| 1Articulus vigesimus septimus. | Then xxvii. Artichell. | ||
| 2Concionatores Vibergenses simili temeritate excommunicare praesumpserunt omnes sacerdotes, more Romano celebrantes, eorumque missas itidem audientes, et quidem cum invocatione brachii secularis a magistratu Vibergensi ad excommunicationis huius exsecutionem, ipsi tum iuris scripti, tum iudicis quoque legitimi sententia excommunicati omnes. | De viborgensiske prædikanter har med en lignende frækhed foregivet at udelukke alle præster, der holder messe efter romersk skik, og ligeledes dem, der hører deres messer, og det har de gjort ved påkaldelse af den verdslige arm, det viborgensiske råd, til udførelse af denne excommunikation, skønt de selv alle er excommunikerede både ved skreven ret og ved lovlige dommeres afgørelse. | Og de har især i Viborg ført band over alle dem, som holder, bruger og hører messe efter den gamle kristendoms skik og sædvane, dog er de selv bandsatte af kirkens prælater, kejseren og mange kristne fyrster. Og de har også tilkaldt hjælp af borgmestre og råd til at sætte dette band i værk. | Oc haffwe the serdelis i Wiborg, ført band offwer alle them som holde, bruge, eller høræ messe effther gamblæ christendoms schick oc wanæ, dog the ere sielffwe bandsette aff kirckins prelater, keyseræ och mange christen furster, Oc haffue the oc suo [paa]kaldet hielp aff Borgmester oc raad, till at forfølge same band. |
| 3Responsio. | Svar. | Prædikanternes svar. | Predicanternis Swar. |
| 4[221] Hic articulus aliis omnibus impudentius mentitur. Tria siquidem mendacia Vibergensis Ecclesiae ministris impingit. | I denne artikel lyves der med alle andre frække påstande. Tre løgne pådutter den de viborgensiske kirkens tjenere. | Dertil svarer de dannemænd af Viborg således: At der er tre ting, der uredeligt påstås om den i denne artikel. | Ther sware the dannemend aff Wiborg swo till. At them trennelwnde wrædelige paa sigis i thenne artichell. |
| 5Primum quod non sunt excommunicati. Nam illa excommunicatio, quae inter Christianos in recto usu semper est habita, nunquam in eos fuit pronuntiata nec eo modo, quem literae sacrae praescribunt nobis ad sententiam excommunicationis ferendam, nec pro quibus causis docent eam legitime fieri solere. | For det første er de ikke excommunikerede. For den excommunikation, som blandt kristne altid har været brugt på rette måde, har aldrig være lyst over dem, hverken på den måde, som den hellige skrift foreskriver, at vi skulle have forelagt begrundelsen for exkommunikationen, ejheller har de lært, med hvilke grunde det på lovlig vis plejer at kunne ske. | Først, at de skulle være bandsmænd, for der er aldrig lyst noget kristeligt band over dem, for en tilbørlig sag og på tilbørlig måde. | Først, att the scwlle ware bandz mend, thi aldrig noget christeligt band er offwer them liwst, for tilbørlig sag, oc i tilbørlige maade. |
| 6Non enim eos latet, iniustam excommunicationem sive maledictionem benedictionem esse apud Deum. Matth. 5. et Psal. CVIII. (248) | Men de har ikke glemt, at en uretfærdig exkommunikation eller forbandelse er en velsignelse overfor Gud. Matt 5 og Sl 108. | Men de véd, at et uretfærdigt ban er en velsignelse hos Gud, Matt 5 og Sl 108. | Men the widhæ att alt wrædeligt band er en benedidilsæ for Gwd. Mat v. oc Ps. c. viij. |
| 7Secundum mendacium, quod nec eos extra Ecclesiae communionem eiecerunt, qui missis Romano more celebratis interfuere; sed cur non dixistis: prisca Christianismi consuetudine celebratis? ut scriptum erat in prioribus articulis: quod nullam vidistis victoriae spem vobis arridere, nec patere rimam aliquam, qua elaberemini, cum vester missandi ritus longissime abest a ritu Apostolicae Ecclesiae; et ad Romanum morem tanquam ad asylum aliquod confugistis, quem libenter permittimus in vestra regnare Ecclesia. | Den anden løgn: Vi har heller ikke bortvist dem fra kirkens fællesskab, som deltager i de messer, der holdes efter en romerske skik; men hvorfor siger I ikke: 'som fejres efter den oprindelige kristendoms skik'? som det blev skrevet i de foregående artikler? fordi I ikke kan se noget håb om sejr tilsmile jer, ejheller kan I se nogen åben sprække, som I kan bore i, eftersom jeres messeritus er så langt borte fra den apostoliske kirkes, som tænkes kan; og så tyr I til udtrykket 'den romerske messe' som til en slags fristed, som vi frit lader herske i jeres kirke. | ||
| 8Tertium, quod neque implorarunt a magistratu robur brachii secularis (ut vos loquimini) ad ullius excommunicationis executionem; id quod facili negitio probatum iri queat literis et sigillis tum magistratus tum civitatis Vibergensis. | Den tredie løgn: de har heller ikke anmodet rådets egestamme om at bruge sin verdslige gren (som I siger) til udførelse af nogen exkommunikation; hvilket ved en let foranstaltning kan bevises med brev og segl både fra rådet og fra Viborgs borgere. | Ikke har de heller bandsat nogen, som hører messe, eller påkaldt nogen verdslig magt til at sætte noget band i værk, som de har godt bevis på med den almindelige bys brev og segl. | Icke haffue the heller bandsæt nogre som høre messe eller paakaldett noger werdzlig magt at forfølge noget band, som the haffwe god bewiissning paa met menige byes breff oc segell. |
| 9Verum libere fatentur, se indociles quosdam et praefracti ingenii sacrificulos excommunicasse, qui pertinaciter perstiterunt in suarum missarum abominationibus, non sine gravi Evangelicae doctrinae irrisione et contemptu magnoque simplicium animorum offendiculo. | Men de tilstår frit, at de har exkommunikeret nogle ulærvillige og forstandshårde messepræster, som hårdnakket blev ved med at afholde deres afskyelige messer, ikke uden grov forhånelse af de evangeliske lærdomme og ikke uden foragt og forargelse for simple sjæle. | Dog vedstår de frit, at de har bandsat nogle hårdnakkede og ulærde messepræster, som forhånede den hellige evangeliske lærdom med ukristelige messer, og beskæmmede fattige enfoldige kristne. | Dog bestaa the friit att the haffwe bandsett nogre hardenackede og wlerde messæ presther, som mett wchristelige messer forhaanede then hellige euangelische lerdom, oc besckemmedhæ fattige eenfoldige christne. |
| 10Sed eos tamen saepenumero habuere prius admonitos, ut relictis erroribus in viam redirent veritatis. At ubi sese nihil proficere viderunt monendo, exhortando, magis quam si surdis narrassent fabulam, tunc demum usi sua auctoritate illos e Christiani populi consortio eiectos Satanae regno adscripserunt, [222] cum universae Vibergensis Ecclesiae consensu et acclamatione iuxta Christi doctrinam Matth. 18. (quam vos impudenter temeritatem appellatis), et Pauli exemplum 1. Tim. 1., donec per resipiscentiam converterentur ad Ecclesiam Christi. | Men de har mange gange først formanet dem til at forlade deres vildfarelse og slå ind på sandhedens vej. Dog, hvor det ikke kunne ses at gavne med formaning og opfordring, mere end hvis man fortalte døve historiere, har de langt om længe under anvendelse af deres autoritet udstødt dem af det kristne folk og forskrevet dem til Satans rige, i enighed og med tilslutning fra hele den viborgensiske kirke, ifølge Kristi lære Matt 18 (som I kalder en fræk uforskammethed), og Paulus' eksempel 1 Tim 1, indtil de kommer til fornuft igen og vender om til Kristi kirke. | Efter lang påmindelse og kristelige undervisning i broderlig kærlighed af skriften, har de med den hellige kirkes billigelse, samtykke og bejaelse, udelukket dem af den hellige kirkes samfund i Viborg efter Kristi lærdom Matt 18 og Paulus' eksempel 1 Tim 1 sålænge indtil de retter sig. | Them effter lang paamyndilse oc christelig wnderwiissning vdi broderlig kerlighet aff scrifften, haffwe the met then hellige kirckis atspørilse, samtøcke, och beiawilsæ, wdelwcht aff then hellige kirckis samfwndt, i Wyborg efther Christi lerdom Mat xviii. oc S. Powels (310) exempill i. Timo i. swo lengæ till the anderledis retthe sig. |
| 11Confutatio. | Svar. | Prælaternes gensvar. | Prelaternis Geenswar. |
| 12 | Da jeres poet ikke blot i dette, men også i flere andre svar har skrevet noget udførligere end der står i jeres danske udgave, enten efter jeres befaling eller også for at forlyste sig dermed og give til kende, at han kunne gjort mere, hvis det var nødvendigt, da skal I få igen med samme mønt, så at vore latinske svar også vil blive og allerede på denne dag er både udførligere og grundigere end disse danske svar, som vi nu først lader udgå. | Forthi at eder poett icke alsomeniste i thette swar, men och swo vdi andre fleræ, haffwer sckreffuet noget wiidere end eder danscke indeholder, enchten aff eder egen befalning, eller oc at forløste sig ther met, oc giffwe till kiende at han kwnne end haffwe meer giordt om thet ware aff nød. Tha scall eder wederfaris thet same igen, swo at wore latinisckæ swar scwlle oc ware, oc nw ere paa thenne dag baade wiidere oc rwnderæ, end thesse dansche swar wij lade nw først wdgaa. | |
