taget fra Erl. 21, side 328 til 311. Udgivet i begyndelsen af august
1520.
Indhold: 17: Imod gejstlige straffe #1. 18: Imod helgenfester
#5.
19: Om ægteskabsregler og faste #10. 20: Om valfarter.
#15.
21: Om tiggeri #34. 22: Om de mange messer: #40.
23: Om broderskaber, dispensationer og løftebrud #48.
24. Om bøhmerne: #59.
Tilbage til adel03!
| 1 Zum Siebenzehenten, man musst auch abethun etliche Pöne oder Straf des geistlichen Recht, sonderlich das Interdict, (emser09#19) wilch ohn allen Zweifel der bos Geist erdacht hat. Ist das nit ein teufelich Werk, dass man eine Sund bessern will mit vielen und grosseren Sunden? Es ist je grosser Sund, dass man Gottis Wort und Dienst schweigt oder niederlegt, denn ob einer zwänzig Päpste hätt erwurgt auf einmal, schweig denn einen Priester oder geistlich Gut behalten. Es ist auch der zarten Tugend eine, die im geistlichen Recht gelernet werden; denn das geistlich Recht heisset auch darumb geistlich, dass es kompt von dem Geist; nit von dem heiligen Geist, sondern von dem bosen Geist. | For det syttende må man også afskaffe nogle straffe i den gejstlige ret, først og fremmest interdiktet. Det har uden tvivl den onde ånd udtænkt. Er det ikke et djævelsk værk at ville udbedre én synd med mange flere og større synder? Det er jo en større synd, at man tier med Guds ord og Guds tjeneste eller afskaffer det, end om én på én gang dræbte tyve paver, endsige da en præst, eller beholdt gejstligt gods. Det er også én af de smukke dyder, der bliver lært i den gejstlige ret. For den gejstlige ret kaldes jo også gejstlig af den grund, at den kommer fra ånden; ikke fra Helligånden, men fra den onde ånd. |
| 2 Den Bann musst man nit ehr gebrauchen, denn wo die Schrift weiset zu brauchen, das ist, wider die do nit recht gläuben, oder in offentlichen Sunden leben, nit umbs zeitlich Gut. Aber nu ist's umbkehret; gläubt, lebt idermann, wie er will; eben die am meisten die ander Leut schinden und schänden mit bannen, und alle Bann itzt nur umbs zeitlich Gut gangkhaftig sein. Wilchs wir auch niemand denn dem heiligen, geistlichen Unrecht zu danken haben. Davon ich vorhin im Sermon weiter gesagt habe. (n2) | Bannet må man kun bruge, hvor skriften anviser, at man skal bruge det, det vil sige, imod dem, der ikke tror ret eller lever i offentlig synd, ikke for timeligt gods' skyld. Men nu er det omvendt: enhver kan tro og leve, som han vil; det kan især de, der skælder og skænder andre folk med banden; og al banlysning kan idag kun bruges for timeligt gods' skyld. Men det har vi ikke andet at takke for end den gejstlige uret. Derom har jeg sagt mere i Sermonen. |
| 3 Die andern Strafen und Pönen, Suspension, Irregularität, Aggravation, Reaggravation, Deposition, Blitzen, Donner, Vormaledeien, Vordampnen, und was der Fundle mehr sein, sollt man zehen Ell tief begraben in die Erden, dass auch ihr Nam und Gedächtniss nit mehr auf Erden wäre. | De andre straffe, suspension, irregularitet, aggravation, reaggravation, deposition, lyn, torden, forbandelser, fordømmelser og hvilke påfund der iøvrigt er, skal man begrave ti alen under jorden, så at også deres navn og mindet om dem ikke mere findes på jorden. |
| 4 Der bos Geist, der durchs geistlich Recht ist los worden, hat solch greulich (E329) Plage und Jammer in das himmelische Reich der heiligen Christenheit bracht, (emser09#19) und nit mehr dann Seelenvorderben und Hindern dadurch zugericht, dass wohl mag von ihn vorstanden werden das Wort Christi, Matt 23,13: Weh euch Schriftgelehreten, ihr habt euch genommen die Gewalt zu lehren, und schliesset zu das Himmelreich fur den Menschen, ihr geht nit hinein, und wehret den, die hinein gehen. | Den onde ånd, der er sluppet løs ved den gejstlige ret, har bragt en sådan gruelig plage og jammer ind i den hellige kristenheds himmelske rige, og ikke lavet andet end sjælefordærv og forhindring dermed, så man godt kan forstå Kristi ord i Matt 23,13 som talt om dem: Vé jer, I skriftkloge, I har tiltaget jer magt til at lære, og I tillukker himmeriget for mennesker, I går ikke selv derind, og forhindrer dem, der vil gå derind, i det. |
| 5 Zum achtzehenten, dass man alle Fest abethät, und allein den Sonntag behielt. (emser09#29) Wollt man aber je unser Frauen und den grossen Heiligen Fest halten, dass sie all auf den Sonntag wurden vorlegt, oder nur des Morgens zur Mess gehalten, darnach liess den ganzen Tag Werkeltag sein. Ursach, denn als nu der Missbrauch mit Saufen, Spielen, Müssiggang und allerlei Sund gaht, so erzurnen wir mehr Gott auf die heiligen Tag, den auf die andern. | For det attende, at man afskaffede alle fester og kun beholdt søndagen. Men hvis man ville holde en fest for vor frue og de store helgener, at de så blev forlagt til en søndag, eller at man kun holdt messe om morgenen, og derefter lod hele dagen være hverdag. Årsagen er, at som vi nu misbruger dem med druk, spil, lediggang og alle slags synd, så gør vi Gud mere vred på helligdagene end på de andre dage. |
| 6 Und sein ganz umbkehret, dass heilig Tag nit heilig, Werkeltag heilig sein, und Gott noch seinen Heiligen nit allein kein Dienst, sondern gross Unehre geschicht mit den vielen heiligen Tagen. Wiewohl etlich tolle Prälaten meinen, wenn sie St. Otilien, St. Barbaren, und ein iglicher nach seiner blinden Andacht ein Fest macht, hab gar ein gut Werk than; so er viel ein bessers thät, wo er zu Ehren einem Heiligen aus einem heiligen Tag ein Werkeltag macht. | Ja, det hele er blevet vendt om, så helligdage ikke er hellige, hverdage hellige, og der ikke sker Gud eller hans hellige nogen ære eller tjeneste, men sker dem stor vanære med de mange helligdage. Selv om nogle tåbelige prælater mener, at når de foranstalter en fest for Skt. Otilia, Skt. Barbara og hvem enhver nu vil efter sin blinde andagt, så har han gjort en god gerning; selv om han gjorde meget bedre ved til ære for en helgen at gøre en helligdag til en hverdag. |
| 7 Dazu nimpt der gemein Mann zween leiblichen Schaden, ubir diesen geistlichen Schaden, dass er an seiner Aerbeit vorsämpt wird; dazu mehr vorzehret, dann sonst: ja, auch seinen Leib schwächt und ungeschicht macht, wie wir das täglich sehen, und doch niemand zu bessern gedenkt. Und hie sollt man nit achten, ob der Papst die Fest eingesetzt hat, oder eine Dispensation und Urlaub haben musst. | Derudover tager den gemene mand på to måder legemligt skade, udover de åndelige skader: den ene, at han forsømmer sit arbejde, den anden, at han spiser mere end ellers; ja, han gør også sit legeme svagt og uskikket, sådan som vi daglig ser det, og dog tænker ingen på at udbedre det. Og her skal man ikke tage hensyn til, om paven har indstiftet festen, eller om man skulle have en dispensation eller tilladelse til at gøre det. |
| 8 Was wider Gott ist, und den Menschen schädlich an Leib und Seel, hat nit allein ein igliche Gemein Rath oder Ubirkeit Gewalt abzuthun und weheren, ohn Wissen und Willen des Papsts oder Bischofs; ja, ist auch schuldig, bei seiner Seelen Selikeit dasselb zu weheren, ob es gleich Papst und (E330) Bischof nit wollten, die doch die ersten sollten sein, solchs zu wehren. | Hvad der er imod Gud, og hvad der er skadeligt for mennesker på legeme og sjæl, har ethvert almindeligt råd eller øvrighed ikke alene magt til at ophæve og forsvare sig imod, uden at paven eller biskopper véd det eller vil det; det er også skyldig for sin sjæls salighed at forsvare sig imod det, om så hverken pave eller biskop ville gå med til det; men de skulle dog være de første til at forsvare sig imod den slags. |
| 9 Und zuvor sollte man die Kirchweihe ganz austilgen; (emser09#50) seintemal sie nit anders sein dann rechte Tabern, Jahrmarkt und Spielhofe werden, nur zur Mehrung Gottis Unehre, und der Seelen Unselikeit. Es hilft nit, dass man will aufblasen, es hab ein guten Anfang, und sei ein gut Werk. Hub doch Gott sein eigen Gesetz auf, das er vom Himmel herab geben hätt, (n9) dass es in ein Missbrauch vorkehret ward, und kehret noch täglich umb, was er gesetzt, zubricht, was er gemacht hat, umb desselben vorkehreten Missbrauchs willen; wie im 18. Psalm (v. 27) steht von ihm geschrieben: Du vorkehrest dich mit den Vorkehreten. | Og først skulle man helt forbyde kirkeindvielserne, eftersom de er blevet til ikke andet end rene værtshuse, markeder og spillebuler, kun egnede til at forøge Guds vanære og sjælenes usalighed. Det hjælper ikke, at man vil prale af, at de har haft en god begyndelse og er en god gerning. Gud selv ophævede dog sin egen lov, som han havde givet os fra himlen ned, da den var blevet fordrejet til misbrug, og vender stadig det om, som han har fastsat, bryder det i stykker, som han har skabt, på grund af et fordrejet misbrug af det; sådan som der står skrevet om ham i Sl 18,27: 'Du forstiller dig overfor den falske'. |
