An den christlichen Adel 3

¹        Zum Sechsten, dass auch abthan werden die Casus reservati, (n1a) die behalten Fäll, damit nit allein viel Geld von den Leuten geschunden wird, sondern viel armer Gewissen von dem wuthrichten Tyrannen vorstrickt und vorwirret, zu unträglichem Schaden ihres Glaubens zu Gott; sonderlich die lächerlichen, kindischen Fäll, die sie aufblasen mit der Bulla coenae Domini, die nit würdig sein, dass man es täglich Sund nenne sollt; (n1) 

       For det sjette foreslår jeg, at man også afskaffer de reservede tilfælde, hvorved der ikke alene franarres folk mange penge, men hvorved også mange stakkels samvittigheder bliver indfanget og forvirret af den rasende tyran, til ubodelig skade for deres tro på Gud. Især de latterlige, barnagtige tilfælde, som de opblæser med bullen Herrens nadver, tilfælde, der ikke er værdig til at man kalder dem tilgivelige synder. 

²  schweig dann, so grosse Fäll, die der Papst mit keinem Ablass nachlässit: als do sein, so jemand vorhindert ein Pilgrim gen Rom, oder brächt den Turken Wehre, oder fälscht des Papsts Briefe. Sie narren uns mit so groben, tollen, unbehenden Stucken; Sodoma und Gomorra, und alle Sund, die wider Gottis Gebot geschehen und geschehen mugen, sein nit Casus reservati, aber was Gott nie geboten hat, und sie selb erdacht haben, das mussen Casus reservati sein, nur dass man niemand hindere, Geld gen Rom zu bringen, dass sie fur dem Turken sicher in Wollust leben, und mit ihren losen, unnutzen Bullen und Briefen die Welt in ihrer Tyrannei behalten. 

Endsige da, at de skulle være så store tilfælde, at paven ikke kan eftergive dem med nogen aflad. Som for eksempel, hvis nogen forhindrer en pilgrim i at rejse til Rom, eller har bragt tyrkerne våben eller har forfalsket pavens breve. De narrer os med sådanne grove, tåbelige, klodsede synder. Sodoma og Gomorra og al synd, der sker og kan ske imod Guds bud er ikke reserverede tilfælde, men hvad Gud ikke har påbudt, hvad de selv har udtænkt, det må være reserverede tilfælde, man må jo endelig ikke forhindre, at der kommer penge til Rom, så de kan leve i vellyst, sikrede imod tyrkerne, og med deres tomme, unyttige buller og breve holde verden fast i deres tyranni. 

³          Sollt nu billig ein solch Wissen bei allen Priestern oder ein offentlich Ordenunge sein, dass kein heimliche, unvorklagte Sund ein furbehaltner Fall ist, und ein iglicher Priester Gewalt hat, allerlei Sund zu entbinden, wie sie immer genennet werden, wo sie heimlich sein; auch wider Abt, Bischof noch Papst Gewalt hat, der eine ihm furzubehalten. 

       Der skulle nu med rimelighed være en sådan viden hos alle præster, eller der skulle være en offentlig bestemmelse om, at ingen hemmelig synd, der ikke er blevet offentligt anklaget, kan være et forbeholdt tilfælde, og at enhver præst har magt til at løse alle slags synder, af hvad art end nævnes kan, når de er hemmelige; og at hverken abbed, biskop eller pave har magt til at forbeholde sig bare én. 

⁴  Und wo sie das thäten, so hält, und gilt es nichts; wären auch drumb zu strafen, als die ohn Befehl in Gottis Gericht fallen, und ohn Ursach die armen, unvorständigen Gewissen vorstricken und beschweren. Wo es aber offentlich grosse Sund sein, besonders wider Gottis Gebot, da hat's wohl ein Grund, Casus reservatos zu haben. Doch auch nit zu viel; auch nit aus eigener Gewalt ohn Ursach. Dann Christus hat nit Tyrannen, sondern Hirten in seine Kirche gesetzt, wie St. Petrus sagt 1 Epist. 5,2f. (E312) 

Og hvis de gjorde det, så ville der ikke være hold i det og det ville ikke være gyldigt; og derfor skulle man også vende sig imod dem, fordi de uden befaling går ind i Guds dom og uden årsag indfanger og besværer de stakkels uforstandige samvittigheder. Men hvor der er en stor offentlig synd, især imod Guds bud, dèr kunne der være grund til at have et reserveret tilfælde. Dog ikke for mange, heller ikke ud af egen magt uden årsag. For Kristus har ikke indsat tyranner, men hyrder i sin kirke, som Skt. Peter siger i sit første brev, 5,2. 

⁵         Zum Siebenten, dass der romische Stuhel die Officia abethue, das Gewurm und Schwurm zu Rom wenigere, auf dass des Papsts Gesind muge von des Papst eigen Gut ernähret werden, und lass seinen Hof nit aller Kunigen Hof mit Prangen und Kosten ubirtreten: angesehen, dass solch Wesen nit allein nie gedienet hat zur Sachen des christlichen Glaubens; sondern sie auch selbs fast nichts mehr wissen vom Glauben zu sagen: 

        For det syvende foreslår jeg, at den romerske stol afskaffer officierne og indskrænke al vrimmel og stimmel i Rom, så at pavens tjenere kan bliver aflønnet af pavens eget gods og at han ikke lader sit hof overgå alle kongers hof med prangen og omkostninger. Man må jo være klar over, at dens slags væsen ikke alene aldrig har tjent den kristne tros sag, men at de selv næsten heller ikke véd noget om troen. 

⁶  wilchs sie gar groblich beweiset haben in diesem letzten romischen Concilio, darinnen unter vielen kindischen, leichtfertigen Artikel auch das gesetzt haben, dass des Menschen Seel sei unsterblich, (n6) und ein Priester je einmal im Monat sein Gebet zu sprechen schuldig ist, will er sein Lehen nicht vorlieren. 

Det har de selv meget groft bevist på det sidste romerske koncil, hvori de blandt mange barnagtige, letfærdige artikler også har fremsat den, at mennesket sjæl er udødelig, og at en præst en gang om måneden er skyldig at bede sin bøn, hvis han ikke vil miste sit len. 

⁷  Was sollten die Leut ubir der Christenheit und Glaubens Sachen richten, die vor grossem Geiz, Gut und weltlicher Pracht erstockt und vorblend't, nu allererst setzen, die Seel sei unsterblich? Wilchs nit ein geringe Schmach ist aller Christenheit, so schimpflich zu Rom mit dem Glauben umbgahn. 

Hvorfor skal de mennesker dømme over kristenheden og troens sager, som, forstokket og forblændet af stor griskhed, af gods og verdslig pragt, først nu fastslår, at sjælen er udødelig? Det er da en ikke ringe forsmædelse imod hele kristenheden, at man i Rom omgås så beskæmmende med troen. 

⁸  Hätten sie nu weniger Gut und Prangen, so mochten sie bass studiren und beten, dass sie würdig und tuchtig wurden, des Glaubens Sachen zu handeln; we sie vorzeiten waren, da sie Bischofe und nit Kunige aller Kunige zu sein sich vormassen. 

Hvis de nu havde mindre gods og pragt, så kunne de bedre studere og bede, så at de kunne blive værdige og dygtige til at behandle troens sager; sådan som de var tidligere, da de prøvede at være biskopper og ikke konger over alle konger. 

⁹        Zum Achten, dass die schweren, greulichen Eide aufgehaben wurden, so die Bischof dem Papst zu thun gezwungen, ohn allis Recht, damit sie, gleichwie die Knecht, gefangen werden; wie das untuchtige, ungelahrte Kapitel, Significasti, von eigener Gewalt und gross Unverstand setzit. (Se r13-03#73) 

      For det ottende foreslår jeg, at den tunge, gruelige ed bliver afskaffet, som biskopperne tvinges til at aflægge til paven uden nogen ret, hvormed de bliver fanget som trælle; sådan som det uduelige, ulærde kapitel Significasti, fastsætter ud af egen magt og med stor uforstand. 

¹⁰ Ist's nit genug, dass sie uns Gut, Leib und Seel beschweren mit vielen ihren tollen Gesetzen, dadurch den Glauben geschwächt, die Christenheit vorderbet, sie nehmen denn auch gefanden die Person, ihre Ampt und Werk; darzu auch die Investitur, die vorzeiten der deutschen Kaiser gewesen, und in Frankreich und etlichen Kunigreich noch der Kunige sein. 

Er det ikke nok, at de nedtynger vort gods, vort legeme og sjæl med deres mange dumme love, hvorved troen svækkes og kristenheden fordærves, de tager også personen tilfange, dens embede og gerning; desuden røver de investituren, som tidligere var de tyske kejseres sag og i Frankrig og andre kongeriger endnu er kongens sag. 

¹¹ Daruber sie mit den Kaisern gross Krieg und Hader gehabt, so lang, bis dass sie sie mit frecher Gewalt genummen und (E313) behalten haben bisher; gerad als mussten die Deutschen fur allen Christen auf Erden des Papsts und romischen Stuhles Gockelnarren sein, thun und leiden, das sonst niemand leiden noch thun will. Dieweil denn diess Stuck eitel Gewalt und Räuberei ist, zu Hindernisse bischoflicher ordenlicher Gewalt, und zu Schaden der armen Seelen, ist der Kaiser mit seinem Adel schuldig, solch Tyrannei zu weheren und strafen. 

Derom har de haft en stor krig og retstrætte med kejserne i så lang tid, at de til sidst kunne tage den med fræk magt og har beholdt den indtil nu. Ganske som måtte tyskerne fremfor alle andre kristne på jorden være pavens og den romerske stols narre, der måtte gøre og finde sig i, hvad ellers ingen ville finde sig i eller gøre. Eftersom dette punkt er lutter magt og røveri, til hinder for den biskoppelige magt og til skade for de arme sjæle, er kejseren og hans adel skyldig til at værge os imod den slags tyranni og straffe det. 