| 13 | Og det skal også gøres jer til gode, at jeres fremfærd ikke skal røbes for meget for den menige mand, indtil vi ser, hvordan I retter og besinder jer efter disse gensvar, ellers ville vi anderledes have redet i gårde til jer, end vi nu har gjort, og i mange stykker mere have agtet vor ære og lempe end jeres fortjeneste. Og hvis I ikke havde søgt vort fordærv mere end vi har søgt jeres, da ville I have skrevet og prædiket anderledes, end I nu har gjort. | Oc thett scall och gøris eder till gode, att eder handell scall then meenige mand icke blottis for møget, indtill swo lenge wij see hwore i edher retthe oc besinde effter thesse geenswar, ellers scwlde wij anderledis reedhit i gorde till eder end wij haffwe nw giordtt, oc haffwe i mange støcker meer agtet wor eræ oc lempæ end eder forsckyldinge. Oc hwar som i haffde icke meer søgtt effter wor forderffwe end wij effter eder, tha haffde i baade anderledis screffwet oc predicket endt i giordt haffwe. | |
| 14Utinam mentiri fuissemus in omnibus ac non potius nimium verax fuisset tota haec accusatio nostra. Nihil enim vobis praeter sanam mentem atque doctrinam imprecamur. Sed quoniam tria hic mendacia Ecclesiae Vibergensis ministris falso et impudenter a nobis impingi contenditis, agite, singulum quodque paucis expendatur. | Gid vi havde været løgnere i alle ting, og gid der ikke havde været det mindste sande i vore beskyldninger. Vi ønsker nemlig for jer intet andet end et sundt sind og en sund lære. Men eftersom I påstår, at der her af os påduttes den viborgensiske menigheds tjenere tre løgne, falsk og frækt, så vil vi skynde os at behandle hver af dem ganske kort. | Og som jeres poet nu skriver i dette svar, at vi har tilskrevet Viborgs prædikanter tre løgne - da give Gud, at det, vi havde skrevet i alle de artikler, som vor anklage indeholder og berører, var løgn, og at det ikke var kun altfor sandt; vi ville gerne være løgnere, hvis det kunne betyde, at I var kristne mænd af sind, forstand og mening - så vil vi dog kort gennemgå disse løgne, om de er så umulige at bevise, som I mener. | Oc som eder poett nw sckriffwer i thettæ swar, at wij haffwe paa Uyborgs predicanther i wor artichell schreffwet trenne løgner. Tha giffwe thet Gwd at wij haffde eder liwget opaa i alle the article som wor anklaghe beslwter oc berører, oc at hwn ware icke for møgett sandtt. Till dess ware wij i thet støckæ gierne løgneræ, att i ware christne mend, aff sind, sckiell, oc meening. (311) Suo wele wij dog kortelige beløbe thesse løgner, om the ere suo vbewislige som i mene. |
| 15Principio, num est mendacium, et illos et vos adeoque omnes istius vestrae factionis complices excommunicatos esse? | For det første: Mon det er en løgn, at de og I og alle til hobe af jeres parti er excommunicerede? | Mon det er løgn, at Morten Luther og alle hans tilhængere i lære, sind og mening, ikke på ret måde er sat i band? | Mwnne thet ware løgen att Morthen Lwter oc alle hanss tilhengeræ i lerdom, sind, oc mening, er icke rettelige sætt i band? |
| 16Nam cum (249) omnes haeretici veterumque haeresum ante condemnatarum restauratores (cuiusmodi vos esse, qui nondum ex tribus hisce congressibus intelligit, eum nunquam intellecturum opinor) iure scripto iam tum excommunicati sunt, tum vero in universam factionem vestram augustissimae recordationis Pontifex maximus Leo hoc nomine decimus excommunicationis sententiam fulminavit atque pronuntiavit. | For da alle kættere og alle de, der gentager de gamle kætterier, der tidligere blev fordømt, (og den slags er I, I, som ikke har forstået noget af disse tre afdelinger, og, tror jeg, aldrig vil kunne forstå dem) ifølge den skrevne lov både allerede er excommuniceret og har fået den mest højtidelige påmindelse til hele jeres parti, så har pave Leo den tiende udslynget og erklæret excommucationens dom. | For det første er både han og I og alle gamle kætteriers ophævere og de nye kætteriers opfindere bandsmænd, efter al skreven lov og ret, og det er I, førend det nogensinde forkyndes offentligt for jer, at I er i band. Dernæst lod den romerske bisp, som er hoved, forstander og dommer for hele kristenheden, offentligt forkynde med skrift over jer det samme band, som I var faldet ind under, ud fra samme myndighed, som alle hårdnakkede kættere i gammel tid er blevet bandsatte. | Først er baade han oc i oc alle gamble kettheriis opheffweræ, och ny kettheris paafinderæ bandz mend, aff all sckreffwen low oc rætt før end i nogen tiid obenbare forkyndis at ware i band. Ther næst lod Leo decimus then Romeræ bisp, ett hoffwet, forstandere, oc dommere for then menige christendom, obenbare forkynde met sckrifft offwer eder same band som i ware faldhen wndher, aff same magt, som alle hardnackede kettheræ ere wdaff i gammell tiid bandsetthe. |
| 17Hanc autem excommunicationem primo talem esse constat, qualis inter Christianos in recto usu semper est habita. | Men det står for det første fast, at denne excommunication er af den slags, som hos de kristne altid har været i brug. | ||
| 18Nam uti sub articulo primo (side 89) apud maiores nostros atque nos, eorum successores, ostendimus veram Dei viventis Ecclesiam fuisse ac esse, ita quoque veram excommunicationem, quae est privatio Ecclesiasticae communionis et extra Ecclesiam eiectio, apud eosdem fuisse ac esse oportet. | For som vi har påvist i den første artikel (artikel 1, celle 21ff), så er det hos vore forfædre og hos os, at den levende Guds kirke var og er, og derfor er det en sand excommunication, det vil sige, en afskærelse fra det kirkelige fællesskab og en udjagelse af kirken. | ||
| 19Secundo eum quoque modum esse servatum, quem sacrae nobis literae praescribunt ad sententiam excommunicationis ferendam, inde liquet. Nam post crebras admonitiones contemptas, nedum duas vel tres ad Christi et Pauli praescriptum, lata est in vos excommunicationis sententia. Non enim solum a iure scripto admoniti fuistis, verum etiam a sede Romana et permultis doctoribus catholicis. | For det andet er I blevet behandlet på den måde, som den hellige skrift foreskriver os at afsige en excommunications dom. For efter talrige formaninger, som I foragtede, hvor Kristus og Paulus foreskriver to eller tre, blev der afsagt en excommunications kendelse imod jer. I er ikke blot blevet formanet efter den skrevne lov, men også af den romerske stol og mange katolske lærde. | ||
| 20Tertio eis de causis quoque sententiam [223] excommuniationis in vos esse latam, pro quibus eam legitime ferri solere sacrae nobis literae praescribunt, hinc patescit. | For det tredie kan vi bemærke følgende om de grunde, der var til at excommunicationen blev afsagt over jer, fordi den hellige skrift foreskriver os, hvordan den plejer legitimt at kunne finde sted. | Dernæst er i bandsatte for en sag, som efter skriftens undervisning er en ret bands sag. | Ther næst ere i bandsettæ for then sag som effther scriffthens wnderwiissning, er en rætt bandz sag. |
| 21Nam Christus excommunicandi potestatem Ecclesiae tradens, quo loco de fraterna correptione loquitur, post tres admonitiones demum ob Ecclesiae contemptum sententiam excommunicationis ferendam praecipit: Dic, inquit, Ecclesiae. Si autem Ecclesiam non audierit, sit tibi sicut Ethnicus et publicanus. | For Kristus overleverer myndigheden til at excommunicere af kirken, på det sted, hvor han taler om den broderlige afkortning, og foreskriver, at efter tre formaninger, da skal på grund af foragt for kirken excommunications dommen afsiges: 'Sig det til kirken. Men hvis han ikke hører kirken, så lad ham være for dig som en hedning og en tolder'. (Matt 18,17). | Sådan siger Kristus, hvor han taler om en broderlig irettesættelse. 'at dersom den ikke agtes, da skal han, som er strafskyldig, meldes offentligt for kirken. Og hvis han da ikke retter sig og adlyder kirken, det vil sige, Kristi menigheds samfund, da skal man holde sig fra ham og agte ham for en nedning og en åbenlys misdæder. | Swo siger Christus hwar han taler om en broderlig straff. At ther som hwn icke agtis, tha scall han som straffelig er kyndis obenbare for kircken. Oc hwess han icke tha retther sig oc lyder kircken, thet er Christi menighetz samffwndt, tha sckall man waræ hannwm wbewaridt oc agthe hannwm for een hedning, oc en obenbare wdeederæ. (312) |
| 22At qui unquam haeretici Ecclesiam Dei maiore contumacia, rebellione, contumelia et iniuria contempserunt, quam ista coniuratio vestra? | Men hvilke kættere har nogensinde foragtet Guds kirke med en større trods, oprørskhed, forhånelse og uret, end jeres sammensværgelse? | Men hvilke kættere har nogensinde i den grad forsmået og foragtet hele kristenheden og kristenhedens lære, fædre og forstandere, apostle, martyrer oc bekendere, med hårdhed, ulydighed, modstand og stædighed, end jeres sammensværgelse og forbund har gjort det? | Men hwad ketthere haffwe noghen tiid swo møghet forsmaat oc foragtet then gantscke christendom oc christendoms lerdom, feddre och forstandere, apostele, martires oc confessores, met hordhet, wlydilse, modstand oc fortraadenhett, end eder beswæring och forbaandt haffwer giordt. |
