Et Par Tusinde Mennesker til Skolemødet i Randers.
Randers Dagblad 23. Maj 1941.
Kaj Munks Oplæsning af sit eget Værk "Niels Ebbesen", og
hans magtfulde Indledning var en glimrende Optakt til det store og nationalt
prægede Møde. |
1 |
Allerede længe før Skolemødet i Randers i Formiddags
skulde begynde, var der mægtig Tilstrømning til Forsamlingsbygningen
"Jylland", i hvis store Festsal Mødet holdtes. Da Formanden, Skolebestyrer
Christensen Dalsgaard efter "Morgenhanen atter gol" bød Velkommen,
var Salen fyldt til Trængsel, hvilket vil sige, at der var et Par
Tusinde Mennesker til Stede, medens mange maatte gaa uden at kunne faa
Plads.
Det populære Militærorkester medvirkede under hele Mødet
og ledsagede Sangene med Musik. |
2 |
| Formanden udtalte i sin Indledning bl. a.: Med Sorg maatte vi i Fjor
aflyse vort Skolemøde, just som Talerlisten var i Orden, og Programmet
fastlagt. Men desto større er vor Glæde og Taknemlighed over,
at vi kan gennemføre Mødet i Aar, og det ser ud til, at vi
kan faa et godt og festligt nationalt Møde. Dette skyldes først
og fornemmelig Talerne og deres Emner, men til de tre Talere, Pastor Kaj
Munk, Højskoleforstander Aage Møller, Rønshoved, og
Højskolelærer Bojesen Rud, Askov, der er kommet langsvejs
fra for at tale til os Kronjyder. Maatt de faa Glæde af os, vi kan
nok trænge til kraftige Alvorsord. Formanden bød Regimentsmusikken
Velkommen og takkede Garnisonskommandanten, Rigsgreve Oberstløjtnant
Sponneck for udvist Velvilje, ligesom han udtrykte sin Glæde over,
at der var 500 Soldater som Tilhørere. |
3 |
| Videre udtalte Formanden: Der skal arbejdes i Danmark nu, arbejdes
aandeligt og legemligt, om vort Folk skal komme frelst gennem det, som
ligger foran os. Men Skolemødet er ikke Forlystelse eller Underholdning,
det er Arbejde. Et Arbejde i Folkeoplysningens og Folkeopdragelsens Tjeneste.
Et Folk trænger altid til Vækkelse, aandeligt og nationalt,
og hvad skal det vækkes til? Jeg kan sige det med Ingemanns Ord,
det som han sagde for 100 Aar siden, og som stedse har Gyldighed, særlig
i Dag. Vi skal vækkes til Dansk, til stor og til herlid Id til Danmarks
Frelse, Nordens Vid! Han sluttede: Matte nu Talere og Tilhørere
mødes i rigtig og frugtbringende Forstaaelse og maa Sangens og Musikkens
Toner omslutte os i en livsalig Harmoni, at enhver af os maa gaa hjem et
lyst Minde rigere. |
4 |
Et Kaj Munk Digt til Mødet
Man sang "Nu kræver Danmark af os vi er stærke". Det var
Kaj Munks Digt til Skolemødet, og det blev sunget paa Melodien til
"Der er et yndigt Land" (?) Digtet er typisk Kaj Munk'sk, stærkt,
ja næsten voldsomt i sin brændende nationale Tone. Betegnende
for Digterpræsten er især de to sidste Linjer, der formes som
en ildnende Appel: Lad Stormen stinde sig og Havet stige! Des mere ruster
vi de danske Sind.
Formanden C. Christensen-Dalsgaard takkede med Forsamlingens Tilslutning
Kaj Munk for Digtet. |
5 |
Om Danmarks Kvide der lød en Sang.
Pastor Kaj Munk besteg under stort Bifald Talerstolen. Han udtalte
bl. a.: Den Sang, vi skal synge, efter at jeg har talt "Om Danmarks Kvide
der lød en Sang", er skrevet for 500 Aar siden, men den kunde lige
saa godt være skrevet til Mødet her i Dag. Kaj Munk fremhævede
især sidste Vers:
Forgangen er siden fem Hundrede Aar
i Lyst og Nød,
end Dannebrog vajer, og Danmark staar
i Aften rød;
kappes nu alle Smaafugle i Lunden
Lad Tyskerne græde for Danmark! |
6 |
Kaj Munk gav endvidere i en Omtale af Øjeblikkets Tilstande
Udtryk for sin ægte Danskhed gennem en Række impulvise og kraftige
Vendinger, der gjorde Indtryk paa den store Forsamling.
Efter denne korte Indledning læste Kaj Munk sit eget Værk
"Niels Ebbesen". Oplæsningen og selve Værket gjorde vi til
Genstand for en stor Omtale, da Kaj Munk for et Par Maaneder siden gæstede
Klubben Harmonien og ogsaa her læste "Niels Ebbesen". |
7 |
Kaj Munk blev hyldet ved minutlangt Bifald fra den store Forsamling,
der havde rejst sig.
Skolebestyrer Christensen-Dalsgaard takkede i varmtfølte Ord.
Kaj Munks Værk vil gøre Niels Ebbesens Minde levende.
Man sang "Om Danmarks Kvide der lød en Sang", og derefter var
der Valg af Bestyrelse.