¹²        Zum neunten, dass der Papst ubir den Kaiser kein Gewalt habe, ohn dass er ihn auf dem Altar salbe und krone, wie ein Bischof einen Kunig kronet; und je nit der teufelischen Hoffart hinfurt zugelassen werde, dass der Kaiser des Papsts Füsse kuss, oder zu seinen Fussen sitze, oder, wie man sagt, ihm den Stegreif halte und den Zaum seines Maulpferds, wenn er aufsitzt zu reiten; 

       For det niende foreslår jeg, at paven ikke skal have nogen magt over kejseren, andet end at han for alteret salver og kroner ham, sådan som en biskop kroner en konge. Og at i hvert fald ikke det djævelske hovmod fremover bliver tilladt, at kejseren skal kysse pavens fødder eller sidde ved hans fødder eller, som man siger, holde stigbøjlen og muldyrets tømme for ham, når han sætter sig op for at ride. 

¹³ noch vielweniger dem Papst hulde und treue Unterthänikeit schwöre, wie die Päpste unverschampt furnehmen zu forder, als hätten sie Recht darzu. Es ist das Kapitel Solite, darinnen päpstlich Gewalt ubir kaiserliche Gewalt erhebt wird, nit eines Hellers werth, und alle, die sich drauf grunden oder dafur furchten; dieweil es nit anders thut, denn die heiligen Gottis Wort zwingt und dringt von ihrem rechten Vorstand, auf ihr eigene Träum; wie ich das anzeiget hat im Latein. (r13-04#29) 

Og endnu mindre skal han tilsværge paven huldskab og tro underdanighed, sådan som paverne uforskammet er begyndt at kræve, som om de havde ret dertil. Kapitlet solite, hvori den pavelige magt hæves over den kejserlige magt, er ikke en skilling værd, og ligeså lidt som alle, der støtter sig til det eller frygter for det; for det gør ikke andet, end at det tvinger og drejer Guds hellige ord bort fra den rette forståelse hen efter sin egen drøm; som jeg har vist det på latin. 

¹⁴       Solch ubirschwenglichs, ubirhochmuthigs, ubirfrevelichs Furnehmen des Papsts hat der Teufel erdacht, darunter mit der Zeit den Endchrist einzufuhren, und den Papst ubir Gott zurheben: wie dann schon viel thun und than haben. Es gebuhrt nit dem Papst, sich zurheben ubir weltliche Gewalt, denn allein in geistlichen Ampten; als do sein, predigen und absolvieren. 

         Sådan en overspændt, overhovmodig, overfræk opførsel af paven har djævelen udtænkt, for der med at påbegynde antikrists tid og hæve paven op over Gud. Som også allerede mange gør og mange har gjort. Det sømmer sig ikke for paven at hæve sig op over den verdslige magt, undtagen i gejstligt embede, som er at prædike og absolvere. 

¹⁵ In andern Stucken soll er drunter sein, wie Paulus Röm 13,1 und 1 Pet. 2,13f lehren; als ich droben gesagt habe. (adel02#71) Es ist nit ein Statthälter Christi im Himmel, sondern allein Christi, auf Erden wandelend. Dann Christus im Himmel, in der regierenden Form, darf keins Statthalters; sondern sitzt, siehet, thun, weiss und vormag alle Ding. Aber er daft sein in der dienenden (E315) Form, als er auf Erden ging, mit ärbeiten, predigen, leiden und sterben. 

På de andre områder skal han være den underordnede, som Paulus lærer Rom 13,1 og Peter 1 Pet 2,13, som jeg har sagt ovenfor. Han er ikke statholder for Kristus i himlen, men alene for den på jorden vandrende Kristus. For Kristus i himlen, i sin regerende skikkelse, behøver ingen statholder, men sidder på tronen, ser, gør, véd og formår alle ting. Men han behøver en statholder i sin tjenende skikkelse, som han var, da han gik på jorden med arbejde, prædiken, lidelse og død. 

¹⁶ So kehren sie es umb, nehmen Christo die himmelisch regierende Form, und geben sie dem Papst; lassen die dienende Form ganz untergehen. Er sollt schier der Widerchrist sein, den die Schrift heisst Antichrist; geht doch alle sein Wesen, Werk und Furnehmen wider Christum, nur Christi Wesen und Werk zu vortilgen und forstoren. 

Sådan vender de tingene om, tager fra Kristus den himmelske, regerende skikkelse og giver den til paven, men lader den tjenende skikkelse ganske gå under. Det er ganske klart modkristen, ham, som skriften kalder antikrist, for alt pavens væsen, gerninger og handlemåde går imod Kristus, går kun ud på at tilintetgøre og ødelægge Kristi væsen og gerning. 

¹⁷         Es ist auch lächerlich und kindisch, dass der Papst aus solchem vorblendten, vorkehreten Grund sich ruhmet in seinem Decretal Pastoralis, er sei des Kaiserthumbs ein ordenlicher Erbe, so er ledig stunde. (n17) Wer hat's ihm geben? Hat's Christus than, da er sagt (Luc. 22,25f): die Fursten der Heiden sein Herren; ihr aber sollt nit so sein? Hat's ihm St. Peter aufgeerbet? Mich vordreusset, dass wir solch unvorschampte, grobe, tolle Lugen mussen im geistlichen Recht lesen und lehren, dazu fur christlich Lehre halten, so es doch ein teufelisch Lugen sein. 

         Det er også latterligt og barnligt, at paven i sit dekretal Pastoralis roser sig af en sådan forblændet, fordrejet grund, at han er en ægte arving til kejserdømmet, hvis det stod ledigt. Hvem har givet ham det? Har Kristus gjort det, da han sagde: folkenes fyrster er herre over dem; men sådan skal I ikke være? Har Skt. Peter arvet det for ham? Det ærgrer mig, at vi i den gejstlige ret skal læse og lære den slags uforskammede, grove, dumme løgne, og desforuden regne dem for kristelig lære, når det dog er en djævelsk løgn. 

¹⁸ Wilcher Art auch die ungehorete Lugen des donatione Constantini. (n18) Es muss ein besundere Plage von Gott gewesen sein, dass so viel vorständige Leut sich haben lassen bereden, solch Lugen aufzunehmen, so sie doch so gar grob und unbehend sein, dass mich dunkt, es sollt ein trunken Baur behender und geschickter lügen kunnten. Wie sollt bestahn bei einem Kaiserthum, zu regieren, predigen, beten, studirn und der Armen warten? wilch Ampt aufs allereigentlichst dem Papst zu stehet, und von Christo mit so grossem Ernst aufgelegt, dass er auch vorbot, sie sollten nit Rock, nit Geld mit sich tragen, (Matth. 10,10) seintemal der kaument solcher Ampt warten kann, der ein einigs Haus regieren muss; 

Af den art er også den uhørte løgn om Konstantins gave. Det må have været en særlig plage fra Gud, at så mange forstandige folk har ladet sig overtale til at antage en sådan løgn, når den dog er så grov og klodset, at det forekommer mig, at en drukken bonde må kunne lyve mere behændigt og passende. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre, både at regere et kejserdømme og prædike, bede, studere og sørge for de fattige? Men det er jo det sidste embede, der alleregentligst er pavens, og som Kristus pålægger med så stor alvor, at han endog forbyder, at de må tage kappe eller penge med sig, fordi den, der har eget hus at styre, knap nok kan passe et sådant embede. 

¹⁹ und der Papst will Kaiserthumb regieren, darzu Papsts bleiben. Es haben die Buben erdacht, die unter des Papsts Namen gerne Herrn wären ubir die Welt, und das vorstoret romisch Reich durch den Papst und Namen Christi wieder aufrichten, wie es vor gewesen ist. 

Og så vil paven regere kejserdømmet, og alligevel være paven. Det er nogle skurke, der har udtænkt det, som gerne vil være herrer over verden i pavens navn og ved hjælp af paven og i Kristi navn vil genoprette det nedbrudte romerske rige, som det var før. 

²⁰        Zum Zehenten, dass sich der Papst enthalt, die Hand aus der Suppen ziehe, sich keinis Titels unterwinde des Kunigreichs zu Neapel und Sicilien. (n20) Er hat (E315) eben so viel Recht dran, als ich, will dennoch Lehenherr drober sein. Es ist Raub und Gewalt, wie fast alle ander seine Guter sein; drumb sollt ihm der Kaiser solchs Lehens nit gestatten, und wo es geschehn wäre, nit mehr vorwilligen; sondern ihm die Biblien und Betbuch dafur anzeigen, dass er weltlich Herrn lasse Land und Leut regieren, sonderlich, die ihm niemand geben hat; und er predige und bete. 

       For det tiende foreslår jeg, at paven skal holde sig i skindet, holde fingrene af fadet og ikke understå sig i at gøre krav på kongeriget Neapel og Sicilien. Han har lige så megen ret dertil som jeg, og vil dog være lensherre derover. Det er røveri og magt, som næsten alle de andre af hans godser er det; derfor skal kejseren ikke tilstå ham den slags len, og hvis det har fundet sted, ikke mere bevilge ham det, men i stedet henvise ham til bibelen og bedebogen, at han lader de verdslige herrer regere land og folk, især dem, som ingen har givet ham, og at han prædiker og beder. 

²¹ Solche Meinung sollt auch gehalten werden uber Bononien, Imola, Vincenz, Raven, und allis, was der Papst in der Anconitaner Mark, Romandiol, und mehr Länder Welschislands mit Gewalt eingenommen, und mit Unrecht besitzt, dazu wider alle Gebot Christi und St. Pauli sich drein menget. (n21) 

Det samme burde også gælde i Bologna, Imola, Vincenz, Ravenna, og alt, hvad paven har taget med magt i Anconita Mark, Romagna og flere andre landområder i Italien, som han besidder med urette, dertil imod alle Kristi og Skt. Paulus' bud blander sig op i. 

²² Denn also sagt St. Paul (2 Tim. 2,4): Niemand wickelt sich in die weltlichen Geschäft, der gottlicher Ritterschaft warten soll. (n22) Nu soll der Papst das Häupt und der Erste sein in dieser Ritterschaft; und menget sich mehr in weltlich Geschäft, denn kein Kaiser noch Kunige: je so musst man ihm eraus helfen, und seiner Ritterschaft warten lassen. 