| 23Apostoli vero hac potestate a domino sibi tradita utentes, in haereticos maxime sententiam excommunicationis tulisse leguntur. Paulus enim ad Timotheum scribens: Nonnulli, inquit, circa fidem naufragium fecerunt, quorum de (250) numero est Hymenaeus et Alexander, quos tradidi Satanae, ut discant non maledicere. | Men når apostlene brugte den myndighed, der var overgivet dem fra Herren, så læser vi, at de først og fremmest har giver kætterne begrundelsen for excommunicationen. For Paulus skriver til Timotheus: 'Nogle har lidt skibbrud på troen, blandt hvilke er Hymenæus og Alexander, som jeg har overgivet til Satan, at de kan lære ikke at forbande' (1 Tim 1,19f). | Denne magt har derfor de hellige apostle brugt mod kætterne og bandsat dem. Sådan skriver Paulus til Timotheus: 'Nogle har også bortkastet troen, blandt dem er også Hymenæus og Alexander, som jeg derfor har overgivet til djævelen, for at de skal lære ikke mere at spotte'. (1 Tom 1,19f). | Thenne magt haffue forthi the hellighe apostele brwget mod ketthere oc them bansett. Swo sckriffwer Paulus till Timotheum. Somme haffwe oc suo kasthet troen, vdi hwilcket tall Hymeneus oc Alexander ere och swo befwnden, ther ieg haffwer forthi antwordet dieffwelin, paa thet the scwlle swo lære att icke meer bespotthe. |
| 24Ad Titum vero scribens: Haereticum, inquit, hominem post unam et alteram admonitionem fugito, sciens quod eversus sit, qui eiusmodi est etc., lucenter indicans, omnem haereticum hominem velut excommunicatum post admonitiones duas fugiendum esse. | Men til Titus skriver han: 'Det kætterske menneske skal du fly efter én eller to formaninger, idet du véd, at et sådant menneske er kommet på afveje', (Tit 3,10), og viser derved klart, at ethvert kættersk eller excommuniceret menneske skal undgås efter to formaninger. | Til Titus skriver han således: 'En kætter (det vil sige, den som er partisk med tro og lære) som er advaret to gange skal du holde dig borte fra, idet du ved, at den, der er sådan, er forstokket'. (Tit 3,10). Dermed giver apostelen klart til kende, at vi ikke skal omgås en kætter, fordi han er et bandsmenneske, når han to gange er opfordret til forbedring og dog ikke vil omvende sig. | Till Titum sckriffwer han swo. Een kettheræ (thett er then som er partiisck met tro oc lerdom) een oc anden tiid paamyndt scalt thw fly, widendis at hwo suodan er, han er forbiistrit. Hwar met apostelen giffwer klarlige till kende, at wij scwlle waræ een ketthere wbewarit som eet bandz menniscke, nar han er een oc anden tiid paamynt til beddring oc will dog icke bekende sig. |
| 25Quod ipsum in secunda epistola Ioannes ostendit apertius: Si quis, inquit, venit ad vos, et hanc doctrinam, nempe catholicam, non affert, ne recipiatis eum in domum, nec Ave ei dixeritis. Qui enim dicit illi Ave, communicat operibus eius malis. | Det selvsamme viser Johannes i sit andet brev meget klart: 'Hvis nogen kommer til jer og ikke fremfører denne lære (nemlig den katolske), så skal I ikke modtage ham i jeres hjem, heller ikke hilse på ham. Den nemlig, der hilser på ham, er delagtig i hans onde gerninger'. (2 Joh 10f). | Det samme hævder også Johannes, når han siger: 'Hvemsomhelst der kommer til jer og ikke fører denne lære (som er den almindelige kristne lære) han skal I ikke modtage i jeres hus og ikke hilse på ham. For den som hilser på ham, han er delagtig i hans onde gerninger'. (2 Joh 10f). | Thett same haffwer Joannes oc swo nar han siger, I hwo som kommer till eder och fører icke thenne lerdom (som er en menig christen lerdom) i scwlle icke anamme hannwm vdi edert hwss, oc icke helse hannwm. Forthii then som helser hannwm, han er deelachtig vdi hanss onde gerninger, |
| 26Unde Beda epistolam Ioannis enarrans refert ibi, Polycarpum martyrem, Ioannis discipulum, testari Ioannem illotum exiisse balneo, in quo vidit Cherintum et dixisse: "Fugiamus hinc, ne balnea corruant, in quibus lavatur Cherintus, veritatis inimicus". | På det sted henviser Beda, når han gennemgår Johannes' brev, til, at Polycarp, martyren, Johannes' discipel, har bevidnet, at Johannes, engang han gik til badstuen for at bade, så Cerinthus i badstuen, og sagde: 'Lad os gå bort herfra, at ikke den badstue, i hvilken sandhedens fjende, Cerinthus har badet, skal falde sammen'. | Hvilket Johannes selv bevise med eksempel og gerning. Polycarp, martyr, og Johannes discipel, har herom sagt følgende: 'At da Johannes evangelist engang var kommet ind i en badstue, hvor kætteren Cerinthus befandt sig, da gik han hjem igen uden at bade og sagde: 'Lad os gå væk, brødre, at den badstue, som Cerinthus, Guds og sandheds fjende, bader i, ikke skal falde sammen om os'.' (Euseb. hist eccl. lib . 4. cap 14). | ther Joannes sielff met exempill oc gerning bewiiser. Forthi som Policarpus martir oc sancti Joannis discipel haffwer sagt. At ther Joannes euangelista var kommen vdi bastwæ hwar Cerinthus ketthere war indhen fore, tha gick han hiem igen wbadhett oc sagdhe. Ladher oss (313) fly brødre, att then badstwæ som Cerinthus Gwdz oc sandhedtz vwen badher wdi, sckall icke faldhæ opaa oss. |
| 27Et illo egresso mox balneum corruisse et Cherintum cum suis oppressisse. Quis ex his non videt, iam tum ex Apostolorum tempore in haereticos anathematis et excommunicationis censura semper animadversum? | Og straks, da han var gået ud, faldt badstuen sammen over Cerinthus og hans tilhængere. Hvem ser ikke heraf, at allerede på apostlenes tid skulle man altid være opmærksom på en dom mod kætterne, der forbandede dem og excommunicerede dem? | Heraf kan vi erfare, hvordan de hellige apostle altid har behandlet kættere. | Hwar aff wij mercke kwnne, huore the hellighe apostelæ haffwe altiid handlett met kettheræ. |
| 28Idcirco quemadmodum, [224] si qui fuerunt unquam haeretici, vos certe vel maxime tales esse, hoc triplici congressu edoctum est; ita quoque, si qua unquam iusta excommunicationis sententia in haereticos lata fuit, quae in vos lata est, iustissima sit oportet. | Derfor på samme måde, hvis der nogensinde har været nogen kættere, så er I sandelig fremfor nogen sådanne kættere, hvilket jeg her har vist i alle tre afdelinger; derfor, hvis der nogensinde er fældet en retfærdig dom over kættere om excommunication, så er den, som er fældet over jer, den mest retfærdige af alle. | Men at I er sådanne kættere, om de nogensinde har været til, håber vi nu er alle dem vitterligt, som har læst og nøje gransket disse gensvar. Hvis derfor noget band fra begyndelsen har været retteligt og tilbørligt anvendt, da er uden tvivl dette anvendt retteligt mod jer, da aldrig nogen kætter har gjort sig i den grad fortjent til band som I har. | Men at i ere swodane kettheræ, om the haffwe noghen tiid warit till, hobis oss nw at ware alle them widerligt som haffwe læst oc offwerseet met grantsche thesse wore geenswar. Haffwer forthi noget band warit retthelige oc børlige fførdt fra begyndilsen, wden twill tha er thette retthelig førdt mod eder nar ther var aldrig suo møgett brødt till band aff nogre ketthere som i haffwe ther til brødt. |
| 29Nulli ergo dubium esse potest, excommunicationem in vos latam et ordine et causa et recto Christianorum usu ad sacras literas vel maxime legitimam esse. | Der kan derfor ikke herske nogen tvivl om, at den excommunication, der er lagt på jer både er ordentlig og begrundet og foretaget efter den rette kristne brug og efter den hellige skrift i høj grad er legitim. | ||
| 30Quapropter plane nugamini
adiicientes, non latere Vibergensis Ecclesiae aut potius Satanicae synagogae
ministros, iniustam excommunicationem sive maledictionem esse benedictionem,
tum quod neutro in loco, ad hoc per vos adducto, de
excommunicatione mentionem fieri notius est, quam ut ostendi oporteat, sed potius de maledictione et persecutione Christi et Christianorum a Iudaeis, gentilibus aliisque perfidis quibuslibet, cuiusmodi vos esse docuimus, ut maledictio vestra, quam excommunicationem indocte, nescio magis an improbe, an utroque potius modo dicitis, revera benedictio sit; |