Hertil genvalgtes Formanden, Skolebestyrer C. Christensen-Dalsgaard,
Overlærer Holdgaard, Langaa, og Amtsskolekonsulent Stegger
Nielsen, Asferg, og nyvalgtes Fru Gdr. Boldsen, Floes.
Formiddagsmødet sluttede med "I Danmark er jeg født",
hvoraf sidste Vers blev sunget staaende.
Eftermiddagsmødet skal vi referere i Morgen. |
8 |
Til Kaj Munk-Urpremiere paa Støvring Højskole
Aalborg Amtstidende 23-3 42
Et historisk Skuespil med stor dramatisk Kraft -- |
9 |
| Støvring Højskole var i Aftes i bogstavelig Forstand
Skueplads for en sjælden Begivenhed, nemlig Uropførelsen af
Kaj
Munks seneste Skuespil, et historisk Drama "Niels Ebbesen", som Elever
og Lærere opførte for en stor Forsamling af gamle Elever og
andre interesserede. Aftenen blev en smuk Oplevelse for de tilstedeværende,
der grebne fulgte Stykkets mange, i al deres Enkelhed storladne Optrin
og ogsaa Gang paa Gang brød ud i hjerteligt Bifald, naar Kaj Munk
lod Viddet spille i kaade Indfald eller slagfærdige, undertiden lige-ud-ad-Landevejen-chokerende
Replikker af den Slags, man kender saa godt fra hans mange tidligere Stykker. |
10 |
| Som i "Egelykke" er Kaj Munk ogsaa her gaaet til Arbejdet uden i al
for høj Grad at lade sig hæmme af historiske Kendsgerninger.
At "Stormen", der eventuelt engang vil rejse sig af den Grund, dog ikke
bliver af videre Styrke, skyldes, at man jo faktisk ikke ved ret meget
om Niels Ebbesen -- men eet er i hvert Fald givet: den Fantasifigur, vi
har dannet os af ham og som den hærdebrede, myndige Niels Ebbesen-Statue
i Randers er Symbolet paa, gør Kaj Munk grundigt af med. Hans Niels
Ebbesen er Typen paa den frie, jydske Bonde, der lever alene for sin Gerning
og sit Hjem og absolut intet vil have at gøre med hverken den ene
eller anden "Bevægelse" eller noget, hvoraf der kan følge
Krig og Blodsudgydelse. Det er først, da hans Rettigheder og Frihed
krænkes, da andre vil tage Myndigheden over de Folk, der er betroet
i hans Varetægt, at han vaagner. Og han udfører sin Daad,
den, der for altid har levendegjort hans Navn, ikke som en "Helt" i dette
Ords almindelige Betydning, men af Pligt, for Selvopholdelsens Skyld, fordi
han føler, at "uden Frihed intet Liv". |
11 |
| Af "historiske Overraskelser" er dette vel den mest slaaende. Men ogsaa
de nærmere Enkeltheder omkring Drabet har Kaj Munk digtet om paa.
Ebbesen hugger Greven ned -- men først efter at denne i sine Folks
Overværelse har haanet og krænket ham dybt -- og til Forsvar
for Greven trækker Ebbesens egen Svoger Sværdet og maa derfor
ogsaa undgælde. |
12 |
| Udenom Niels Ebbesen-Skikkelsen har Forfatteren grupperet en lang Række
glimrende skildrede Typer, der hver paa sin Maade udbygger og levendegør
Linjen i Handlingen, og rent teknisk-dramatisk er Skuespillet opbygget
med sikkert Blik for den sceniske Virkning. I de fire første Akter
er Linjen stigende indtil Kulminationen: Drabet paa Grev Gert, medens sidste
Akt danner ligesom en Afrunding, men ogsaa indenfor hver enkelt Akt er
der en stadig voksende Spænding, der afsluttes med en effektfuld
Udladning. |
13 |
| Det var naturligvis en meget stor og krævende Opgave for de unge
Højskoleelever at gaa i Lag med, og at de slap saa godt fra det,
som Tilfældet var, skyldes dels den Nerve og Kraft, der findes i
selve Skuespillet, dels at man var gaaet til Opgaven med Ildhu og uden
at gøre Forsøg paa at placere de Optrædende udenfor
deres Miljø -- det faldt saaledes naturligt, at Niels Ebbesen og
hans Slægt og Folk talte jydsk Dialekt. Naturligvis var langtfra
alle Handlingens dramatiske Muligheder udnyttet, men hvad der manglede
i teknisk Drevenhed erstattedes i nogen Maade af den ukunstlede Naturlighed,
hvormed alle de Medvirkende tog paa Tingene, ligesom der i adskillige Enkeltoptrin
naaedes det helt fortrinlige. Nævnes skal det ogsaa, at der med faa
Midler var skabt ganske virkningsfulde, historisk korrekte Scenebilleder
og at ogsaa Kostumeringen var helt i Orden. |
14 |
Forestillingen gentages nogle Gange, sidst Søndag Aften, hvor
man spiller for Egnens Beboere.
d-- |
15 |
|
16 |
|
17 |
|
18 |
|
19 |
|
20 |
|
21 |
|
22 |
|
23 |
|
24 |
|
25 |
|
26 |
|
27 |
|
28 |
|
29 |
|
30 |