For sådan siger Skt. Paulus: Ingen, der skal tage sig af den guddommelige ridderskare, må vikle sig ind i verdslige forretninger. Nu skal paven være overhoved og være den første i dette ridderskab og dog blander han sig mere op i verdslige forretninger, end både kejser og konge. Jamen, så må man hjælpe ham ud af det, og sætte ham til at sørge for sit ridderskab. 

²³ Christus auch, dess Statthalter er sich ruhmet, wollt noch nie mit weltlichem Regiment zu schaffen haben, so gar, dass er zu einem, der ein Urtheil von ihm ubir seinen Bruder begehrte, sprach (Luc. 12,14): Wer hat mich dir zu einem Richter gemacht? Aber der Papst fähret einhin unberufen, unterwindet sich aller Dinge, wie ein Gott, bis dass er selb nit mehr weiss, was Christus sei, dess Statthalter er sich aufwirft. 

Den Kristus, hvis statholder han roser sig af at være, vil heller ikke have noget med det verdslige regimente at gøre, og det i så høj grad, at han, da én bad ham en dom mellem sig selv og sin broder, sagde: Hvem har sat mig til dommer over dig? Men paven farer ukaldet frem, fordrister sig til alt som en gud, indtil han selv ikke mere véd, hvem den Kristus er, hvis statholder han opkaster sig til. 

²⁴       Zum Eilften, dass das Fusskussen des Papsts auch nit mehr geschehe. Es ist ein unchristlich, ja endchristlich Exempel, dass ein armer sündiger Mensch ihm lässit seine Fuss kussen von dem, der hundertmal besser ist, denn er. Geschicht es der Gewalt zu Ehren; warumb thut es der Papst auch nit den andern, der Heilikeit zu Ehren? Halt sie gegen ander, Christum und den Papst. Christus wusch seinen Jungern die Fuss und trochnet sie, und die Jungern wuschen sie ihm noch nie. 

       For det elvte foreslår jeg, at man ikke mere skal kysse pavens fødder. Det er et ukristeligt, ja antikristeligt eksempel, at et stakkels, syndigt menneske lader nogen kysse sine fødder, som er hundrede gange bedre end han selv. Hvis det sker for at ære magten, hvorfor gør paven det da ikke også mod de andre for at ære helligheden? Hold de to op imod hinanden, Kristus og paven. Kristus vaskede sine disciples fødder og tørrede dem, men disciplene vaskede aldrig hans fødder. 

²⁵ Der Papst, als hoher denn Christus, kehret das umb, und lässet es sein gross Gnade sein, ihm seine Fusse zu kussen; der doch das billig, so es jemand von ihm begehret, mit allem Vormugen wehren sollt, wie St. (E316) Paul und Barnabas, die sich nit wollten lassen ehren als Gott, von den zu Listris; sondern sprachen: Wir sein gleich Menschen als ihr (Apg. 14,14sqq). Aber unser Schmeichler haben's so hoch bracht, und uns einen Abtgott gemacht, dass niemand sich so furcht fur Gott, niemand ihn mit solchen Geberden ehret als den Papst. 

Paven vender det om, som var han større end Kristus, og lader det være en stor nåde, at man må kysse hans fødder, men hvis nogen begærede det af ham, ville det dog være rimeligt om han af alle kræfter undslog sig, sådan som Skt. Paulus og Barnabas gjorde; de ville ikke lade sig ære som guder af folkene i Lystra, men sagde: Vi er mennesker ligesom I. Men smigrerne har bragt det så vidt, og lavet os en afgud, så at ingen på den måde frygter Gud, ingen på den måde frygter Gud, ingen ærer ham med en sådan adfærd som paven. 

²⁶ Das kunnen sie wol leiden; aber gar nicht, so des Papst Prachten ein haarbreit wurd abbrochen. Wenn sie nu Christen wären, und Gottis Ehre lieber hätten, denn ihr eign, wurd der Papst nimmer frohlich werden; wo er gwahr wurd, dass Gottis Ehre vorachtet, und seine eigene erhaben wäre, wurd auch niemand lassen ihn ehren, bis er vormerkt, dass Gottis Ehre wieder erhaben, und grosser denn sein Ehre wäre. 

Det kan de nok tåle; men de kan ikke gå med til, at der bliver fjernet så meget som en hårsbredde af pavens pragt. Hvis de nu var kristne og havde Guds ære mere kær end deres egen, så ville paven aldrig være glad; hvis han blev klar over, at Guds ære blev foragtet og hans egen ophøjet, ville han ikke lade nogen ære sig, førend han havde mærket, at Guds ære igen blev ophøjet og blev større end hans ære. 

²⁷          Derselben (n27) gross ärgerlich Hoffart ist auch das ein hässlich Stuck, dass der Papst ihm nit lässit benugen, dass er reiten oder fahren muge; sondern, ob er wol stark und gesund ist, sich von Menschen, als ein Abtgott, mit unerhorter Pracht tragen lässit. Lieber wie reimet sich doch solch lucifersche Hoffart mit Christo, der zu Fussen gangen ist, und alle sein Aposteln? 

        Der er også et andet eksempel på en sådan stor forargelig hovmodighed, det, at paven ikke lader sig nøje med at ride eller køre, men at han, selv om han er stærk og sund, lader sig bære af mennesker med uhørt pragt som en afgud. Kære, hvordan rimer sig dog en sådan lucifersk hovmodighed med Kristus, der gik på sine fødder, som alle apostlene? 

²⁸ Wo ist ein weltlicher Kunig gewesen, der so weltlich und prächtig je gefahren hat, als der fähret, der ein Häupt sein will aller der, die weltlich Pracht vorschmahen und fliehen sollen, das ist, der Christen? Nit dass uns das fast soll bewegen an ihm selbs; sondern, dass wir billig Gottis Zorn furchten sollen, so wir solcher Hoffart schmeicheln, und unsern Vordriess nit merken lassen. Es ist gnug, dass der Papst also tobet und narret; es ist aber zu viel, so wir das heiligen und vorgunnen. 

Hvis er der en verdslig konge, der opfører sig så verdsligt og prægtigt, som han opfører sig, han, der vil være et overhoved for alle dem, som forsmår verdslig pragt og skal fly den, det vil sige, for de kristne? Ikke, at det i sig selv rager os; men at vi med rimelighed skulle være bange for Guds vrede, når vi smigrer en sådan hovmodighed og ikke lader ham mærke, at vi er imod det. Det må være nok, at paven på den måde raser og er til grin; men det er for meget, hvis vi billiger det og accepterer det. 

²⁹         Dazu wilch Christenherz mag oder soll das mit Lust sehen, dass der Papst, wenn er sich will lassen communiciern, stille sitzt, als ein Gnadjungherr, und lässit ihm das Sacrament von einem knienden gebeugten Cardinal mit einem gulden Rohr reichen; gerad als wäre das heilig Sacrament nit würdig, dass ein Papst, ein armer stinkender Sunder, aufstund, seinem Gott ein Ehr thät; so doch alle andere Christen, die viel heiliger sein, denn der allerheiligiste Vater, der Papst, mit aller (E317) Ehrerbietung dasselb empfahen? 

         Og dertil kommer: Hvilket kristent hjerte kan eller skal se på med lyst, at paven, når han vil til alters, sidder på sin stol som en nådigherre og lader sig sakramentet række af en knælende kardinal med et gyldent rør. Ganske som var det hellige sakramente ikke værdigt til, at en pave, en stakkels, stinkende synder, stod op og gav Gud sin ære; hvor dog alle andre kristne, der er meget helligere end den allerhelligste fader, paven, modtager det med den største ærbødighed. 

³⁰ Was wäre es Wunder, dass uns Gott allesampt plagt, dass wir solche Uneher Gottis leiden und loben in unsern Prälaten, und solcher seiner vordampten Hoffart uns theilhaftig macht durch unser Schweigen oder Schmeicheln? Also geht es auch, wenn er das Sacrament in der Procession umbträgt. Ihn muss man tragen, aber das Sacrament steht fur ihm wie ein Kandel Weins auf dem Tisch. 

Det ville ikke være mærkeligt, om Gud sender plager til os allesammen, når vi tåler en sådan vanære overfor Gud og roser den hos vore prælater, og gør os delagtige i en sådan fordømt hovmodighed fra hans side derved, at vi tier eller smigrer for ham? På samme måde går det til, når han bærer sakramentet omkring i procession. Ham må man bære, men sakramentet står foran ham som en kande vin på bordet. 

³¹ Kurzlich, Christus gilt nichts zu Rom; der Papst gilt's allessampt: und wollen uns dennoch dringen und bedräuen, wir sollen solch endchristliche Tadel billigen, preisen und ehren, wider Gott und alle christliche Lehre. Helf nu Gott einem freien Concilio, dass es den Papst lehre, wie er auch ein Mensch sei, und nit mehr, dann Gott, wie er sich unterstehet zu sein. 

Kort sagt, Kristus gælder ikke for noget i Rom, paven gælder for det hele. Og alligevel vil han tvinge og true os til, imod Gud og al kristelig lære, at billige den slags antikristelige lyder. Nu må Gud hjælpe et frit koncil til, at det kan lære paven, hvordan også han er et menneske og ikke mere end Gud, sådan som han understår sig i at være. 

³²       Zum Zwölften, dass man die Wallfahrten gen Rom abethät, oder niemand von eigener Furwitz oder Andacht wollen liesse, er wurd dann zuvor von seinem Pfarrer, Stadt- oder Ubirherrn erkannt, gnugsam und redlich Ursach haben. Das sag ich nit darumb, dass Wallfahrten bose sei, sondern, dass sie zu dieser Zeit ubel gerathen; dann sie zu Rom kein gut Exempel, sondern eitel Aegerniss sehen, und wie sie selb ein Sprüchwort gemacht haben: Je nähr Rom, je ärger Christen; bringen sie mit sich Vorachtung Gottis und Gottis Geboten. 