| 10 Zum Neunzehenten, dass die Grad oder Gelied wurden geändert, in wilchen der ehlich Stand wird vorboten; als da sein Gevatterschaften, der viert und dritte Grad, dass wo der Papst zu Rom drinnen mag dispensiren umbs Geld und schändlich vorkäuft, dass auch daselbs mug ein iglicher Pfarrer dispensiren, umbsonst und der Seelen Selikeit. | For det nittende, at de grader eller de led blev ændret, i hvilke den ægteskabelige stand bliver forbudt; f. eks. fadderskabsforhold og den fjerde og tredie grad, så at hvis paven i Rom kan dispensere deri, for penge og skændig vindings skyld, så kan også enhver præst dispensere fra det samme, gratis og for sjælenes saligheds skyld. |
| 11 Ja, wollt Gott, dass allis, was man zu Rom muss kaufen, und den Geldstrick, das geistlich Gesetz losen, dass ein iglicher Pfarrer dasselb ohn Geld mocht thun und lassen; als das sein, Ablass, Ablassbrief, Butterbrief, Messbrief, und was der Confessionalia oder Buberei mehr sein zu Rom, da das arm Volk mit wird betrogen und umbs Geld bracht. | Ja, Gud give, at alt, hvad man må købe i Rom, og den pengesnare, som den gejstlige lov løser, at enhver præst måtte få lov til at gøre og give dispensation til det. F. eks. aflad, afladsbreve, smørbreve, messebreve og hvad der mere er af konfessionalia eller skurkestreger i Rom, hvormed det arme folk bliver bedraget og franarret penge. |
| 12 Dann so der Papst Macht hat, sein Geldstrick und geistliche Netz (Gesetz sollt ich sagen) zu vorkaufen umbs Geld, hat gewisslich ein Pfarrer vielmehr Gewalt, dieselben zureissen, und umb Gottis willen mit Fussen zu treten. Hat er aber das nit Gewalt, so hat auch der Papst kein Gewalt, dieselben durch seinen schändlichen Jahrmarkt zu vorkäufen. | For hvis paven har magt til, at sælge sin pengesnare og sit gejstlige net (undskyld, jeg mener selvfølgelig: sin gejstlige ret) for penge, så har med sikkerhed en præst meget snarere ret til at rive dem i stykker og for Guds skyld træde dem under fode. Men har han ikke denne magt, så har heller ikke paven nogen magt til at sælge den slags på sit skændige marked. |
| 13 Dahin gehoret auch, dass die Fasten wurden frei gelassen einem idermann, und allerlei Speis frei gemacht; wie das Evangelium gibt (Matth. 15,11). (emser09#55) Dann sie selb zu Rom der Fasten spotten, lassen uns haussen Ole fressen, da sie nit ihr Schuch mit liessen schmieren; vorkäufen uns darnach Freiheit, Butter und (E331) allerlei zu essen; so der heilig Apostel sagt (1 Cor. 10,25sqq), dass wir dess allis zuvor Freiheit haben aus dem Evangelio. | Dertil hører også, at fasten skal gøre fri for enhver, og at al slags spise skal gøres fri, sådan som evangeliet foreskriver. For de i Rom spotter selv fasten, lader os udenfor spise en olie, som de ikke ville bruge at smøre sko med; og så sælger de os derefter frihed til at spise smør og alt andet, skønt den hellige apostel siger, at vi i forvejen har frihed til at spise alt det fra evangeliet. |
| 14 Aber sie haben mit ihrem geistlichen Recht uns gefangen und gestohlen, auf dass wir's mit Geld wieder käufen mussen; haben damit so blod, schochter Gewissen gemacht, dass nit gut mehr von derselben Freiheit zu predigen ist; darumb, dass sich das gemein Volk so fast drinnen ärgert, und achtet fur grosser Sund Butter essen, denn lügen, schwören, oder auch Unkeuscheit treiben. Es ist doch Menschenwerk, was Menschen gesetzt haben, man leg es wo man hin will, und entsteht nimmer nichts Guts draus. (emser09#72) | Men de har fanget og bestjålet os med deres gejstlige ret, så vi skal købe det tilbage for penge. Dermed har de gjort samvittighederne så forsagte og ængstelige, at der ikke er mere godt at prædike om den frihed, af den grund, at almindelige mennesker ganske forarger sig deri, og regner det for en større synd at spise smør end at lyve, sværge eller bedrive utugt. Men hvad mennesker har fastsat, er dog menneskeværk, så kan man anbringe det, hvor man vil, og der kommer aldrig noget godt ud af det. |
| 15 Zum Zwänzigsten, dass die wilden Capellen und Feldkirchen wurden zu Boden vorstoret; als da sein, da die neuen Wallfahrten hingahen, Welsnacht, Sternberg, Trier, das Grimthal, und itzt Regenspurg, und der Anzahl viel mehr. O wie schwer elend Rechenschaft werden die Bischof mussen geben, die solchs Teufelsgespenst zulassen und Geniess davon empfangen? | For det tyvende, at de ensomt liggende kapeller og kirker skal ødelægges, f. eks. dem, som de nye valfarter går hen til, Wilsnack, Sternberg, Trier, Grimmenthal og nu Regensburg, og mange flere. O hvor tungt og elendigt et regnskab vil biskopperne ikke måtte aflægge, når de tillader den slags djævelsk blændværk og har vinding af det? |
| 16 Sie sollten die ersten sein, dasselb zu weheren; so meinen sie, es sei gottlich, heilig Ding, sehen nit, dass der Teufel solchs treibt, den Geiz zu stärken, falsche erdichte Glauben aufzurichten, Pfarrkirchen zu schwächen, Tabernen und Hurerei zu mehren, unnutz Geld und Aerbeit vorlieren, und nur das arm Volk mit der Nasen umbfuhren. Hätten sie die Schrift so wohl gelesen, als das vordampt geistlich Gesetz, sie wüssten den Sachen wohl zu rathen. | De skulle være de første til at afværge den slags; i stedet mener de, der er en gudeligt, hellig sag, og ser ikke at det er djævelen, der driver den slags, for at øge pengegriskheden, for at opstille en falsk, opdigtet tro, for at svække sognekirkerne, for at formere kroerne og horeriet, for at få folk til at miste penge og arbejde, og føre det arme folk rundt ved næsen. Hvis de havde læst skriften lige så godt, som de læser den fordømte gejstlige lov, så ville de vide at råde bedre i de sager. |
| 17 Es hilft auch nit, dass Wunderzeichen da geschehen. Dann der bose Geist kann wohl Wunder thun, wie uns Christus vorkundigt hat, Matth. 24,24. Wenn sie den Ernst dazu thäten, und vorboten solch Wesen, die Wunder sollten bald aufhoren. Oder, wäre es von Gott, es wurd sich nit hindern lassen durch ihr Vorbieten (Apg 5,39). Und wenn kein ander Zeichen wäre, dass solchs nit von Gott sei, wäre das gnug, dass die Menschen tobend, ohn Vornunft mit Haufen wie das Viehe laufen, wilchs nit muglich ist aus Gott sein. | Det hjælper heller ikke, at der er sket undergerninger dèr. For den onde ånd kan godt gøre undere, som Kristus har forudsagt os, Matt 24,24. Hvis de gjorde alvor deraf, og forbød den slags væsen, så ville underne snart ophøre. Eller, hvis de var af Gud, så ville det ikke lade sig forhindre ved forbud (Apg 5,39). Og hvis der ikke var noget andet tegn på, at den slags ikke er af Gud, så ville det være nok, at mennesker løber omkring, vilde og afsinde, sammen med flokken som kvæg; det er ikke muligt, at dette kan være af Gud. |
| 18 So hat auch Gott nit davon geboten, ist kein Gehorsam, kein Vordienst da; drumb soll man frisch drein greifen und dem Volk weheren. Denn was nit geboten ist, und sich treibt mehr dann Gottis Gebot, das ist (E332) gewisslich der Teufel selbs. Auch so geschicht der Pfarrkirchen Nachtheil dran, dass sie weniger geehret werden. Summa Summarum, es sein Zeichen eines grossen Unglaubens im Volk. Dann wo sie recht gläubten, hätten sie alle Ding in ihren eigen Kirchen, da ihn hin geboten ist zu gehen. | Således har Gud heller ikke påbudt noget om det, der er ingen lydighed i det, ingen fortjeneste; derfor skal man rask væk gribe til og værge folket mod det. For hvad der ikke er påbudt og hvad der øves ud over Guds bud, det er visseligt af djævelen selv. Også på den måde sker der sognekirkerne ulempe, at de æres mindre. Kort sagt, det er tegn på stor vantro hos folk. For hvis de troede ret, ville de mene, at de havde alle ting i deres egen kirke, hvor det er dem påbudt at gå hen. |
| 19 Aber was soll ich sagen? Ein iglicher gedenkt nur, wie er ein solch Wallfahrt in seinem Kreis aufrichte und erhalte, gar nichts sorgend, wie das Volk recht gläube und lebe. Die Regenten sein wie das Volk, ein Blind fuhert den andern. Ja, wo die Wallfahrten nit wollen angehen, hebt man die Heiligen an zurheben: (emser09#80) nit den Heiligen zu Ehren, die wol ahn ihr Erheben gnug geehrt wurden; sondern Geläuft und ein Geld bringen aufzurichten. | Men hvad skal jeg sige? Enhver tænker kun på, hvordan han kan oprette og opretholde en sådan valfart i sit område, uden at skænke det en tanke, om folket tror og lever ret. Regenterne er som folket, blind leder blind. Ja, hvis valfarterne ikke vil få succes, begynder man at ophøje helgenerne, ikke til ære for helgenerne, som vil bliver æret nok uden deres ophøjelse, men for at fremme tilstrømningen og få flere penge i kassen. |
| 20 Da hilft nu Papst und Bischof zu: hie regnet es Ablass, da hat man Gelds gnug zu; aber was Gott geboten hat, da ist niemand sorgfältig, da läuft niemand nach, da hat niemand Geld zu. Ach dass wir so blind sein, und dem Teufel in seinen Gespensten nit allein seinen Muthwillen lassen, sondern auch stärken und mehren! Ich wollt, man liess die lieben Heiligen mit Frieden, und das arm Volk unvorfuhret. | Her hjælper nu paven og biskoppen til: Her regner det med aflad, det har man penge nok til; men hvad Gud har påbudt, det tager ingen sig af, det er der ingen, der løber efter, det er der ingen, der har penge til. Ak, at vi er så blinde og ikke blot lader djævelen handle som han vil i al hans blændværk, men endog styrker og formerer det! Jeg ville ønske, at man lod helgenerne være i fred, og lod være med at forføre folket. |