Derfor er det simpelthen dum tale, når I tilføjer, at den viborgensiske menighed (I skulle snarere sige Satans synagoges tjenere) ikke har glemt, at en uretfærdig excommunication eller forbandelse er en velsignelse, eftersom ingen af de skriftsteder, som I fremlægger, fortæller om excommunication, sådan som det bør kunne påvises, men snarere om forbandelse og forfølgelse af Kristus og de kristne fra jødernes, hedningernes og andre vantro menneskers side, sådan som vi har lært jer, så jeres forbandelse, som I kalder excommunication, jeg véd ikke, om det skyldes uvidenhed eller uforstand eller begge dele, i sandhed er en velsignelse; | Og derfor er det skvalder og snak, hvad I siger, at Viborgs kirke (I skulle have sagt Satans forsamling) godt véd, at et uretfærdigt band eller forbandelse er en velsignelse. For de skriftsteder, som I anfører, Matt 5 og Sl 108, handler ikke om band, men om forbandelse og forfølgelse mod Kristus og den kristne menighed, af jøder, hedninger og andre vantro mennesker, sådan nogen, som vi har erfaret, at I er, så at jeres forbandelse, som I af uvidenhed og uforstand kalder band, sandelig er en velsignelse; | Oc forthi er thet sqwalder oc snack i sige, At Uyborgis kircke (i scwlde haffwe sagt Satane forsambling) well weed, at wretferdig band eller maledidelsæ er een benedidilsæ. Forthi the stæder som i føre i retthe Mat v. oc ps c.viii. lyde icke om band, men om maledidilsæ oc forfylling mod Christum oc christen folck, aff iøder, hedninge, oc andre wantro menniscke, hwordane wij haffwe lerdt att i eræ, swo at eder maledidilsæ ther i wanwitthelige oc wforstandelige kalle band, er sandelige benedidilsæ, |
| 31psalmus vero adductus potissimum
est de proditore Iuda; - tum vero quod anathematis (251) fulmen in vos
quam iustissime iaculatum esse modo probavimus, cui vel res ipse fidem
abunde facit, quando, post
excommunicationis sententiam in vos latam Satanae potestati magis traditi, usque adeo in deterius assidue profecistis, ut in profundum peccatorum nunc demum praecipitati, omnino contemnatis, neque Deum neque hominem post hac verentes. |
men salmestedet, som I føjer til, handler snarere om forræderen Judas; men at fordømmelsens lynstråle mod jer har ramt jer højst retfærdigt, det beviser vi let for den, der sætter sin lid til sagen selv, når I, efter at I ved excommuncationens afsigelse blev overgivet i Satans magt, efter den tid er blevet stadig værre, så I nu endelig er nedstyrtet i syndernes dyb, overalt foragtede, idet I hverken skammer jer for Gud eller mennesker. | dog, at det, som står i Sl 108 især angår Judas, forræderen. Og hvis det ikke på anden måde kunne bevises, at I er med rette er i band, da gør jeres egne gerninger det vist, fordi I sidenhen er faldet fra ét kætteri over i et andet, og fra én udyd over i en anden, og endnu bliver I for hver dag værre og værre, således som hårde halse og forstokkede hjerter altid plejer at gøre. | dog at thet som staar ps c. viii. er then forrædere Iudam besynderlige anrørendis. Oc hwar thet ware icke anderledis bewiisligt att i vare sandelige i band, Tha gør eder egen handell thet wiiss, forti i ere siden falden aff eet ketterij och vdi eet andet och aff een wdygd och wdi en anden, oc end nw forargis i daglige iw meer och meer som haardhe halsæ och forstockede hiarter altiid pleyæ at gøre. |
| 32Deinde num sit mendacium, istius Satanicae synagoge Vibergensis ministros praesumpsisse (sic enim habet articulus, quandoquidem nihil minus eos posse mox ostendemus), extra Ecclesiae communionem eiicere illos etiam, qui missis Romano more celebratis interfuere, si non voce, tamen re ipsa vestra ipsorum verba paulo post hic subiecta declarant, quibus ipsi dicitis ac fatemini, tentasse illos excommunicare sacerdotes Romano more missam celebrantes. | Dernæst, mon det er løgn, at denne Satans viborgensiske synagoges tjenere har foregivet (sådan hedder det nemlig i artiklen, skønt vi straks skal vise, at der er intet, de mindre kan) at kaste dem udenfor kirkens fællesskab, som deltager i at fejre messe efter den romerske skik, om ikke med direkte ord, så erklærer dog efter sagen selv jeres egne ord det lidt efter, de ord, hvormed I selv siger og indrømmer, at I har forsøgt at bandsætte de præster, som holder messe efter den romerske skik. | Dernæst siger jeres poet, at vi lyver, når vi siger, at de også bandsætter dem, som hørte den romerske messe. | Ther næst sigher eder poett oss at liwgæ nar wij sighe, at the oc swo setthe i bandhæ them som (314) hørdhe then Rhomere messæ. |
| 33At facientes et consentientes eadem poena omni iure [225] digni sunt, dicente Apostolo Paulo: Quoniam digni sunt morte non solum qui talia faciunt, sed etiam qui consentiunt facientibus. - | Men de, der gør noget, og de, der samtykker, er efter enhver ret skyldig i den samme straf, efter apostelen Paulus' ord: 'Eftersom de er værdige til døden, ikke blot de, der gør sådanne ting, men også de, der bifalder, at det gøres'. (Rom 1,32). | Har de ikke gjort det, om de havde magt at sætte i band, da har de ikke handlet ret med bandet, eftersom de bør have ens straf, de, som ved samme sag med gerning og samtykke er enige og endrægtige. Det er derfor ikke nødvendigt at sætte os briller på næsen. | Haffwe the thet icke giordt om the haffde magtt at setthe i band, tha haffwe the met bandhe icke retthelighe handlett nar them bør en pynæ som ere i samme handell met gerning oc samtøcke eensindighe och eendrechtighe. Thett giørs icke forthi behoff att setthe oss briller paa næse. |
| 34Porro quod calumniamini, in prioribus articulis Danica lingua exhibitis nos esse locutos de missis prisca Christianismi consuetudine, nunc vero in articulis latinis de missis Romano more celebratis, quasi hoc studiose facto ad Romanum morem tanquam ad asylum aliquod confugeremus, posteaquam nulla spes prius illud evincendi nobis arrideret, nec rima quaepiam elabendi pateret, cum noster missandi ritus (ut dicitis quidem) longissime a ritu Apostolicae Ecclesiae absit - : | Videre, hvad I chikanerende udtaler, at vi i de første artikler på dansk taler om traditionen fra den første kristendoms messe, men nu i de latinske artikler om messen fejret efter den romerske skik, som om vi var hengivne for den romerske messe, som et slags asyl, vi tyede til, efter at intet håb tilsmilede os om at sejre, og der ikke var nogen sprække, som vi kunne arbejde større, fordi vores messeritual (som I siger) er så langt fra den apostoliske kirkes som vel muligt - : | Vi takker Gud, at vi kan skønne noget andet, og derfor dømmer vi ikke nogen ting alene efter ord og tale, men også efter handling og åbenlys gerning. | Uij tacke Gwd at wij kwnne noghet andet sckøniæ, Oc forthi døme wij icke noger ting effther ord oc talæ alleene, men och swo aff handell oc obenbare gerning. |
| 35hic respondemus, nullo id factum esse dolo. Verum, sicut unam esse credimus Ecclesiam catholicam, quae et Romana a capite nuncupatur; ita quoque credimus, unam esse missam prisca Christianismi consuetudine et Romano more celebratam. | hertil svarer vi, at ved denne list opnås intet. Men ligesom vi tror, at den katolske kirke er én, den, som også benævnes 'den romerske' efter sit hoved; således tror vi også, at den oprindelige kristendoms tradition og den romerske skik at fejre messe efter er ét. | I gik til dem, som I turde røre, og bad dem med trussel og formaning, at de skulle gå ud af kirken dèr, hvor messen blev holdt og sagt, fordi de gjorde dødelig synd og bands gerning, hvis de hørte messe. Om messen og dens yderligere forklaring og mening skal der som sagt tales i "vor kristne trosbekendelse". | I ginghe till them som i tordhe røre wed oc badhe met trwff oc formaning, at the sculdhe gaa wd aff kircken hwar messæ war holdhen oc sagdis, forthi the giordhe dødhelig synd oc bandz gerning om the hørde messæ. Om messen oc hennis ydermeræ forklaring oc meening, sckall som sagt er omtalis wdi wor christen troes bekendilsæ. |
| 36Quocirca forte fortuna loquendi ratio mutata est, non quod prius illud evincendi spe destituti essemus, aut quod nulla elabendi rima nobis appararet, quemadmodum vos dicitis, sed quoniam utrumque tantumdem esse arbitramur. | Derfor er der den gode grund til at ændre talemåde, ikke at vi har opgivet håbet om at sejre, eller at vi ikke har fundet nogen sprække, vi kunne bearbejde, sådan som I siger, men den grund, at vi tror på begge dele. | Men på den listige tale, som jeres poet har lavet om den romerske messe og den ældste kristne messebrug, skal der svares jer på tilbørlig måde i vort latinske gensvar. | Men paa then swenck oc førstæ christendoms messebrwg, sckall edher antwordis wdi wore latinsckæ geenswar som wedbør. |
| 37Non enim Romanus hic missandi ritus ab Apostolicae Ecclesiae ritu longissime abest. Quin potius ut Ecclesiam nostram (quam ingenue Romanam esse fatemur), sub articulo primo Apostolicam, id est, ab Apostolis plantatam et in doctrina eorum iam inde hactenus propagatam esse docuimus; | Det forholder sig nemlig ikke sådan, at det romerske messeritual ligger langt borte fra den apostoliske kirkes. Nej, det forholder sig snarere sådan, at vores kirke (som vi indrømmer er genuint romersk), som vi har belært jer om i den første artikel (artikel 1, celle 32ff), er apostolisk, det vil sige, den er plantet af apostlene og opretholdt i deres lære indtil nu; | ||