        For det tolvte foreslår jeg, at man afskaffer valfarterne til Rom, eller ikke vil tillade nogen at tage af sted for sin egen nysgerrigheds eller andagts skyld, førend han først af sin præst, eller af sin by- eller overherre er blevet undersøgt, om han har en tilstrækkelig og redelig grund til det. Det siger jeg ikke, fordi valfarter er noget forkert, men fordi de på denne tid er blevet det; for man ser ikke i Rom noget godt eksempel, men lutter forargelse, og som man selv har lavet et ordsprog af det 'Jo nærmere Rom, des værre en kristen er man', sådan bringer de med sig foragt for Gud og for Guds bud. 

³³ Man sagt, wer das Erstemal gen Rom gaht, der sucht einen Schalk, zum Andernmal find't er ihn; zum Dritten bringt er ihn mit eraus. Aber sie sein nu so geschickt worden, dass sie die drei Reis auf einmal ausrichten, und haben furwahr uns solch Stucklin aus Rom bracht. Es wäre besser, Rom nie gesehen noch erkannt. 

Man siger, at den, der første gang går til Rom, han søger en skalk, den, der gør det anden gang, han finder ham, og den, der gør det tredie gang, han bringer ham med hjem. Men nu er de blevet så smarte, at de gennemfører de tre rejser på én gang, i hvert fald har de i sandhed bragt den slags fænomener fra Rom. Det ville være bedre, at man aldrig havde set og oplevet Rom. 

³⁴       Und obschon diese Sach nit wäre, so ist doch noch da ein furtrefflicher, nämlich die, dass die einfältigen Menschen dadurch vorfuhret werden in einen falschen Wahn und Unvorstand gottlicher Gebot. Dann sie meinen, dass solch Wallen sei ein kostlich gut Werk; das doch nit wahr ist. (emser07#36) Es ist ein gering gut Werk, zu mehrmalen ein bos vorfuhrisch Werk; denn Gott hat es nit geboten. 

       Og selv om der ikke havde været denne grund til at afskaffe det, så er der denne endnu vigtigere, nemlig, at de enfoldige mennesker derved bliver forført ind i en falsk forestilling og en forkert opfattelse af Guds bud. For de mener, at en sådan valfart er en kostelig god gerning, hvilket dog ikke er tilfældet. Det er en ringe god gerning, ja som oftest en ond forførerisk gerning, for Gud har ikke påbudt den. 

³⁵ Er hat aber geboten, dass ein Mann seinis Weibes und Kinder warte, und was dem ehlichen Stand zugebuhrt, dabei seinem Nähsten dienen und helfen. (E318) Nu geschiehet es, dass einer gen Rom wallet, vorzehret funfzig, hundert, mehr oder weniger Gulden, das ihm niemand befohlen hat, und lässit sein Weib und Kind, oder je seinen Nähsten daheimen Noth leiden; und meinet doch, der thoricht Mensch, er woll solche Ungehorsam und Vorachtung gottlicher Gebot mit seinem eigenwilligen Wallen schmucken, so es doch ein lauter Furwitz oder Teufels Vorfuhrung ist. 

Men han har påbudt, at en mand skal tage sig af sin kone og sine børn og sørge for det, der hører ægtestanden til, dertil tjene og hjælpe sin næste. Men nu sker der det, at én valfarter til Rom, og bruger halvtreds, hundrede gylden, mere eller mindre, til noget, som ingen har befalet ham, og lader sin kone og børn eller måske sin næste derhjemme lide nød; og dog mener det tåbelige menneske, at han besmykke en sådan ulydighed og foragt for Guds bud med sin egensindige valfart, skønt det dog er lutter nysgerrighed eller djævelens forførelse. 

³⁶ Da haben nu zu geholfen die Päpste mit ihren falschen, erdichten, närrischen gulden Jahren, (n36) damit das Volk erregt, von Gottis Geboten gerissen, und zu ihrem eigen vorfuhrischen Furnehmen gezogen, und eben dasselb angericht, das sie sollten vorboten haben. Aber es hat Geld tragen und falschen Gewalt gestärkt, drumb hat's musst fortgahen, es sei wider Gott oder der Seelen Heil. 

Det har nu paverne hjulpet med til med deres falske, opdigtede, naragtige gyldenår, hvorved folket bliver opægget, revet bort fra Guds bud og draget hen til deres egne forføreriske foretagender og netop anstiftet det, som de skulle have forbudt. Men det har givet penge og styrket den falske magt, derfor er det blevet fortsat, så kan det aldrig så meget være imod Gud og sjælenes frelse. 

³⁷        Solch falsch, vorfuhrischen Glauben der einfältigen Christen auszurotten, und wiederumb einen rechten Vorstand guter Werk aufzurichten, sollten alle Wallefahrt niedergelegt werden; (emser07#36) denn es ist kein Gutis nit drinnen, kein Gebot, kein Gehorsam, sondern unzählig Ursach der Sunden, und Gottis Gebot zu Vorachtung. (emser07#51)

       For at udrydde en sådan falsk, forførerisk tro hos den enfoldige kristne og genoprette den rette forståelse af de gode gerninger, skulle alle valfarter nedlægges; for der er intet godt deri, intet bud, ingen lydighed, kun talløse årsager til synd og til foragt for Guds bud. 

³⁸ Daher kummen so viel Bettler, die durch solch Wallen unzählig Buberei treiben, die betteln ohn Noth lehren und gewohnen. Da kumpt her frei Leben, und mehr Jammer, die ich itzt nit zählen will. Wer nu wollt wallen oder wallen geloben, sollt vorhin seinem Pfarrer oder Ubirherrn die Ursach anzeigen; fund sich's, dass er's thät umb gutis Werkis willen, dass dasselb Gelubd und Werk durch den Pfarrer oder Ubirherrn nur frisch mit Fussen treten wurd, als ein teufelisch Gespenst, (emser07#37; #44) und ihm anzeigt, das Geld und die Arbeit, so zur Wallfahrt gehoret, an Gottis Gebot und tausendmal besser Werk anzulegen, das ist, an den Seinen oder seine nähste Armen. 

Deraf kommer det, at der er så mange tiggere, som ved en sådan valfart driver talløse skurkestreger; de lærer og vænner sig til at tigge uden at være i nød. Deraf kommer det frie liv og mere jamner, som jeg her ikke vil opregne. Den, der nu vil gennemføre en valfart eller love at gennemføre en valfart, skal først påvise sin begrundelse for sin præst eller øvrighed; hvis de finder ud af, at han gør det for at gøre en god gerning, så skal dette løfte og denne gerning af præsten eller øvrighedspersonen rask væk trædes under fode som et djævelsk spøgelse, og de penge, som bruges til valfarten, skal anvendes til Guds bud og gerninger, der er tusind gange bedre, det vil sige, til hans nærmeste og de nærmeste fattige. 

³⁹ Wo er's aber aus Furwitz thät, Land und Städt zu besehen, mag man ihm seinen Willen lassen. Hat er's aber in der Krankheit gelobet, dass man dieselben Gelubd vorbiete, vorspreche, und die Gottis Gebot dagegen empor hebe, dass er hinfurt ihm benugen lasse an dem Gelubd in der Taufe (E319) geschehen, Gottis Gebot zu halten. Doch mag man ihn auf dasmal, sein Gewissen zu stillen, sein närrisch Gelubd lassen ausrichten. Niemand will die richtige gemeine Strass gottlicher Gebot wandeln; idermann macht ihm selb neu Weg und Gelubd, als hätt er Gottis Gebot alle vollnbracht. 

Men hvis han har gjort det af nysgerrighed efter at se lande og byer, så må man lade ham have sin vilje. Men hvis han har aflagt løfte i sin sygdom, så skal man forbyde disse løfter, forkaste dem og i modsætning dertil fremhæve Guds bud, så han fremover lader sig nøje med løftet i dåben om at overholde Guds bud. Dog kan man lade ham holde sit naragtige løfte for denne gang, så han kan berolige sin samvittighed. Ingen vil vandre ad den rigtige, almindelige vej og overholde Guds bud, enhver laver sig selv en ny vej og et nyt løfte, som om han havde overholdt alle Guds bud. 

⁴⁰        Darnach kummen wir auf den grossen Haufen, die das viel geloben, und das wenig halten. Zurnet nit, lieben Herrn, ich mein es wahrlich gut, es ist die bittere und susse Wahrheit, und ist, dass man je nit mehr Bettelkloster bauen lasse. (emser07#56) 

        Derefter kommer vi til den store hob, som har lovet meget, men holder lidt. Bliv ikke vrede, kære herrer, jeg mener det i virkeligheden godt, det er den bitre og søde sandhed, og den er, at man nu ikke mere skal lade bygge tiggerklostre. 

⁴¹ Hilf Gott, ihr ist schon viel zu viel; ja wollt Gott, sie wären alle abe, oder je auf zween oder drei Orten haufet! Es hat nichts Guts than, es thut auch nimmermehr gut, irre laufen auf dem Land. Drumb ist mein Rath, man schlag zehen, oder wie viel ihr noth ist, auf einen Haufen, und mach einis draus, das gnugsam vorsorgt, nit betteln durfe. 

Der er, Gud hjælpe det, allerede alt, alt for mange; ja, Gud give, at de alle var borte, eller i det mindste samlet på to eller tre steder. Det har ikke udvirket noget godt, det udvirker heller ikke nogensinde mere noget godt, at løbe vildt rundt i landet. Derfor er det mit råd, at man slår ti eller hvor mange det nu er nødvendigt, klostre sammen i én bunke, så der kun bliver ét, og så sørge for det så godt, at det ikke behøver at tigge. 

⁴² O es ist hie viel mehr anzusehen, was gemeinen Haufen zur Selikeit noth ist, denn was St. Franciscus, Dominicus, Augustinus, oder je ein Mensch gesetzt hat, besonders weil es nit gerathen ist ihrer Meinung nach. Und dass man sie uberhebe Predigens und Beichtens, es wäre dann, dass sie von Bischoffen, Pfarren, Gemeine und Ubirkeit dazu berufen und begehret wurden. 