| 21 Wilcher Geist hat dem Papst Gewalt geben, die Heiligen zurheben? (emser09#80) Wer sagt's ihm, ob sie heilig oder nit heilig sein? Sein sonst nit gnug Sund auf Erden, man muss Gott auch vorsuchen, in sein Urtheil fallen, und die lieben Heiligen zu Geldkutzen aufsetzen? | Hvilken ånd har givet paven magt til at ophøje helgener? Hvem fortæller ham, om de er hellige eller ej? Er der ikke nok synd på jorden? Skal man virkelig tilligemed friste Gud, bryde ind i hans dom, og opstille de kære helgener som lokkeduer for folks penge? |
| 22 Drumb rath ich, man lass sich die Heiligen selbs erheben, ja, Gott allein sollt sie erheben, und jeglicher bleibe in seiner Pfarr, da er mehr find't, dann in allen Wallkirchen, wenn sie gleich alle ein Wallkirchen wären. Hie find't man Tauf, Sacrament, Predigt und deinen Nähsten; wilchs grosser Ding sein, denn alle Heiligen im Himmel. Denn sie alle sein durchs Wort Gottis und Sacrament geheiligt worden. | Derfor råder jeg til, at man lader helgenerne selv om at ophøje sig, ja Gud alene skal ophøje dem, og enhver skal blive i sit sogn, hvor han finder mere end i alle valfartskirker, selv om de så allesammen virkelig var valfartskirker. Her finder man dåben, nadveren, prædikenen og her finder du din næste; og det er altsammen større ting end alle helgenerne i himlen. For det er altsammen helliget gennem Guds ord og sakramenter. |
| 23 Dieweil wir denn solch grosse Ding vorachten, ist Gott in seinem zornigen Urtheil gerecht, dass er vorhängt dem Teufel, der uns hin und her fuhret, Wallfahrt aufricht, Kapellen und Kirchen anhebt, Heiligen (E333) Erhebung zuricht, und der Narrnwerk mehr, damit wir aus rechten Glauben in neu falsche Missglauben fahren; gleichwie er vorzeiten thät dem Volk von Israel, dass er von dem Tempel zu Jerusalem an unzählig Orter vorfuhrete, doch in Gottis Namen und gutem Schein der Heilikeit, dawider alle Propheten predigten und drob gemartert worden. | Eftersom vi foragter sådanne store ting, har Gud ret i sin vredesdom, når han tilskikker os djævelen, som fører os hist og pist, opretter valfarter, ophøjer kapeller og kirker, indretter helgenophøjelser og mere af den slags narrestreger, for at vi kan fare ud af den rette tro og ind i en ny falsk vantro; ganske som han i tidligere tider gjorde mod Israels folk: han forførte dem fra Jerusalems tempel til talløse steder, dog skete det i Guds navn og under skin af hellighed; det prædikede alle profeterne imod og af den grund blev de pint. |
| 24 Aber itzt prediget niemand dawider, es sollten ihn vielleicht Bischof, Papst, Pfaffen und Munch auch marteren. Der Art muss itzt auch Antonius zu Florenz (n24) und etlich mehr heilig und erhaben werden, auf dass ihre Heilikeit zum Ruhm und Geld dienen mugen, die sonst allein zu Gottis Ehre und gutem Exempel hätt gedienet. | Men nu prædiker ingen imod det, så ville nok biskop, pave, præst og munk også pine dem. På den måde må nuomstunder også Antonius af Firenze og flere andre blive hellige og ophøjede, for at deres hellighed kan tjene til berømmelse og indkomst, skønt de alene skulle have tjent til Guds ære og et godt eksempel. |
| 25 Und ob schon Heiligen erheben, vorzeiten wäre gut gewesen, so ist's doch itzt nimmer gut; (emser09#80) gleichwei viel ander Ding vorzeiten sein gut gewesen, und doch nu ärgerlich und schädlich, als da sein, Feirtag, Kirchenschatz und Zierden. Denn es ist offenbar, dass durch Heiligen Erhebung nit Gottis Ehre, noch der Christen Besserung, sondern Geld und Ruhm gesucht wird, dass ein Kirch will etwas besonders fur der ander sein und haben, und ihr leid wäre, dass ein ander dessgleichen hätte, und ihr Vortheil gemeine wäre; | Og selv om dette at ophøje helgener har været godt i tidligere tider, så er det dog ikke godt nu; ganske som andre ting tidligere har været gode, og dog nu er til forargelse og skadelige, f. eks. festdage, kirkeskatte og prydelser. For det er åbenbart, at man ikke søger Guds ære ved helgenophøjelser, ejheller de kristnes forbedring, men penge og berømmelse. Den ene kirke vil være noget særligt og have noget særligt fremfor de andre, og det vil irritere den, hvis en anden havde det samme, og dens fortrin var almindeligt; |
| 26 sogar hat man geistliche Guter zu Missbrauch und Gewinnst zeitlicher Guter vorordenet, in dieser letzten ärgisten Zeit, dass allis, was Gott selber ist, muss dem Geiz dienen. Auch so dienet solch Vortheil nur zur zweierlei, Secten und Hoffart, dass ein Kirch der andern ungleich, sich untereinander vorachten und erheben; so doch alle gottliche Guter, allen gemein und gleich, nur zur Einikeit dienen sollen. Da hat der Papst auch Lust zu, dem leid wäre, dass alle Christen gleich und einis wären. | i den grad har man forordnet, at gejstlige goder kan misbruges, når man derved kan vinde timelige goder, i denne sidste forargelsens tid, at alt, hvad der er Gud selv, må tjene griskheden. Den slags fordele tjener også kun til at fremkalde to ting, sekter og hovmod, så at den ene kirke skal være den anden ulig, så man skal foragte hinanden og ophøje den ene; skønt dog alle gudelige goder, er almindelige og lige for alle, og kun skal tjene til enighed. Det har paven også lyst til; han ville blive ked af det, hvis alle kristne var lige og blev enige. |
| 27 Hie horet her, dass man abthun sollt oder vorachten, oder je gemein machen aller Kirchen Freiheit, Bullen, und was der Papst vorkäuft zu Rom auf seinem Schindleich. Denn so er Wittenberg, Halle, Venedig, und zuvor seinem Rom vorkäuft, oder gibt Indulta, Privilegia, Ablass, Gnade, Vortheil, Facultates; warumb gibt er's nit allen Kirchen ingemein? (emser10#1) Ist er nit (E334) schuldig allen Christen zu thun umbsonst und Gottis willen allis, was er vormag, ja auch sein Blut fur sie zu vorgiessen? | Hertil hører, at man skulle fjerne eller foragte eller almindeliggøre alle kirkers friheder, buller, og hvad paven sælger i Rom fra sin rakkerkule. For når han til Wittenberg, Halle, Venedig og først og fremmest til sit eget Rom sælger eller giver tilladelser, privilegier, aflad, nåde, fordele lejlighedsbeviser, hvorfor giver han det så ikke til alle kirker i lige grad? Er han ikke skyldig overfor alle kristne at gøre, hvad han kan, gratis og for Guds skyld, ja, endog at udgyde sit blod for dem? |
| 28 So sag mir, warumb gibt er oder vorkäuft dieser Kirchen, und der ander nit: oder muss das vorflucht Geld in seiner Heilikeit Augen so ein gross Unterscheid machen unter den Christen, die alle gleich Tauf, Wort, Glaub, Christum, Gott, und alle Ding haben? (Eph 4,4f). | Så sig mig, hvorfor han giver eller sælger til den ene kirke og ikke til den anden. Eller skulle de forbandede penge i hans helligheds øjne gøre en så stor forskel blandt de kristne, som dog alle har dåben, ordet, troen, Kristus, Gud og alle ting til fælles? |
| 29 Will man uns denn allerding mit sehenden Augen blind, und mit reiner Vornunft thoricht machen, dass wir solchen Geiz, Buberei und Spiegelfechten sollen anbeten; Er ist ein Hirte; ja, wo du Geld hast, und nit weiter: und schämen sich dennoch nit, solch Buberei mit ihren Bullen uns hin und her fuhren. Es ist ihn nur umb das vorflucht Geld zu thun, und sonst nichts mehr. | Vil man da absolut gøre os, som har øjne at se med, blinde, vil man gøre os, som har fornuften i behold, til tåber, så at vi skulle tilbede den slags griskhed, skurkestreger og spilfægteri; han er en hyrde, ja, det er han, sålænge du har penge, ikke videre. Og alligevel skammer han sig ikke over, at disse skurkestreger med deres buller fører os frem og tilbage. Det er ham kun om de forbandede penge at gøre, intet mere. |
| 30 So rath ich das, so solch Narrnwerk nit wird abegethan, dass ein iglich frumm Christenmensch sein Augen aufthue, und lass sich mit den romischen Bullen, Siegel und der Gleiserei nit irren, bleib daheimen in seiner Kirchen, und lass ihm sein Tauf, Evangelium, Glaub, Christum und Gott, der an allen Orten gleich ist, das beste sein, und den Papst bleiben einen blinden Fuhrer der Blinden, (Matth. 15,4). | Derfor er mit råd det, hvis den slags narreværk ikke afskaffes, at enhver from kristen lukker sine øjne op og ikke lader sig vildføre af de romerske buller, segl og hykleri, bliver hjemme i sin kirke, og lader sin dåb, evangelium, tro, Kristus og Gud, som på alle steder er den samme, være ham det bedste, og lader paven forblive den blinde blindefører. |