| 38ita quoque dignis fide historiis docere possumus, nostrum hunc missandi ritum Romanum ab Apostolis esse (252) profectum. | således kan vi belære jer gennem troværdige historier, at vort romerske messeritual er fremgået af det apostoliske. | ||
| 39Nam praeter id, quod invictis argumentis sub articulo vigesimo demonstravimus, ipsam missae substantiam, qua sacrificium est, id quod vos alioqui maxime in nostro missandi ritu damnare soletis, a Christo et institutam et praeceptam, et ab ipsis Apostolis observatam, fideles patrum historiae testantur hoc ordine, forma et modo, aliqua saltem ex parte, quo Romana nunc utitur Ecclesia, Petrum [226] primo quidem publice missam celebrasse in Antiochia Syriae, deinde vero Romae in Vaticano, idque in Europa, Iacobum Hierosolymis in Asia, et Marcum Alexandriae in Africa. | For ud over det, som vi med uovervindelige argumenter har fremført under artikel 20 (celle 28), at selve messens væsen, at den er et offer, hvilket I ellers plejer at fordømme mest i vores messeritual, er indstiftet og foreskrevet af Kristus, og overholdt af apostlene selv, er der troværdige historier, der bevidner denne orden, form og måde, i hvert fald til en vis grad, som den romerske kirke nu bruger, historien om Peter, der celebrerede den første messe offentligt i Antiokia i Syrien, dernæst i Rom i Vaticanet, så i Europa, og om Jakob, der gjorde det samme i Jerusalem i Asien, Markus i Alexandria i Afrika. | ||
| 40Quanquam modus ille paulatim in hanc, qua nunc utimur formulam adoleverit et auctior factus sit in primitiva Ecclesia, tempore Pontificum martyrum in Apostolica sede positorum, usque ad Gelasium Papam. | Efterhånden voksede denne måde op og groede i den første kirke frem til den form, som vi nu bruger, fra de pavelige martyrers tid på det apostoliske sæde lige til pave Gelasius. | ||
| 41At vos docete istum vestrum nescio quem missandi ritum vel decem annis vetustiorem atque toties interea mutatum: tantum abest, ut in Apostolorum tempora veraciter referre possitis. | Men det I kan lære om jeres eget jeg véd ikke hvilket messeritual, af ti års ærværdig ælde og helt forandret ind i mellem: det er helt umuligt, at I på sandfærdig måde kan føre det tilbage til apostlenes tid. | ||
| 42Proinde nos lubenter ad Romanum morem veluti eundem quoque Apostolicum tanquam ad asylum quoddam confugimus, id quod veteres orthodoxi patres tum eruditione tum sanctimonia clarissimi semper factitasse leguntur, et hunc morem lubenter etiam in Ecclesia nostra regnare permittimus, ut qui falsus et erronens in fide nunquam esse valeat, quemadmodum sub articulo XIII. demonstratum est. | Så derfor tager vi gerne vor tilflugt til den romerske skik som til den, der også er apostolsk, som til et asyl, hvilket vi læser, at de gamle ortodokse fædre, der både var lærde og hellige, har gjort, og denne skik tillader vi gerne skal herske i vores kirke, eftersom den aldrig har haft ord for at være falsk og vildfarende i troen, sådan som vi har påvist det i artikel 13. (celle 10) og artikel 20, (celle 5ff). | ||
| 43Postremo, num sit mendacium, eosdem diabolicae istius synagogae Vibergensis ministros implorasse robur brachii secularis ad excommunicationis vestrae falso praesumptae executionem, satis opinor, declarant toti iam regno nota violentia, vastatio et sacrilegium ab isto magistratu et populo Vibergensi illata, cum ante Ecclesiis monasteriisque aliis, tum proxime a conviciis Ecclesiae cathedrali, ut hac in re literas et sigilla requirere magistratus et (253) civitatis Vibergensis tum sit omnino supervacaneum, - nihil enim opus est verbis, literis et sigillis, ubi facta toti mundo manifesta loquuntur, - tum quoque vehementer stultum. | Til sidst, mon det er løgn, at denne djævelens viborgensiske synagoges tjenere har påkaldt den verdslige arm til at udføre jeres falske foregivne bandsættelse? nej, jeg tror, at al den vold, plyndring og helligbrøde, der er udvist indenfor dette regimente af det viborgensiske råd og det viborgensiske folk, er tilstrækkelig bevis; når de tidligere har vendt sig imod kirker og andre klostre og her fornylig mod domkirken, så er det da helt overflødigt, her at kræve breve og segl fra magistraten og de viborgensiske borgere, - der er ikke brug for ord, brev og segl, når gerningerne taler tydeligt for hele verden; - det ville da simpelthen være dumt. | Til sidst siger I, at det også er løgn, det om den verdslige magt, som I skulle have brugt, efter hvad vi anklagede jer for, det, som I med brev og segl ville fortrøste jer til at bevise, hvis nødvendigt. Kan I få det skriftligt, da har I godt køb på blæk, papir og voks i Viborg. Sig os derfor: Med hvad myndighed har I ødelagt messer og gudstjenester i den ganske by og fordærvet ikke alene nogle klostre, men også nogle sognekirker, og nu efter herredagens afholdelse i København har I også ødelagt domkirken i byen. Hvis I kan få det skriftligt bekræftet, at dette ikke er sket, da vil I også kunne bilde os ind, at jeres forbandede band ikke er forfulgt med verdslig magt og vælde. Vi tager hverken imod ord eller brev imod åbenlys handling og gerning. | Nw paa thett siisthæ sige i oc swo ware løghen om then werdzlighe magtt i scwldhe haffwe brwghett, som wij edher paasagde, ther i met breff oc segel well trøsthe at bewiisæ om behoff giordhis. Kwnne i thet faa besckreffwet, tha haffwe i gott køb paa bleck oc papyr oc wox vdi Uiborg. Sigher oss forthi met hwad magt i haffwe forødt messer oc Gwdz tienistæ vdi then gantsche by, oc forderffwet icke alsomenisthæ nogre klosther, men oc swo sogne kircker, oc nw siden herredaghen er holdhen i Københagen, oc swo domkircken forstørit ther samestedtz. (315). Nar i kwnne faa besckreffwet at thettæ er icke giordt, tha kwnne i gøre oss wiiss, at edert formaledidede band er icke forfyldt mett werdzlig magt oc weldhæ. Uij tage hwercken ordt eller breff mod obenbare handell och gerning. |
| 44Nemo enim in causa propria testis esse permittitur. Quin omnes haeretici (qualos vos esse vel maximos ostensum est) secundum iura tanquam excommunicati et infames omnino testari nequeunt. | Ingen kan nemlig få lov til at være vidne i sin egen sag. Derfor kan ingen kættere (og sådan nogen er I, det er soleklart påvist) efter loven overhovedet vidne, eftersom de er bandsatte og beskæmmede. | Og når den forsamling, som I regner for at være Viborgs kirke, er kættersk sammen med jer, og I med den, da må den hverken bære vidnesbyrd eller give brev, hvis de skal have retsgyldighed, selv om de så måtte føre vidnesbyrd i deres egen sag, hvad de dog ikke må, da det er imod al ret og skreven lov. | Oc nar then forsambling som i holdhæ oc agthe for Uyborgs kircke er kettersck met edher og i met henne, tha maa hwn huercken bæræ witnisbyrd eller giffwe breff ther bestandighe scwlle ware, om the end motthe bære witnisbyrd i theris eghen sag, som the dog icke mwæ, nar thett er emod all rætt och sckreffwen low. |
| 45Verum mihi credite, ni quam primum digne resipiscatis, longius aut brevius utique (quemadmodum omnes templorum Dei violatores) digna factis [227] vestris mercedem vel in hac vita recepturi estis, siquidem (ut ait ille) nil refert auctor fueris fautorve malorum. | Men tro mig, ikke førend I først kommer rigtig til fornuft igen, om længere eller kortere tid, og i hvert fald (ligesom alle dem, der forbryder sig imod Guds templer) gør jer værdige til at modtage jeres løn måske i dette liv, hvis ellers det er sandt, som Prudentius siger: Det vedkommer ikke ophavsmanden om du også var beskytter af det onde. | Blænd os derfor ikke så meget, men ret her hellere selv så snart som muligt, både overfor Gud og overfor den fattige almue, som I så skammeligt har bedraget fra sind og forstand, fra redelighed og salighed, så de samtykker med jer i de kirkeran og -rov, som I har gjort, hvilke I ingenlunde kan forsvare og hævde hverken for Gud eller mennesker, | Blindher iss icke forthi swo saare, men retther edher heller sielff met thet snariste, bodhe mod Gwd oc then fattighe almwge ther i haffwe swo schammelight bedraghet fra sind oc sckiell, fra rædhelighet oc salighet, till at samtøcke the kirckeran oc roff som i giordt haffwe, ther i kwnne them ingelwndhe tilsthaa oc bestaa enchten for Gud eller mennischin, |
| 46Imo potius verissimum experiemini vetus illud adagii vice celebratum: Malum consilium consultori pessimum. | Ja, snarere vil I komme til at erfare det gamle berømte: Et ondt råd er værst for den, der giver det. | ellers vil det til sin måtte betales dyrt nok, så at I engang kommer til at fornemme, at intet er så sandt som dette ordsprog: Et ondt råd er sin rådgiver værst. | ellers will thet een tiid dyræ nog betalis, swo at i met tidhen scwlle fornømme, att inghen ting er swo sand som thette almennelighe sprock, Ett ondt raad er syn raadgiffuere werst. |