O man må her se meget mere hen til, hvad der er nødvendigt til salighed for den almindelige hob end til, hvad Skt. Franciskus, Dominicus, Augustin eller hvilketsomhelst menneske har fastsat, især fordi det ikke er faldet ud, som de har tænkt sig. Og så må man tage prædiken opgaven og skriftemålsopgaven fra dem, med mindre de bliver kaldet til det og ønsket af biskopper, præsteembeder, menigheder eller øvrigheder. 

⁴³ Ist doch aus solchem predigen und beichten nit mehr dann eitel Hass und Neid zwischen Pfaffen und Munchen, gross Aegerniss und Hinderniss des gemeinen Volkes erwachsen, damit es würdig wurden und wohl vordienet aufzuhoren, dieweil sein mag wohl gerathen werden. 

For der er dog af den slags prædiken og skriftemål er ikke fremvokset andet end idel had og misundelse mellem præster og munke, til stor forargelse og hindring for det almene folk, og af den grund var de værdige til og havde også fortjent at ophøre, eftersom de godt kan undværes. 

⁴⁴ Es hat nit ein ungleich Ansehen, dass der heilige Romische Stuhel solch Heer nit umbsonst gemehret hat, auf dass nit die Priesterschaft und Bissthumb seiner Tyrannei unleidig, einmal ihm zu stark wurden, und ein Reformation anfingen, die nit träglich seiner Heilikeit wäre. 

Det ser næsten ud, som om den hellige romerske stol ikke for ingenting har formeret denne hær, så at præsteskabet og bispedømmerne ikke, hvis de en gang blev kede af hans tyranni, skulle blive ham for stærke og påbegynde en reformation, som ikke ville være til at bære for hans hellighed. 

⁴⁵       Dabei sollten auch aufgehaben werden so mancherlei Secten und Unterscheid einerlei Ordens, wilche zuweilen umb gar geringe Ursach sich erhaben, und noch viel geringer sich erhalten, mit unsaglichem Hass (E320) und Neid gegen ander streitend; so doch nichts desteweniger der christliche Glaub, der ohn alle solch Unterscheid wohl bestaht, auf beiden Seiten untergaht, vnd ein gut christlich Leben nur nach den äusserlichen Gesetzen, Werken und Weisen geschätzt und gesucht wird, davon nit mehr dann Gleisnerei, und Seelenvorderben folgen und erfunden werden; wie das fur Augen idermann sicht. (n45)

         Dertil skulle man også ophæve alle de mange forskellige sekter og forskelle på den samme slags orden. De er sommetider opstået af en ganske ringe årsag, og de opretholdes af en endnu ringere. De strider mod hinanden med usigeligt had og misundelse, skønt jo ikke desto mindre den kristne tro, der godt kan bestå uden alle den slags forskelle, går til grunde på bege sider, og et godt, kristeligt liv kun skattes og søges efter de ydre love, gerninger og måder. Deraf følger og derfor finder man kun hykleri og sjælefordærv; som enhver kan se for sine øjne. 

⁴⁶ Es musst auch dem Papst vorboten werden, mehr solcher Orden aufzusetzen und bestätigen, ja befohlen werden, etlich abzuthun und in wenigere Zahl zu zwingen. Seintemal der Glaub Christi, wilcher allein das Häuptgut ist, und ohn einigerlei Orden besteht, (emser07#60; #70) nit wenig Fahre leidet, dass die Menschen durch so viel und mancherlei Werk und Weisen leichtlich vorfuhret werden, mehr auf solch Werk und Weise zu leben, denn auf den Glauben zu achten. 

Det må også forbydes paven at oprette og bekræfte flere af den slags ordener, ja det må befales ham at nedlægge nogle og tvinge dem til at være færre i antal. Det skal ske, fordi Kristi tro, som alene er det vigtigste gode og som kan bestå uden nogen orden overhovedet, lider en ikke ringe fare for, at menneskene gennem så mange og så forskelligartede gerninger og metoder let forføres til at leve mere efter disse gerninger og metoder end til at agte på troen. 

⁴⁷ Und wo nit weise Prälaten in Klostern sein, die do mehr den Glauben, denn des Ordens Gesetz predigen und treiben; da ist's nit muglich, dass der Orden sollt nit schädlich und vorfuhrisch sein einfältigen Seelen, die auf die Werk allein achten haben. 

Og hvis ikke der er vise prælater i klostrene, som i højere grad prædiker og driver på troen end ordenens love, så er det ikke muligt at undgå, at ordenen er skadelig og forførerisk for enfoldige sjæle, som alene agter på gerningerne. 

⁴⁸         Nu aber zu unsern Zeiten gefallen sein fast an allen Ortern die Prälaten, die den Glauben gehabt, und die Orden eingesetzt haben. Gleichwie vorzeiten bei den Kindern von Israel, da die Väter abgegangen waren, die do Gottis Werk und Wunder erkennet hatten, so bald anfingen ihre Kinder, aus Unvorstand gottlicher Werk und Glaubens, Abtgotterei und eigene menschliche Werk aufzurichten: also auch itzt, leider, solch Orden unvorständig worden gottlicher Werk und Glaubens, nur in ihren eigen Regelen, Gesetzen und Weisen sich jämmerlich marteren, muhen und ärbeiten, und doch nimmer zu rechtem Vorstand eines geistlichen gutis Lebens kummen, (emser07#58; #74). 

       Men nu i vore dage er jo næsten overalt de prælater faldet, der havde troen og har indstiftet ordenerne. Ganske som før i tiden hos Israels børn, da de fædre var borte, der havde erkendt Guds gerninger og undere, så begyndte straks deres børn, der ikke kendte de guddommelige gerninger og troen, at oprette afguderi og egne menneskelige gerninger: sådan sker det også nu, desværre, at den slags ordener, der er blevet ukyndige i de guddommelige gerninger og troen, martrer sig, anstrenger sig og arbejder hårdt med regler, love og metoder, der kun er deres egne, og dog aldrig når frem til den rette forståelse af et åndelig set godt levned; 

⁴⁹ wie der Apostel 2 Tim 3,5.7 vorkundigt hat und gesagt: Sie haben einen Schein einis geistlichen Lebens, und ist doch nichts dahinten; lernen immer und immer, und kummen doch nit dahin, dass sie wissen, was wahrhaftig geistlich Leben sei. So wäre es besser, das kein Kloster da wäre, wo kein geistlicher, (E321) vorständiger im christlichen Glauben, Prälat regieret. Denn derselb mag nit ohn Schaden und Vorderben regieren; (emser07#58) und so viel mehr, so viel er heiliger und einis guten Lebens scheinet in seinen äusserlichen Werken. 

som apostelen har forudsagt 2 Tim 3,5.7: De har et åndeligt livs skin, og dog ligger der ikke noget bag; de lærer atter og atter, og dog når de ikke frem til at vide, hvad det sande, åndelige liv er. Så ville det være bedre, at der ikke var nogen klostre, hvis der ikke dèr hersker en åndelig prælat, der forstår den kristne tro. For han kan ikke herske uden skade og fordærv, og det så meget mere, som han i sine ydre gerninger forekommer mere hellig og mere i besiddelse af et godt liv. 

⁵⁰         Es wäre, meinis Bedenkens, ein nothige Ordnung, besondern zu unsern fährlichen Zeiten, dass Stift und Kloster wiederumb wurden auf die Weise vorordenet, wie sie waren im Anfang bei den Aposteln, und ein lang Zeit hernach, da sie alle frei waren, einem idermann drinnen zu bleiben, so lang es ihn gelustet. 

        Det ville efter min mening være en nødvendig ordning, også i vore farlige tider, at stiftelser og klostre igen blev ordnet på den måde, som de var i begyndelsen hos apostlene og en tid lang derefter, da de alle var frie, og enhver var fri til forblive deri, så længe han ville. 

⁵¹ Dann was sein Stift und Kloster anders gewesen, denn christliche Schulen, darinnen man lehret Schrift und Zucht nach christlicher Weise, und Leut auferzog zu regieren und predigen; wie wir lesen, dass St. Agnes in die Schule ging, und noch sehen in etlichen Frauenklostern, als zu Quenlinborg und dergleichen. (n51) 

For hvad har stiftelser og kloster været andet end kristelige skoler, hvori man efter kristelig metode lærer skrift og tugt og opdrog folk til at regere og prædike; som vi læser, at Skt. Agnes gik i skole og som vi endnu ser i nogne kvindeklostre, f. eks. Quenlinborg og den slags. 

⁵² Furwahr, es sollten alle Stift und Kloster auch so frei sein, dass sie Gott mit freiem Willen, und nit gezwungen Diensten dienten. Aber darnach hat man es gefasset mit Gelubden, und ein ewig Gefängkniss draus gemacht, dass auch dieselben mehr dann die Tauf Gelubd wird angesehen. Was aber fur Frucht draus ist kummen, sehen, horen, lesen und erfahren wir täglich mehr und mehr. (emser07#73)

I sandhed, alle stiftelser og klostre skulle også være frie på den måde, at de skulle tjene Gud ud fra en fri villighed og ikke ud fra tvungne tjenester. Men derefter har man indrammet det i løfter og gjort et evigt fængsel ud af det, så løfterne anses for mere end dåbsløftet. Men hvilke frugt der er kommet ud af det, det ser, hører, læser og erfarer vi mere og mere for hver dag der går. 

⁵³         Ich achte wohl, solcher mein Rathschalg sei auf's allerthorlichst angesehen; da frag ich itzt nit nach. Ich rath, was mich gutdunkt; vorwerfe, wer es will. Ich sich wohl, wie die Gelubd werden gehalten, sonderlich der Keuscheit, die so gemein durch solch Kloster wird, und doch von Christo nit geboten, sondern fast wenigen geben wird, (emser07#59) wie er selb und St. Paul sagt, (Colloss. 2,20). Ich wollt gerne idermann geholfen sein, und nit fangen lassen christliche Seelen, durch menschliche eigene erfunden Weise und Gesetz. 

