Aviserne om Kaj Munks "Niels Ebbesen"-aftener

Fra 1941 og 1942.

affotograferet fra Siegumfeldt-arkivet i Kaj Munk Centret i Aalborg.

Indhold: Se avis-41.

Tilbage til avis-41.

Tilbage til www.martinluther.dk.
 
 

Et Par Tusinde Mennesker til Skolemødet i Randers.
Randers Dagblad 23. Maj 1941.
Kaj Munks Oplæsning af sit eget Værk "Niels Ebbesen", og hans magtfulde Indledning var en glimrende Optakt til det store og nationalt prægede Møde.
Allerede længe før Skolemødet i Randers i Formiddags skulde begynde, var der mægtig Tilstrømning til Forsamlingsbygningen "Jylland", i hvis store Festsal Mødet holdtes. Da Formanden, Skolebestyrer Christensen Dalsgaard efter "Morgenhanen atter gol" bød Velkommen, var Salen fyldt til Trængsel, hvilket vil sige, at der var et Par Tusinde Mennesker til Stede, medens mange maatte gaa uden at kunne faa Plads.
Det populære Militærorkester medvirkede under hele Mødet og ledsagede Sangene med Musik.
Formanden udtalte i sin Indledning bl. a.: Med Sorg maatte vi i Fjor aflyse vort Skolemøde, just som Talerlisten var i Orden, og Programmet fastlagt. Men desto større er vor Glæde og Taknemlighed over, at vi kan gennemføre Mødet i Aar, og det ser ud til, at vi kan faa et godt og festligt nationalt Møde. Dette skyldes først og fornemmelig Talerne og deres Emner, men til de tre Talere, Pastor Kaj Munk, Højskoleforstander Aage Møller, Rønshoved, og Højskolelærer Bojesen Rud, Askov, der er kommet langsvejs fra for at tale til os Kronjyder. Maatt de faa Glæde af os, vi kan nok trænge til kraftige Alvorsord. Formanden bød Regimentsmusikken Velkommen og takkede Garnisonskommandanten, Rigsgreve Oberstløjtnant Sponneck for udvist Velvilje, ligesom han udtrykte sin Glæde over, at der var 500 Soldater som Tilhørere.
Videre udtalte Formanden: Der skal arbejdes i Danmark nu, arbejdes aandeligt og legemligt, om vort Folk skal komme frelst gennem det, som ligger foran os. Men Skolemødet er ikke Forlystelse eller Underholdning, det er Arbejde. Et Arbejde i Folkeoplysningens og Folkeopdragelsens Tjeneste. Et Folk trænger altid til Vækkelse, aandeligt og nationalt, og hvad skal det vækkes til? Jeg kan sige det med Ingemanns Ord, det som han sagde for 100 Aar siden, og som stedse har Gyldighed, særlig i Dag. Vi skal vækkes til Dansk, til stor og til herlid Id til Danmarks Frelse, Nordens Vid! Han sluttede: Matte nu Talere og Tilhørere mødes i rigtig og frugtbringende Forstaaelse og maa Sangens og Musikkens Toner omslutte os i en livsalig Harmoni, at enhver af os maa gaa hjem et lyst Minde rigere.
Et Kaj Munk Digt til Mødet
Man sang "Nu kræver Danmark af os vi er stærke". Det var Kaj Munks Digt til Skolemødet, og det blev sunget paa Melodien til "Der er et yndigt Land" (?) Digtet er typisk Kaj Munk'sk, stærkt, ja næsten voldsomt i sin brændende nationale Tone. Betegnende for Digterpræsten er især de to sidste Linjer, der formes som en ildnende Appel: Lad Stormen stinde sig og Havet stige! Des mere ruster vi de danske Sind.
Formanden C. Christensen-Dalsgaard takkede med Forsamlingens Tilslutning Kaj Munk for Digtet.
Om Danmarks Kvide der lød en Sang.
Pastor Kaj Munk besteg under stort Bifald Talerstolen. Han udtalte bl. a.: Den Sang, vi skal synge, efter at jeg har talt "Om Danmarks Kvide der lød en Sang", er skrevet for 500 Aar siden, men den kunde lige saa godt være skrevet til Mødet her i Dag. Kaj Munk fremhævede især sidste Vers:
Forgangen er siden fem Hundrede Aar
i Lyst og Nød,
end Dannebrog vajer, og Danmark staar
i Aften rød;
kappes nu alle Smaafugle i Lunden
Lad Tyskerne græde for Danmark!
Kaj Munk gav endvidere i en Omtale af Øjeblikkets Tilstande Udtryk for sin ægte Danskhed gennem en Række impulvise og kraftige Vendinger, der gjorde Indtryk paa den store Forsamling.
Efter denne korte Indledning læste Kaj Munk sit eget Værk "Niels Ebbesen". Oplæsningen og selve Værket gjorde vi til Genstand for en stor Omtale, da Kaj Munk for et Par Maaneder siden gæstede Klubben Harmonien og ogsaa her læste "Niels Ebbesen".
Kaj Munk blev hyldet ved minutlangt Bifald fra den store Forsamling, der havde rejst sig.
Skolebestyrer Christensen-Dalsgaard takkede i varmtfølte Ord. Kaj Munks Værk vil gøre Niels Ebbesens Minde levende.
Man sang "Om Danmarks Kvide der lød en Sang", og derefter var der Valg af Bestyrelse.