| 31 Es kann dir wider Engel noch Papst so viel geben, als dir Gott in deiner Pfarr gibt; ja, er vorfuhret dich von den gottlichen Gaben, die du umbsonst hast, auf seine Gaben, die du käufen musst, und gibt dir Blei umbs Gold, (n31) Fell ums Fleisch, Schnur umb den Beutel, Wachs ums Honig, Wort umbs Gut, Buchstaben umb den Geist; wie du fur Augen siehest, und wilt's dennoch nit merken. Sollt du auf seinem Pergamen und Wachs gen Himmel fahren, so wird die der Wagen gar bald zubrechen, und du in die Hölle fallen, nit in Gottis Namen. | For hverken en engel eller en pave kan give dig så meget, som Gud giver sig i dit sogn; ja, han forfører dig bort fra de gudelige gaver, som du får for intet, hen til sine egne gaver, som du må købe dig til, og giver dig bly for guld, hud for kød, snor for pung, voks for honning, ord i stedet for gods, bogstaver i stedet for ånd; sådan som du ser for dine øjne, og alligevel ikke vil erkende. Hvis du skal fare til himlen på hans pergament og voks, så vil vognen snart bryde sammen og du falde i helvede, og det gør du ikke i Guds navn. |
| 32 Lass dir's nur ein gewiss Regel sein: Was du vom Papst käufen musst, das ist nit gut, noch von Gott. Dann was aus Gott ist, das wird nit allein umbsonst geben, sondern alle Welt wird drumb gestraft und vordampt, dass sie es nit hat wollt umbsonst aufnehmen; als da ist das Evangelium und gottliche Werk. | Lad dette kun være dig en sikker regel: Hvad du må købe fra paven, det er intet godt, og det er heller ikke fra Gud. For hvad der er fra Gud, det gives ikke blot for intet, men hele verden bliver af den grund anklaget og fordømt, at de ikke har villet modtage det for intet; det vil sige, evangeliet og de guddommelige gerninger. |
| 33 Solch Vorfuhrerei haben wir vordienet umb Gott, dass wir sein heiliges Wort, der Tauf Gnade vorachtet haben, (E335) wie St. Paulus sagt (2 Thess. 2,11f): Gott wird senden ein kräftige Irrung allen den, die die Wahrheit nit haben aufgenommen zu ihrer Selikeit, auf dass sie gläuben und folgen der Lugen und Bubereien, wie sie würdig sein. | Den slags forførelse har vi fortjent fra Guds side, fordi vi har foragtet hans hellige ord, dåbens nåde, som Skt. Paulus siger: Gud vil sende en kraftig vildfarelse over alle dem, som ikke har modtaget sandheden til deres salighed, så de tror på og følger løgnen og skurkestregerne, sådan som de er værdige til det. |
| 34 Zum Ein und Zwanzigsten. Es ist wohl der grosten Noth eine, dass alle Bettelei abthan wurden in aller Christenheit, es sollt je niemand unter den Christen betteln gahn; (emser10#4) es wäre auch ein leichte Ordnung drob zu machen, wenn wir den Muth und Ernst dazu thäten, nämlich, dass ein iglich Stadt, ihr arm Leut vorsorgt, und keinen frembden Bettler zuliesse, sie hiessen wie sie wollten, es wären Waldbruder oder der Bettelorden. | For det én og tyvende. Det er vel én af de største nødvendigheder, at alt tiggeri bliver afskaffet i kristenheden, der er jo ingen af de kristne, der skal gå om og tigge; det kunne også let ordnes, når vi havde modet og alvoren dertil, nemlig på den måde, at enhver by skulle forsørge sine fattige og ikke tillade nogen fremmed tigger, så kunne de hedde, hvad de ville, om det var pilgrimme eller tiggermunke. |
| 35 Es kunnt je ein iglich Stadt die Ihren ernähren; und ob sie zu gering wäre, dass man auf den umbliegenden Dorfen auch das Volk vormahnet, dazu geben. Mussen sie doch sonst so viel Landlaufer und boser Buffen unter des Bettelns Namen ernähren; so kunnt man auch wissen, wilche wahrhaftig arm wären oder nit. | Så kunne jo enhver by ernære sine, og hvis en by var for fattig, kunne man formane de omkringliggende landsbyer til at spendere også. Ellers måtte de jo dog ernære så mange landstrygere og onde slyngler under navn af tiggere; således kunne man også få at give, hvem der virkelig var fattig og hvem ikke. |
| 36 So musste da sein ein Vorweser oder Vormund, der alle die Armen kennet, und was ihn noth wäre, dem Rath oder Pfarrer ansagt, oder wie das aufs beste mocht vorordnet werden. Es geschicht meinis Achten auf keinem Handel so viel Bubereien und Trügereien, als auf dem Betteln, die do alle leichtlich wären zu vortreiben. Auch so geschicht dem gemeinem Volk wehe durch so frei gemein Betteln. | Der måtte da være en forstander eller formynder, der kendte alle de fattige og hvad de havde behov og kunne fortælle det til rådet eller præsten, eller hvordan de nu kunne ordnes på bedste måde. Der sker efter min mening i intet andet forhold så mange skurkestreger og snyderi som ved tiggeriet, og det var dog let at afskaffe. Og det almindelige folk sker det også meget ondt ved et sådant frit tiggeri. |
| 37 Ich hab's ubirlegt, die funf oder sechs Bettelorden kommen des Jahris an einem Ort ein iglicher mehr dann sechs oder siebenmalen, dazu die gemeinen Betteler, Botschaften und Wallebruder, dass sich die Rechnung funden hat, wie ein Stadt bei sechzigmal ein Jahr geschätz wird, ohn was der weltlichen Ubirkeit gebuhrt, Aufsätz und Schätzung geben wird, und der romische Stuhel mit seiner Waar raubet, und sie unnutzlich vorzehren; dass mir's der grossten Gottis Wunder einis ist, wie wir doch bleiben mugen, und ernähret werden. (n37) | Jeg har regnet ud på det: De fem eller seks tiggerordener kommer hver til et sted mere end seks eller syv gange, dertil kommer de almindelige tiggere, udsendingene og pilgrimmene, og er kommet til det resultat, at en by bliver beskattet tres gange om året, foruden hvad den må yde til den verdslige øvrighed af skatter og afgifter, og den romerske stol røver med sine varer og de køber selv unyttige ting; så det er mig ét af de største Guds undere, hvordan vi alligevel kan leve og ernæres os. |
| 38 Dass aber etlich meinen, es wurden mit der Weise (E336) die Armen nit wohl vorsorgt, und nit so grosse steinen Häuser und Kloster gebauet, auch nit so reichlich; das glaub ich fast wohl. Ist's doch auch nit noth. Wer arm will sein, sollt nit reich sein; will er aber reich sein, so greif er mit der Hand an den Pflug, und such's ihm selbs aus der Erde. Es ist gnug, dass ziemlich die Armen vorsorgt sein, dabei sie nit Hungers sterben noch erfrieren. | Men når nogen mener, at på den måde ville de fattige ikke blive godt forsørget og der ville ikke blive bygget så store stenhuse og klostre og heller ikke så mange, så vil jeg da godt tro det. Men det er da heller ikke nødvendigt. Den, der vil være fattig, skal ikke være rig; men vil han være rig, så lad ham lægge hånden på ploven og sørge for sig selv ud af jorden. Det er nok, at de fattige forsørges sømmeligt, så de ikke dør af sult eller fryser. |
| 39 Es fugt sich nit, dass einer auf's andern Aerbeit mussig gehe, reich sei und wohllebe, bei einis andern Ubelleben; wie itzt der vorkehret Missbrauch gehet. Dann St. Paulus sagt (2 Thess. 3,10): wer nit ärbeitet, soll auch nit essen. Es ist niemand von der andern Guter zu leben von Gott vorordnet, denn allein den predigenden und regierenden Priestern, (wie St. Paulus 1 Cor. 9,14) umb ihrer geistlichen Aerbeit; wie auch Christus sagt zu den Aposteln (Luc. 10,7): ein iglicher Wirder ist würdig seines Lohns. | Det sømmer sig ikke, at den ene skal gå ledig i kraft af den andens arbejde, skal være rig og leve godt, fordi en anden lever dårligt; sådan som de nu går til i et fordrejet misbrug. For Skt. Paulus siger 2 Thess 3,10: Den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden. Det er ikke forordnet af Gud, at nogen skal leve af de andres ejendom, bortset fra de prædikende og herskende præster, som Skt. Paulus siger 1 Kor 9,14: på grund af deres åndelige arbejde; og som også Kristus siger til apostlene (Luk 10,7): En arbejder er sin løn værd. |
| 40 Zum Zwei und Zwanzigsten, es ist auch zu besorgen, dass die viel Messen, so auf Stift und Kloster gestift sein, nit allein wenig nutz sein, sondern grossen Zorn Gottis erwecken; derhalben es nutzlich wäre, derselben nicht mehr stiften, sondern der gestiften viel abethun: seintemal man sieht, wie sie nur als Opfer und gute Werk gehalten werden, so sie doch Sacrament sein; gleichwie die Tauf und Buss, wilch nit fur anderen, sondern alein dem, der sie empfähet, nutz sein. Aber nu ist es eingerissen, dass Mess fur Lebendig und Todten werden gehalten, (emser10#8) und alle Ding drauf gegrund't; darumb ihr auch so viel gestift wird, und ein solch Wesen draus worden, wie wir sehen. | For det to og tyvende må man også frygte, at de mange messer, som er stiftet til stiftelser og klostre ikke alene kun er til ringe nytte, men også opvækker Guds vrede; derfor ville det være nyttigt, om der ikke blev oprettet flere, og om man fjernede mange af dem, der er oprettet. For man ser jo, hvordan de kun regnes for et offer og for en god gerning, skønt de dog er et sakramente, ganske som dåben og boden, der jo ikke er gavnlig for andre, men kun for dem, der modtager dem. Men nu er det blevet almindeligt, at der holdes messe for levende og døde og alle ting er grundet derpå; derfor er der også oprettet så mange af dem, og blevet et sådant væsen ud af det, som vi ser. |