| 47Verum haud satis intelligo, quid sibi velit ista paranthesis: "Ut vos loquimini", qua tum solemus uti, si quid minus recte dictum sit, quale in his quidem verbis ego deprehendere nequeo. | Men jeg forstår ikke rigtig, hvad I mener med denne parantes: 'Som I siger'; det udtryk plejer vi at bruge, hvis der er sagt noget, der er mindre rigtigt, men det kan jeg ikke finde i disse ord. | ||
| 48Quare perquam optarim, ut hac in re, vos gravissimi scilicet latinae linguae censores, nos erudire dignati fuissetis. Nam mea quidem sententia, praeter id, quod haec loquendi formula iuris peritorum ore tritissima est, divinis quoque literis tropus hic est perfamiliaris, quo branchii nomen pro potestate usurpatur. | Derfor tror jeg meget snarere, at I som alvorlige dommere har værdigedes at undervise os i det latinske sprog. For efter min mening, ud over det forhold, at dette udtryk i de juraerfarnes mund er ganske gængs, er denne lignelse også i den hellige skrift helt almindelig, hvor 'arm' er et ord, der bruges i stedet for 'magt'. | ||
| 49Cuius rei vos certe, scilicet utrumque testamentum in pectorum vestrorum scriniis reconditum habentes, si nihil aliud, illud certe vulgatissimum et apertissimum, quod ex cantico divae virginis Mariae in Ecclesiae Dei quotidie legitur, admonere poterit: Fecit potentiam in brachio suo etc. | Jeg er sikker på, at det véd I godt, I har vel begge testamenterne i jeres hjerters skrin, så I kan meget udenad, om ikke andet, så kan i hvert fald dette almindelige og ofte brugte, som dagligt læses i Guds kirke fra den guddommelige jomfru Marias lovsang, fortælle jer det: 'Han har gjort store ting med sin arm' osv. (Luk 1,51). | ||
| 50Porro, quod post haec subiicitis, istos Satanae ministros, quorum hic (quisquis es) patronum agis, nimirum ex eodem (ut (254) dicitur) albo, eos libere fateri, se indociles quosdam, et praefracti (ut dicitis) ingenii sacrificulos excommunicasse; - | Videre, hvad I herefter tilføjer, at I Satans tjenere, hvis beskytter du er, hvem du end er, du er i det mindste af samme hvidhed, som man siger, I tilstår frit, at I har bandsat nogle ulærvillige og forstandshårde messepræster (som I siger); - | ||
| 51principio, qua hoc auctoritate facitis, nonne clarissima scripturarum luce integro ac incorrupto lectori manifestum efficimus hic triplici congressu, vos tanquam haereticos omnium, qui ab initio Ecclesiae in haec usque tempore fuere, virulentissimos extra Ecclesiam Dei viventis oberrare, et sub articulo primo, germanam veramque illam Dei viventis Ecclesiam, unam et catholicam et Apostolicam non posse nunc demum in vos solos contractam esse, et hic paulo ante, vos ipsos omnes excommunicatos esse, idque tum iuris scripti tum legitimi iudicis sententia quam iustissime lata. | her spørger vi jer først, med hvilken myndighed I har gjort det; mon ikke vi med det klareste skriftens lys har gjort det soleklart for den helstøbte og ufordærvede læser gennem disse tre afdelinger, at I er at betragte som kættere i alle de kætterier, som fra kirkens begyndelse til denne tid har været, at I flakker om udenfor den levende Guds kirke, og det vil sige, som vi har sagt det under artikel 1 (celle 21), at den levende Guds ægte og sande kirke, som er én og almindelig og apostolsk, ikke kan sammenfattes i jer alene, og som vi har sagt for lidt siden, er I alle bandsatte, og det både efter den skrevne ret og efter en legitim domsafsigelse, så retfærdig som muligt. | Men når I til sidst tilstår, at I har bandsat nogle ulærde og hårdnakkede præster, da sig os, med hvad myndighed I har gjort det, og hvordan I kan hævde det, da det nu er bevist, at I er kættere, om der nogensinde har været nogen fra begyndelsen, og at I derfor er udenfor den hellige kirke, eftersom den rette, hellige, sande, apostolske og almindelige kirke, som det er bevist i vort gensvar til den første artikel, ikke kan findes hod jer, eftersom ingen af dens rette kendetegn kan findes i jeres hytter. | Men nar I paa thet siisthe tilstaa, att i haffwe sætt i band nogre vlerdhe oc hardenackede prester, Tha siger oss aff hwad magtt i haffwæ thett giordt, och hworæ i kwnne thet bestaa, nar i eræ nw bewiisthæ att ware kettheræ, om the noghen tiid waridt till fra begyndhilsen, oc att i eræ forthi wdhen for then hellighe kirckæ, oc ther faræ wild, nar then retthe hellighe sandhe apostolighe och menighæ kirckæ som bewiist er wdi wortt geenswar (316) till then førsthe artichell kan icke findis hoss edher, effther thi inghe aff hennis retsindighe wilkaar kwnne findhis wdi edre hytther. |
| 52At excommunicatio est privatio Ecclesiasticae communionis et extra Ecclesiam Dei eiectio. Cum ergo [228] ipsi extra Ecclesiam iam pridem eiecti sitis, qui tandem alios inde potestis eiicere? | Men band er en berøvelse af kirkens samfund og en udkastelse af Guds kirke. Når I da selv først er kastet ud udenfor kirken, hvordan kan I da udkaste andre, der er indenfor? | Men nu er band et affald fra kristne menneskers samfund og en udkastelse af og tilværelse udenfor den hellige kirke. Og eftersom I selv er afskårne og udkastede mænd af denne kirke, hvordan kan I da afskære og udkaste andre? | Men nw er band eet affckiørdt fra christen mennischers samfwnd, oc eet wdkast aff oc forwdhen then hellighe kirckæ. Oc effther thi i eræ selffwe affsckorne, oc wdkasthe mend aff same kircke, hwore kwnne i tha affsckeræ oc wdkasthe andre? |
| 53non sane magis, quam is qui extra domum est, inde alium expellere potest. Taceo hac in re iura longe apertissima. | det er i sandhed mere som hvis den, der er udenfor et hus, kan udkaste den, som er inde i huset. I denne sag vil jeg ikke sige noget om den soleklare ret. | Det er i sandhed ikke anderledes end hvis én står udenfor et hus og vil udskyde dem, som er inde i huset. Vi taler her ikke om skreven ret, kirkelov eller kejserlov, | I sandhet icke anderledis end then som bestedt wden for eet hwss, will then wdsckiwdhe som indhæ er. Uij tale hær inthett om sckreffwen rætt, aff kircke eller keyserlow, |
| 54Novi enim, quod tanquam publici iustitiae hostes, iura non modo comtemnitis, sed etiam publice iam olim combussitis. | Jeg véd nemlig, at I som den offentlige retfærdigheds fjender ikke blot foragter loven, men også offentligt engang har brændt den. | for vi véd godt, at I som åbenlyse retfærdighedens fjender ikke alene er ligeglade med al kirkelov, men også, hvordan I tidligere i al offentlighed har brændt dem. | nar wij well widæ at i som obenbare retferdighetz fiendher icke alsomenisthe forsmaa all kirckelow, men hwore i tilfornet haffwe them obenbare forbrendt. |
| 55Iam ut etiam in Ecclesia Dei adhuc essetis, quis tum vobis in eos sacerdotes potestatem iurisdictione tribuit? quis vos eorum iudices posuit? quis denique excommunicandi auctoritatem indulsit? - | Ja, selv om I også endnu var i Guds kirke, hvem har da tildelt jer jurisdiktions myndighed over disse præster? hvem satte jer til at være deres dommere? hvem har begunstiget jer med myndighed til at bandsætte? - | Men lad os bare sige, at I endnu var kirkens lemmer og ikke selv bandsat, hvem havde da givet jer magt over Viborgs præster? eller hvem har gjort jer til deres dommere? eller hvem gav jer ret og magt til at bandsætte dem? | Ladher nw och swo ware, at i ware end nw kirckins lemmyr oc icke selffwe i bandhæ, huem haffwer tha giffwet edher magtt offwer Uyborghe presther? eller hwem haffwer giordtt edher till theris dommeræ? eller hwem gaff edher rætt oc magt till at bandsetthe them. |
| 56Deinde, quod iustam istius excommunicationis praesumptae causam praetexentes additis, quod excommunicarunt "indociles quosdam et praefracti ingenii sacrificulos excommunicasse, qui pertinaciter perstiterunt in suarum missarum abominationibus, non sine gravi Evangelicae doctrinae irrisione et contemptu magnoque simplicium animorum offendiculo": - | Dernæst, når I tilføjer en retfærdig grund til denne foregivne bandsættelse, at de har bandsat nogle ulærvillige og forstandshårde messepræster, som hårdnakket blev ved med at afholde deres afskyelige messer, ikke uden grov forhånelse af de evangeliske lærdomme og ikke uden foragt og forargelse for simple sjæle. - | Og som I på deres vegne siger, at de frit vedstår, at de har bandsat nogle hårdnakkede og ulærde messepræster, som forhånede den hellige evangeliske lærdom med ukristelige messer, og beskæmmede fattige enfoldige kristne, | Oc som i sige paa theris wegnæ, hware the friit bestaa att the haffwe bandsett nogre hardenackede og wlerde messæ presther, som mett wchristelighe messer forhaanede then hellige euangelische lerdom, oc besckemmedhe fattige eenfoldige christnæ. |
| 57primum, ut iustissima sit
atque verissima (quam hic audio) causa, quemadmodum est tum iniquissima,
tum mendacissima; tamen quando nulla sit penes vos
excommunicandi potestas, uti iam docuimus excommunicatio quoque nulla sit necessum est. - |