       Jeg er godt klar over, at dette råd bliver anset for det allertåbeligste; men det spørger jeg ikke efter. Jeg tilråder, hvad der forekommer mig godt; den, der vil, kan jo forkaste det. Jeg ser godt, hvordan løfterne overholdes, især kyskhedsløftet, der er så almindelig i sådanne klostre, og dog ikke er påbudt af Kristus, men kun givet ganske få, som han selv og Skt. Paulus siger. Jeg ville gerne, at enhver skulle være hjulpet og ikke lade kristne sjæle tage til fange gennem menneskeligt opfundne metoder og love. 

⁵⁴         Zum Vierzehenten, wir sehen auch, wie die Priesterschaft gefallen, und mancher armer Pfaff mit Weib und Kind ubirladen, sein Gewissen beschweret, da doch niemand zuthut, ihnen zu helfen, ob ihn fast wohl zu helfen wäre. Lässt Papst und Bischof hie gehen, was do geht, vorderben, was do vordirbt, so will ich (E322) erretten  mein Gewissen, und das Maul frei aufthun, es vordriess Papst, Bischof, oder wem es will, und sag also: 

        For det fjortende: Vi ser også, hvordan præsteskaber er faldet, og hvordan mangen præst er bebyrdet med kone og børn og har en betynget samvittighed, men der er ingen, der gør noget for at hjælpe dem, selv om de nok havde hjælp behov. Lader pave og biskop det her gå, som det gå kan, fordærves, hvad fordærves, så vil jeg redde min samvittighed og frit åbne min mund, så kan det irritere pave eller biskop eller hvem det skal være. Således vil jeg sige, 

⁵⁵ dass noch Christi und der Apostel Einsetzen ein igliche Stadt einen Pfarrer oder Bischof soll haben, wie klärlich Paulus schreibt (Tit. 1,6) und derselb Pfarrer nit gedrungen ohn ehlich Weib zu leben, sondern muge einis haben, wie St. Paulus schreibt, 1 Tim. 3,2 und Tit 1 und spricht: es soll ein Bischof sein ein Mann, der unsträflich sei, und nur einis ehlichen Weibs Gemahl, wilchs Kindere gehorsam und zuchtig sein etc. (emser08#1) 

at efter Kristi og apostlenes indstiftelse skulle enhver by have en præst eller biskop, hvilket Paulus klart skriver, og at denne præst ikke skulle være tvunget til at leve uden ægtehustru, men have lov til at have en, som Skt. Paulus skriver 1 Tim 3,2 og Tit 1,6, hvor han siger: En biskop skal være en mand, som er ustraffet, og kun har én ægtehustru, hans børn skal være lydige og tugtige, osv. 

⁵⁶ Denn ein Bischof und Pfar ist ein Ding bei St. Paul, wie das auch St. Hieronymus bewähret. Aber die Bischof, die itzt sein, weiss die Schrift nichts von, sondern sein von christlicher gemein Ordnung gesetzt, dass einer ubir viel Pfarr regiere. (emser08#14)

For biskop og præst er ét og det samme hos Skt. Paulus, hvilket også Skt. Hieronymus beviser. Men de biskopper, der findes nu, kender skriften intet til, men de er indsat efter almindelig kristelig ordning, at én skal herske over mange præster. 

⁵⁷        Also lehren wir aus dem Apostel klärlich, dass in der Christenheit sollt also zu gahen, dass ein igliche Stadt aus der Gemein einen gelehreten, frummen Burger erwählet, demselben das Pfarrampt befiele, und ihn von der Gemein ernähret, (emser08#24) ihm frei Wilköhr liess, ehelich zu werden oder nit, der neben ihm mehr Priester oder Diacon hätte, auch ehelich, oder wie sie wollten, die den Haufen und Gemein hulfen regieren mit Predigen und Sacramenten; wie es denn noch blieben ist in der griechschen Kirchen. 

       Sådan lærer vi af apostelen klart, at i kristenheden skal det gå sådan til, at enhver by af menigheden skal udvælge en lærd, from borger, overdrage ham prædikenembedet og ernærede ham af menigheden, lod det være et frit vilkår for ham, om han ville gifte sig eller ej. Han kunne så ved sin side have flere præster eller diakoner, også gifte, eller som de ville det, som hjalp til med at styre hoben og menigheden med prædiken og sakramenter; sådan som det stadig er tilfældet i den græske kirke. 

⁵⁸ Da sein nu hernachmals, da so viel Vorfolgung und Streites war wider die Ketzer, viel heiliger Väter gewesen, die sich freiwillig des ehelichen Stands vorzeihet haben, auf dass sie deste bass studireten, und bereit wären auf alle Stund zum Tod und zum Streit. Da ist nu der romisch Stuhel aus eigenem Frevel drein gefallen, und ein gemein Gebot draus gemacht, vorboten dem Priesterstand ehlich zu sein; (n58) das hat ihn der Teufel geheissen, wie St. Paulus 1 Tim 4,3 vorkundigt: Es werden kummen Lehrer, die Teufelslehre bringen, und vorbieten ehlich zu werden etc. (emser08#26) 

For herefter, da der opstod så megen forfølgelse, og der var så megen strid imod kætterne, var der mange helige fædre, der frivilligt afstod fra ægtestanden, for at de kunne studere desto bedre og kunne være parat hver time til døden og til strid. Så faldt det den romerske stol ind af egen frækhed at lave et bud derudaf, og de forbød præsterne at gifte sig; det er djævelen, der har befalet dem det, som Skt. Paulus forudsiger 1 Tim 4,3: Der skal komme lærere, der bringer djævlelære og forbyder at gifte sig osv. 

⁵⁹ Dadurch, leider, so viel Jammers erstanden, dass nit zurzählen ist, und hat dadurch Ursach geben der griechschen Kirchen, sich abzusondern, (n59) (emser08#31) und unendlich Zwietracht, Sund, Schand und Aegerniss gemehret; (E323) wie dann thut allis, was der Teufel anfahet und treibet. 

Derigennem er der desværre opstået så megen jammer, at det ikke er til at sige, og derigennem er der givet den græske kirke årsag til at skille sig ud, og uendelig strid, synd, skam og forargelse er derved bliver øget; sådan som alt, hvad djævelen begynder på og driver på med, gør det. 

⁶⁰        Was wolln wir nu hie thun? Ich rath, man mach's wieder frei, und lass einem jeglichen sein frei Willkohre, ehlich oder nit ehlich zu werden. Aber da musst gar viel ein ander Regiment und Ordnung der Guter geschehen, und das ganz geistlich Recht zu Boden gehen, und nit viel Lehen gen Rom kummen. 

        Hvad skal vi nu gøre her? Jeg tilråder, at man igen giver det fri, og lader enhver have sit frie vilkår, om han vil gifte sig eller ej. Men så må der ske en helt anden fordeling og ordning af godserne, og hele den gejstlige ret må gå til grunde, og det må ikke være mange len, der går til Rom. 

⁶¹ Ich besorg, der Geiz sei ein Ursach gewesen der elenden, unkeuschen Keuscheit; daraus dann gefolget, dass idermann hat wollen Pfaff werden, und idermann sein Kind drauf studiren lassen: nit der Meinung, keusch zu leben, das wohl ohn Pfaffenstand geschehen kunnt; sondern sich mit zeitlicher Nahrung ohn Aerbeit und Muhe zurnähren, wider das Gebot Gottis, 1 Mos. 3,19: Du sollt dein Brod essen im Schweiss deines Angesichts, haben ihm eine Farb angestrichen, als sollt ihr Aebeit sein beten und Mess halten. 

Jeg er bange for, at griskhed var en årsag til den elendige, ukyske kyskhed; deraf er det da kommet, at enhver har villet være præst, og enhver har ladet sit barn studere med henblik på det: ikke i den hensigt, at leve kysk, for det kunne godt ske uden præstestand, men for at ernære sig med timelig næring uden arbejde og møje, imod Guds bud, 1 Mos 3,10: I dit ansigts sved skal du spise dit brød. De har tilsløret dette, som om deres arbejde skulle være at bede og holde messe. 

⁶² Ich lass hier anstehen Papst, Bischof, Stift, Pfaffen (n62) und Munch, die Gott nit eingesetzt hat. (emser08#35) Haben sie ihn selbs Burden aufgelegt, so tragen sie sie auch. Ich will reden von dem Pfarrstand, den Gott eingesetzt hat, der ein Gemein mit Predigen und Sacramenten regieren muss, bei ihnen wohnen und zeitlich haushalten; denselben sollt durch ein christlich Concilium nachgelassen werden, Freiheit, ehlich zu werden, zu vormeiden Fährlikeit und Sund. 

Jeg vil her ikke tale om pave, biskop, stiftelsespræster og munke, som Gud ikke har indstiftet. Hvis de har pålagt sig selv en byrde, så må de også selv bære den. Nej, jeg vil tale om den præstestand, som Gud har indsat, som skal styre menigheden med prædiken og sakramenter, bo hos den og holde timelig hus; denne skulle af et kristeligt koncil tilstås frihed til at gifte sig, for at man kan undgå farer og synd. 

⁶³ Denn dieweil sie Gott selb nit vorbunden hat, so soll und mag sie niemand vorbinden, ob er gleich ein Engel vom Himmel wäre, schweig dann Papst; und was dagegen im geistlichen Recht gesetzt, sein lauter Fabeln und Schwätz. 

For eftersom Gud selv ikke har bundet dem, så skal og kan ingen binde dem, om det så var en engel fra himlen, endsige da paven; og hvad der står imod det i den gejstlige ret er lutter fabler og pjat. 

⁶⁴       Weiter rath ich, wer sich hinfurt weihen lässit zur Pfarr oder auch sonst, dass er dem Bischof in keinem Weg gerede, Keuscheit zu halten; und halt ihm entgegen, dass er solch Gelubd zu fodern gar kein Gewalt hat, (emser08#41) und ist ein teufelich Tyrannei, solch zu fodern. 

       Videre tilråder jeg, at den, der fremover lader sig vie til præst eller til noget andet, han skal på ingen måde love biskoppen at overholde kyskhed; og han kan holde op imod ham, at han slet ikke har nogen ret til at kræve et sådant løfte og at det er et djævelsk tyranni at kræve den slags. 