| 41 Doch dies ist vielleicht noch zu frisch und ungehoret Ding, sonderlich denen, die durch solcher Messen Abgang sorgen, es werd ihn ihr Handwerk und Nahrung niedergelegt; muss ich weiter davon zu sagen sparen, bis dass wieder aufkumm rechter Vorstand, was und wozu die Mess gut sei. | Dog er dette måske endnu for nyt og uhørt, især for dem, der ved et sådant bortfald af messer måtte nære bekymring for, at deres håndværk og næring bliver nedlagt; jeg må vente med at sige mere derom, indtil der igen er fremstået den rette forståelse af, hvad messen er, og hvad den er godt for. |
| 42 Es ist, leider, nu viel Jahr lang ein Handwerk zeitlicher Nahrung draus worden, (emser10#8) dass ich hinfurt wollt rathen, ehe ein Hirte oder sonst Werkmann, ehe ein Priester oder Munch werden, er wisse dann vorhin wohl, was Mess halten sei. | Der er desværre nu mange år igennem blevet et håndværk af timelig næring ud af det, så at jeg fremover vil tilråde, at man enten blev hyrde eller håndværker, fremfor præst eller munk, man skal i hvert fald først vide, hvad det er at holde messe. |
| 43 Ich rede aber hiemit nicht von den alten Stiften und Dumen, wilch ohn Zweifel darauf sein gestift, dass, dieweil nit ein jeglich Kind vom Adel, Erbsbesitzer und Regierer sein soll, nach deutscher Nation Sitten, in denselben Stiften mocht vorsorgt werden, (emser10#36) und allda Gott frei dienen, studirn und gelehret Leut werden und machen. | Hermed taler jeg imidlertid ikke om de gamle stiftelser og katedralskoler, som uden tvivl er indstiftet, for at adelsbørn, der jo ikke alle kan blive ejere og herrer over arven, efter den tyske nations skik, kan forsørges i disse stifter, og dèr frit tjene Gud, studere og blive lærde folk og uddanne lærde folk. |
| 44 Ich rede von den neuen Stiften, die nur auf Gebet und Messhalten gestift sein, durch wilcher Exempel auch die Alten mit gleichem Gebet und Messen beschweret werden, dass dieselben kein nutz sein, oder gar wenig; wiewohl es auch von Gottis Gnaden kompt, dass sie zuletzt, wie sie würdig sein, kummen auf die Hefen, das ist, auf der Choralsänger und Orgelgeschrei, und faule, kalte Mess, damit nur die zeitlichen gestiften Zins erlanget und vorzehret werden. | Jeg taler om de nye stiftelser, som kun er indstiftet for at der skal holde bøn og messe; igennem deres eksempel bliver også de gamle stiftelser besværet med den samme bøn og messe, så at disse ikke er til nogen nytte, eller i hvert fald kun til ringe nytte. Ganske vist sker det af Guds nåde, at de til sidst, som de fortjener det, kommer ned til bundfaldet, det vil sige, til koralsyngeriet og orgellarmen og til den dovne, kolde messe, der kun afholdes, for at de kan få den timelige indstiftede rente og leve af den. |
| 45 Ach solch Ding sollten Papst, Bischof, Doctores besehen und beschreiben; so sein sie, die es am meisten treiben: lassen's immer einher gahn, was nur Geld bringt, fuhret immer ein Blind den ander. Das macht der Geiz und das geistlich Recht. | Ak, den slags ting skulle pave, biskop, doktorer se på og beskrive; men det er dem, der er de værste til at drive på med det. Bare det bringer penge, så lader de det passere, sådan fører den ene blinde den anden. Det bevirker griskheden og den gejstlige ret. |
| 46 Es muss aber auch nit mehr sein, dass ein Person mehr denn eine Dumerei und Pfreund hätte, und sich mässiges Stands benugen liesse, dass neben ihm auch ein ander etwas haben mocht; auf dass abginge der Entschuldigung, die do sagen: sie mussen zu ihres redlichen Stands Erhaltung mehr denn eine haben. | Men det skal ikke mere være sådan, at den samme person har mere end ét kannikeembede og præbende. Han skulle lade sig nøje med en mådeholden stand, så at der foruden ham også var andre, der kunne få noget; så ville den undskyldning forsvinde, der siger, at de for at kunne opretholde en passende levefod må have mere end ét embede. |
| 47 Man mocht redlichen Stand so gross messen, es wär ein ganz Land nit gnug zu seiner Erhaltung. So läuft der Geiz und heimliche Misstrau zu Gott gar sicher daneben her, dass es oft wird fur Noth des redlichen Stands anzogen, das lauter Geiz und Misstrau ist. | Man kan skrue begrebet 'passende levefod' så højt op, at et helt land ikke ville være nok til at opretholde den. Sådan løber griskheden og den hemmelige mistro til Gud ganske sikker med i beregningen, så at det ofte bliver regnet for nødvendigt til den passende levefod, hvad der er lutter griskhed og mistro. |
| 48 Zum Drei und Zwanzigsten, die Bruderschaften, item Ablass, Ablassbrief, Butterbrief, Messbrief, Dispensation, und was des Dings gleich ist, nur allis ersäuft und umbbracht, da ist nichts Gutis. (emser10#43) Kann der Papst dispensiern mit dir in Butter essen, Mess horen etc. so soll er's dem Pfarrer auch lassen kunnten, dem er's (338) nit Macht hat zu nehmen. | For det tre og tyvende: Broderskaberne, afladen, afladsbrevene, smørbrevene, messebrevene, dispensationerne og hvad der er af lignende ting, skulle altsammen druknes og ombringes, der er intet godt deri. Kan paven dispensere overfor dig med hensyn til at spise smør, høre messe, osv, så skal han også lade præsten kunne gøre det; han har ikke myndighed til at tage det fra ham. |
| 49 Ich rede auch von den Bruderschaften, darinnen man Ablass, Mess und gute Werk austheilet. Lieber, du hast in der Tauf ein Bruderschaft mit Christo, allen Engeln, Heiligen und Christen auf Erden angefangen; halt dieselben und thu ihr gnug, so hast du gnug Bruderschaften. | Jeg taler også om de broderskaber, hvori man uddeler aflad, messer og gode gerninger. Kære ven, du har i dåben påbegyndt et broderskab med Kristus, med alle engle, med alle helgener og kristne på jorden; hold dig til det og gør fyldest dèr, så har du nok broderskaber. |
| 50 Lass die andern gleissen wie sie wollen, so sein sie gleich wie die Zählpfennig gegen die Gulden. Wo aber ein solch wäre, die Geld zusammen gebe, arme Leut zu speisen, oder sonst jemand zu helfen, die wäre gut, und hätt ihr Ablass und Vordienst im Himmel. Aber itzt sein es Collation und Säuferei draus worden. | Lad de andre skinne, som de vil, de er dog kun som småpenge imod en gylden. Men hvis der var et broderskab, der samlede penge sammen for at bespise fattigfolk eller ellers hjælpe nogen, det ville være godt og de ville have deres aflad og fortjeneste i himlen. Men nu er der kommet svireri og drikkeri ud af det. |
| 51 Zuvor sollt man furjagen aus deutschen Landen die päpstlichen Botschaften mit ihren Facultäten, die sie uns umb gross Geld vorkaufen, das doch lauter Buberei ist; also da sein, dass sie Geld nehmen und machen unrecht Gut gut, losen auf die Eide, Gelubd und Bund; zureissen damit und lernen zureissen Treu und Glaub, unternander zugesagt; sprechen, der Papst hab's Gewalt. Das heisset sie der bose Geist reden, und vorkäufen uns so teufeliche Lehre, nehmen Geld drumb, dass sie uns Sunden lehren und zur Höll fuhren. | Først og fremmest skulle man jage de pavelige udsendinge ud af de tyske lande med samt deres fuldmagter, som de sælger os for en dyr pris; for det er ren og skær taskenspil; f. eks., når de tager penge for at gøre uretmæssigt gods retmæssigt, for at løse fra en ed, fra et løfte eller fra en aftale; dermed ituriver de trofasthed og tillid og lærer os at iturive det, man har aftalt med hinanden, og siger, at det har paven magt til. Det befaler den onde ånd dem at sige, og de sælger os således djævelsk lære, tager penge for at lære os synd og føre os til helvede. |
| 52 Wenn kein ander boser Tuck wäre, der do bewähret, dass der Papst der recht Endchrist sei, so wäre eben dieses Stuck gnugsam, das zu bewähren. Horest du es, Papst, nit der Allerheiligst, sondern Allersundigst, dass Gott deinen Stuhel vom Himmel aufs schierest zustore, und in Abgrund der Höll senk! (emser10#48) | Hvis der ikke var noget andet påfund, der beviste, at paven var den sande antikrist, så ville netop denne sag være tilstrækkelig til at bevise det. Hører du det, pave, du, der ikke er den allerhelligste, men den allersyndigste, at Gud med det første vil ødelægge din stol fra himlen og sænke den i helvedes dyb! |
| 53 Wer har dir Gewalt geben, dich zurheben ubir deinen Gott, das zu brechen und losen, das er geboten hat, und die Christen, sonderlich deutsche Nation, die von edler Natur, beständig und treu in allen Historien gelobt sein, zu lehren unbeständig, meineidig, Vorräther, Boswicht, treulos sein? Gott hat geboten, man soll Eid und Treu halten auch den Feinden? und du unterwindist dich, solch Gebot zu losen, setzist in deinen ketzrischen, endchristischen Dekretalen, du habst sein Macht, und leugt durch dein Hals und Feder der bos Satan, als er noch nit gelogen hat, zwingst und dringst die Schrift nach deinem (339) Muthwillen. | Hvem har givet dig magt til at hæve dig over din Gud, til at bryde og løse det, som han har påbudt, og til at lære de kristne, især den tyske nation, som er af ædel natur, og som i alle historiske beretninger roses for at være tilregnelig og tro, hvem har givet dig magt til at lære os at være utilregnelig, menederisk, til at være forrædere, slyngler, troløse? Gud har påbudt, at man skal holde sin ed og sin aftale også overfor sine fjender; og du understår dig i at løse dette bud, du fastslår i dine kætterske, antikristelige dekretaler, at du har hans magt, og igennem din hals og din pen lyver den onde Satan, som han endnu aldrig har løjet, du tvinger og fordrejer skriften efter dit forgodtbefindende. |