så er dertil først at sige, at det at hævde om denne grund, at den er retfærdig og sand (som jeg her hører), det er uretfærdigt og løgnagtigt; for når I så at sige ingen ret har til at bandsætte, som vi allerede har lært, så må denne bandsættelse nødvendigvis være nul og nix. - | så er dertil at sige, at om dette, som sagt er, var lige så retfærdigt og sandt, som det er både uretfærdigt og løgnagtigt, da er, når I dog ikke har nogen magt til at bandsætte, jeres band udueligt og aldeles intet, | Først att sighe, om thett som sagtt er waræ baadhe retferdigt og sandt, som thet er baadhe wretferdigt oc løghenagtigt, Men nar i haffwe dog inghen magt at bandsetthe, tha er iw edhert band wdweligt oc platt inthett, |
| 58Secundo causam iniquissimam et mendacissimam esse constat ex iis, quae articulis XIX. et XX. disseruimus. Nulla sunt enim nostrae missae abominationes, at potius fructus et plurimi et maximi; nec est hic gravis Evangelicae doctrinae irrisio et contemptus, at potius sancta Evangelicae doctrinae observatio et cultus; nec denique agitur (255) cum magno simplicium animorum offendiculo, at potius cum summo totius populi, pro quo fit, emolumento. | For det andet er begrundelsen uretfærdig og løgnagtig ud fra det, vi har behandlet i artiklerne 19 (celle 4) og 20 (celle 5). Ingen af vore messer er nemlig afskyelige, de er snarere frugtbærende i mængde og størrelse; ejheller er de en alvorlig forhånelse og bespottelse af den evangeliske lære, de er snarere den hellige evangeliske læres overholdelse og dyrkelse; ikke heller medfører de stor forargelse hos simple sjæle, de er snarere til den største nytte for hele folket, for hvilket de finder sted. | og hele sagen er både uretfærdig og løgnagtig, hvilket tidligere er bevist i vort gensvar til den 19. og den 20. artikel, og yderligere skal bevises i 'vor kristne trosbekendelse'. Vore messer er hverken ukristelige eller ugudelige, men de er af megen stor frugt, både kristeligt og gudeligt. Ikke findes der heller i dem nogen bespottelse eller forhånelse mod den evangeliske lære, der findes snarere den evangeliske læres hellige brug og dyrkelse. Ikke er heller nogle simple mennesker blevet forargede derover, men den menige kristne mand har stor fordel og fortjeneste deraf. | oc all saghen er baadhe wretferdig oc løghenactig, er tilfornet bewiist emod then xix. oxh xx. artichell, och sckall ydhermeræ bewiisis offwer wor christhen troes bekendilsæ. (317) Uore messer eræ hwercken wchristelighæ eller vgwdelighæ, men aff møghen och stoer frwcht baadhe christelighe oc gwdelighe. Icke findhis heller i them nogher spott eller forhaanilsæ emod then euangelische lerdom, men meer then euangelische lerdoms hellige brug oc dyrckilsæ. Icke ere heller nogre simpell mennischer ther offwer besckemmedæ, men then menighe christhen mand haffwer ther aff stoer fordeell oc werdsckyld |
| 59Verum si quod sit offendiculum, illud non est activum, sed passivum, non datum, sed acceptum, non pusillorum, sed Pharisaeorum, id quod vos ipsi e re bona vobis propria malitia ultro accersistis, quomodo Christus apud Mattheum ait: Beatus es, quisquis non fuerit offensus per me. Et Paulus in Corinthiis: Nos, inquit, praedicamus Christum crucifixum, [229] Iudaeis quidem offendiculum, Graecis vero stultitiam, sed iisdem vocatis Iudaeis pariter et Graecis Christum Dei potentiam ac Dei sapientiam. | Men hvis noget er forargeligt, så er det det ikke aktivt, men passivt, ikke givet, men modtaget, ikke de små tings forargelse, men farisæernes, ved hvilket I også selv ud fra en god ting kan anklage jer selv for jeres egen ondskab, således som Kristus siger hos Matthæus: 'Salig er du, som ikke forarges på mig'. (Matt 11,6). Og Paulus til korintherne: 'Vi prædiker Kristus som korsfæstet, jøderne til forargelse, grækerne til en dårskab, men de kaldede selv, både jøder og grækere, Kristus som Guds magt og Guds visdom'. (1 Kor 1,23). | Og bliver nogen forargede derover, da er den forargelse ikke givet ham, han har selv taget den, ved at blive forarget over de ting, som han burde bekende for Gud med tak, lov og ære, ligesom farisæerne blev forargede over de gerninger, som Kristus gjorde på sin himmelske fars befaling. Om den forargelse taler Kristus således: 'Salig er den, som ikke forarges på mig'. (Matt 11,6). Og Paulus siger til korintherne: 'Men vi prædiker Kristus som korsfæstet, jøderne til forargelse, grækerne til en dårskab, men for de udvalgte, både jøder og grækere, prædiker vi Kristus som Guds magt og Guds visdom'. (1 Kor 1,23). | Oc er noghen ther offwer besckemmet, tha er then besckemmilsæ icke giffwen, men taghen aff the ting som them bwrdhe at bekendhe hoss Gwd met tack, loff oc æræ, ligerwiiss som the phariseyer waræ beschemmedhe aff the gerningher som Christus giordhe aff syn himmelscke fadhers befaling. Om hwilcken besckemmilse Christus suo taler. Salig er then som wdi mig icke besckemmis. Og Paulus till the Corinthier. Men wij (siger han) predicke Christum at ware korsfest iødherne till beschemmilsæ, oc the Grecker till eet geckerij, men dog them baadhe iødher oc grecker som eræo wdwoldht, predicke wij Cristum at ware Gwdz magt oc wiissdom. |
| 60Quocirca ii, quos excommunicasse conati sunt isti Vibergenses excommunicati, non sunt, uti comtemptim vos diminutione quadam eos appellatis, sacrificuli, at legitimi sacerdotes; non indociles, at divina scriptura docti, qua partim a Christo, partim ab Apostolis multipliciter adversus haec mala in fine mundi ventura paremoniti, ingenio non praefracto, at infracto perstant; | Derfor disse mænd, som I har prøvet at bandsætte, disse viborgensiske bandsatte, de er ikke, som I foragteligt med en slags diminutiv kalder dem, 'småpræster', men legitime præster; de er ikke ulærde, men undervist i den guddommelige skrift, som dels gennem Kristus, dels gennem apostlene mange steder har advaret om, at dette onde ville komme ved verdens ende, de er ikke forstandshårde, men fremstår som usvækkede; | Derfor, de præster, som I anser for bandsatte, de er ikke i band; de er heller ikke ulærde, som I siger, men ret underviste af Kristus, af Kristi apostle og hellige profeter, som har advaret dem om, at I og jeres lige, forløbne og forsorne kristne, skal ødelægge verden i dens sidste dage. | The presther forthi som i meene att waræ bandsetthe, the eræ icke i bandhe, icke ere the heller wlerde som i sighe, men retthelige vndherwiisthe aff Cristo, Cristi apostele oc hellighe propheter, som haffwe them atwaritt, at i oc edre lighe forløbne oc forsorne christhen scwldhe forstøre werdhen i syne siisthe daghæ. |
| 61non in pertinacia, at in perseverantia, scientes se a domino nostro Iesu Christo contra vos vestrique similes pseudoprophetas, quos his diebus extremis oborituros praedixerat, ad perseverantiam exhortatos, quo loco ait: Qui perseveraveerit usque in finem, hic salvus erit. | de var ikke stædige, men udholdende, vel vidende at de blev advaret af vor Herre Jesus Kristus imod jer og jeres lige, falske profeter, som han har prædiket ville fremstå i de sidste dage, og opfordret til udholdenhed, dèr hvor han siger: 'Den, der holder ud indtil enden, skal blive frelst'. (Matt 24,13). | Og derfor var de ikke hårdnakkede, men trofaste og sanddru mænd, som nok vidste, hvad Kristus sagde mod falske profeter og lærere, at de skulle komme og berede antikrists vej, og at han derfor rådede dem til trofasthed, ved at sige: 'Den, som forbliver trofast indtil enden, han bliver frelst'. (Matt 24,13). | Oc forthi ware the icke hardenackedhe men trofasthe oc warafftige mend, well widendis thet som Cristus sagde mod falscke prophether oc lereræ, som sculde komme oc berede Antichristi (318) wey, och raaddhe them forthi till warafftighett, swo sighendhis. Then som bliffwer warafftig indtill enden han wordher salig. |
| 62Postremo, quod praetexentes
quoque legitimum
excommunicandi ordinem sive processum annectitis, hos sacerdotes ab istis complicibus vestris saepenumero prius admonitos, ut relictis erroribus in viam redirent veritatis; "at ubi sese nihil proficere, viderunt monendo, exhortando, magis quam si surdis narrassent fabulam, tunc demum usos sua auctoritate hos e Christiani populi consortio eiectos Satanae regno adscripsisse, [222] cum universae Vibergensis Ecclesiae consensu et acclamatione": |