⁶⁵ Muss man aber, oder will sagen, wie etlich thun: Quantum fragilitas humana permittit; so deute ein iglicher dieselben Wort frei negative, id est: non promitto castitatem; denn fragilitas humana non permittit caste (E324) vivere, (emser08#47) sondern allein angelica fortitudo et coelestis virtus, auf dass er ein frei Gewissen ohn alle Gelubd behalte. 

Men hvis man må eller vil sige, som nogle gør: Såvidt menneskelig svaghed tillader, så skal man frit tolke disse ord i negativ retning, det vil sige: jeg har ikke lovet cølibat; for 'den menneskelige svaghed' tillader ikke at, man lever i cølibat, men cølibat er alene en englelig kraft og en himmelsk dyd. Så kan han bevare en fri samvittighed uden nogen løfter. 

⁶⁶ Ich will nit rathen, auch nit weheren, dass, so noch nit Weiber haben, ehlich werden, oder ohn Weib bleiben; stell das auf ein gemein christlich Ordnung und einis iglichen bessern Vorstand. Aber dem elenden Haufen will ich meinen treuen Rath nit bergen, und ihren Trost nit vorhalten, die do itzt mit Weib und Kind ubirfallen, in Schanden und schweren Gewissen sitzen, dass man sie ein Pfaffenhure, die Kind Pfaffenkind schilt, und sag das fur mein Hofrecht frei. 

Jeg vil ikke tilråde og heller ikke forhindre, at de, der for øjeblikket ikke er gift, skal gifte sig, eller forblive ugifte; jeg overlader det til en almindelig kristelig ordning og til enhvers bedste forståelse. Men for den elendige hob vil jeg ikke skjule mit trofaste råd og ikke undlade at trøste dem, når de sidder dér med kone og barn, i skam og svære samvittighedskvaler, hvor man skælder hende ud for en præstehore og barnet for et præstebarn; det siger jeg som min hofret frit ud. 

⁶⁷        Man find't manchen frummen Pfarrer, dem sonst niemand keinen Tadel geben mag, denn dass er gebrechlich ist, und mit einem Weib zu schanden worden; wilch doch beide also gesinnet sein in ihres Herzen Grund, dass sie gerne wollten immer bei einander bleiben in rechter ehlicher Treu, wenn sie nur das mochten mit gutem Gewissen thun, ob sie auch gleich die Schand mussen offentlich tragen; die zwei sein gewisslich fur Gott ehlich. (emser08#54)

        Man finder mangen from præst, som ellers ikke giver anledning til nogen dadel, bortset fra at han er svag og er blevet til skam med en kvinde; men de er begge sådan sindet i deres hjerters grund, at de gerne vil blive hos hinanden til stadighed i en ret ægteskabelig troskab, hvis de kun kunne gøre det med god samvittighed; omend de må bære deres skam offentligt, de to er med sikkerhed i Guds øjne ægtefolk. 

⁶⁸ Und hie sag ich, dass, wo sie so gesinnet sein, und also in ein Leben kummen, dass sie nur ihr Gewissen frisch erretten, er nehm sie zum ehlichen Weib, behalt sie, und leb sonst redlich mit ihr, wie ein ehlich Mann, unangesehen, ob das der Papst will oder nit will, es sei wider geistlich oder fleischlich Gesetz. (emser08#59) 

Og her siger jeg, at, hvor de er sådan sindet og er kommet ind i et sådant liv, at de frimodigt skal redde deres samvittighed, så han tager hende til ægte, beholder hende og iøvrigt lever redeligt sammen med hende som en ægtemand, uanset, om paven vil eller ej, og uanset om det er imod gejstlige eller kødelige love. 

⁶⁹ Es liegt mehr an deiner Seelen Selikeit, denn an den tyrannischen, eigen gewältigen, frevelichen Gesetzen, die zur Selikeit nit Noth sein, noch von Gott geboten; und sollt eben thun, als die Kinder von Israel (2 Mos 11,2; 12,35f) die den Egyptern stohlen ihren vordienten Lohn, oder wie ein Knecht seinem boswilligen Herrn seinen vordienten Lohn stuhle; also stiehl auch dem Papst dein ehlich Weib und Kind. 

Der ligger mere vægt på din sjæls salighed end på de tyranniske, egenmægtige, forbryderiske love, som ikke er nødvendige til salighed og ikke er påbudt af Gud; han  skulle gøre som Israels bøn gjorde, da de stjal deres velfortjente løn, eller som en tjener, der stjæler sin velfortjente løn fra sin modvillige herre, sådan skal du også stjæle fra paven din ægtehustru og dit barn. 

⁷⁰        Wer den Glauben hat, solchs zu wagen, der folge mir nur frisch, ich will ihn nit vorfuhren. (emser08#70) Hab ich nit Gewalt als ein Papst; so hab ich doch Gewalt als ein Christen, meinen Nähsten zu helfen und zu rathen von seinen Sunden und Fährlikeiten. Und das nit ohn Grund und Ursach. (E325) 

        Den, der har troen til at vove den slags ting, han skal kun frimodigt følge mig, jeg vil ikke forføre ham. Har jeg end ikke magt som en pave, så har jeg dog magt som en kristen, til at hjælpe min næste og råde ham i hans synder og farer. Og det gør jeg ikke uden grund og årsag. 

⁷¹        Zum Ersten: es kann je nit ein jeglicher Praff einis Weibes mangeln, nit allein der Gebrechlikeit, sondern vielmehr des Haushaltens halben. (emser08#73) Soll er denn ein Weib halten, und ihm der Papst das zulässit, doch nit zur Ehe haben; was ist das anders gethatn, dann ein Mann und Weib bei einander allein lassen, und doch vorbieten, sie sollten nit fallen; eben als Stroh und Feur zusammen legen, und vorbieten, es soll wider rauchen noch brennen. 

        For det første: Det er jo ikke enhver præst, der kan undvære en kvinde, ikke alene på grund af svagheden, men også på grund af husholdningen. Han skal derfor holde en kvinde, og det tillader paven ham, men må ikke tage hende til ægte; hvad er det andet end at lade en mand og en kvinde være alene og dog forbyde, at de må falde; det er som at lægge strå og ild sammen og forbyde, at det må ryge eller brænde. 

⁷²        Zum Andern, dass der Papst solchs nit Macht hat zu bieten, als wenig als er Macht hat zu vorbieten Essen, Trinken und den naturlichen Ausgang, oder feist werden; drumb ist's niemand schuldig zu halten, und der Papst schuldig in aller Sund, der dawider geschehen; aller Seelen, die dadurch vorloren sein; aller Gewissen, die dadurch vorwerret und gemartert sein: dass er wohl längst würdig wäre, wer ihn aus der Welt vortrieben hätte, so viel elender Seelen er mit dem teufelichen Strick erwurgt hat. Wiewohl ich hoff, dass vielen Gott an ihrem Ende gnädiger sei gewesen, denn der Papst an ihrem Leben. Es ist noch nie Gutis, und wird nimmermehr aus dem Papstthum und seinen Gesetzen kummen. (emser08#82) 

       For det andet har paven ikke magt til at påbyde den slags, lige så lidt som han har magt til at forbyde, at man spiser og drikke og har den naturlige afgang eller bliver fede; derfor er ingen skyldig at overholde det, og paven er skyldig i alle de synder, der finder sted derimod; i alle de sjæle, der går fortabt derved; i alle de samvittigheder, der derigennem bliver forvirrede og pines derved; og han er skyldig i den grad, at han forlængst er værdig til, at én fordriver ham ud af denne verden, så mange elendige sjæle har han dræbt med sin djævelske strikke. Selv om jeg håber, at Gud vil være mange af dem mere nådig ved deres ende, end paven har været det i deres liv. Der er endnu ikke kommet noget godt ud af pavedømmet og dets love. Og der vil aldrig komme det. 

⁷³          Zum Dritten, ob schon des Papsts Gesetz dawider ist, so doch ein ehelich Stand wird angefangen wider des Papsts Gesetz, ist schon sein Gesetz aus, und gilt nit mehr. Dann Gottis Gebot, der do gebeut, dass Mann und Weib niemand scheiden soll, (Matth. 19,6) (n73) geht weit ubir des Papsts Gesetz, und muss nit Gottis Gebot umb des päpstlichen Gebotis willen zurrissen werden und nachbleiben. 

       For det tredie: Selv om pavens lov er imod det, når dog et ægteskab er begyndt imod pavens lov, så er hans lov allerede forbi, og gælder ikke mere. For Guds bud, som i det stykke byder, at ingen må skille mand og kvinde, går langt over pavens lov, og Guds bud må ikke for det pavelige buds skyld sønderrives eller unddrages overholdelse. 

⁷⁴ Wiewohl viel toller Juristen mit dem Papst haben Impedimenta erfunden, und dadurch vorhindert, zurtheilet, vorwerret den ehlichen Stand, dass Gottis Gebot ist drob ganz untergangen. Was soll ich viel sagen, sein doch in dem ganzen geistlichen Papsts Gesetz nit zwo Zeilen, die einen frummen Christen mochten unterweisen, und leider, so viel irriger und fährlicher Gesetz, dass nit besser wäre, man mächt einen rothen Haufen drauss. (emser08#84)

Selv om nogle tåbelige jurister sammen med paven har opfundet nogle 'forhindringer', og derved forhindret, sønderdelt og forvirret ægtestanden, så at Guds bud derved er gået helt til grunde. Hvorfor skal jeg sige mere? Der er dog i hele den pavelige gejstlige lov ikke to linier, der kan undervise en from kristen, og desværre er der så mange vildledende, farlige love, så man ikke kunne gøre noget bedre end at lave et bål deraf. 

⁷⁵         Spricht du aber, es sei ärgerlich, und muss zuvor der Papst drinnen dispensiren; sag ich: was Aergerniss (E326) drinnen ist, das sei des romischen Stuhels Schuld, der solch Gesetz ohn Recht und wider Gott gesetzt hat. Fur Gott und der heiligen Schrift ist kein Aergerniss. 

        Men hvis du siger, at det er forargeligt, og at først må paven dispensere deri, så siger jeg: Hvad forargelse der måtte være deri, er den romerske stols skyld, som uden ret og imod Gud har fastsat sådan en lov. For Gud og den hellige skrift er der ingen forargelse. 