| 54 Ach Christe, mein Herr! sich herab, lass herbrechen deinen jungsten Tag, und zurstore des Teufels Nest zu Rom. Hie sitzt der Mensch, davon Paulus gesagt hat (2 Thessal. 2,3.4), der sich sall ubir dich erheben, und in deiner Kirchen sitzen, sich stellen als einen Gott: der Mensch der Sunden, und Suhn der Vordammniss. Was ist päpstlich Gewalt anders, denn nur Sund und Bosheit lehren und mehren, nur Seelen zur Vordampniss fuhren, unter deinem Namen und Schein? | Ak, Kristus, min herre, se herned, lad din dommedag bryde frem og ødelæg djævelens rede i Rom. Her sidder det menneske, hvorom Paulus har sagt, at han skal ophøje sig over dig og sætte sig i din kirke, anstille sig som Gud: syndens menneske, fortabelsens søn. Hvad er pavelig magt andet end kun at lære og forøge synd og ondskab, end kun at føre sjælene i fortabelse i dit navn og med dig som skalkeskjul? |
| 55 Die Kinder von Israel (Jos. 9,19.20) mussten vorzeiten halten den Eid, den sie den Gabeoniten, ihren Feinden, unbewusst und betrogen than hätten. Und der Kunig Zedechias, (2 Kön 25,4.5.6.7 cap. 24,20) musst jämmerlich mit allem Volk vorloren werden, drumb, dass er dem Kunig zu Babylonien seinen Eid brach. | Israels børn måtte før i tiden overholde den ed, som de uden at vide det og på bedragerisk måde havde aflagt overfor gibeonitterne, deres fjender. Og kong Zedekias måtte jammerligt gå fortabt med hele sit folk, fordi han brød sin ed til kongen af Babylon. |
| 56 Und bei uns vor hundert Jahren, der feine Kunig zu Polen und Ungern, Vladislaus, leider, mit so viel feinis Volkes erschlagen ward vom Turken, darumb, dass durch päpstliche Botschaft und Cardinal er sich liess vorfuhren, und den seligen nutzlichen Vortrag und Eid, mit dem Turken gemacht, zurriss. | Og hos os blev for hundrede år siden den udmærkede konge af Polen og Ungarn, Vladislaus, desværre slået med så mange af hans udmærkede folk af tyrkerne, fordi han lod sig forføre af den pavelige udsending og kardinal til at rive den salige og nyttige aftale og ed, som han havde gjort med tyrkerne, i stykker. |
| 57 Der fromme Kaiser Sigmund hätt kein Glück mehr nach dem Concilio Constantiense, darinnen er brechen liess die Buffen das Geleit, so Johann Huss und Hieronymo geben war, und ist aller Jammer zwischen Böhmen und uns daraus erfolget. (n57) Und zu unsern Zeiten, hilf Gott, was christlich Blut ist vorgossen ubir den Eid und Bund, den der Papst Julius zwischen dem Kaiser Maximilian und Kunig Ludwig von Frankreich macht, und wieder zureiss? (n57a) | Den fromme kejser Sigismund havde ikke mere lykken med sig efter koncilet i Konstanz, hvor han lod slynglerne bryde de løfte, som var givet Johan Huss og Hieronymus, og al elendigheden mellem bøhmerne og os er opstået deraf. Og i vore dage, Gud hjælpe os, hvor meget blod er der ikke udgydt på grund af den ed og det forbund, som pave Julius gjorde mellem kejser Maximilian og kong Ludvig af Frankrig og som han igen rev i stykker? |
| 58 Wie mocht ich's alls erzählen, was die Päpst haben Jammer angericht mit solcher teufelischen Vormessenheit, Eid und Gelubd zwischen grossen Herrn zureissen, daraus sie als ein Schimpf machen, und Geld dazu nehmen. Ich hoff, der jungst Tag sei fur der Thur. Es kann und mag je nit ärger werden, denn es der romische Stuhel treibt. Gottis Gebot druckt er unter; sein Gebot erhebt er druber. Ist (340) das nit der Endchrist, so sag ein ander, wer er sein muge. Doch davon ein andermal mehr und besser. | Hvordan skulle jeg kunne fortælle om alt det, som paverne har anrettet af jammer med en sådan djævelsk formastelighed: at bryde ed og løfte mellem store herrer. Det gør de til blot en spøg og tager desforuden penge for det. Jeg håber, at dommedag snart står for døren. For det kan og må ikke blive værre end det, som den romerske stol nu bedriver. Guds bud undertrykker han, sine egne bud hæver han op over dem. Er det ikke antikrist, så må en anden sige mig, hvem han kan være. Dog, derom mere og bedre en anden gang. |
| 59 Zum Vier und Zwanzigsten, es ist hoch Zeit, dass wir auch einmal ernstlich und mit Wahrheit der Böhemen Sach furnehmen, sie mit uns, und uns mit ihnen zu voreinigen, (emser10#56) dass einmal aufhoren die greulichen Lästerung, Hass und Neid auf beiden Seiten. Ich will meiner Thorheit nach der erste mein Gutdunken furlegen, mit Vorbedacht eins iglichen bessers Vorstand. | For det fire og tyvende. Det er på høje tid, at vi også for en gangs skyld for alvor og i sandheden tager os af bøhmernes sag, kommer til enighed, de med os, og vi med dem, så at omsider den gruelige forbandelse, had og nid kan ophøre på begge sider. Jeg vil følge min dårskab og som den første fremlægge, hvad der synes mig for godt, med forbehold overfor enhver, der har en bedre forståelse. |
| 60 Zum Ersten, mussen wir, wahrlich, die Wahrheit bekennen, und unser Rechtfertigen lassen, den Böhemen etwas zugeben, nämlich dass Johannes Huss und Hieronymus von Prag, zu Costnitz, wider päpstlich, christlich, kaiserlich Geleit und Eid sein vorbrannt, damit wider Gottis Gebot geschehen, (emser10#60) und die Böhemen hoch zu Bitterkeit vorursacht sein. | For det første må vi i sandhed bekende sandheden og ophøre med at retfærdiggøre os og indrømme bøhmerne noget, nemlig, da Johannes Huss og Hieronymus fra Prag, blev brændt i Konstanz imod et paveligt, kristeligt, kejserligt lejde og ed, og dermed skete det imod Guds bud, og det har i høj grad fremkaldt bitterhed hos bøhmerne. |
| 61 Und wiewohl sie sollten vollkommen gewesen sein, solch schwere Unrecht und Gottis Ungehorsam von den Unsern gelitten haben; so sein se doch nit schuldig gewesen, solchs zu billigen, und als recht gethan bekennen; ja, sie sollten nach heutigs Tags drob lassen Leib und Leben, ehe sie bekennen sollten, dass recht sei, kaiserlich, päpstlich, christlich Geleit brechen, treulos dawider handeln. Darumb, wiewohl es der Böhemen Ungeduld ist, so ist's doch mehr des Papsts und der Seinen Schuld, all der Jammer, alle der Irrthumb und Seelenvorderben, das seint demselben Concilio erfolget ist. | Og selv om de skulle have været fuldkomne og have fundet sig en sådan svær uret og ulydighed imod Gud fra vores side, så har de dog ikke været skyldige at billige den slags og bekende, at det var ret gjort; ja, de skulle endnu den dag i dag hellere lade legeme og liv end bekende, at det er ret at bryde et kejserligt, paveligt, kristeligt lejde og handle troløst imod det. Derfor, selv om bøhmernes utålmodighed har nogen skyld, så har paven og hans slæng dog større skyld i al den jammer, al den vildfarelse og sjælefordærv, der er fulgt ovenpå dette koncil. |
| 62 Ich will hie Johannis Huss nit richten, noch sein Irrthumb vorfechten, wiewohl mein Vorstand noch nichts Irrigis bei ihm funden hat, und ich mags frohlich glauben, dass die nichts Gutis gericht, noch redlich vordampt haben, die durch ihren treulosen Handel christlich Geleit und Gottis Gebot ubirtreten, ohn Zweifel mehr vom bosen Geist, denn vom heiligen Geist besessen gewesen sein. (emser10#61) | Jeg vil her ikke bedømme Johannes Huss eller forsvare hans vildfarelser, selv om min forstand endnu ikke har fundet noget fejlagtigt hos ham, og jeg vil raskvæk tro, at de mennesker, der hverken har fundet noget godt hos ham eller ærlig fordømt ham, men gennem deres troløse adfærd overtrådt et kristeligt lejde og Guds bud, uden tvivl har været mere besat af den onde ånd end af den hellige ånd. |
| 63 Es wird niemand dran zweifeln, dass der heilig Geist nit wider Gottis Gebot handelt; so ist niemand so unwissend, dass Geleit und Treu brechen sei wider Gottis Gebot, ob sie gleich dem Teufel selbs, schweig einem Ketzer wäre zugesagt. | Der er ingen, der vil kunne tvivle på, at Helligånden aldrig handler imod Guds bud; derfor er ingen uvidende om, at det art bryde lejde og troskab er imod Guds bud, selv om lejdet er givet djævelen selv, endsige da en kætter. |
