ Also ists wahr, dass alles muss geschehen und erfullet werden bis auf den kleinsten Titel; aber allein durch diesen einige Mann, davon anderswo gnug ist gesagt.	På den måde er det sandt, at det altsammen må ske og må opfyldes til mindste tøddel; men det sker alene gennem dette ene menneske. Derom er der andetsteds sagt nok.
⁵⁰ Denn ich sage euch: Es sei denn euer Gerechtigkeit besser, denn der Schriftgelehrten und Pharisäer, so werdet ihr nicht in das Himmelreich kommen. (Matt 5,20)	For jeg siger jer: Hvis ikke jeres retfærdighed overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i himmeriget.
⁵¹ Hie siehest du, wie er drein greifet, und redet nicht ingemein wider geringe Leute, sondern die allerbesten im ganzen Volk, die der rechte Kern und Ausbund waren, und leuchteten fur andern, wie die Sonne, dass kein loblicher Stand, noch ehrlicher Name in dem Volk ware, denn der Pharisäer und Schriftgelehrten; und wer einen heiligen Mann wollt nennen, müsste einen Pharisäer nennen;	Her ser du, hvordan han angriber dem, og taler, ikke i særlig grad imod de ringe mennesker, men imod de allerbedste i hele folket, de, som var den rette kerne og elite og lyste fremfor andre som solen, så der ikke var nogen mere rosværdig stand eller noget mere ærværdigt navn i folket end farisæerne og de skriftkloge; og ville nogen nævne navnet på en hellig mand, måtte han nævne navnet på en farisæer.
⁵² wie man bei uns einen Carthäuser oder Einsiedler genennet hat: wie es die Junger Christi auch ohn Zweifel selbs gehalten haben, dass kein grosser Heiligkeit wäre zu finden, denn bei diesen, und sich Nichts weniger hätten verstehen, denn dass er diese Leute sollt angreifen.	Ligeledes har man hos os måttet nævne navnet på en kartheuser eller en eneboer. Og sådan har Kristi disciple uden tvivl også selv opfattet sagen, så der ikke var nogen større hellighed at finde end hos disse mennesker, og så der ikke var noget, de mindre forstod, end hvorfor han skulle angribe den slags mennesker.
⁵³ Noch dar er sie flugs mit Namen nennen, und tadelt nicht etliche Personen unter ihnen, sondern den ganzen Stand; strafet auch nicht etliche böse Stuck oder Sunde, sondern ihr Gerechtigkeit und heiliges Leben; so gar, dass er ihn das Himmelreich versagt und zuschleusst, und frisch zum höllischen Feuer urtheilet.	Alligevel vover han med det samme at sætte navn på og han anklager ikke enkelte mennesker iblandt dem, men hele standen; han anklager heller ikke blot enkelte onde tilfælde eller enkelte synder, men deres retfærdighed og deres hellige levned; i den grad gør han det, at han nægter dem adgang til himmeriget, lukker det i for dem, og rask væk dømmer dem til helvedes ild.
⁵⁴ Gerade, als wenn er itzt sagte: Alle Pfaffen und Mönch, und was geistlich heisset, Keinen ausgeschlossen, ist ewig zur Hölle verdampt, mit alle ihrem Wesen, wo es am besten ist. Wer konnte solche Predigt horen oder leiden? Das ist nu eins, dass (E92) er bekennet, dass sie eine Gerechtigkeit haben, und ein fein ehrbar Leben fuhren, und doch so gar verwirft, dass, wo sie nicht besser ist, so ist sie schon verdampt, und alles verloren, was man damit ausrichten kann.	Ganske, som havde han i vore dage sagt: Alle præster og munke, og alt, hvad der kaldes gejstligt, ingen undtaget, er evig fordømt til helvede, med al deres væsen, når det er bedst. Hvem kunne tåle at høre en sådan prædiken? Det er nu den ene ting, at han indrømmer, at de har en retfærdighed og fører et fint og ærbart levned, og så alligevel så ganske forkaster dem, i den grad at de, hvis de ikke forbedrer sig, allerede er fordømt og har fortabt alt, hvad man kan udrette dermed.
⁵⁵ Zum andern, merke, dass er handlet von denen, die da gerne wollen im Himmel kommen, und ihr Ernst ist, dass sie denken nach einem andern Leben, welchs der ander grosse rohe Haufe nicht achtet, und nach Gott oder Gottes Wort nicht fraget, denen alles, was man vom Evangelio sagt, vergeblich gepredigt wird.	Men for det andet, kan man lægge mærke til, at han taler om dem, som gerne vil ind i himlen, dem, for hvem det er alvor med at tænke på et andet liv, noget, som den store hob ikke regner med, for den spørger ikke efter Gud eller Guds ord; for dem er alt, hvad man siger om evangeliet, prædiket forgæves.
⁵⁶ Diesen aber wird es gepredigt, dass sie wissen, dass solche Gerechtigkeit falsch ist, die man salzen und strafen muss, als damit sie beide, sich und Andere, betrügen, und von der rechten Strasse zur Höllen fuhren, und dagegen leuchten, was die rechte Frommkeit ist, so das Gesetz fodert; wie Christus nu fortan zeigen wird.	Men for disse her bliver det prædiket, for at de skal vide, at den slags retfærdighed er falsk, den må man salte og anklage som noget, hvormed de både bedrager sig selv og andre, og de fører sig selv og andre bort fra den rette vej ned i helvede, og fortæller det modsatte af, hvad der er den rette fromhed, den, som loven fordrer, hvilket Kristus nu efterfølgende vil vise.
⁵⁷ cVidere til bjerg04.