⁷⁶ Auch wo der Papst kann dispensiren umb's Geld in seinen geldsuchtigen, tyrannischen Gesetzen, so kann auch iglicher Christen umb Gottis und der Seelen Selikeit willen eben in denselben dispensiren. Dann Christus hat uns frei gemacht von allen Menschen-Gesetzen, zuvor wo sie wider Gott (emser08#89) und der Seelen Selikeit sein, wie Galat. 5,1 und 1 Corinth. 8,9f St. Paulus lehret.

Og forøvrigt: Hvis paven kan dispensere for penge i sine pengegriske, tyranniske love, så kan enhver kristen dispensere i det selvsamme for Guds og for sjælens saligheds skyld. For Kristus har gjort os frie fra alle menneskelove, især når de er imod Gud og sjælens salighed, sådan som Skt. Paulus lærer Gal 5,1 og 1 Kor 8,9f. (n76) 

⁷⁷          Zum Funfzehenten, dass ich auch der armen Kloster nit vorgess. Es hat der bos Geist, der nu alle Ständ durch Menschengesetz vorwerret und unträglich gemacht hat, auch etliche Aebte, Aebtissen und Prälaten besessen, dass sie ihrn Brudern und Schwestern also vorstehen, dass sie nur bald zur Hölle fahren, und ein elend Wesen auch hie fuhren; wie dann thun alle Teufelsmärterer. 

        For det femtende må jeg ikke glemme de stakkels klostre. Den onde ånd, der nu forvirrer alle stænder med menneskelige love og har gjort dem ubærlige, har også besat visse abbeder og abbedisser og prælater, så de er forstandere for deres brødre og søster på den måde, at de snart farer til helvede og også her på jorden fører et elendigt liv, som jo alle djævelsmartyrer gør det. 

⁷⁸ Nämlich haben sie ihn vorbehalten in der Beicht alle oder je etliche Todsund, die do heimlich sein, dass die kein Bruder dem andern soll auflosen, bei Bann und Gehorsam. Nu findet man an allen Orten nit allzeit Engel, sondern auch Fleisch und Blut, die ehe alle Bann und Dräuen leiden, ehe sie den Prälaten und bestimpten Beichtigern ihr heimlich Sund wollten beichten, gehn drauf zum Sacrament mit solchem Gewissen, dadurch denn sie Irregulares werden, und des Jammers vielmehr. (emser09#1) 

De har nemlig forbeholdt sig i skriftemålet alle dødssynder eller nogle dødssynder, som er hemmelige, så at ingen broder må afløse den anden for dem, han bliver sat i band for lydighedsnægtelse for det. Nu finder man alle steder ikke altid engle, men også kød og blod, som før lider alle bandtrusler end de vil skrifte deres hemmelige synder for prælaterne og bestemte skriftefædre, de går derpå til sakramentet med en sådan samvittighed, at de derved bliver de irregulares, og det kommer der mere jammer ud af. 

⁷⁹ O blinde Hirten! O tolle Prälaten! O reissend Wolfe! Hie sag ich: Wenn die Sund offentlich ist oder bekannt, so ist's billig, dass der Prälat allein sie strafe, und dieselben allein, und kein andere mag er ihm furbehalten und ausziehen; der heimlichen hat er keine Gewalt, wenns gleich die ärgisten Sund wären, die man findet oder finden kann. Und wo der Prälat dieselben auszeucht, so ist er ein Tyrann, hat sein nit Recht, greift in Gottis Gericht. 

O blinde hyrder! O tåbelige prælater! O glubende ulve! Her siger jeg: Når synden er offentlig og bekendt, så er det rimeligt, at prælaten straffer den og den alene, og ingen anden har han lov at trække ud og forbeholde for sig; de hemmelige synder har han ingen magt over, selv om det så var de værste synder, som han finder eller kan finde. Og når prælaten unddrager dem, så er han en tyran, det har han ingen ret til, han griber dermed ind i Guds dom. 

⁸⁰        So rath ich denselben Kindern, Brudern und Schwestern: Wollen die Ubirsten nit Laub geben zu (E327) beichten die heimlichen Sund, wilchem du willt; so nimm sie selber und klage sie deinem Bruder oder Schwester, dem oder der du willt; lass dich absolvirn und trosten, gang und thu drauf, das du willt und sollt; gläub nur vest, dass du seist absolvirt, so hat es nit noth. 

         Så tilråder jeg disse børn, brødre og søstre: Hvis de øverste ikke vil give lov til at skrifte de hemmelige synder, hvilkesomhelst du vil, så tag dem med dig og klag til din broder eller søster, hvem du selv vil; lad dig absolvere og trøst, gå derpå hen og gør, hvad du vil og skal; tro blot fast, at du er absolveret, så har det ingen nød. 

⁸¹ Und den Bann, Irregularität, oder was sie mehr dräuen, lass dich nit betruben noch irre machen; sie gelten nit weiter, denn auf die offentlich oder bekannten Sunden, so die jemand nit wollt bekennen, es trifft dich nichts. Was nimpt du dir fur, du blinder Prälat, durch dein Dräuen heimlich Sund zu wehren? 

Og bannet, irregulariteten eller hvad mere de truer med, lad det ikke bedrøve dig eller føre dig vild; de gælder ikke længere end til de offentlige og bekendte synder. Hvis nogen ikke vil bekende, så sker der dig ikke noget. Hvad er det, du tager dig for, du blinde prælat, når du truer med at holde på den hemmelige synd? 

⁸² Lass fahren, was du nit offentlich erhalten kannst, dass Gottis Gericht und Gnade auch zu schaffen habe mit den Deinen. Er hat dir sie nit sogar in deine Hand befohlen, dass er sie ganz aus seiner gelassen habe. Ja, du hast das weniger Theil unter dir. Lass dein Statut Statut sein, und heb sie nit in den Himmel in Gottis Gericht. 

Lad fare, hvad du ikke offentligt kan holde fast på, så at Guds dom og nåde også har noget at gøre med din dom og nåde. Han har jo ikke givet dig dem i hænde på den måde, at han ganske lade dem slippe sig selv af hænde. Ja, du har den mindste del under dig. Lad din statut være statut, og hæv den ikke ind i himlen til Guds dom. 

⁸³        Zum Sechzehenten, es wäre auch noth, dass die Jahrtag, Begängkniss, Seelmessen gar abethan, (n83) oder je geringeret wurden; (emser09#10) darumb, dass wir offentlich sehen fur Augen, dass nit mehr dann ein Spott draus worden ist, damit Gott hochlich erzurnet wird, und nur auf Geld, Fressen und Saufen gericht sein. Was solt Gott fur ein Gefallen drinnen haben, wenn die elenden Vigilien und Messen so jämmerlich geschlappert werden, noch gelesen noch gebeten; und ob sie schon gebetet wurden, doch nit umb Gottis willen aus freier Liebe, sondern umb Gelds willen, und vorpflichter Schuld vollnbracht werden. 

       For det sekstende ville det også være nødvendigt, at årdagene, mindefesterne og sjælemesserne helt blev afskaffet eller i hvert fald formindsket, for vi ser det åbenbart for vore øjne, at der ikke er kommet andet end spot ud af det, og det bliver Gud i høj grad vred over, og at de kun retter sig mod penge, spisen og drikken. Hvordan skulle Gud kunne have behag i, at de elendige vigilier og messer plapres så jammerligt af, at de hverken bliver læst eller bedt, og selv om de så også blev bedt, dog ikke blev bedt for Guds skyld ud af frivillig kærlighed, men for penges skyld, fuldført, fordi man var forpligtet og skyldig at gøre det. 

⁸⁴ Nu ist's doch nit muglich, dass Gott ein Werk gefalle, oder etwas bei ihm erlange, das nit in freier Liebe geschicht. So ist's je christlich, dass wir allis abthun, oder je weniger machen, was wir sehen in einen Missbrauch kummen, und Gott mehr erzurnet, denn vorsuhnet. Es wäre mir lieber, ja Gott angenehmer und viel besser, dass ein Stift, Kirche oder Kloster alle ihre jährliche Mess und Vigilien auf einen Haufen nähmen, und hielten einen Tag ein rechte Vigilien und Messe mit herzlichem Ernst, (E328) Andacht und Glauben fur alle ihre Wohlthater, dann dass sie ihr tausend und tausend alle Jahr einem iglichen ein besondere hielten, ohn solch Andacht und Glauben. 

Nu er det dog ikke muligt, at Gud har behag i en gerning, eller at man opnår noget hos ham ved en gerning, der ikke sker i frivillig kærlighed. Derfor er det jo kristeligt, at vi afskaffer alt det, eller i hvert fald formindsker det, når vi ser, at det er kommet i misbrug, og mere gør Gud vred end det forsoner ham. Det ville være mig kærere, ja det ville være Gud mere velbehageligt og meget bedre, at et stift, en kirke eller et kloster samlede alle årlige messer og vigilier sammen i én bunke og på én dag afholdt en ret vigilie og messe med hjertelig alvor, andagt og tro til bedst for alle deres velgørere, end at de afholdt messer i tusindvis året igennem for dem, uden en sådan andagt og tro. 

⁸⁵ O lieben Christen, es liegt Gott nicht an viel, sondern an wohl beten, ja er vordampt die langen und viel Gebeten, Matth. 6,7 (Matt 23,14) und sagt, sie werden nur mehr Pein damit vordienen. Aber der Geiz, der Gott nit kann trauen, richtet solch Wesen an, hat Sorge, er musste Hungers sterben. 

O kære kristne, for Gud kommer det ikke an på at bede meget, men på at bede godt, ja, han foreømmer de lange og de mange bønner, Matt 6,7, og siger, at de derved kun optjener sig mere pinsel. Men den griskhed, der ikke kan stole på Gud, opretter et sådant væsen, og er bange for at måtte dø af sult. 

⁸⁶ c   Videre til adel04! 

⁸⁷ c

⁸⁸ c

⁸⁹ c

⁹⁰ c