| 64 So ist auch offenbar, dass Johannes Huss und den Böhemen solch Geleit ist zugesagt, und nit gehalten, sondern daruber er vorbrennet. (341) Ich will auch Johanne Huss keinen Heiligen noch Märterer machen, wie etlich Böhemen thun, ob ich gleich bekenne, dass ihm Unrecht geschehen, und sein Buch und Lehre unrecht vordampt ist. Dann Gottis Gericht sein heimlich und erschrecklich, die niemand, dann er selb allein offinbarn und ausdrucken soll. | Derfor er det også åbenbart, at der er tilsagt Johannes Huss og bøherme et sådant lejde, og at det ikke er overholdt, men at han er blevet brændt på trods af lejdet. Jeg vil heller ikke gøre Johannes Huss til nogen helgen eller martyr, som nogle bøhmere gør, selv om jeg indrømmer, at der skete ham uret og at hans bog og hans lære blev fordømt med urette. For Guds domme er hemmelige og skrækkelige og ingen anden end Gud selv skal afsløre eller give udtryk for dem. |
| 65 Das will ich nur sagen: er sei ein Ketzer, wie bos er immer mocht sein, so hat man ihn mit Unrecht und wider Gott vorbrennet; und soll die Böhemen nit dringen solchs zu billigen, oder wir kummen sonst nimmermehr zur Einikeit. Es muss uns die offentliche Wahrheit einis machen, und nit die Eigensinnikeit. | Blot det vil jeg sige: lad ham være kætter, så slem han også kan være, så har man brændt ham med uret og imod Gud; og man skal ikke tvinge bøhmerne til billige den slags, ellers bliver vi aldrig enige. Det må være den åbenbare sandhed og ikke egensindigheden, der gør os enige. |
| 66 Es hilft nit, dass sie zu der Zeit haben furgewendet, dass einem Ketzer sei nit zu halten das Geleit; das ist eben so viel gesagt, man soll Gottis Gebot nicht halten, auf dass man Gottis Gebot halte. Es hat sie der Teufel toll und thoricht gemacht, dass sie nit gesehen haben, was sie geredt oder gethan haben. (emser10#61) | Det hjælper ikke, at de dengang foregav, at lejdet ikke skulle holdes overfor en kætter; det er, som hvis man sagde, at man ikke skulle overholde Guds bud, for at kunne overholde Guds bud. Det er djævelen, der har gjort dem vilde og tåbelige, så de ikke har indset, hvad de har sagt og gjort. |
| 67 Geleit halten hat Gott geboten, das sollt man halten, ob gleich die Welt sollt untergehen, schweig dann, einen Ketzer los werden. So sollt man die Ketzer mit Schriften, nit mit Feur ubirwinden, wie die alten Väter than haben. Wenn es Kunst wäre, mit Feur Ketzer ubirwinden, so wären die Henker die gelehretisten Doctores auf Erden; durften wir auch nit mehr studiren, sondern, wilcher den andern mit Gewalt ubirwund, mocht ihn vorbrennen. | At overholde et lejde, det har Gud påbudt, det skal man holde, selv om så verden skulle gå under, endsige da, selv om en kætter skulle gå fri. Derfor skal man overvinde kættere med skriften, ikke med ild, sådan som de gamle fædre gjorde. Hvis kunsten bestod i at overvinde kættere med ild, så ville bødlerne være de lærdeste doktorer i verden; så behøvede vi heller ikke mere studere, men den, der overvandt den anden med magt, havde lov til at brænde ham. |
| 68 Zum Andern, dass Kaiser und Fursten hinein schicken etlich frumm, vorständig Bischof und Gelehreten, beileib keinen Cardinal noch päpstlich Botschaft, noch Ketzermeister; denn das Volk ist mehr dann zu viel ungelehret in christlichen Sachen, und suchen auch nit der Seelen Heil; sondern, wie des Papsts Heuchler alle thun, ihr eigen Gewalt, Nutz und Ehre. Sie sein auch die Häupter gewesen dieses Jammers zu Costnitz. Dass dieselben Geschickten sollten erkunden bei den Böhemen, wie es umb ihren Glauben stund, ob es muglich wäre, alle ihr Secten in eine zu bringen. | For det andet, skulle kejseren og fyrsterne sende nogle fromme, kloge biskopper ind til Bøhmen, blot ingen kardinal eller pavelig udsending eller kættermester; for de folk er altfor ulærde i kristelige sager og de søger heller ikke sjælenes frelse, men, som alle pavens hyklere gør det, søger de deres egen magt, nytte og ære. De var også hovedansvarlige for jammeren i Konstanz. Og så skulle disse udsendinge erkyndige sig hos bøhmerne, hvordan det stod til med deres tro, om det ville være muligt, at bringe alle deres sekter sammen til én. |
| 69 Hie soll sich der Papst umb der Seelen willen ein Zeitlang seiner Ubirkeit äussern, und nach dem Statut des allerchristlichen (342) Concilii Niceni den Böhemen zulassen, einen Erzbischof zu Prag aus ihnen selbs zurwählen, wilchen bestätige der Bischof zu Olmutz in Mähren, oder der Bischof zu Gran in Ungern, oder der Bischof von Gnezen in Polen, oder der Bischof zu Magdeburg in Deutschen; ist gnug, wenn er von diesen einen oder zween bestätiget wird, wie zu den Zeiten St. Cypriani geschah. | Her skal paven en tid lang for sjælenes skyld give afkald på sin myndighed og efter det allerkristeligste Nikæa-koncils statut tillade bøhmerne at vælge sig en ærkebiskop i Prag af deres egne, og ham skulle biskoppen i Olmutz i Mæhren eller biskoppen i Gran i Ungarn eller biskoppen i Gnezen i Polen eller biskoppen af Magdeburg i Tyskland bekræfte; det er nok, at én eller to af disse bekræfter ham, sådan som det skete på Skt. Cyprians tid. |
| 70 Und der Papst hat solchs keines zu wehren; wehret er es aber, so thut er als ein Wolf und Tyrann, und soll ihm niemand folgen, und seinen Bannen mit einem Wiederbannen zuruck treiben. | Og paven kan ikke forbyde noget sådant; forbyder han det alligevel, så handler han som en ulv og en tyran, og så skal ingen adlyde ham, men man skal drive hans bandbulle tilbage med en modbandbulle. |
| 71 Doch, ob man St. Peters Stuhel zu Ehren will solchs thun, mit Wissen des Papsts, lass ich geschehen, so ferne dass die Böhemen nit einen Heller drumb geben, und sie der Papst nit ein haarbreit vorpflichte, unterwerf mit Eiden vnd Vorbundniss seiner Tyranneien, wie er andern allen Bischoffen wider Gott und Recht thut. | Dog, hvis man til ære for Skt. Peters stol vil gøre dette med pavens billigelse, så lader jeg det gerne ske, blot bøhmerne ikke betaler en øre derfor, og paven ikke forpligter dem så meget som et hårsbred, underkaster dem sit tyranni med eder og forpligtelser, som han gør overfor alle andre biskopper imod Gud og retten. |
| 72 Will er nit lassen ihm genugen an der Ehre, dass sein Gewissen drumb gefragt wird, so lass man ihn mit seinen eigen Rechten, Gesetzen und Tyranneien ein gut Jahr haben, vnd lass gnug sein an der Erwählung, vnd das Blut aller Seelen, so in Fährlikeit bleiben, ubir seinen Hals schreien. | Vil han ikke lade sig nøje med den ære, at han bliver spurgt, om han er indforstået dermed, så skal man lade ham have en god dag, med alle hans egne rettigheder, love og tyrannier, lade det være nok med valget og lade blodet af alle dem, som må forblive i livsfare, komme over hans hoved. |
| 73 Dann niemand soll Unrecht bewilligen, und ist gnug der Tyrannei die Ehre erboten. Wenn es je nit anders mag sein, kann noch wohl des gemeinen Volks Erwähliung und Bewilligung einer tyrannischen Bestätigung gleich gelten; doch hoff ich, es soll nit noth haben. Es werden je zuletzt etlich Romer oder frumm Bischof und Gelehreten päpstliche Tyrannei merken und wehren. | For ingen skal godkende uret, det er nok at tilbyde tyranniet æren. Hvis det nu ikke kan være anderledes, kan vel det almindelige folks udvælgelse og tilslutning gælde lige så meget som en tyrannisk bekræftelse; dog håber jeg, at det ikke bliver nødvendigt. I sidste ende vil nok nogle romere eller fromme biskopper mærke det pavelige tyranni og forhindre det. |
| 74 Ich will auch nit rathen, dass man sie zwing, beider Gestalt des Sacraments abzuthun; dieweil dasselb nit unchristlich noch ketzerisch ist, sondern sie lassen bleiben, wo sie wollen in derselben Weise. Doch, dass der neu Bischof drob sei, dass nit Uneinikeit umb solcher Weise sich erhebe, sondern sie gutlich unterweiss, dass keinis nit Irrthumb sei. | Jeg vil heller ikke tilråde, at man tvinger dem til at ophøre med at bruge begge skikkelser i sakramentet, eftersom dette ikke er ukristeligt eller kættersk, men man skal lade dem fortsætte på samme måde, hvis de vil. Dog skal den nye biskop påse, at der ikke opstår uenighed på grund af denne måde, men undervise dem med mildhed om, at ingen af delene er en vildfarelse. |
| 75 Gleichwie nit Zwietracht machen soll, dass die Priester anderweit sich kleiden und berden, denn die Laien; desselben gleichen ob sie nit (E343) wollten romische geistliche Gesetz aufnehmen, soll man sie auch nit dringen; sondern zum ersten wahrnehmen, dass sie im Glauben und gottlicher Schrift recht wandeln. | Ganske som det heller ikke skal give anledning til strid, at præsterne klæder og gebærder sig anderledes end lægfolket; på lignende måde skal man heller ikke tvinge dem, hvis de ikke vil optage den romerske gejstlige lov; men først og fremmest skal man se til, at de vandrer ret i troen og den guddommelige skrift. |