Til sidst, hvad I føjer til, hvor I foregiver at have bandsat efter en legitim orden eller metode, at I ofte først har formanet disse præster fra disse uklarheder, at de skulle forlade deres vildfarelser og vende tilbage til sandhedens vej, "men, hvor det ikke kunne ses at gavne med formaning og opfordring, mere end hvis man fortalte døve historier, har de langt om længe under anvendelse af deres autoritet udstødt dem af det kristne folk og forskrevet dem til Satans rige, i enighed og med tilslutning fra hele den viborgensiske kirke": | Fremdeles når I besmykker jeres sag med, at I ved jeres bandsættelse har overholdt en ret kristelig skik, og som I siger, har bandsat dem efter en lang påmindelse og en kristelige undervisning i broderlig kærlighed af skriften efter at have spurgt hellige kirke og fået dens samtykke og bejaelse, fordi de ikke ville opgive deres vildfarelse, og omvende sig til sandhedens vej, og meget andet, som både I og jeres poet gækkeligt har skrevet, da må der hertil svares: | Framdhelis nar i forfeyræ edher sag ther met, at i haffwe holdett oc brwghet i same band at føræ, eet rætt christeligt schick, oc som i sighe, them haffwe i band sett effther lang paamyndilsæ oc christhelig vndherwiissning i brodherlig kerlighet, aff scriffthen met then hellige kirckis atspørilsæ, samtøcke oc beiawilsæ, forthi the wildhe icke offwergiffwe wildfarilsæ, oc omkring faldhæ till sandhedtz wey, oc andhet møghet som bodhe i oc eder poett haffue geckelige sckreffuet. |
| 63Primo, ut idoneus quidem ac legitimus ordo sit atque processus, tamen quando neque vobis excommunicandi potestatem esse, nec aequitatem causae in his docuimus subsistere; quorsum attinet eum, qui non est iudex legitimus, in causam non iustam excommunicationis ferre sententiam? - | For det første, selv om der havde været den passende og legitime orden og fremgangsmåde, så kan vi dog finde ud af, at I hverken havde myndighed til at bandsætte, eller nogen rimelig begrundelse dertil; hvordan kan det også lykkes dem, som ikke er en retmæssig dommer, i en uretfærdig sag at afsige en retfærdig bandsættelsesdom? - | For det første, selv om I ved denne bandsættelse havde overholdt den rette skik og fremgangsmåde, hvad så? Mon det har noget på sig, eftersom I ikke har nogen magt til at bandsætte. Og havde I end magt, da havde I slet ingen årsag. Og havde I haft nogen årsag, da var disse præster ikke af jeres tro eller samfund, ikke havde de heller været det, men det er jer, der både har forkastet og løbet bort fra deres tro. Eller hvem har nogensinde hørt, at Kristi apostle bandsatte jøder eller hedninger, som aldrig modtog Kristi tro, som de prædikede og lærte for sig. | Først, om i end haffwe holdett i same band att føræ rette schickæ och manering, hwatt tha? Mwnne thett haffwe noghett paa sig, nar i haffwe inghen magtt att bandsetthæ, Och haffdhe i end magtt, that haffdhe i platt inghen sag. Och haffdhe i haffdtt noghen sag, tha ware icke same presther aff eder tro eller samfwnd, icke haffdhe the heller warit, men i haffwe theris tro baadhe kast och forløbett. Eller hwem haffwer noghen tiid hørtt att Christi apostelæ bandsetthæ iødher eller hedninghe som aldrig anammedhe Christi tro ther the besynderlige predickede och lerdhæ. |
| 64Secundo, ut processus vestri ordinem paulisper examinemus, quam vos dicitis abmonitionem, non salutaris admonitio fuit, at periculosa magis tentatio, qua Deus suos probare voluit. Nam oportet haereses esse, ut qui probati sunt, manifesti fiant. | For det andet, at vi lidt nøjere skal undersøge jeres fremgangsmåde, som I kalder en afskyelighed, så fandt der ikke nogen påmindelse sted, men snarere en farlig fristelse, hvorved Gud vil prøve sine. 'For der bør være kættere, for at de, der prøves, kan være faste'. (1 Kor 11,19). | Alligevel vil vi granske jeres advarsel og påmindelse, som I kalder det. Det, som I kalder en kærlig og salig påmindelse, det var ikke nogen ret kristelig advarsel eller undervisning, men det var en farlig og syndig fristelse, med hvilken Gud ud af sin retfærdige tilladelse ville prøve og ransage sine, om de var trofaste. For der må være kætteri til, for at de, som er udvalgte, kan blive åbenbare blandt jer. (1 Kor 11,19). | Swo wele wij dog grandtsche edher atwardsill och paamyndilsæ, ther i swo kaldhe. Thett som i kaldhe een kerlig och salig paamyndilsæ, thett war icke noghen christelig atwardsill eller wndherwiissning, men thett war een farlig och syndig frestilsæ, met hwilcken Gwd aff syn retferdighe tilladilsæ wilde prøffwe oc randsage syne om the vare fastæ. (319). Forthi ther maa tha kettherij ware till, att the som eræ vdwoldhe kwnne obenbaris blandt edher. |
| 65Tentatio, inquam, non ut relictis erroribus in viam (256) redirent veritatis, at potius, ut relicta veritate in errorum devia vobiscum abirent. | Jeg kalder det fristelse, en fristelse, nemlig, ikke til at forlade fejltagelserne og vende tilbage til sandhedens vej, men snarere en fristelse til at forlade sandheden og sammen med jer fare vild på vildfarelsernes afvej. | Det var som sagt en fristelse, ikke til, at de skulle forlade vildfarelsen og komme til sandhed, nej en fristelse til at forlade sandheden og fare vild med jer på mange syndige veje. | Thet war forthi een freesthilsæ som sagtt er, icke att the schwlde forladhæ wildfarilse oc komme till sandhett, men meer att the schwlde forladhæ sandhett, och faræ wild mett edher wdi manghe syndige weyæ. |
| 66Nam veritatem non apud vos, at potius apud nos maioresque nostros esse hoc [230] triplici congressu sat, opinor, superque commonstravimus. | For at sandheden ikke befinder sig hos jer, men snarere hos os og vore forfædre, mener jeg, at vi fuldt tilstrækkeligt har vist i disse tre afdelinger. | Eftersom det nu er bevist på mange måder, og ydermere skal bevises, hvis nødvendigt, at en ret kristen sandhed ikke findes hos jer, men hos os og den hellige kirke, som i tro og lære har været retsindig og enig fra de hellige apostles tid og til nu. | Nar thett er nw bewiist i manghe maadhæ, och schall ydermeræ om behoff gøris, att een rætt christhen sandhett findis icke hoess edher, Men hoess oss och then hellighe kircke som waridt haffwer wdi tro och lerdom retsindig och eensindig fra the hellighe apostelæ oc indtill thenne tiid. |
| 67Proinde non maledictione, at potius benedictione digni erant hi sacerdotes, quod prudentes ut serpentes ad pravas suggestiones vestras non secus, atque olim socii Ulyssis ad Sireneos cantus aures suae obturarunt. | Derfor var disse præster værdige ikke til forbandelse, men snarere til velsignelse, fordi de 'kloge som slanger' (Matt 10,16) ikke har fulgt jeres fordrejede forslag, men som Ulysses venner har tilstoppet deres øren for Sirenernes sang. | Og derfor burde disse præster ikke bandsættes, men loves og prises, fordi de kloge som slanger har tillukket deres øjren, at de ikke skulle høre jeres forgiftede råd. | Och forthi bwrdhe the prester icke att bandsetthis, men att loffwis oc prisis nar the som wittighe slangher haffwe theris ørhyn tillwchtt, at the schwldhe edre forgifftige raad icke høræ. |
| 68At nec excommunicandi auctoritatem penes istos esse, at apud istos excommunicatos, nec populum istum esse Christianum, at haereticum, nec Vibergensem istam faecem Ecclesiam Dei esse, at Ecclesiam malignantium et Satanae synagogam, ex tota hac disputatione nulli (quo modo sit docilis) posthac ambiguum esse reor. | Men hverken har I retten til at bandsætte dem, den ligger i stedet hos de bandsatte, ejheller er dette folk kristent, det er kættersk, ejheller er denne viborgensiske bærme Guds kirke, men den er de ondes kirke og Satans synagoge, efter hele denne diskussion (hvormed I er blevet belært) tror jeg ikke, der kan være tvivl om det. | Ikke ligger heller magten til bandsættelse hos jer, men hos de præster, som I bandsætter. Ikke er heller det folk, som er jeres tilhængere, kristent, men kættersk sammen med jer og I med dem. Ikke er heller sværmerne i Viborg Guds kirke, som I siger, men de er Satans forsamling og en forbandet kirke, hvilket nu klart er bevist for alle retsindige læsere. | Icke er heller bandz magt hoess edher, men hoess the presther som i band setthe. Icke er heller folcket christett som eder tilhengher, men kettersck mett edher och i mett them. Icke eræ heller the Swermeræ i Uyborg Gwdz kircke som i sighe, men the ere Satane forsambling, och een forbandet kircke som nw er klarlighe bewiist for alle retsindighe lesßeræ. |
| 69Quocirca neque doctrinam Christi nec Pauli exemplum, quemadmodum falso dicitis, hac in re imitati sunt. Christus enim docet illos anathemate feriendos, qui post admonitiones praevias Ecclesiam Dei contemnunt. | Og derfor har I hverken efterfulgt Kristi eller Paulus' eksempel, sådan som I fejlagtigt påstår, i denne sag. Kristus lærer nemlig, at de skal træffes med bandet, som efter forudgående formaninger foragter Guds kirke. (Matt 18). | Og derfor har I hverken efterfulgt Kristi eller Paulus' eksempel i at pålægge dette band, som I falskeligt siger. For Kristus bød, at den skulle sættes i band, som efter en kristelig advarsel ikke ville adlyde og høre den hellige kirke. (Matt 18,17) | Och forthi haffwi i hwerckin efftherfwldt Christi eller Pauli exempill i thetthe band att føræ som i falschelig sighe. Forthi Christus bød att then schwldhe setthis i band, som effther christhelig atwardsill wildhe icke lydhe och høræ then hellige kircke. |