Hertil genvalgtes Formanden, Skolebestyrer C. Christensen-Dalsgaard, Overlærer Holdgaard, Langaa, og Amtsskolekonsulent Stegger Nielsen, Asferg, og nyvalgtes Fru Gdr. Boldsen, Floes.
Formiddagsmødet sluttede med "I Danmark er jeg født", hvoraf sidste Vers blev sunget staaende.
Eftermiddagsmødet skal vi referere i Morgen.
Til Kaj Munk-Urpremiere paa Støvring Højskole
Aalborg Amtstidende 23-3 42
Et historisk Skuespil med stor dramatisk Kraft --
Støvring Højskole var i Aftes i bogstavelig Forstand Skueplads for en sjælden Begivenhed, nemlig Uropførelsen af Kaj Munks seneste Skuespil, et historisk Drama "Niels Ebbesen", som Elever og Lærere opførte for en stor Forsamling af gamle Elever og andre interesserede. Aftenen blev en smuk Oplevelse for de tilstedeværende, der grebne fulgte Stykkets mange, i al deres Enkelhed storladne Optrin og ogsaa Gang paa Gang brød ud i hjerteligt Bifald, naar Kaj Munk lod Viddet spille i kaade Indfald eller slagfærdige, undertiden lige-ud-ad-Landevejen-chokerende Replikker af den Slags, man kender saa godt fra hans mange tidligere Stykker. 10 
Som i "Egelykke" er Kaj Munk ogsaa her gaaet til Arbejdet uden i al for høj Grad at lade sig hæmme af historiske Kendsgerninger. At "Stormen", der eventuelt engang vil rejse sig af den Grund, dog ikke bliver af videre Styrke, skyldes, at man jo faktisk ikke ved ret meget om Niels Ebbesen -- men eet er i hvert Fald givet: den Fantasifigur, vi har dannet os af ham og som den hærdebrede, myndige Niels Ebbesen-Statue i Randers er Symbolet paa, gør Kaj Munk grundigt af med. Hans Niels Ebbesen er Typen paa den frie, jydske Bonde, der lever alene for sin Gerning og sit Hjem og absolut intet vil have at gøre med hverken den ene eller anden "Bevægelse" eller noget, hvoraf der kan følge Krig og Blodsudgydelse. Det er først, da hans Rettigheder og Frihed krænkes, da andre vil tage Myndigheden over de Folk, der er betroet i hans Varetægt, at han vaagner. Og han udfører sin Daad, den, der for altid har levendegjort hans Navn, ikke som en "Helt" i dette Ords almindelige Betydning, men af Pligt, for Selvopholdelsens Skyld, fordi han føler, at "uden Frihed intet Liv". 11 
Af "historiske Overraskelser" er dette vel den mest slaaende. Men ogsaa de nærmere Enkeltheder omkring Drabet har Kaj Munk digtet om paa. Ebbesen hugger Greven ned -- men først efter at denne i sine Folks Overværelse har haanet og krænket ham dybt -- og til Forsvar for Greven trækker Ebbesens egen Svoger Sværdet og maa derfor ogsaa undgælde. 12 
Udenom Niels Ebbesen-Skikkelsen har Forfatteren grupperet en lang Række glimrende skildrede Typer, der hver paa sin Maade udbygger og levendegør Linjen i Handlingen, og rent teknisk-dramatisk er Skuespillet opbygget med sikkert Blik for den sceniske Virkning. I de fire første Akter er Linjen stigende indtil Kulminationen: Drabet paa Grev Gert, medens sidste Akt danner ligesom en Afrunding, men ogsaa indenfor hver enkelt Akt er der en stadig voksende Spænding, der afsluttes med en effektfuld Udladning. 13 
Det var naturligvis en meget stor og krævende Opgave for de unge Højskoleelever at gaa i Lag med, og at de slap saa godt fra det, som Tilfældet var, skyldes dels den Nerve og Kraft, der findes i selve Skuespillet, dels at man var gaaet til Opgaven med Ildhu og uden at gøre Forsøg paa at placere de Optrædende udenfor deres Miljø -- det faldt saaledes naturligt, at Niels Ebbesen og hans Slægt og Folk talte jydsk Dialekt. Naturligvis var langtfra alle Handlingens dramatiske Muligheder udnyttet, men hvad der manglede i teknisk Drevenhed erstattedes i nogen Maade af den ukunstlede Naturlighed, hvormed alle de Medvirkende tog paa Tingene, ligesom der i adskillige Enkeltoptrin naaedes det helt fortrinlige. Nævnes skal det ogsaa, at der med faa Midler var skabt ganske virkningsfulde, historisk korrekte Scenebilleder og at ogsaa Kostumeringen var helt i Orden. 14 
Forestillingen gentages nogle Gange, sidst Søndag Aften, hvor man spiller for Egnens Beboere.
d--
15 
16 
17 
18 
19 
20 
21 
22 
23 
24 
25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 
32 
33 
34 
35 
36 
37 
38 
39 
40 
41 
42 
43 
44 
45 
46 
47 
48 
49 
50 
51 
52 
53 
54 
55 
56 
57 
58 
59 
60 
61 
62 
63 
64 
65 
66 
67 
68 
69 
70 
71 
72 
73 
74 
75 
76 
77 
78 
79 
80 
81 
82 
83 
84 
85 
86 
87 
88 
89 
90