| 76 Dann christlicher Glaub und Stand mag wohl bestahn, ohn des Papsts unträglichen Gesetzen; ja, er mag nit wohl bestahn, es sei denn der romischen Gesetz weniger oder keine. Wir sein in der Taufe frei worden, und allein gottlichen Worten unterthan; warumb soll uns ein Mensch in seine Wort gefangen nehmen? Wie St. Paulus sagt (1 Cor. 7,23.l Gal. 5,1): ihr seid frei worden; werdet je nit Knecht der Menschen, das ist, der, die mit Menschengesetzen regieren. | For kristelig tro og kristenstand kan godt bestå uden pavens ubærlige love; ja, den kan ikke godt bestå, hvis der ikke bliver færre eller slet ingen af de romerske love. Vi er i dåben blevet frie og alene underlagt det guddommelige ord; hvorfor skal så et menneske tage os til fange med sine ord Sådan som Skt. Paulus siger: I er blevet frie, så bliv ikke menneskers trælle, det vil sige, trælle under dem, der hersker med menneskelove. |
| 77 Wenn ich wusste, dass die Pickharten (n77a) keinen Irrthumb hätten im Sacrament des Altaris, denn dass sie gläubten, es sein wahrhaftig Brod und Wein naturlich da, doch drunter wahrhaftig Fleisch und Blut Christi, wollt ich sie nit vorwerfen, sondern under den Bischof zu Prage lassen kummen. Denn es nit ein Artikel des Glaubens, dass Brod und Wein [nit] (n77) wesenlich und naturlich sei im Sacrament, wilchs ein Wahn ist St. Thomä und des Papsts; sondern das ist ein Artikel des Glaubens, dass in dem naturlichen Brod und Wein wahrhaftig naturlich Fleisch und Blut Christi sei. | Hvis jeg vidste, at pigharderne ikke havde anden vildfarelse i alterets sakramente, end at de tror, at der i sandhed er brød og vin på naturlig måde der, dog derunder i sandhed Kristi kød og blod, så ville jeg ikke forkaste dem, men lade dem komme ind under Prags biskop. For det er ikke en trosartikel, at brød og vin ikke væsentligt og naturligt er i sakramentet, hvilket blot er Skt. Thomas' og pavens opfattelse; men det er en trosartikel, at der i det naturlige brød og vin i sandhed er Kristi naturlige kød og blod. |
| 78 So sollt man dulden beider Seiten Wahn, bis dass sie einis wurden, dieweil kein Fährlikeit dran liegt, du gläubst dass Brod das sei, oder nit. Denn wir mussen vielerlei Weise und Orden leiden, die ohn Schaden des Glaubens sein. Wo sie aber anders gläubten, wollt ich sie lieber draussen wissen, doch sie unterweisen die Wahrheit. | På den måde skal man tåle begge siders opfattelse, indtil de bliver enige, eftersom der ikke noget farligt i, om du tror, at der er brød i nadveren eller ej. For vi må tåle mange slags måder og ordninger, som er uden skade for troen. Men hvis de troede anderledes, ville jeg hellere have den udenfor kirke, dog undervise dem om sandheden. |
| 79 Was Irrthumb und Zwiespaltikeit in Böhemen erfunden wurd, sollt man dulden, bis der Erzbischof wieder eingesessen, mit der Zeit den Haufen wieder zusammen brächt in ein einträchtige Lehre. Es will furwahr nit mit Gewalt, noch mit Trotzen, noch mit Eilen wieder vorsammlet werden; es muss Weile und Sanftmuthikeit hie sein. | Den vildfarelse og splittelse, der findes i Bøhmen, skal man tåle, indtil ærkebiskoppen igen er indsat og med tiden får bragt parterne samme igen til en samdrægtig lære. Det vil i hvert fald ikke komme til nogen sammenslutning med magt, eller med trods, eller med jageri. Der må tid og sagtmodighed til. |
| 80 Musste doch Christus so lang mit seinen Jungern umbgahn, und ihren Unglauben tragen, bis sie gläubten seiner Uferständniss. Wäre nur wieder ein ordenlicher Bischof und Regiment (E344) drinnen, ohn romisch Tyranneien, ich hofft, es sollt schier besser werden. | Kristus måtte jo også omgås sine disciple så længe og bære deres vantro, før de troede på hans opstandelse. Var der nu igen en rigtig biskop og et godt styre derinde, uden romersk tyranni, så kunne jeg håbe på, at det ville blive meget bedre. |
| 81 Die zeitliche Guter, die der Kirchen gewesen sein, sollten nit auf's strengist wieder fodert werden; sondern dieweil wir Christen sein und ein iglicher dem andern schuldig ist zu helfen, haben wir wohl die Macht, umb Einikeit willen ihnen dieselben zu geben und lassen, fur Gott und der Welt. | De timelige godser, som kirken har haft, skulle ikke kræves igen altfor strengt; men fordi vi er kristne, og enhver er skyldig at hjælpe den anden, har vi vel magt til for enighedens skyld at give og overlade dem dette for Gud og for verden. |
| 82 Dann Christus sagt (Matth. 18,20): wo zween mit einander einis sein auf Erden, da bin ich in ihrem Mittel. Wollt Gott, wir thäten auf beiden Seiten dazu, und mit brüderlicher Demuth einer dem andern die Hand reichet, und nit auf unser Gewalt oder Recht uns stärkten. Die Lieb ist mehr und nothiger, denn das Papstthumb zu Rom, wilchs ohn Lieb, und Lieb ohn Papstthumb sein mag. | For Kristus siger (Matt 18,20): Hvor to er enige med hinanden på jorden, dèr er jeg midt iblandt dem. Gud give, at vi på begge sider gjorde noget dertil så vi med broderlig ydmyghed hver rakte den anden hånden, og ikke styrkede os med vores magt eller ret. Kærligheden er mere og mere nødvendig end pavedømmet i Rom, og det kan være uden kærlighed, ligesom kærligheden kan være uden pavedømme. |
| 83 Ich will hiemit das Meine dazu than haben; hindert es der Papst oder die Seinen, sie werden Rechenschaft drumb geben, dass sie wider die Lieb Gottis, mehr das ihr, denn ihrs Nähsten gesucht haben. Es soll der Papst sein Papsthum, alle sein Gut und Ehre vorlieren, wo er ein Seel damit mocht erretten. Nu liess er ehe die Welt untergahn, ehe er ein haarbreit seiner vormessenen Gewalt liess abbrechen; und will dennoch der Heiligst sein. Hiemir bin ich entschuldigt. | Hermed vil jeg have gjort mit dertil; hvis paven eller hans tilhængere forhindrer det, så vil de komme til at stå til regnskab for, at de imod Guds kærlighed mere har søgt deres eget end deres næstes. Paven skal opgive sit pavedømme, alt sit gods og ære, hvis han kan redde en sjæl dermed. Nu lader han hellere verden gå under, end han lader en hårsbred brække af af sin tilformastede magt; og alligevel vil han være den helligste. Hermed er jeg undskyldt. |
| 84 Videre til adel05! | |
| 85 c | |
| 86 c |
Noter:
n2: Luther kan tænke på to sermoner: 'Sermo de virtute excommunicationis' fra september 1519 (WA 1,638-43) og 'Ein Sermon von dem Bann' fra december 1519 (WA 6,63-75)
n9: Det er en meget speciel tanke, at Gud ophævede loven, fordi den førte til misbrug. Temmelig antropomorft tænkt, i sandhed. Skulle Gud, den alvidende, ikke kunne have forudset, at loven ville blive misbrugt?
n24: Dansk udgaves note: Antonius (1389-1459) arbejdede først energisk for at reformere dominikanerordenen, som han tilhørte; i 1446 blev han ærkebiskop af Firenze og virkede nidkært for at højne stiftets religiøse og moralske liv. Da Luther skrev sit skrift, havde man indledt skridt til at kåre ham som helgen. Hans kanonisation blev proklameret ved en pavelig bulle i 1523.
n31: Dansk udgaves note: Luther opregner her de enkelte materialer, som medgår til fremstillingen af en pavelig bulle, for derigennem på billedlig måde at vise, hvor værdiløs den er. "Bly" står således for den kapsel, der omfatter seglet, der giver bullen retsgyldighed; "skind" er det pergament, som bullen er udfærdiget på; "snor" er de snore af silke eller hamp, der fæstner seglet til pergamentet, ligesom "voks" betegner voksseglet. Min tillægskommentar: Hvad Luther siger her, er betegnende for hans hele skrift. Han er ikke ude på at få vedtaget nogle landsdækkende ændringer af de dertil indrettede myndigheder; han er langt snarere ude på at få undergravet de ukristelige skikke derved, at han fjerner folks interesse for dem. På samme måde som det gik med klostrene efter Luthers skrift om munkeløfterne (1522): de visnede af mangel på tilslutning.
n37: To modsatrettede betragtninger kan gøres gældende: 1) Det er dog forfærdeligt, at Luther sådan ved sit regnestykke appellerer til, hvad der kan betale sig: Det bliver alt i alt billigere for jer at indføre et forbud mod tiggeri og i stedet for sørge for en god fattigpleje, argumenterer han. 2) Når Luther appellerer til borgerne i en by, betragter han dem som et menneskeligt fællesskab, et fællesskab, der som alle andre fællesskaber har ansvar for hinanden. Det ansvar vil han ikke mere, at man skal "almisse" sig ud af. Det skal tages alvorligt og en fattigpleje indføres. Det er jo forøvrigt også den måde, vi i dag betragter en by, et land, et samfund på.
n57: Dansk udgaves note: Jan Hus' henrettelse udløste en stærk folkebevægelse i Bøhmen, der såvel var rettet mod den officielle pavekirke som mod den dominerende tyske indflydelse på det politiske og kulturelle område. Da kejser Sigismund i 1419 også blev konge over Bøhmen, førte det til revolution. Det lykkedes hussitterne -- som denne nationalt-religiøse bevægelse blev kaldt -- i en række strålende sejre at hævde deres nationale og religiøse egenart. Det er dette modsætningsforhold mellem tyskere og bøhmerne, som Luther her sigter til.
n57a: Dansk udgaves note: I 1504 og senere i 1508 indgik pave Julius II med den tyske kejser, Maximilian I og den franske konge, Ludvig XII, et forbund, der var rettet mod Venedig. Men allerede i 1512 oprettedes på paveligt initiativ det "hellige forbund" mod Frankrig.
n77: Erlanger udgaven har glemt et 'nit' her. Det er kontrolleret efter Clemens udgaven.